2 Korinterne 11
1 Gid I vilde finde eder i en Smule Daarskab af mig! Dog, I gøre det jo nok.
Kai kah anglatnah te bet na yaknaem uh mai mako, tedae kai nan yaknaem uh gawn.
2 Thi jeg er nidkær for eder med Guds Nidkærhed; jeg har jo trolovet eder med een Mand for at fremstille en ren Jomfru for Kristus.
Pathen kah thatlainah vanbangla nangmih ham ka thatlai. Nangmih te tongpa pakhat taengkah oila cuem bangla Khrih taengah nawn ham kan oei.
3 Men jeg frygter for, at ligesom Slangen bedrog Eva ved sin Træskhed, saaledes skulle eders Tanker fordærves og miste det oprigtige Sindelag over for Kristus.
Ka rhih mai pawt cakhaw, rhul loh amah kah rhaithinah neh Eve a hoilae bangla, nangmih kah poeknah loh moeihoeihnah neh Khrih dongkah cimcaihnah te ham poeih ve ne.
4 Thi dersom nogen kommer og prædiker en anden Jesus, som vi ikke prædikede, eller I faa en anderledes Aand, som I ikke fik, eller et anderledes Evangelium, som I ikke modtoge, da vilde I kønt finde eder deri.
Hlang tloe te aka pawk loh Jesuh a tloe hoe ngawn cakhaw anih te n'hoe uh moenih, na dang uh noek pawh mueihla tloe, na doe uh noek pawh olthangthen a tloe na dang uh akhaw, balh na yaknaem uh ngawn.
5 Thi jeg mener ikke at staa tilbage i noget for de saare store Apostle.
Te dongah caeltueih rhoek kah buhuenga pom te phavawt pawh ka ti mai.
6 Er jeg end ulærd i Tale, saa er jeg det dog ikke i Kundskab; tværtimod paa enhver Maade have vi lagt den for Dagen for eder i alle Stykker.
Tedae olka ka lol cakhaw mingnah dongah tah ka lol pawh. Te dongah nangmih kah cungkuem dongah cungkuem la phoe coeng.
7 Eller gjorde jeg Synd i at fornedre mig selv, for at I skulde ophøjes, idet jeg forkyndte eder Guds Evangelium for intet?
Tholhnah aka saii bangla ka tlarhoel daengah a nangmih na pomsang uh eh? Pathen kah olthangthen te nangmih hama yoeyap lam ni ka phong.
8 Andre Menigheder plyndrede jeg, idet jeg tog Sold af dem for at tjene eder, og medens jeg var nærværende hos eder og kom i Trang, faldt jeg ingen til Byrde;
Hlangboel rhoek a hloeh la ka rheth tih nangmih kah bibi paang te ka bawt a?
9 thi min Trang afhjalp Brødrene, da de kom fra Makedonien, og i alt har jeg holdt og vil jeg holde mig uden Tynge for eder.
Nangmih taengah aka om tih aka vawtthoek pataeng pakhat khaw ka thinrhih sak moenih. Ka vawtthoeknah te Makedonia lamkah aka pawk manuca rhoek long nia doo. Cungkuem dongah kamah khaw nangmih taengah hoengpoek la ka tuem uh vanbangla ka tuem uh pueng ni.
10 Saa vist som Kristi Sandhed er i mig, skal denne Ros ikke fratages mig i Akajas Egne.
Ka khuiah Khrih kah oltak om ta. Te dongah ka khuikah hoemdamnah he tah Akhaia pingpang ah khaw buem uh mahpawh.
11 Hvorfor? mon fordi jeg ikke elsker eder? Gud ved det.
Balae tih, nangmih kan lungnah pawh? Pathen loh a ming ngawn.
12 Men hvad jeg gør, det vil jeg fremdeles gøre, for at jeg kan afskære dem Lejligheden, som søge en Lejlighed, til at findes os lige i det, hvoraf de rose sig.
Tedae ka saii coeng te tah ka saii pueng ni. Te daengah ni rhoidoengnah aka ngaih rhoek kah rhoidoengnah te ka haih pah pueng eh. Te neh a pomsang uh daengah ni mamih bangla a hmuh uh van eh.
13 Thi saadanne ere falske Apostle, svigefulde Arbejdere, som paatage sig Skikkelse af Kristi Apostle.
Amih laithae caeltueih rhoek neh khuplat bibikung rhoek loh Khrih kah caeltueih bangla sa uh.
14 Og det er intet Under; thi Satan selv paatager sig Skikkelse af en Lysets Engel.
Tedae Satan loh amah neh amah vangnah puencawn la a sa uh te ngaihmang ham om pawh.
15 Derfor er det ikke noget stort, om ogsaa hans Tjenere paatage sig Skikkelse som Retfærdigheds Tjenere; men deres Ende skal være efter deres Gerninger.
Anih kah tueihyoeih rhoek loh duengnah kah tueihyoeih rhoek bangla sa uh mai cakhaw olpuei moenih. Amih kaha hnukkhueng tah a khoboe vanbangla om bitni.
16 Atter siger jeg: Ingen maa agte mig for en Daare; men hvis saa skal være, saa taaler mig endog som en Daare, for at ogsaa jeg kan rose mig en Smule.
