< 2 Korinterne 12 >

1 Rose mig maa jeg. Gavnligt er det vel ikke; men jeg vil komme til Syner og Aabenbarelser fra Herren.
Dab it'otse daatset keewo b́ t'ut'aloru it'etwe, ernmo and doonzoke tdaatsts bek'onat be'etson keewo shunfee.
2 Jeg kender et Menneske i Kristus, som for fjorten Aar siden (om han var i Legemet, det ved jeg ikke, eller uden for Legemet, det ved jeg ikke, Gud ved det) blev bortrykket indtil den tredje Himmel.
Krstosk wotts ik asho danfee, ashaan tatse awd natoniyere shinon keezl darok b́ borfetso b́ dek'eyi, b́ dek'ewewere b́ meetsontoni wotowa b́ meeston wot b́k'zo danatse, Ik'o danfee.
3 Og jeg ved, at dette Menneske (om han var i Legemet, eller uden Legemet, det ved jeg ikke, Gud ved det),
Ernmó ashaan Geneto maants b́ dek'etsok'o danfone, b́ meetson wotowá wotb́k'azon danatsone, Ik'o danfee,
4 at han blev bortrykket ind i Paradiset og hørte uudsigelige Ord, som det ikke er et Menneske tilladt at udtale.
Bíwere Geneto maants dek'eyat ash noon keewon keewosh falerawonat asho keewo b́ falaaw keewo b́ shishi.
5 Af en saadan vil jeg rose mig; men af mig selv vil jeg ikke rose mig, uden af min Magtesløshed.
Hank'o ashonn it'etuwe, t tokoshomó maawuk t wotoniyere okoon k'osh bín ti it'et keewo aaliye.
6 Thi vel bliver jeg ikke en Daare, om jeg vilde rose mig; thi det vil være Sandhed, jeg siger; men jeg afholder mig derfra, for at ingen skal tænke højere om mig, end hvad han ser mig være, eller hvad han hører af mig.
Eshe, taa ariko tkeewirwosh it'o tgeyiyalor dartsi woteratse, ernmó konwor tiatse b́bek'irwonat tiyoke b́k'ebirwoniyere bogshde'er taan b́s'iilawok'owa etaat it'atse tiatso kotdek'irwe.
7 Og for at jeg ikke skal hovmode mig af de høje Aabenbarelser, blev der givet mig en Torn i Kødet, en Satans Engel, for at han skulde slaa mig i Ansigtet, for at jeg ikke skulde hovmode mig.
Taash be'ets een een keewanotsatse tuutson t id'awok'o t meetso angitsok'o koshet weesho taash imeyi, hanuwere shed'ani melakiyo wotat taan túúzit onobek'shr ti id'awok'o taan b́woshiti.
8 Om denne bad jeg Herren tre Gange, at han maatte vige fra mig;
Taan weeshiru keewan tiatse b́ k'aawu'etwok'o doonzo keezoto t k'oni.
9 og han har sagt mig: „Min Naade er dig nok; thi Kraften fuldkommes i Magtesløshed.‟ Allerhelst vil jeg derfor rose mig af min Magtesløshed, for at Kristi Kraft kan tage Bolig i mig.
Ernmó «Ti ango s'eenon b́fiinit n maaw manits b́wottsotse ts'aato neesh bodfe» taash bíeti, mansh Krstos ango tiats b́wotitwok'o jamoniyre bogo maawk twoton geneúfetsr it'o shunfee
10 Derfor er jeg vel tilfreds under Magtesløshed, under Overlast, under Nød, under Forfølgelser, under Angester for Kristi Skyld; thi naar jeg er magtesløs, da er jeg stærk.
Ango t daatsit maawk t wotor b́ wottsotse Krstos jangosh t maawor, t c'ashewor, gondo tbek'or, t gishewor, tkic'oro geneútwe.
11 Jeg er bleven en Daare. I tvang mig dertil. Jeg burde jo anbefales af eder; thi jeg har ikke staaet tilbage i noget for de saare store Apostle, om jeg end intet er.
Doogok'o keewre! eshe hank'o tkeewitwok'o taan k'altswots itne, taan údiyank'wots itna b́teshi, taa daneraw ash twotiyalor dab een eenne eteets woshetswotsiyere eegonor dasheraatse.
