Anden Krønikebog 6

1 Da sagde Salomo: Herren har sagt, at han vilde bo i Mørket.

Potem je Salomon rekel: » Gospod je rekel, da bo prebival v gosti temi.

2 Og jeg har bygget dig en Boligs Hus, ja en fast Bolig, at du skal bo der evindelig.

Toda jaz sem zate zgradil hišo prebivališča in prostor za tvoje prebivanje na veke.«

3 Og Kongen vendte sig om og velsignede al Israels Menighed; thi al Israels Menighed stod.

Kralj je obrnil svoj obraz in blagoslovil celotno Izraelovo skupnost in celotna Izraelova skupnost je stala.

4 Og han sagde: Lovet være Herren, Israels Gud! som talte med sin Mund til David, min Fader, og opfyldte det med sine Hænder og sagde:

Rekel je: »Blagoslovljen bodi Gospod, Izraelov Bog, ki je s svojimi rokami izpolnil to, kar je s svojimi usti govoril mojemu očetu Davidu, rekoč:

5 Fra den Dag da jeg udførte mit Folk af Ægyptens Land, har jeg ikke udvalgt nogen Stad af alle Israels Stammer, til at man skulde bygge et Hus, at mit Navn skulde være der; ikke heller har jeg udvalgt nogen Mand til at være en Fyrste over mit Folk Israel;

›Od dneva, ko sem svoje ljudstvo privedel iz egiptovske dežele, nisem izbral nobenega mesta med vsemi Izraelovimi rodovi, da bi v njem zgradil hišo, da bi bilo tam lahko moje ime niti nisem izbral nobenega človeka, da bi bil vladar nad mojim ljudstvom Izraelom,

6 men jeg udvalgte Jerusalem, at mit Navn skal være der, og jeg udvalgte David, at han skulde være over mit Folk Israel.

toda izbral sem Jeruzalem, da bo tam lahko moje ime in izbral sem Davida, da bo nad mojim ljudstvom Izraelom.‹

7 Og det var i min Fader Davids Hjerte at bygge Herren Israels Guds Navn et Hus.

Torej, to je bilo na srcu mojega očeta Davida, da zgradi hišo za ime Gospoda, Izraelovega Boga.

8 Men Herren sagde til David, min Fader: Fordi det har været i dit Hjerte at bygge mit Navn et Hus, da gjorde du vel deri, at det var i dit Hjerte.

Toda Gospod je mojemu očetu Davidu rekel: ›Ker je bilo to na tvojem srcu, da zgradiš hišo za moje ime, si storil dobro v tem, da je bilo to na tvojem srcu,

9 Dog skal du ikke bygge det Hus; men din Søn, som skal udgaa af dine Lænder, han skal bygge mit Navn et Hus.

vendar hiše ne boš gradil ti, temveč tvoj sin, ki bo izšel iz tvojih ledij, on bo zgradil hišo za moje ime.‹

10 Og Herren har stadfæstet sit Ord, som han talte; thi jeg er kommen op i Davids, min Faders, Sted og sidder paa Israels Trone, som Herren talte, og har bygget Herren Israels Guds Navn et Hus.

Gospod je torej izpolnil svojo besedo, ki jo je govoril, kajti vzdignjen sem na mesto svojega očeta Davida in postavljen sem na Izraelov prestol, kakor je obljubil Gospod in zgradil sem hišo za ime Gospoda, Izraelovega Boga.

11 Og der har jeg sat Arken, hvori Herrens Pagt er, som han gjorde med Israels Børn.

Vanjo sem položil skrinjo, v kateri je Gospodova zaveza, ki jo je sklenil z Izraelovimi otroki.«

12 Og han stod foran Herrens Alter, for al Israels Forsamling, og udbredte sine Hænder.

Stal je pred Gospodovim oltarjem v prisotnosti vse Izraelove skupnosti in razprostrl svoji roki,

13 Men Salomo havde gjort en Forhøjning af Kobber og sat den midt i Gaarden, fem Alen var dens Længde, og fem Alen var dens Bredde og tre Alen var dens Højde; og han stod paa den og knælede paa sine Knæ for al Israels Forsamling og udbredte sine Hænder imod Himmelen.

kajti Salomon je naredil bronast oder, pet komolcev dolg, pet komolcev širok in tri komolce visok ter ga postavil v sredo dvora. Na njem je stal in pokleknil na svoja kolena pred vso Izraelovo skupnostjo in svoji roki razprostrl proti nebu

14 Og han sagde: Herre, Israels Gud! der er ingen Gud som du, i Himmelen eller paa Jorden, du, som holder Pagten og Miskundheden med dine Tjenere, som vandre for dit Ansigt af deres ganske Hjerte,

in rekel: »Oh Gospod, Izraelov Bog, tebi ni podobnega Boga ne v nebesih, ne na zemlji, ki se držiš zaveze in izkazuješ usmiljenje svojim služabnikom, ki z vsemi svojimi srci hodijo pred teboj.

