2 Korinterne 12
1 Rose mig maa jeg. Gavnligt er det vel ikke; men jeg vil komme til Syner og Aabenbarelser fra Herren.
A rhoeirhoep pawt mai akhaw pomsang hama kuek. Tedae Boeipa kah mangthui neh pumphoenah te ka paan ni.
2 Jeg kender et Menneske i Kristus, som for fjorten Aar siden (om han var i Legemet, det ved jeg ikke, eller uden for Legemet, det ved jeg ikke, Gud ved det) blev bortrykket indtil den tredje Himmel.
Hnuk kum hlaili ah Khrih dongkah hlang pakhat ka ming. A pum nen nim te ka ming ngawn pawh. A pum a tal khaw ka ming pawh. Vaan a pathum la anih a pom te Pathen loh a ming.
3 Og jeg ved, at dette Menneske (om han var i Legemet, eller uden Legemet, det ved jeg ikke, Gud ved det),
Tekah hlang te ka ming ngawn daea pum nen nim, pum tal lam nim te ka ming pawh.
4 at han blev bortrykket ind i Paradiset og hørte uudsigelige Ord, som det ikke er et Menneske tilladt at udtale.
Tedae paradai la a pom te Pathen loh a ming. Te vaengah ol toeklek na pawt tea yaak uh tih hlang pakhat khaw ol thui ham pae pawh.
5 Af en saadan vil jeg rose mig; men af mig selv vil jeg ikke rose mig, uden af min Magtesløshed.
Te kah a yueng lam ni ka pomsang eh. Tedae kamah ham he ka vawtthoeknah nen pawt atah ka pomsang mahpawh.
6 Thi vel bliver jeg ikke en Daare, om jeg vilde rose mig; thi det vil være Sandhed, jeg siger; men jeg afholder mig derfra, for at ingen skal tænke højere om mig, end hvad han ser mig være, eller hvad han hører af mig.
Pomsang ham ka ngaih cakhaw hlang ang la ka om pawt vetih oltak ni ka thui eh. Tedae kan hlun pueng. Kai he m'hmuh tih kai kawng te cungvang khaw a yaak vaengah pumphoenah dongkah a puehkan la pakhat long khaw kai he voelh ng'oep boel saeh.
7 Og for at jeg ikke skal hovmode mig af de høje Aabenbarelser, blev der givet mig en Torn i Kødet, en Satans Engel, for at han skulde slaa mig i Ansigtet, for at jeg ikke skulde hovmode mig.
Te daengah ni kamah ka pomsang pawt tangloeng eh. Kai phop hamla Satan kah puencawn loh ka saa te tlaeh neha toeh. Te nen te ka pomsang uh mahpawt nim?
8 Om denne bad jeg Herren tre Gange, at han maatte vige fra mig;
Hekah he kai lamkah khoe sak ham Boeipa te voeithum ka bih.
9 og han har sagt mig: „Min Naade er dig nok; thi Kraften fuldkommes i Magtesløshed.‟ Allerhelst vil jeg derfor rose mig af min Magtesløshed, for at Kristi Kraft kan tage Bolig i mig.
Tedae kamah taengah, “Kai kah lungvatnah tah nang ham rhoeh. Thaomnah tah vawtthoeknah dongah nia soep,” a ti. Te dongah ka vawtthoeknah dongah hlae hlae ka pomsang lat. Te daengah ni Khrih kah thaomnah loh kai n'rhaeh thil eh.
10 Derfor er jeg vel tilfreds under Magtesløshed, under Overlast, under Nød, under Forfølgelser, under Angester for Kristi Skyld; thi naar jeg er magtesløs, da er jeg stærk.
Te dongah Khrih yueng la vawtthoeknah nen khaw, olboepnah nen khaw, kueknah nen khaw, hnaemtaeknah citcai nen khaw ka lungtlun uh coeng. Ka tattloel vaengah yoeikoek la ka om van.
11 Jeg er bleven en Daare. I tvang mig dertil. Jeg burde jo anbefales af eder; thi jeg har ikke staaet tilbage i noget for de saare store Apostle, om jeg end intet er.
Hlang ang la ka om khaw nangmih long ni kai nan tanolh uh. Kai tah nangmih kah a oep ham khaw ka kuek pai. A honghi la ka om mai cakhaw caeltueih rhoek kah buhuenga pom te ka phavawt moenih.
