< Anden Krønikebog 8 >

1 Og det skete, der de tyve Aar vare til Ende, i hvilke Salomo byggede Herrens Hus og sit Hus,
Xundaⱪ boldiki, yigirmǝ yil ɵtüp, Sulayman Pǝrwǝrdigarning ɵyi bilǝn padixaⱨning ɵyini yasap bolƣandin keyin,
2 da byggede Salomo de Stæder, som Huram gav Salomo tilbage, og lod Israels Børn bo der.
u Ⱨiram ɵzigǝ sowƣa ⱪilƣan xǝⱨǝrlǝrni ⱪaytidin ⱪurup qiⱪti; Israillar xu yǝrdǝ olturaⱪlaxti.
3 Derefter drog Salomo til Hamath-Zoba og fik Overhaand over den.
Sulayman Hamat-Zobaⱨ xǝⱨirigǝ berip uni ixƣal ⱪildi.
4 Han byggede og Thadmor i Ørken og alle de Forraadsstæder, som han byggede i Hamath.
U yǝnǝ qɵldiki Tadmorni wǝ ɵzining Hamatta ⱪurƣan barliⱪ hǝzinǝ xǝⱨǝrlirini yǝnǝ ongxitip ⱪurdi.
5 Og han byggede det øvre Beth-Horon og det nedre Beth-Horon, faste Stæder med Mure og dobbelte Porte og Stænger;
U yǝnǝ Üstünki Bǝyt-Ⱨoron bilǝn Astinⱪi Bǝyt-Ⱨoronni sepil, baldaⱪliⱪ ⱪowuⱪliri bolƣan ⱪorƣanliⱪ xǝⱨǝrlǝrgǝ aylandurdi;
6 og Baalath og alle de Forraadsstæder, som Salomo havde, og alle Vognstæder og Stæder til Ryttere og alt det, som Salomo begærede, som han havde Lyst til at bygge i Jerusalem og paa Libanon og i hele sit Herredømmes Land.
Baalatni, xundaⱪla ɵzigǝ has ⱨǝmmǝ hǝzinǝ xǝⱨǝrlirini, «jǝng ⱨarwisi xǝⱨǝrliri»ni, atliⱪlarni orunlaxturƣan xǝⱨǝrlǝrni wǝ Yerusalemda, Liwanda wǝ ɵzi soraydiƣan barliⱪ zeminda haliƣinini bina ⱪildi.
7 Alt det Folk, som var overblevet af Hethiter og Amoriter og Feresiter og Heviter og Jebusiter, de som ikke vare af Israel —
Israildin bolmiƣan Ⱨittiylar, Amoriylar, Pǝrizziylǝr, Ⱨiwiylar wǝ Yǝbusiylardin [Israil] zeminida ⱪelip ⱪalƣanlarning ⱨǝmmisini bolsa,
8 af deres Børn, som vare overblevne efter dem i Landet, og som Israels Børn ikke havde udryddet, dem udtog da Salomo til at være arbejdspligtige indtil denne Dag.
Sulayman bularni, yǝni Israillar pütünlǝy yoⱪatmiƣan ǝllǝrning ⱪalƣan ǝwladlirini ⱪulluⱪ ⱨaxaƣa tutti. Ular bügünki küngiqǝ xundaⱪ bolup kǝldi.
9 Men af Israels Børn var der ingen, som Salomo gjorde til Trælle til sin Gerning; men de vare Krigsmænd og Øverster over hans Høvedsmænd og Øverster over hans Vogne og hans Ryttere.
Lekin Israillardin Sulayman ɵz ixliri üqün ⱨeqkimni ⱪul ⱪilmay, bǝlki ularni lǝxkǝr, ⱨɵkümdar-ǝmǝldar, ⱨarwa bilǝn atliⱪlarning sǝrdarliri ⱪildi.
10 Og disse vare de øverste Befalingsmænd, som Kong Salomo havde, to Hundrede og halvtredsindstyve, som regerede over Folket.
Bulardin padixaⱨ Sulaymanning ixligüqilǝrning üstigǝ ⱪoyƣan qong nazarǝtqiliri bolup, ikki yüz ǝllik idi.
11 Og Salomo lod Faraos Datter drage op fra Davids Stad ind i det Hus, som han havde bygget til hende; thi han sagde: Min Hustru skal ikke bo i Davids, Israels Konges, Hus; thi de Huse ere hellige, efterdi Herrens Ark er kommen i dem.
