2 Korinterne 1
1 Paulus, ved Guds Villie Kristi Jesu Apostel, og Broderen Timotheus til Guds Menighed, som er i Korinth, tillige med alle de hellige, som ere i hele Akaja:
Hudaning iradisi bilǝn bekitilgǝn, Mǝsiⱨ Əysaning rosuli mǝnki Pawlus wǝ ⱪerindax bolƣan Timotiydin Korint xǝⱨiridǝ turuwatⱪan, Hudaning jamaitigǝ wǝ xuningdǝk pütkül Ahaya ɵlkisidiki barliⱪ muⱪǝddǝs bǝndilǝrgǝ salam!
2 Naade være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!
Atimiz Huda ⱨǝm Rǝb Əysa Mǝsiⱨtin silǝrgǝ meⱨir-xǝpⱪǝt wǝ hatirjǝmlik bolƣay!
3 Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, Barmhjertighedens Fader og al Trøsts Gud,
Rǝbbimiz Əysa Mǝsiⱨning Atisi, rǝⱨimdilliⱪlarning igisi Ata, barliⱪ riƣbǝt-tǝsǝllining Igisi bolƣan Hudaƣa tǝxǝkkür-mǝdⱨiyǝ oⱪulƣay!
4 som trøster os under al vor Trængsel, for at vi maa kunne trøste dem, som ere i alle Haande Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud!
Biz uqriƣan ⱨǝrⱪandaⱪ japa-muxǝⱪⱪǝttǝ U bizgǝ riƣbǝt-tǝsǝlli beriwatidu, xuning bilǝn biz Huda tǝripidin riƣbǝtlǝndürülgǝn bolup U yǝtküzgǝn riƣbǝt-tǝsǝlli bilǝn ⱨǝrⱪandaⱪ baxⱪa japa-muxǝⱪⱪǝtkǝ uqriƣanlarƣa riƣbǝt-tǝsǝlli berǝlǝydiƣan bolduⱪ.
5 Thi ligesom Kristi Lidelser komme rigeligt over os, saaledes bliver ogsaa vor Trøst rigelig ved Kristus.
Qünki, Mǝsiⱨning azab-oⱪubǝtliri biz tǝrǝpkǝ exip taxⱪandǝk, Mǝsiⱨ arⱪiliⱪ bolƣan riƣbǝt-tǝsǝllimizmu exip taxidu.
6 Men hvad enten vi lide Trængsel, sker det til eders Trøst og Frelse, eller vi trøstes, sker det til eders Trøst, som viser sin Kraft i, at I udholde de samme Lidelser, som ogsaa vi lide; og vort Haab om eder er fast,
Əmma biz japa-muxǝⱪⱪǝttǝ ⱪalsaⱪmu bu silǝrning riƣbǝt-tǝsǝlli wǝ nijat tepixinglar üqün bolidu; bular silǝrning biz tartⱪan azab-oⱪubǝtlǝrgǝ ohxax azab-oⱪubǝtlǝrgǝ qidixinglar bilǝn silǝrdimu ⱨasil ⱪilinidu; biz riƣbǝt-tǝsǝlli tapsaⱪmu u silǝrning riƣbǝt-tǝsǝlliringlar wǝ nijatinglar üqün bolidu; xunga bizning silǝrgǝ baƣliƣan ümidimiz mustǝⱨkǝmdur; qünki silǝr azab-oⱪubǝtlǝrdin ortaⱪ nesiwilik bolsanglar, ohxaxla riƣbǝt-tǝsǝllidin ortaⱪ nesiwilik bolisilǝr dǝp bilimiz.
7 efterdi vi vide, at ligesom I ere delagtige i Lidelserne, saaledes ere I det ogsaa i Trøsten.
8 Thi vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om den Trængsel, som kom over os i Asien, at vi bleve overvættes besværede, over Evne, saa at vi endog mistvivlede om Livet.
