2 Korinterne 12
1 Rose mig maa jeg. Gavnligt er det vel ikke; men jeg vil komme til Syner og Aabenbarelser fra Herren.
Awhcahnak naw akdaw am a pawh üngpi awhcanak vai awmki. Cunsepi Bawipa naw a na peta hmuhthehnak la mdanak ka jah pyen khai.
2 Jeg kender et Menneske i Kristus, som for fjorten Aar siden (om han var i Legemet, det ved jeg ikke, eller uden for Legemet, det ved jeg ikke, Gud ved det) blev bortrykket indtil den tredje Himmel.
Khritjan khyang mat, ajana kum xaleikphyü law pängkia kcün üng khankhaw ak'hlüng säiha khüa kyaki tia ka ksingki. (Ahin hin akcang aw mhmuhthehnak aw ti cun am ksing, Mhnam däng naw ksingki).
3 Og jeg ved, at dette Menneske (om han var i Legemet, eller uden Legemet, det ved jeg ikke, Gud ved det),
Pyen be tü veng; acuna khyang cun Paradaia khünak khamki tia ka ksingki (acuna khyang cun pumsa üng awmki aw, pumsa kaa awmki aw? ti am ksing nawng, Pamhnam däng naw ksingki), acuna khyang naw nghngicima ngthu üng am pyen thei la nghngicima m'yawng am, am pyen theia ngthu ngjaki.
4 at han blev bortrykket ind i Paradiset og hørte uudsigelige Ord, som det ikke er et Menneske tilladt at udtale.
5 Af en saadan vil jeg rose mig; men af mig selv vil jeg ikke rose mig, uden af min Magtesløshed.
Acuna khyanga phäh ka awhcah khai; cunsepi, ihlawka am ka ktha mahki tia thea ta kamäta phäha am awhcah veng.
6 Thi vel bliver jeg ikke en Daare, om jeg vilde rose mig; thi det vil være Sandhed, jeg siger; men jeg afholder mig derfra, for at ingen skal tænke højere om mig, end hvad han ser mig være, eller hvad han hører af mig.
Ngthungtak ka pyen khaia kyase, ka awhcah hlü üng pi ka angkia am kya. Cunsepi am awhcah hlü veng, Khyang naw ami na hmuh la ami na ngjaka kthaka ami na mhlünmtai vai am ngja hlü veng.
7 Og for at jeg ikke skal hovmode mig af de høje Aabenbarelser, blev der givet mig en Torn i Kødet, en Satans Engel, for at han skulde slaa mig i Ansigtet, for at jeg ikke skulde hovmode mig.
Acunüng, ka hmuh khawjah a lawa phäha ka awhcahkia am akyanak vaia, ka pumsa üng Khawyam naw khuikhanaka nghling a na pet.
8 Om denne bad jeg Herren tre Gange, at han maatte vige fra mig;
Acuna khuikhanak üng lätnak vaia Bawipa veia kthum vei nghui lü ktaiyü ni se,
9 og han har sagt mig: „Min Naade er dig nok; thi Kraften fuldkommes i Magtesløshed.” Allerhelst vil jeg derfor rose mig af min Magtesløshed, for at Kristi Kraft kan tage Bolig i mig.
ani naw, “Ka bäkhäknak na phäha khäki; ka johit naw am na kyannak kümbe saki” a ti. Acunakyase, Khritawa johit ka khana a awmnak thei vaia jekyai leng leng lü am ka kyannak ka awhcah na bawk khai.
10 Derfor er jeg vel tilfreds under Magtesløshed, under Overlast, under Nød, under Forfølgelser, under Angester for Kristi Skyld; thi naar jeg er magtesløs, da er jeg stærk.
Acunakyase, Khritawa phäha am kyannak, setnak, hnepeinak, mkhuimkhanak, am mkhawteinake cun ka jah ngaihki. Am ka kyan üng ni ka kyan ve.
11 Jeg er bleven en Daare. I tvang mig dertil. Jeg burde jo anbefales af eder; thi jeg har ikke staaet tilbage i noget for de saare store Apostle, om jeg end intet er.
Angkia kba ka awmki, acunkba nami na vesaki ni. Nangmi cun keia dawnak nami mdan khaia nami kyaki ni. Kei cun ia am ka kya üng pi nami ngsä kkü hea kthaka ka jaw bawkia am kya.
