2 Korinterne 10

1 Men jeg selv, Paulus, formaner eder ved Kristi Sagtmodighed og Mildhed, jeg, som, „naar I se derpaa, er ydmyg iblandt eder, men fraværende er modig over for eder”,

And Y my silf Poul biseche you, bi the myldenesse and softnesse of Crist, which in the face am meke among you, and Y absent triste in you.

2 ja, jeg beder eder om ikke nærværende at skulle være modig med den Tillidsfuldhed, hvormed jeg agter at træde dristigt op imod nogle, som anse os for at vandre efter Kødet.

For Y preie you, that lest Y present be not bold bi the trist, in which Y am gessid to be bold in to summe, that demen vs, as if we wandren aftir the fleisch.

3 Thi om vi end vandre i Kødet, saa stride vi dog ikke efter Kødet;

For we walkynge in fleisch, fiyten not aftir the fleisch.

4 thi vore Stridsvaaben ere ikke kødelige, men mægtige for Gud til Fæstningers Nedbrydelse,

For the armuris of oure knyythod ben not fleischli, but myyti bi God to the distruccioun of strengthis. And we distrien counsels,

5 idet vi nedbryde Tankebygninger og al Højhed, som rejser sig imod Erkendelsen af Gud, og tage enhver Tanke til Fange til Lydighed imod Kristus

and alle hiynesse that hiyeth it silf ayens the science of God, and dryuen `in to caitifte al vndirstonding in to the seruyce of Crist.

6 og ere rede til at straffe al Ulydighed, naar eders Lydighed er bleven fuldkommen.

And we han redi to venge al vnobedience, whanne youre obedience schal be fillid.

7 Se I paa det udvortes? Dersom nogen trøster sig til selv at høre Kristus til, da slutte han igen fra sig selv, at ligesom han hører Kristus til, saaledes gøre vi det ogsaa.

Se ye the thingis that ben after the face. If ony man trustith to him silf, that he is of Crist, thenke he this thing eft anentis hym silf,

8 Ja, dersom jeg endog vilde rose mig noget mere af vor Magt, som Herren gav os til eders Opbyggelse og ikke til eders Nedbrydelse, skal jeg dog ikke blive til Skamme,

for as he is Cristis, so also we. For if Y schal glorie ony thing more of oure power, which the Lord yaf to vs in to edifiyng, and not in to youre distruccioun, Y schal not be schamed.

9 for at jeg ikke skal synes at ville skræmme eder ved mine Breve;

But that Y be not gessid as to fere you bi epistlis,

10 thi Brevene, siger man, ere vægtige og stærke, men hans legemlige Nærværelse er svag, og hans Tale intet værd.

for thei seien, That epistlis ben greuouse and stronge, but the presence of the bodi is feble, and the word worthi to be dispisid.

11 En saadan betænke, at saaledes som vi fraværende ere med Ord ved Breve, saaledes ville vi ogsaa nærværende være i Gerning.

He that is suche oon, thenke this, for suche as we absent ben in word bi pistlis, suche we ben present in dede.

12 Thi vi driste os ikke til at regne os iblandt eller sammenligne os med somme af dem, der anbefale sig selv; men selv indse de ikke, at de maale sig med sig selv og sammenligne sig med sig selv.

For we doren not putte vs among, or comparisoune vs to summen, that comenden hem silf; but we mesuren vs in vs silf, and comparisounen vs silf to vs.

13 Vi derimod ville ikke rose os ud i det umaalelige, men efter Maalet af den Grænselinie, som Gud har tildelt os som Maal, at naa ogsaa til eder.

For we schulen not haue glorie ouer mesure, but bi the mesure of the reule which God mesuride to vs, the mesure that stretchith to you.

14 Thi vi strække os ikke for vidt, som om vi ikke naaede til eder; vi ere jo komne ogsaa indtil eder i Kristi Evangelium,

For we ouerstretchen not forth vs, as not stretchinge to you. For to you we camen in the gospel of Crist,

15 saa vi ikke rose os ud i det umaalelige af andres Arbejder, men have det Haab, at, naar eders Tro vokser, ville vi hos eder blive store, efter vor Grænselinie, saa vi kunne komme langt videre

not gloriynge ouer mesure in othere mennus trauelis. For we `han hope of youre feith that wexith in you to be magnefied bi oure reule in abundaunce,

16 og forkynde Evangeliet i Landene hinsides eder, men ikke rose os inden for en andens Grænselinie af det allerede fuldførte.

also to preche in to tho thingis that ben biyendis you, not to haue glorie in othere mennus reule, in these thingis that ben maad redi.

17 Men den, som roser sig, rose sig af Herren!

He that glorieth, haue glorie in the Lord.

18 Thi ikke den, der anbefaler sig selv, staar Prøve, men den, hvem Herren anbefaler.

For not he that comendith hym silf is preuyd, but whom God comendith.