Qünki, i ⱪerindaxlar, silǝrning Asiyada duq kǝlgǝn japa-muxǝⱪⱪǝttin hǝwǝrsiz yürüxünglarni halimaymiz; u waⱪitlarda biz qidiƣusiz eƣir besimƣa duq kǝlduⱪ, ⱨǝtta ⱨayatning ɵzidin ümid üzgüdǝk bolƣaniduⱪ.
9 Ja, selv have vi hos os selv faaet det Svar: „Døden‟, for at vi ikke skulde forlade os paa os selv, men paa Gud, som oprejser de døde,
Əmma ɵzimizgǝ ǝmǝs, bǝlki ɵlgǝnlǝrni tirildürgüqi Hudaƣa tayiniximiz üqün ⱪǝlbimizdǝ ɵlümgǝ mǝⱨkum ⱪilinƣandǝk yürǝttuⱪ.
10 han, som friede os ud af saa stor en Dødsfare og vil fri os, til hvem vi have sat vort Haab, at han ogsaa fremdeles vil fri os,
U bizni bundaⱪ dǝⱨxǝtlik bir ɵlümdin ⱪutⱪuzƣan wǝ ⱨazir ⱪutⱪuzmaⱪta, wǝ bizni yǝnila ⱪutⱪuzidu, dǝp uningƣa ümid baƣliduⱪ;
11 idet ogsaa I komme os til Hjælp med Bøn for os, for at der fra mange Munde maa blive rigeligt takket for os, for den Naade, som er bevist os.
silǝrmu buningda ⱨǝm biz üqün dua-tilawǝtlǝr bilǝn mǝdǝt beriwatisilǝr; xundaⱪ ⱪilip talay adǝmlǝrning wasitisi arⱪiliⱪ bizgǝ kɵrsitilgǝn iltipat tüpǝylidin talay adǝmlǝr [Hudaƣa] rǝⱨmǝtlǝr eytidiƣan bolidu.
12 Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at i Guds Hellighed og Renhed, ikke i kødelig Visdom, men i Guds Naade have vi færdedes i Verden, men mest hos eder.
Qünki pǝhrimiz, yǝni wijdanimizning guwaⱨliⱪi xuki, Hudaning aldida sap niyǝtlǝr wǝ sǝmimiylik bilǝn (insaniy parasǝt bilǝn ǝmǝs, bǝlki Hudaning meⱨir-xǝpⱪiti bilǝn) biz bu dunyaƣa nisbǝtǝn wǝ bolupmu silǝrgǝ nisbǝtǝn ɵzimizni tutuwalidiƣan bolduⱪ.
13 Thi vi skrive eder ikke andet til end det, som I læse eller ogsaa erkende; men jeg haaber, at I indtil Enden skulle erkende,
Qünki silǝrgǝ yazƣinimiz oⱪuyalaydiƣan wǝ tonup yetǝlǝydiƣandin baxⱪa ⱨeq nǝrsǝ ǝmǝs; lekin mǝn silǝrning bizni ⱪismǝn tonup yǝtkininglar boyiqǝ Rǝb Əysaning künidǝ silǝr bizning pǝhrimiz bolidiƣininglardǝk bizlǝrnimu silǝrning pǝhringlar bolidu dǝp bizni toluⱪ tonup yetixinglarni ümid ⱪilimǝn.
14 ligesom I ogsaa til Dels have erkendt om os, at vi ere eders Ros, ligesom I ere vor, paa den Herres Jesu Dag.
15 Og i Tillid hertil havde jeg i Sinde at komme først til eder, for at I skulde faa Naade to Gange,
Xuning bilǝn muxundaⱪ ixǝnqtǝ bolup mǝn ǝslidǝ ikkinqi ⱪetim silǝrgǝ meⱨir-xǝpⱪǝtni yǝtküzüxkǝ awwal silǝrning ⱪexinglarƣa barmaⱪqidim;
16 og om ad eder at drage til Makedonien og atter fra Makedonien at komme til eder og blive befordret videre af eder til Judæa.
yǝni, ⱪexinglardin Makedoniyǝgǝ ɵtüp, andin Makedoniyǝdin yǝnǝ ⱪexinglarƣa kelixni, xundaⱪla silǝr tǝripinglardin Yǝⱨudiyǝ ɵlkisigǝ uzitiliximni ümid ⱪilƣanidim.
