2 Korinterne 11

1 Gid I vilde finde eder i en Smule Daarskab af mig! Dog, I gøre det jo nok.

Ee te ho vave’ areo hey o hagegeako—ehe ivaveo.

2 Thi jeg er nidkær for eder med Guds Nidkærhed; jeg har jo trolovet eder med een Mand for at fremstille en ren Jomfru for Kristus.

Ie farahieko am-parahin’ Añahare, naho nampañengaeko ty Rañandria, hitolo­rako ho somondrara miehañe amy Norizañey.

3 Men jeg frygter for, at ligesom Slangen bedrog Eva ved sin Træskhed, saaledes skulle eders Tanker fordærves og miste det oprigtige Sindelag over for Kristus.

Fe mahahembañe ahy, ke, hambañe amy namañahia’ i mereñey t’i Haova amy hakalitaha’eiy ty hañamengoha’e ty hatso-po’areo mañeva i Norizañey.

4 Thi dersom nogen kommer og prædiker en anden Jesus, som vi ikke prædikede, eller I faa en anderledes Aand, som I ikke fik, eller et anderledes Evangelium, som I ikke modtoge, da vilde I kønt finde eder deri.

Aa naho miheo mb’eo ty mitsey Iesoà ila’ i nitaroña’aiy, ndra andrambesa’ areo fañahy tsy nirambese’ areo ndra talili-soa ila’ i natokisa’ areoy, hera hiantoke.

5 Thi jeg mener ikke at staa tilbage i noget for de saare store Apostle.

Ataoko te tsy ambane’ o Firàheñe mitiotiotseo aman-dra’ inoñe iraho,

6 Er jeg end ulærd i Tale, saa er jeg det dog ikke i Kundskab; tværtimod paa enhver Maade have vi lagt den for Dagen for eder i alle Stykker.

fa ndra te tsy mahafilañoñe, tsy zay an-kahilala, toe fa nam­palangese’ay ama’ areo ze he’e.

7 Eller gjorde jeg Synd i at fornedre mig selv, for at I skulde ophøjes, idet jeg forkyndte eder Guds Evangelium for intet?

Hera nandilatse t’ie nirèke hañonjonañe anahareo, amy nitaroñako tsy amam-bily i talili-soan’ Añaharey?

8 Andre Menigheder plyndrede jeg, idet jeg tog Sold af dem for at tjene eder, og medens jeg var nærværende hos eder og kom i Trang, faldt jeg ingen til Byrde;

Toe nikamereko o Fivory ila’eo, ie nandrambesam-pañehañe hitoroñako anahareo.

9 thi min Trang afhjalp Brødrene, da de kom fra Makedonien, og i alt har jeg holdt og vil jeg holde mig uden Tynge for eder.

Naho teo ty nipaiako ama’ areo, tsy ho nampi­vavèko ndra ia’ia, fa ie nihirik’ e Makedonia añe o rolongoo, le hene nihenefa’ iareo i nipaiakoy. Toe fonga nifoneñako tsy hampijiny anahareo vaho mbe hambenako.

10 Saa vist som Kristi Sandhed er i mig, skal denne Ros ikke fratages mig i Akajas Egne.

Kanao amako ty hatò’ i Norizañey le tsy hampitsiñeñe am-paripari’ i Akaia ao i firen­getañe amakoy.

11 Hvorfor? mon fordi jeg ikke elsker eder? Gud ved det.

Fa manao akore? Tsy kokoako hao nahareo? Arofoanan’ Añahare!

12 Men hvad jeg gør, det vil jeg fremdeles gøre, for at jeg kan afskære dem Lejligheden, som søge en Lejlighed, til at findes os lige i det, hvoraf de rose sig.

Fa ho toloñeko avao o fanoekoo, soa te haitoko ty fijohaña’ o mpieva ho hambañe ama’ay amy firoharohà’ iareoio.

13 Thi saadanne ere falske Apostle, svigefulde Arbejdere, som paatage sig Skikkelse af Kristi Apostle.

Toe firàhem-bande, mpamañahy an-tsata, misare Firàhe’ i Norizañey.

14 Og det er intet Under; thi Satan selv paatager sig Skikkelse af en Lysets Engel.

Tsy ilatsañe! Fa misare anjelin-kazavàñe ka i mpañìnjey.

15 Derfor er det ikke noget stort, om ogsaa hans Tjenere paatage sig Skikkelse som Retfærdigheds Tjenere; men deres Ende skal være efter deres Gerninger.

Aa le tsy maha­sovoke te mi­sare mpitoron-kavantañañe o mpitoro’eo, fa hañeva o sata’eo ty figadoña’ iareo.

16 Atter siger jeg: Ingen maa agte mig for en Daare; men hvis saa skal være, saa taaler mig endog som en Daare, for at ogsaa jeg kan rose mig en Smule.

Indraeko ty hoe: Ee t’ie tsy hatao seretse, fe naho tsie, le ndra te minè, rambeso avao hisengeako betebeteke.

