2 Korinterne 1
1 Paulus, ved Guds Villie Kristi Jesu Apostel, og Broderen Timotheus til Guds Menighed, som er i Korinth, tillige med alle de hellige, som ere i hele Akaja:
Sithaw koehhaih baktih toengah Jesu Kri mah patoeh ih kami kai, Pawl hoi aicae ih amnawk Timote mah, Korin vangpui ah kaom Sithaw ih kricaabu hoi Akaia prae thung boih ah kaom kaciim kaminawk boih khaeah ca kang pat hoi:
2 Naade være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!
aicae Ampa Sithaw, Angraeng Jesu Kri khae ih tahmenhaih hoi monghaih to nangcae khaeah om nasoe.
3 Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, Barmhjertighedens Fader og al Trøsts Gud,
Palungnathaih Ampa, kaminawk boih monghaih Sithaw, aicae Angraeng Jesu Kri Ampa hoi Sithaw loe pakoehhaih om nasoe.
4 som trøster os under al vor Trængsel, for at vi maa kunne trøste dem, som ere i alle Haande Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud!
Sithaw mah aicae han monghaih paek baktih toengah, aicae mah doeh raihaih tong kaminawk to mongsak thai hanah, Anih mah aicae raihaih boih thung hoiah aicae han monghaih to paek boeh.
5 Thi ligesom Kristi Lidelser komme rigeligt over os, saaledes bliver ogsaa vor Trøst rigelig ved Kristus.
Kri pongah patang a khang o parai baktih toengah, Kri rang hoiah kating ai monghaih to a hnuk o toeng.
6 Men hvad enten vi lide Trængsel, sker det til eders Trøst og Frelse, eller vi trøstes, sker det til eders Trøst, som viser sin Kraft i, at I udholde de samme Lidelser, som ogsaa vi lide; og vort Haab om eder er fast,
Monghaih hoi pahlonghaih a hnuk o han ih ni vaihi raihaih a tong o. Raihaih ka tong o baktih toengah, nangcae doeh palungsawkhaih hoiah raihaih to na pauep o pongah, ka hnuk o ih monghaih baktih toengah, nangcae mah doeh monghaih hoi pahlonghaih to na hnu o toeng tih.
7 efterdi vi vide, at ligesom I ere delagtige i Lidelserne, saaledes ere I det ogsaa i Trøsten.
Patangkhanghaih tong kami ah na oh o baktih toengah, monghaih hnu kami ah na om o toeng tih, tito ka panoek o naah, nangcae nuiah ka tawnh o ih oephaih to thazok ai.
8 Thi vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om den Trængsel, som kom over os i Asien, at vi bleve overvættes besværede, over Evne, saa at vi endog mistvivlede om Livet.
Nawkamyanawk, Asia prae ah ka tongh o ih raihaih to panoek ai ah ohsak han ka koeh ai; ka tong o ih raihaih loe pauep thai ai, duek han khoek to oh:
9 Ja, selv have vi hos os selv faaet det Svar: „Døden‟, for at vi ikke skulde forlade os paa os selv, men paa Gud, som oprejser de døde,
kaicae loe duek han khue ni ka oh o sut boeh, toe kaicae loe kaimacae hoi kaimacae to angoep ai ah, duekhaih thung hoi pathawkkung, Sithaw to ni ka tang o.
10 han, som friede os ud af saa stor en Dødsfare og vil fri os, til hvem vi have sat vort Haab, at han ogsaa fremdeles vil fri os,
Kanung parai duekhaih thung hoiah Sithaw mah kaicae to pahlong boeh, vaihi doeh Anih mah pahlong let bae vop tih, tiah oephaih ka tawnh o;
11 idet ogsaa I komme os til Hjælp med Bøn for os, for at der fra mange Munde maa blive rigeligt takket for os, for den Naade, som er bevist os.
kaicae han lawk nang thuih pae o nahaeloe, to tiah paroeai kaminawk mah abomhaih rang hoiah ka hnuk o ih tangqum pongah, kaminawk mah kaicae han kawnhaih lawk na thui pae o thai tih.
12 Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at i Guds Hellighed og Renhed, ikke i kødelig Visdom, men i Guds Naade have vi færdedes i Verden, men mest hos eder.
Aicae amoekhaih loe hae ni: nangcae khae ka oh o naah cae loe, poek pahnaemhaih hoi Sithaw toenghaih hoiah ni kho ka sak o aep; hae long palunghahaih hoi na ai ah, a tahmenhaih rang hoiah ni Sithaw mah ang zaehhoih, tiah kasae kahoih panoekhaih palung hoiah ka thuih o.