17 Naar jeg nu havde dette i Sinde, mon jeg da saa handlede i Letsindighed? Eller hvad jeg beslutter, beslutter jeg det efter Kødet, for at der hos mig skal være Ja, Ja og Nej, Nej?
Mǝndǝ xundaⱪ niyǝt bolƣanda, mǝn uni yeniklik bilǝn ⱪarar ⱪilƣanmu? Mǝn niyǝt ⱪilƣanda, mǝndǝ «ǝtlik» kixilǝrdikidǝk: birdǝm «bǝrⱨǝⱪ, bǝrⱨǝⱪ» wǝ birdǝm «yaⱪ, yaⱪ» deyix barmu?
18 Saa sandt Gud er trofast, er vor Tale til eder ikke Ja og Nej.
Əmma Ɵz sɵzidǝ turƣinidǝk, bizning silǝrgǝ eytⱪan sɵzimiz birdǝm «bǝrⱨǝⱪ» wǝ birdǝm «yaⱪ» bolmaydu;
19 Thi Guds Søn, Kristus Jesus, som blev prædiket iblandt eder ved os, ved mig og Silvanus og Timotheus, han blev ikke Ja og Nej, men Ja er vorden i ham.
Qünki biz (mǝn wǝ Silwanus wǝ Timotiy)ning aranglarda jakarliƣinimiz — Hudaning Oƣli, Əysa Mǝsiⱨ, birdǝm «bǝrⱨǝⱪ» wǝ birdǝm «yaⱪ» ǝmǝstur; bǝlki Uningda «bǝrⱨǝⱪ»la bardur.
20 Thi saa mange som Guds Forjættelser ere, i ham have de deres Ja; derfor faa de ogsaa ved ham deres Amen, Gud til Ære ved os.
Qünki Hudaning ⱪanqilik wǝdiliri boluxidin ⱪǝt’iynǝzǝr, ular Uningda «bǝrⱨǝⱪ»tur, wǝ biz arⱪiliⱪ Uningdimu Hudaƣa xan-xǝrǝp kǝltüridiƣan «Amin» bardur.
21 Men den, som holder os med eder fast til Kristus og salvede os, er Gud,
Əmdi bizlǝrni silǝr bilǝn billǝ Mǝsiⱨdǝ qing turƣuzƣuqi bolƣini ⱨǝm bizni mǝsiⱨligini bolsa Hudadur.
22 som ogsaa beseglede os og gav os Aandens Pant i vore Hjerter.
U yǝnǝ üstimizgǝ mɵⱨür besip, ⱪǝlbimizgǝ Ɵz Roⱨini «kapalǝt» boluxⱪa ata ⱪildi.
23 Men jeg kalder Gud til Vidne over min Sjæl paa, at det var for at skaane eder, at jeg ikke igen kom til Korinth.
Əmma Hudani ɵz jenimƣa guwaⱨqi boluxⱪa qaⱪirimǝnki, Korintⱪa tehi barmiƣanliⱪimning sǝwǝbi kɵnglunglarni ayax üqün idi.
24 Ikke at vi ere Herrer over eders Tro, men vi ere Medarbejdere paa eders Glæde; thi i Troen staa I.
Ⱨǝrgiz ɵzimizni iman-etiⱪadinglar üstigǝ ⱨɵküm sürgüqilǝrmiz, demǝk, bǝlki silǝrning xad-huramliⱪinglarni axuruxⱪa silǝrgǝ ⱨǝmkarlaxⱪuqilarmiz; qünki silǝr etiⱪad arⱪiliⱪla mǝzmut turisilǝr.
