< 2 Korinterne 10 >
1 Men jeg selv, Paulus, formaner eder ved Kristi Sagtmodighed og Mildhed, jeg, som, „naar I se derpaa, er ydmyg iblandt eder, men fraværende er modig over for eder”,
Myself now I myself Paul exhort you through the meekness and gentleness of Christ, who as to appearance indeed [am] humble among you, being absent however I am bold toward you;
2 ja, jeg beder eder om ikke nærværende at skulle være modig med den Tillidsfuldhed, hvormed jeg agter at træde dristigt op imod nogle, som anse os for at vandre efter Kødet.
I implore [you] now that not being present to be bold with the confidence with which I reckon to be daring toward some those reckoning us as according to flesh walking.
3 Thi om vi end vandre i Kødet, saa stride vi dog ikke efter Kødet;
In flesh for walking not according to flesh do we wage war,
4 thi vore Stridsvaaben ere ikke kødelige, men mægtige for Gud til Fæstningers Nedbrydelse,
The for weapons of the warfare of us [are] not fleshly but powerful divinely to [the] demolition of strongholds,
5 idet vi nedbryde Tankebygninger og al Højhed, som rejser sig imod Erkendelsen af Gud, og tage enhver Tanke til Fange til Lydighed imod Kristus
arguments overthrowing and every high thing lifting itself up against the knowledge of God and taking captive every thought into the obedience of Christ
6 og ere rede til at straffe al Ulydighed, naar eders Lydighed er bleven fuldkommen.
and in readiness having to avenge all disobedience, when may have been fulfilled your obedience.
7 Se I paa det udvortes? Dersom nogen trøster sig til selv at høre Kristus til, da slutte han igen fra sig selv, at ligesom han hører Kristus til, saaledes gøre vi det ogsaa.
The [things] according to appearance are you looking. If anyone is persuaded in himself of Christ to be, this he should reckon again (within *N(k)O*) himself that even as he [is] of Christ, so also [are] we ourselves (of Christ. *k*)
8 Ja, dersom jeg endog vilde rose mig noget mere af vor Magt, som Herren gav os til eders Opbyggelse og ikke til eders Nedbrydelse, skal jeg dog ikke blive til Skamme,
If even for (and *k*) more excessive somewhat I shall boast concerning the authority of us which has given the Lord (to us *k*) for building [you] up and not for tearing down you, not I will be ashamed;
9 for at jeg ikke skal synes at ville skræmme eder ved mine Breve;
that not [I] may seem as if to frighten you through the letters.
10 thi Brevene, siger man, ere vægtige og stærke, men hans legemlige Nærværelse er svag, og hans Tale intet værd.
For the letters indeed they say [are] weighty and strong, however the presence of the body weak and the speech ignored.
11 En saadan betænke, at saaledes som vi fraværende ere med Ord ved Breve, saaledes ville vi ogsaa nærværende være i Gerning.
This should realise type of [person] that such as we are in word through letters being absent, such [we are] also being present in action.
12 Thi vi driste os ikke til at regne os iblandt eller sammenligne os med somme af dem, der anbefale sig selv; men selv indse de ikke, at de maale sig med sig selv og sammenligne sig med sig selv.
Not for dare we to classify or to compare ourselves [with] some themselves commending; but these by themselves themselves measuring and comparing themselves with themselves not understand.
13 Vi derimod ville ikke rose os ud i det umaalelige, men efter Maalet af den Grænselinie, som Gud har tildelt os som Maal, at naa ogsaa til eder.
We ourselves however (not *N(k)O*) into the [things] beyond measure will boast but according to the measure of the area that has assigned to us God a measure to reach as far as also you.
14 Thi vi strække os ikke for vidt, som om vi ikke naaede til eder; vi ere jo komne ogsaa indtil eder i Kristi Evangelium,
Not for as not reaching to you we are overextending ourselves; as far as for also you we came in the gospel of Christ;
15 saa vi ikke rose os ud i det umaalelige af andres Arbejder, men have det Haab, at, naar eders Tro vokser, ville vi hos eder blive store, efter vor Grænselinie, saa vi kunne komme langt videre
not to the [things] beyond measure boasting in others’ labors, hope however having increasing the faith of you among you to be enlarged according to the area of us to excess,
16 og forkynde Evangeliet i Landene hinsides eder, men ikke rose os inden for en andens Grænselinie af det allerede fuldførte.
so as that beyond you to evangelise, not in another’s area in [things] ready to boast.
17 Men den, som roser sig, rose sig af Herren!
The [one] however boasting in [the] Lord he should boast;
18 Thi ikke den, der anbefaler sig selv, staar Prøve, men den, hvem Herren anbefaler.
Not for the [one] himself commending, this [one] is approved, but [the one] whom the Lord commends.