15 du, som har holdt din Tjener David, min Fader, det, du talte til ham; thi du har talt med din Mund og fuldkommet med din Haand, som det ses paa denne Dag.

Ti, ki si ohranil svojemu služabniku Davidu, mojemu očetu, to, kar si mu obljubil in govoriš s svojimi usti in si to izpolnil s svojo roko, kakor je to danes.

16 Og nu, Herre, Israels Gud! hold din Tjener David, min Fader, det, som du har tilsagt ham, og sagt: Dig skal ikke fattes en Mand for mit Ansigt, som skal sidde paa Israels Trone, naar ikkun dine Børn bevare deres Vej, at vandre i min Lov, saaledes som du har vandret for mit Ansigt.

Zdaj torej, oh Gospod, Izraelov Bog, ohrani svojemu služabniku Davidu, mojemu očetu, to, kar si mu obljubil, rekoč: ›Ne bo ti zmanjkalo moža v mojem pogledu, da sedi na Izraelovem prestolu, vendar tako, da bodo tvoji otroci pazili na svojo pot, da hodijo po moji postavi, kakor si ti hodil pred menoj.

17 Og nu, Herre, Israels Gud! lad dit Ord staa fast, som du talede til din Tjener, til David.

Sedaj torej, oh Gospod, Izraelov Bog, naj bo tvoja beseda, ki si jo govoril svojemu služabniku Davidu, podprta.

18 Thi sandelig, monne Gud skulde bo hos Menneskene paa Jorden? se, Himlene og Himlenes Himle kunne ikke rumme dig, hvor langt mindre dette Hus, som jeg har bygget?

Toda mar bo Bog zagotovo prebival z ljudmi na zemlji? Glej, nebo in nebesa nebes te ne morejo vsebovati, kako veliko manj ta hiša, ki sem jo zgradil!

19 Men vend dit Ansigt til din Tjeners Bøn og til hans ydmyge Begæring, Herre, min Gud! at høre paa det Raab og paa den Bøn, som din Tjener beder for dit Ansigt:

Ozri se na molitev svojega služabnika in k njegovi ponižni prošnji, oh Gospod, moj Bog, da prisluhneš joku in molitvi, ki jo tvoj služabnik moli pred teboj,

20 At dine Øjne maa være aabnede over dette Hus Dag og Nat, over det Sted, som du har sagt om, at du vilde sætte dit Navn der til at høre den Bøn, som din Tjener beder paa dette Sted;

da bodo tvoje oči lahko odprte nad to hišo podnevi in ponoči, na kraju, o katerem si rekel, da boš tam položil svoje ime, da prisluhneš molitvi, ki jo tvoj služabnik moli proti temu kraju.

21 og at du vilde høre paa din Tjeners og dit Folk Israels ydmyge Begæringer, som de skulle bede paa dette Sted; og at du vilde høre det fra det Sted, hvor du bor i Himmelen, ja at du vilde høre og forlade.

Prisluhni torej ponižnim prošnjam svojega služabnika in svojega ljudstva Izraela, ki jih bodo naredili proti temu kraju. Poslušaj iz svojega prebivališča, celó iz nebes in ko slišiš, odpusti.

22 Dersom nogen synder imod sin Næste, og man paalægger ham en Ed i at lade ham sværge, og den Ed kommer for dit Alter i dette Hus:

Če človek greši zoper svojega bližnjega in je prisega položena nanj, ki ga primora priseči in prisega pride pred tvoj oltar v tej hiši,

23 Da ville du høre fra Himmelen af og gøre derefter og dømme dine Tjenere, saa at du betaler den ugudelige og fører hans Vej over hans Hoved og retfærdiggør den retfærdige og giver ham efter hans Retfærdighed.

potem poslušaj iz nebes, stori in sodi [med] svojima služabnikoma s povračilom zlobnemu, tako da položiš njegovo pot na njegovo lastno glavo in opravičiš pravičnega, tako da mu daš glede na njegovo pravičnost.