17 Hvad jeg nu taler, taler jeg ikke efter Herrens Sind, men som i Daarskab, idet jeg tillidsfuldt roser mig.

O volañeko zao, tsy ty amy Talè fa am-pirengean-dagola o fahavaniako mitreñeo.

18 Efterdi mange rose sig med Hensyn til Kødet, vil ogsaa jeg rose mig.

Kanao maro ty mirenge amy haondati’ey, le hirenge ka.

19 Gerne finde I eder jo i Daarerne, efterdi I ere kloge.

Toe leo’ areo mahihitseo an-kafaleañe ty minè.

20 I finde eder jo i, om nogen gør eder til Trælle, om nogen æder eder op, om nogen tager til sig, om nogen ophøjer sig, om nogen slaar eder i Ansigtet.

Lefe’ areo ka te ondevozeñe, te abotseke, te haramamoeñe, te irengevohañe, te tampifieñe am-piambina.

21 Med Skamfuldhed siger jeg det, efterdi vi have været svage; men hvad end nogen trodser paa (jeg taler i Daarskab), derpaa trodser ogsaa jeg.

An-kasalarañe ty iantofako te naleme; f’ie amy ze ahavania’ ondaty hirenge aman-dra inoñ’ inoñe, (toe mivavañoake) le mahasibeke ka.

22 Ere de Hebræere? Jeg ogsaa. Ere de Israeliter? Jeg ogsaa. Ere de Abrahams Sæd? Jeg ogsaa.

Hebreo v’iereo? Izaho ka! Nte Israele hao? Izaho ka! Tarira’ i Abraàme hao? Izaho ka!

23 Ere de Kristi Tjenere? Jeg taler i Vanvid: Jeg er det mere. Jeg har lidt langt flere Besværligheder, faaet langt flere Slag, været hyppigt i Fængsel, ofte i Dødsfare.

Mpitoro’ i Norizañey v’iereoo? (reha’ ty tondreñe), lombolombo’ iareo iraho: nilosoreko am-pitromahañe, nilikoareko am-pandrohizañe, pinisopiso tsy amañ’ohatse; beteke am-pihembañem-pihomahañe;

24 Af Jøder har jeg fem Gange faaet fyrretyve Slag mindre end eet.

In-dime te niazoko amo Tehodao i efa-polo-poke-raikey.

25 Tre Gange er jeg bleven pisket, een Gang stenet, tre Gange har jeg lidt Skibbrud, et Døgn har jeg tilbragt paa Dybet;

Dinabo’ ty doda in-telo; fine­tsa-bato indraike; nijon-dakañe naho nijoroboñe in-telo; nahamodo ty andro naho haleñe raike an-driak’ ao;

26 ofte paa Rejser, i Farer fra Floder, i Farer iblandt Røvere, i Farer fra mit Folk, i Farer fra Hedninger, i Farer i By, i Farer i Ørken, i Farer paa Havet, i Farer iblandt falske Brødre;

beteke, an-dia lava; niatre feh’ ohatse an-tsaka ao; nampihembañe’ o malasoo, niatre-boiñe aman-drofokoko; niatre-doza amo kilakila ondatio, tendre-kankàñe an-drova, hekoheko am-patrambey, varata an-driak’ ao, naho feh’ ohatse amo longo anìfe’eo;

27 i Møje og Anstrengelse, ofte i Nattevaagen, i Hunger og Tørst, ofte i Faste, i Kulde og Nøgenhed;

nimokotse am-pitromahañe naho nanivontivoñe; haleñe maro an-tsareke, naran-drano naho kerè, beteke nifeake tsy aman-kàne, nilonjetse vaho nihalo;

28 foruden hvad der kommer til, mit daglige Overløb, Bekymringen for alle Menighederne.

mandikoatse i alafe’e rezay, le manindry ahy lomoñandro ty fiatrafako o hene Fivorio.

29 Hvem er skrøbelig, uden at ogsaa jeg er det? hvem bliver forarget, uden at det brænder i mig?

Ia ty maifoifo te izaho tsy midazidazitse? Ia ty azizin-draha t’ie tsy mipolepoletse?

30 Dersom jeg skal rose mig, da vil jeg rose mig af min Magtesløshed.

Aa naho tsy mahay tsy hirengetse iraho, le hisengèko o hakepehakoo.

31 Gud og den Herres Jesu Fader, som er højlovet i Evighed, ved, at jeg ikke lyver. (aiōn g165)

Arofoanan’ Añahare Rae’ i Talè Iesoà Norizañey, i andriañeñe nainai’ey, te tsy mavande iraho. (aiōn g165)

32 I Damaskus holdt Kong Aretas's Statholder Damaskenernes Stad bevogtet for at gribe mig;

Ie te Damaskose ao, le nampamandroñe’ ty ragova fehe’ i Areta mpanjakay i rova Damaskosey, hitsepak’ ahy;

33 men jeg blev igennem en Luge firet ned over Muren i en Kurv og undflyede af hans Hænder.

le nazotso an-kàroñe boak’an-dalan-kede amy mànday iraho vaho nipoliotse am-pità’e.