12 En Apostels Tegn bleve jo udførte iblandt eder under al Udholdenhed, ved Tegn og Undere og kraftige Gerninger.
Caeltueih kah miknoek tah uehnah cungkuem neh miknoek la, khobae rhambae la, thaomnah la nangmih taengah thoeng coeng.
13 Thi hvad er det vel, hvori I bleve stillede ringere end de andre Menigheder, uden at jeg ikke selv faldt eder til Byrde? Tilgiver mig denne Uret!
Hlangboel tloe rhoek lakah aka khulae te balae aka om. Te pawt akhaw kai kamah loh nangmih kan thinrhih sak mai pawt nim? Hekah boethae dongah khaw kai ng'rhen uh mai.
14 Se, dette er nu tredje Gang, jeg staar rede til at komme til eder, og jeg vil ikke falde til Byrde; thi jeg søger ikke eders Gods, men eder selv, thi Børnene skulle ikke samle sammen til Forældrene, men Forældrene til Børnene.
Nangmih taengah a pathum ka pawk ham sikim la ka om coeng he. Tedae nangmih kah koe pawt tih namamih te kan toem dongah ka thinrhih mahpawh. Ca rhoek loh manu napa ham a tung paha kuek moenih. Tedae manu napa long ni ca rhoek ham a tung pah.
15 Men jeg vil med Glæde gøre Opofrelser, ja, opofres for eders Sjæle. Mon jeg, naar jeg elsker eder højere, elskes mindre?
Kai loh hlae hlae ka vak cakhaw nangmih kah hinglu ham ni ka khok eh. Nangmih tea kum ngai kan lungnah coeng atah kamah ka lungnah he sii mai saeh.
16 Men lad saa være, at jeg ikke har været eder til Byrde, men jeg var træsk og fangede eder med List!
Ana om dae saeh, kai loh nangmih kan nan moenih. Tuengkhuepnah neh hoeih aka om long ni nangmih te kan loh.
17 Har jeg da gjort mig Fordel af eder ved nogen af dem, jeg har sendt til eder?
Amih khuikah pakhat khaw nangmih taengla kan tueih moenih. Anih rhangneh nangmih kan omtoem nim?
18 Jeg opfordrede Titus og sendte Broderen med; har Titus da gjort sig nogen Fordel af eder? Vandrede vi ikke i den samme Aand, i de samme Fodspor?
Titu te ka hloep tih manuca neh kan tueih. Titu loh nangmih te n'omtoem pawt maco? Mueihla ah amah la ka pongpa uh moenih a? Kholaeh khaw amah ah a thikat moenih a?
19 Alt længe have I ment, at vi forsvare os for eder. Nej, for Guds Aasyn tale vi i Kristus. Men det sker alt sammen, I elskede, for eders Opbyggelses Skyld.
Nangmih taengah ka huul uh tila na poek uh dingrhae coeng. Pathen hmaiah Khrih rhangnen ni ka thui uh. Tedae thintlo boeih tah nangmih kah hlinsainah ham ni.
20 Thi jeg frygter for, at, naar jeg kommer, jeg da maaske ikke skal finde eder saadanne, som jeg ønsker, og at jeg skal findes af eder saadan, som I ikke ønske; at der skal være Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Bagtalelser, Øretuderier, Opblæsthed, Klammerier,
Khoem ka pawk vaengah ka ngaih bangla nangmih kam hmu pawt ve ti ni ka rhih. Kai khaw nangmih loh nan ngaih uh pawt bangla m'hmu uh mai, tohhaemnah, thatlainah, thinsanah neh koevoeinah, olthaekaling, thuithetnah, hoemdawknah loh soekloeknah la khoem om ve.
21 at min Gud, naar jeg kommer igen, skal ydmyge mig i Anledning af eder, og jeg skal sørge over mange af dem, som forhen have syndet og ikke have omvendt sig fra den Urenhed og Utugt og Uterlighed, som de bedreve.
Koep ka pawk vaengah ka Pathen loh nangmih hmaiah kai n'tlarhoel sak lah ve. Aka tholh rhoek te muep ka nguek thil dae yut uh pawh. Te dongah rhongingnah, Cukhalnah, omthenbawnnah te a saii uh.