Koep ka thui, pakhat long khaw kai he ang tila poek uh boeh. Te pawt cakhaw aka ang banglam khaw kai n'doe uh mai. Te daengah ni kai loh pakhat lam khaw bet ka pomsang van eh.
17 Hvad jeg nu taler, taler jeg ikke efter Herrens Sind, men som i Daarskab, idet jeg tillidsfuldt roser mig.
Ka thui te Boeipa banglam pawt tih anglat vaengkah banglam ni hoemdamnah he ngaikhueknah neh ka thui.
18 Efterdi mange rose sig med Hensyn til Kødet, vil ogsaa jeg rose mig.
A yet loh pumsa neh a pomsang uh dongah ka pomsang van ni.
19 Gerne finde I eder jo i Daarerne, efterdi I ere kloge.
A cueih neh aka om long ni aka ang rhoek te khaw liplip na yaknaem uh.
20 I finde eder jo i, om nogen gør eder til Trælle, om nogen æder eder op, om nogen tager til sig, om nogen ophøjer sig, om nogen slaar eder i Ansigtet.
Nangmih te pakhat loh sal m'bi sak akhaw, pakhat loh n'yoop akhaw, pakhat loh han loh akhaw, pakhat loh m'poe akhaw, pakhat loh na maelhmai ah n'thoek akhaw na yaknaem uh coeng.
21 Med Skamfuldhed siger jeg det, efterdi vi have været svage; men hvad end nogen trodser paa (jeg taler i Daarskab), derpaa trodser ogsaa jeg.
Kaimih loh ka vawtthoek uh te rhaidaeng la ka ti. Tedae te nen te khat khat long nia ngaingaih mai atah anglat la ka thui te ka ngaingaih mai coeng.
22 Ere de Hebræere? Jeg ogsaa. Ere de Israeliter? Jeg ogsaa. Ere de Abrahams Sæd? Jeg ogsaa.
Hebrew hlang laa om atah kai khaw ka om van. Israel ca la om uh atah kai khaw ka om van, Abraham kah tiingan la om atah kai khaw ka om van.
23 Ere de Kristi Tjenere? Jeg taler i Vanvid: Jeg er det mere. Jeg har lidt langt flere Besværligheder, faaet langt flere Slag, været hyppigt i Fængsel, ofte i Dødsfare.
Khrih kah tueihyoeih laa om uh atah Kai loh muep ka angsai puei tih ka thui ngai ta. thakthaenah nen khaw ka tahoeng, thongim khuiah khaw vawptawp, lucik nen khaw nainoe, dueknah nen taitu.
24 Af Jøder har jeg fem Gange faaet fyrretyve Slag mindre end eet.
Judah rhoek lamkah voei nga ka yook tih likip ham pakhat vel a ngaih.
25 Tre Gange er jeg bleven pisket, een Gang stenet, tre Gange har jeg lidt Skibbrud, et Døgn har jeg tilbragt paa Dybet;
Voei thum m'boh uh. Vai n'dae uh. Sangpho loh voei thum m'poci puei, vuenhlaem tuidung khuiah ka yoka sut.
26 ofte paa Rejser, i Farer fra Floder, i Farer iblandt Røvere, i Farer fra mit Folk, i Farer fra Hedninger, i Farer i By, i Farer i Ørken, i Farer paa Havet, i Farer iblandt falske Brødre;
Yincaehnah khaw ninoe, tuiva kah khoponah, dingca kah khoponah, namtu lamkah khoponah, namtom lamkah khoponah, kho khuikah khoponah, kohong kah khoponah, tuipuei kah khoponah, laithae manuca kah khoponah loh yet.
27 i Møje og Anstrengelse, ofte i Nattevaagen, i Hunger og Tørst, ofte i Faste, i Kulde og Nøgenhed;
thakthaenah neh patangnah dongah mikhue la ka om taitu. Khokha neh tuihalh dongah yaehnah neh ka om taitu. Khosik khuiah ka kolvang sut.
28 foruden hvad der kommer til, mit daglige Overløb, Bekymringen for alle Menighederne.
Te bueng kolla hlangboel boeih kah mawntangnah tah hnin takuem ka thinrhihnah laom.
29 Hvem er skrøbelig, uden at ogsaa jeg er det? hvem bliver forarget, uden at det brænder i mig?
U khaw a tattloel vaengah tah ka tattloel moenih a? U khaw a khah vaengah tah kai n'rhoh moenih a?
30 Dersom jeg skal rose mig, da vil jeg rose mig af min Magtesløshed.
Pomsang hama kuek atah ka vawtthoeknah dongkah te ka pomsang eh.
Ka laithae pawt te kumhal due uemom la aka om Pathen neh Boeipa Jesuh kah a napa loh a ming. (aiōn g165)
32 I Damaskus holdt Kong Aretas's Statholder Damaskenernes Stad bevogtet for at gribe mig;
Damasku ah kai tuuk ham te manghai Aretas kah khotawt loh Damasaku kho khaw a tawt.
33 men jeg blev igennem en Luge firet ned over Muren i en Kurv og undflyede af hans Hænder.
Tedae voeihang neh bangbuet lamloh pangbueng kaep ah n'hlak dongah ni amih kut te ka poeng ka hal.
