2 Korinterne 10

1 Men jeg selv, Paulus, formaner eder ved Kristi Sagtmodighed og Mildhed, jeg, som, „naar I se derpaa, er ydmyg iblandt eder, men fraværende er modig over for eder‟,

yuSmatpratyakSe namraH kintu parokSe pragalbhaH paulo'haM khrISTasya kSAntyA vinItyA ca yuSmAn prArthaye|

2 ja, jeg beder eder om ikke nærværende at skulle være modig med den Tillidsfuldhed, hvormed jeg agter at træde dristigt op imod nogle, som anse os for at vandre efter Kødet.

mama prArthanIyamidaM vayaM yaiH zArIrikAcAriNo manyAmahe tAn prati yAM pragalbhatAM prakAzayituM nizcinomi sA pragalbhatA samAgatena mayAcaritavyA na bhavatu|

3 Thi om vi end vandre i Kødet, saa stride vi dog ikke efter Kødet;

yataH zarIre caranto'pi vayaM zArIrikaM yuddhaM na kurmmaH|

4 thi vore Stridsvaaben ere ikke kødelige, men mægtige for Gud til Fæstningers Nedbrydelse,

asmAkaM yuddhAstrANi ca na zArIrikAni kintvIzvareNa durgabhaJjanAya prabalAni bhavanti,

5 idet vi nedbryde Tankebygninger og al Højhed, som rejser sig imod Erkendelsen af Gud, og tage enhver Tanke til Fange til Lydighed imod Kristus

taizca vayaM vitarkAn IzvarIyatattvajJAnasya pratibandhikAM sarvvAM cittasamunnatiJca nipAtayAmaH sarvvasaGkalpaJca bandinaM kRtvA khrISTasyAjJAgrAhiNaM kurmmaH,

6 og ere rede til at straffe al Ulydighed, naar eders Lydighed er bleven fuldkommen.

yuSmAkam AjJAgrAhitve siddhe sati sarvvasyAjJAlaGghanasya pratIkAraM karttum udyatA Asmahe ca|

7 Se I paa det udvortes? Dersom nogen trøster sig til selv at høre Kristus til, da slutte han igen fra sig selv, at ligesom han hører Kristus til, saaledes gøre vi det ogsaa.

yad dRSTigocaraM tad yuSmAbhi rdRzyatAM| ahaM khrISTasya loka iti svamanasi yena vijJAyate sa yathA khrISTasya bhavati vayam api tathA khrISTasya bhavAma iti punarvivicya tena budhyatAM|

8 Ja, dersom jeg endog vilde rose mig noget mere af vor Magt, som Herren gav os til eders Opbyggelse og ikke til eders Nedbrydelse, skal jeg dog ikke blive til Skamme,

yuSmAkaM nipAtAya tannahi kintu niSThAyai prabhunA dattaM yadasmAkaM sAmarthyaM tena yadyapi kiJcid adhikaM zlAghe tathApi tasmAnna trapiSye|

9 for at jeg ikke skal synes at ville skræmme eder ved mine Breve;

ahaM patrai ryuSmAn trAsayAmi yuSmAbhiretanna manyatAM|

10 thi Brevene, siger man, ere vægtige og stærke, men hans legemlige Nærværelse er svag, og hans Tale intet værd.

tasya patrANi gurutarANi prabalAni ca bhavanti kintu tasya zArIrasAkSAtkAro durbbala AlApazca tucchanIya iti kaizcid ucyate|

11 En saadan betænke, at saaledes som vi fraværende ere med Ord ved Breve, saaledes ville vi ogsaa nærværende være i Gerning.

kintu parokSe patrai rbhASamANA vayaM yAdRzAH prakAzAmahe pratyakSe karmma kurvvanto'pi tAdRzA eva prakAziSyAmahe tat tAdRzena vAcAlena jJAyatAM|

12 Thi vi driste os ikke til at regne os iblandt eller sammenligne os med somme af dem, der anbefale sig selv; men selv indse de ikke, at de maale sig med sig selv og sammenligne sig med sig selv.

svaprazaMsakAnAM keSAJcinmadhye svAn gaNayituM taiH svAn upamAtuM vA vayaM pragalbhA na bhavAmaH, yataste svaparimANena svAn parimimate svaizca svAn upamibhate tasmAt nirbbodhA bhavanti ca|

13 Vi derimod ville ikke rose os ud i det umaalelige, men efter Maalet af den Grænselinie, som Gud har tildelt os som Maal, at naa ogsaa til eder.

vayam aparimitena na zlAghiSyAmahe kintvIzvareNa svarajjvA yuSmaddezagAmi yat parimANam asmadarthaM nirUpitaM tenaiva zlAghiSyAmahe|

14 Thi vi strække os ikke for vidt, som om vi ikke naaede til eder; vi ere jo komne ogsaa indtil eder i Kristi Evangelium,

yuSmAkaM dezo'smAbhiragantavyastasmAd vayaM svasImAm ullaGghAmahe tannahi yataH khrISTasya susaMvAdenApareSAM prAg vayameva yuSmAn prAptavantaH|

15 saa vi ikke rose os ud i det umaalelige af andres Arbejder, men have det Haab, at, naar eders Tro vokser, ville vi hos eder blive store, efter vor Grænselinie, saa vi kunne komme langt videre

vayaM svasImAm ullaGghya parakSetreNa zlAghAmahe tannahi, kiJca yuSmAkaM vizvAse vRddhiM gate yuSmaddeze'smAkaM sImA yuSmAbhirdIrghaM vistArayiSyate,

16 og forkynde Evangeliet i Landene hinsides eder, men ikke rose os inden for en andens Grænselinie af det allerede fuldførte.

tena vayaM yuSmAkaM pazcimadikstheSu sthAneSu susaMvAdaM ghoSayiSyAmaH, itthaM parasImAyAM pareNa yat pariSkRtaM tena na zlAghiSyAmahe|

17 Men den, som roser sig, rose sig af Herren!

yaH kazcit zlAghamAnaH syAt zlAghatAM prabhunA sa hi|

18 Thi ikke den, der anbefaler sig selv, staar Prøve, men den, hvem Herren anbefaler.

svena yaH prazaMsyate sa parIkSito nahi kintu prabhunA yaH prazaMsyate sa eva parIkSitaH|