Sulayman Pirǝwnning ⱪizini «Dawutning xǝⱨiri»din ɵzi uningƣa saldurƣan ordiƣa ǝkǝltürdi; qünki u: «Ayalimning Israil padixaⱨi Dawutning ordisida turuxi muwapiⱪ ǝmǝs; qünki Pǝrwǝrdigarning ǝⱨdǝ sanduⱪi barƣanliki jaylarning ⱨǝmmisi muⱪǝddǝstur», — dedi.
12 Da ofrede Salomo Herren Brændofre paa Herrens Alter, som han havde bygget foran Forhallen,
Sulayman bu qaƣda Pǝrwǝrdigarning ⱪurbangaⱨida, yǝni [muⱪǝddǝs jayning] aywanining aldiƣa saldurƣan ⱪurbangaⱨta Pǝrwǝrdigarƣa atap kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪ tǝⱪdim ⱪilatti;
13 og hvad der hørte til hver Dag at ofre efter Mose Bud, paa Sabbaterne og Nymaanederne og de bestemte Tider, tre Gange om Aaret, nemlig: Paa de usyrede Brøds Højtid og paa Ugernes Højtid og paa Løvsalernes Højtid.
— yǝni Musa pǝyƣǝmbǝrning tapxuruⱪi boyiqǝ, ⱨǝr küni, xabat künliridǝ, ayning birinqi künliridǝ wǝ ⱨǝr yilda üq ⱪetim ɵtküzülidiƣan alaⱨidǝ ⱨeyt künliridǝ — «petir nan ⱨeyti», «ⱨǝptilǝr ⱨeyti» wǝ «kǝpilǝr ⱨeyti»diki künlǝrdǝ bekitilgǝn burqluⱪ ⱪurbanliⱪlarni ⱪilatti.
14 Og han beskikkede efter Davids, sin Faders, Vis Præsternes Skifter til deres Tjeneste og Leviterne til deres Vagter, til at love og at gøre Tjeneste over for Præsterne, efter hvad der hørte til hver Dag, og Portnerne i deres Skifter til hver Port; thi saaledes var Davids, den Guds Mands, Befaling.
Sulayman yǝnǝ atisi Dawutning bǝlgilǝp bǝrgini boyiqǝ kaⱨinlarning hizmǝtlirining wǝ Lawiylarning burqlirining ada ⱪilinixi üqün nɵwǝt-guruppilarni bekitti; Lawiylarning ⱨǝr küni mǝdⱨiyǝ oⱪux wǝ kaⱨinlarning aldida hizmǝtlǝrni ada ⱪilix burqi bar idi. Sulayman yǝnǝ dǝrwaziwǝnlǝrni nɵwiti boyiqǝ ⱨǝr dǝrwazining hizmitini ⱪilixⱪa bekitti; qünki Hudaning adimi Dawutning buyruⱪi xundaⱪ idi.
15 Og de vege ikke fra Kongens Befaling om Præsterne og Leviterne angaaende enhver Sag og angaaende Skattene.
[Kaⱨin-lawiylar] padixaⱨning kaⱨinlarƣa wǝ Lawiylarƣa buyruƣanliridin, mǝyli ⱪandaⱪ ix bolsun yaki hǝzinilǝrgǝ dair ix bolsun ⱨeq bax tartmaytti.
16 Og al Salomos Gerning var beredt til den Dag, Grundvolden blev lagt til Herrens Hus, og indtil han havde fuldendt det. Herrens Hus blev fuldkommet.
Pǝrwǝrdigarning ɵyini selixta, ɵy uli selinƣan kündin tartip pütküqǝ Sulaymanning barliⱪ ⱪurulux ixliri puhta tamamlandi. Xundaⱪ ⱪilip Pǝrwǝrdigarning ɵyi pütti.
17 Da drog Salomo til Ezion-Geber og til Eloth, til Havets Bred i Edoms Land.
Andin Sulayman Edom zeminida [Ⱪizil] dengiz boyidiki Əzion-Gǝbǝrgǝ wǝ Elatⱪa ⱪarap mangdi.
18 Og Huram sendte ham Skibe ved sine Tjenere og Tjenere forfarne til Søs, og de kom med Salomos Tjenere til Ofir og hentede derfra fire Hundrede og halvtredsindstyve Centner Guld, og de førte det til Kong Salomo.
Ⱨuram [padixaⱨ] ɵz hizmǝtkarliri arⱪiliⱪ kemilǝr wǝ dengiz yolliriƣa pixxiⱪ adǝmlirini Sulaymanning yeniƣa ǝwǝtti. Ular Sulaymanning hizmǝtkarliri bilǝn billǝ Ofirƣa berip, u yǝrdin tɵt yüz ǝllik talant altun elip, uni padixaⱨ Sulaymanning ⱪexiƣa yǝtküzüp kǝldi.

< Anden Krønikebog 8 >