12 En Apostels Tegn bleve jo udførte iblandt eder under al Udholdenhed, ved Tegn og Undere og kraftige Gerninger.
Ngsäa ka kyanak msingnak vaia müncankse he la cäicatnak he khawkän cun mlung msaünak am nami ksunga pawh pänga kyaki.
13 Thi hvad er det vel, hvori I bleve stillede ringere end de andre Menigheder, uden at jeg ikke selv faldt eder til Byrde? Tilgiver mig denne Uret!
Ngui am nami na kpüi vaia am ka ning jah kthähki. Acuna phäha sangcim kce he ka jah ksenaka kthaka nangmi veia akse ka biloki aw? Am kümkawinak na mhlätei ua.
14 Se, dette er nu tredje Gang, jeg staar rede til at komme til eder, og jeg vil ikke falde til Byrde; thi jeg søger ikke eders Gods, men eder selv, thi Børnene skulle ikke samle sammen til Forældrene, men Forældrene til Børnene.
Hin hin nami veia ka lawnak vaia ka ngcüngceinak akthumnaka kya ve; nami veia i ka thäp vai am ve. Nangmi ni ka ning jah hlüei, ngui am ni. Cana naw nupa i am pe khawi. Nupa naw ni cana a pet khawi.
15 Men jeg vil med Glæde gøre Opofrelser, ja, opofres for eders Sjæle. Mon jeg, naar jeg elsker eder højere, elskes mindre?
Ka ning jah kpüinak vaia ta ka tak avan la kamät pi summang vai üng pi ka jekyai khai ni. Ka ning jah jawngnak lawa phäha apica däng nami na jawng na khai aw?
16 Men lad saa være, at jeg ikke har været eder til Byrde, men jeg var træsk og fangede eder med List!
Am ka ning jah kbawngkhaki ti nami ksing khai. Cunsepi khyang naw hleihlaknak am ka ning jah mhleimhlakia ngai khai ni.
17 Har jeg da gjort mig Fordel af eder ved nogen af dem, jeg har sendt til eder?
Ngsä he nami veia jah tüi law lü nami ka amdanga ka yaheiki aw?
18 Jeg opfordrede Titus og sendte Broderen med; har Titus da gjort sig nogen Fordel af eder? Vandrede vi ikke i den samme Aand, i de samme Fodspor?
Tihtuh nghui na lü, ani mah mah am atänga jumeiki mat ka tüih law. Tihtuh naw amdanga nami ka ning jah yahei peki aw? Atänga kani mlung täng se kani awmkia am kyaki aw? Lam mat üng kani citkia am kyaki aw?
19 Alt længe have I ment, at vi forsvare os for eder. Nej, for Guds Aasyn tale vi i Kristus. Men det sker alt sammen, I elskede, for eders Opbyggelses Skyld.
Nami ma ka cangnak vaia ngthu ka pyeneikia nami na ngaiki aw? Khritaw üng Pamhnama hmuha ni ngthu kami pyen ve. Cunsepi, ka püi he aw, ahmäi hin nangmia kyäpnak vaia ni akya ve.
20 Thi jeg frygter for, at, naar jeg kommer, jeg da maaske ikke skal finde eder saadanne, som jeg ønsker, og at jeg skal findes af eder saadan, som I ikke ønske; at der skal være Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Bagtalelser, Øretuderier, Opblæsthed, Klammerier,
Ka law üng am ka ngjakhlüa a na ve u lü, kei pi am nami na ngjakhlü vai naw na ähei ve. Ngvawk ngpyeinak, ng’eihnak, mlung sonak, mäta malam vai kthanak, ngsekhanak ja khyanga mawng pyeneinak, awhcahnak la am mawngmeikia awmihnake ka jah hmuh law vai naw na ähei ve.
21 at min Gud, naar jeg kommer igen, skal ydmyge mig i Anledning af eder, og jeg skal sørge over mange af dem, som forhen have syndet og ikke have omvendt sig fra den Urenhed og Utugt og Uterlighed, som de bedreve.
Nami veia ka law be üng Pamhnam naw nami ma a na ksenak vai kyüh veng. Ajana am dawkyakia hüipawmnak la mtisa hlükawa awmihnak am kakawng u lü ä ngjutki hea phäha Pamhnam naw na kse na se ka kyah law vai naw na ähei ve.