13 Thi vi skrive eder ikke andet til end det, som I læse eller ogsaa erkende; men jeg haaber, at I indtil Enden skulle erkende,
Na kroek o moe, na panoek o ih lok ai ah loe, kalah lok nangcae khaeah ka tarik o ai; vaihi loe na panoek o thai boih tih boeh, tiah oephaih ka tawnh;
14 ligesom I ogsaa til Dels have erkendt om os, at vi ere eders Ros, ligesom I ere vor, paa den Herres Jesu Dag.
nangcae mah nazetto maw loe kaicae kawng nang panoek o baktih toengah, Angraeng Jesu ih ani ah, kaicae mah nangcae kam oek o haih baktih toengah, nangcae mah doeh kaicae nam oek o haih toeng tih.
15 Og i Tillid hertil havde jeg i Sinde at komme først til eder, for at I skulde faa Naade to Gange,
Hae tiah tanghaih ka tawnh pongah, vaihnetto amekhaih na hnuk o thai hanah, nangcae khae kang zoh hmaloe han, tiah poekhaih ka tawnh;
16 og om ad eder at drage til Makedonien og atter fra Makedonien at komme til eder og blive befordret videre af eder til Judæa.
Macedonia prae ah ka caeh naah nangcae khaeah kang paqai moe, Macedonia prae hoiah nangcae khaeah kang zoh let han. To pacoengah nangcae mah Judah prae ah kacaeh hanah na thak oh.
17 Naar jeg nu havde dette i Sinde, mon jeg da saa handlede i Letsindighed? Eller hvad jeg beslutter, beslutter jeg det efter Kødet, for at der hos mig skal være Ja, Ja og Nej, Nej?
Hae tiah kholong caeh kam sak naah zoidaekta ah maw kam sak? To tih ai boeh loe long taksa baktih toengah, ue, ue, tiah thuih moe, to tih na ai ni, to tih na ai ni, tiah thuih han ih maw kam sak moeng?
18 Saa sandt Gud er trofast, er vor Tale til eder ikke Ja og Nej.
Toe Sithaw loe oepthoh baktih toengah, nangcae khaeah kang thuih o ih lok loe Ue, tiah thuih ih lok ni oh, To tih na ai ni, tiah thuih ih lok to om ai.
19 Thi Guds Søn, Kristus Jesus, som blev prædiket iblandt eder ved os, ved mig og Silvanus og Timotheus, han blev ikke Ja og Nej, men Ja er vorden i ham.
Kai, Silvana hoi Timote mah, kang thuih o ih Sithaw capa, Jesuh Kri ah loe Ue, tiah thuih ih lok hoi To tih na ai ni, tiah thuih ih lok to om ai, toe Anih ah loe Ue, tiah thuih ih lok ni oh.
20 Thi saa mange som Guds Forjættelser ere, i ham have de deres Ja; derfor faa de ogsaa ved ham deres Amen, Gud til Ære ved os.
Sithaw lokkamhaih boih loe, aicae rang hoiah Sithaw lensawk thai hanah, Anih ah loe Ue, tiah thuih ih lok to oh moe, anih rang hoiah ni Amen, tiah thuihaih lok to doeh oh.
21 Men den, som holder os med eder fast til Kristus og salvede os, er Gud,
Anih mah Kri ah vaihi nangcae to kaicae hoi nawnto caksak boeh, kaicae situi bawhkung loe Sithaw ni;
22 som ogsaa beseglede os og gav os Aandens Pant i vore Hjerter.
Anih mah aicae angmathaih tacik to daengh moe, aicae palung thungah kacak Muithla to paek.
23 Men jeg kalder Gud til Vidne over min Sjæl paa, at det var for at skaane eder, at jeg ikke igen kom til Korinth.
Toe nangcae tahmen pongah ni Korin vangpui ah kang zo ai boeh, tiah ka poekhaih panoekkung Sithaw loe kai hnukung ah oh.
24 Ikke at vi ere Herrer over eders Tro, men vi ere Medarbejdere paa eders Glæde; thi i Troen staa I.
Nangcae tanghaih nuiah ukhaih akaa ka tawn o ai, toe tanghaih ah nang doet o pongah, anghoehaih na tawnh o thai hanah nangcae hoi nawnto toksah kami ah ni ka oh o.