12 En Apostels Tegn bleve jo udførte iblandt eder under al Udholdenhed, ved Tegn og Undere og kraftige Gerninger.
Ari wosheetso twoto kitsiru keewwots itnton tbewor k'amoon t k'alts fiinwotsiye, milikitanotsnat adits keewanotswere adiknee.
13 Thi hvad er det vel, hvori I bleve stillede ringere end de andre Menigheder, uden at jeg ikke selv faldt eder til Byrde? Tilgiver mig denne Uret!
It ats kuro wot tk'azoniyere okoon k'osh Ik'i moowwotsiyere iti t dashiyi eegneya? Hanuwere naandok'o b́taawetka wotiyal taash oorowe erere!
14 Se, dette er nu tredje Gang, jeg staar rede til at komme til eder, og jeg vil ikke falde til Byrde; thi jeg søger ikke eders Gods, men eder selv, thi Børnene skulle ikke samle sammen til Forældrene, men Forældrene til Børnene.
Itok wosh k'andek' ttuwiyakon han keezloniye, taa itats kuro woto geeratse, taa tgeyir itna bako it gizoniyaliye. Bo nana'osh giz kakuwo b́s'ili ind nihwotsi bako nanaúwots indnihwotssh gizo ko'irakne.
15 Men jeg vil med Glæde gøre Opofrelser, ja, opofres for eders Sjæle. Mon jeg, naar jeg elsker eder højere, elskes mindre?
Itsha err dab t gizonat t tookon beshide'er t imink'e ayideniye t geneuti, eshe taa itn ayidek'at t shunfere it taan it shunir hank'o múk'sh dek'atneya?
16 Men lad saa være, at jeg ikke har været eder til Byrde, men jeg var træsk og fangede eder med List!
Ekewin wotowa hann wotowa taa itsh kuro woteratse, weeri gondonat ant'elcon iti tdetstsok'oye itsh bíari?
17 Har jeg da gjort mig Fordel af eder ved nogen af dem, jeg har sendt til eder?
T woshts ashuwotsitsere ikon dab kis'o keshrta?
18 Jeg opfordrede Titus og sendte Broderen med; har Titus da gjort sig nogen Fordel af eder? Vandrede vi ikke i den samme Aand, i de samme Fodspor?
Tito it maants b́ weetwok'o t k'oni, no eshu manowere bínton t woshi, eshe, Tito itoke t'k'miyo datsra? Taanat bín itsh nofin ik shayiron woteratsa? No sha sha'onwere ik woteratsa?
19 Alt længe have I ment, at vi forsvare os for eder. Nej, for Guds Aasyn tale vi i Kristus. Men det sker alt sammen, I elskede, for eders Opbyggelses Skyld.
It únets andish b́ borfetsosh it gawir noo it shinatse notook jangosha etaat aninodek'irwok'o woshdek'aatni k'úna? Noo Krstosn wotdek'at nokeewirwo Ik'o shinaatsne, shuneetswotso! no jaman nokeewir iti kup'iyosha etaatniye.
20 Thi jeg frygter for, at, naar jeg kommer, jeg da maaske ikke skal finde eder saadanne, som jeg ønsker, og at jeg skal findes af eder saadan, som I ikke ønske; at der skal være Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Bagtalelser, Øretuderier, Opblæsthed, Klammerier,
Taa manmaants t woor daneraka it wotish t geyirwok'o it woterawon, taawere it itgeyirwok'o twoterawo gonketwonek'úna etaat shatirwe, mank'o itoke kaareyo, okooro, fayo, tookshuntsi woto, ash shúúts t'afiyo, óóno, bogtaana etonat dimbron beetúne etaat shatirwee.
21 at min Gud, naar jeg kommer igen, skal ydmyge mig i Anledning af eder, og jeg skal sørge over mange af dem, som forhen have syndet og ikke have omvendt sig fra den Urenhed og Utugt og Uterlighed, som de bedreve.
Aani aanar itok twoor tiko Izar Izewer daneraka taan itshinatse ketitwe etaat shatirwe, haniyere shin bofints morratse tuutson kiimo, wido, shiraats jintsi wotatse tuutson naandrone eraaw ashuwots jangatse shiyanots kindiftak'úna etaat shatirwe.

< 2 Korinterne 12 >