24 Og dersom dit Folk Israel bliver slaget for Fjendens Ansigt, naar de have syndet imod dig, og de da omvende sig og bekende dit Navn og bede og bønfalde om Naade for dit Ansigt i dette Hus:

Če bo tvoje ljudstvo Izrael poraženo pred sovražnikom, ker so grešili zoper tebe in se bo vrnilo ter priznalo tvoje ime in molilo in naredilo ponižno prošnjo pred teboj v tej hiši,

25 Da Ville du høre fra Himmelen af og forlade dit Folks, Israels, Synd og føre dem tilbage til det Land, som du har givet dem og deres Fædre.

tedaj prisluhni iz nebes in odpusti greh svojega ljudstva Izraela ter jih ponovno privedi v deželo, ki si jo dal njim in njihovim očetom.

26 Naar Himmelen bliver tillukket, og der ikke vorder Regn, fordi de have syndet imod dig, og de da bede paa dette Sted og bekende dit Navn og omvende sig fra deres Synd, fordi du ydmyger dem:

Ko je nebo zaprto in ni dežja, ker so grešili zoper tebe; vendar če molijo proti temu kraju in priznajo tvoje ime in se odvrnejo od svojega greha, ko si jih prizadel,

27 Da ville du høre i Himmelen og forlade dine Tjeneres og dit Folks, Israels, Synd, fordi du viser dem den gode Vej, paa hvilken de skulle vandre; og du ville give Regn over dit Land, som du har givet dit Folk til Arv.

potem poslušaj iz nebes in odpusti greh svojih služabnikov in svojega ljudstva Izraela, ko si jih učil dobre poti, po kateri naj bi hodili in pošlji dež na svojo deželo, ki si jo dal svojemu ljudstvu za dediščino.

28 Naar der vorder Hunger i Landet, naar der vorder Pest, naar der vorder Tørke og Brand i Korn, Græshopper og Kornorme, naar hans Fjender ængste ham i hans Stæders Land, naar der kommer alle Haande Plage og alle Haande Sygdom;

Če bo v deželi pomanjkanje, kužna bolezen, če bo kvarjenje ali plesen, leteče kobilice ali gosenice, če jih njihovi sovražniki oblegajo v mestih njihove dežele, kakršenkoli udarec ali kakršnakoli bolezen bo tam,

29 al Bøn, al ydmyg Begæring, som sker af hvert Menneske eller af alt dit Folk Israel, som kender hver sin Plage og sin Smerte og udbreder sine Hænder til dette Hus:

potem kakršnakoli molitev ali kakršnakoli ponižna prošnja bo narejena od kateregakoli človeka ali od vsega tvojega ljudstva Izraela, ko bo vsak spoznal svoj lastni udarec in svojo lastno bolečino in bo razprostrl svoji roki v tej hiši,

30 Den ville du da høre fra Himmelen af, fra den faste Bolig, i hvilken du bor, og forlade og give enhver efter alle hans Veje, ligesom du kender hans Hjerte; thi du alene kender for dig Menneskens Børns Hjerter,

tedaj prisluhni iz nebes, svojega prebivališča, odpusti in povrni vsakemu človeku glede na njegove lastne poti, katerega srce ti poznaš (kajti samo ti poznaš srca človeških otrok),

31 paa det de skulle frygte dig og vandre i dine Veje alle de Dage, hvilke de leve i Landet, som du har givet vore Fædre.

da se te bodo lahko bali, da hodijo po tvojih poteh tako dolgo, dokler živijo v deželi, ki si jo dal našim očetom.

32 Ja, ogsaa den fremmede, som ikke er af dit Folk Israel, men kommer fra et langt fraliggende Land for dit store Navns og for din stærke Haands og din udrakte Arms Skyld, og de komme og bede imod dette Hus:

Poleg tega glede tujca, ki ni iz tvojega ljudstva Izraela, temveč je prišel iz daljne dežele zaradi tvojega velikega imena, tvoje mogočne roke in tvojega iztegnjenega lakta; če pridejo in molijo v tej hiši,

33 Ham ville du da høre fra Himmelen af, fra den faste Bolig, i hvilken du bor, og gøre efter alt det, som den fremmede raaber til dig om; paa det at alle Folk paa Jorden maa kende dit Navn og frygte dig, ligesom dit Folk Israel, og at de maa vide, at dette Hus, som jeg har bygget, er kaldet efter dit Navn.

tedaj prisluhni iz nebes, celó iz svojega prebivališča in stôri glede na vse, za kar tujec kliče k tebi, da bo vse ljudstvo zemlje poznalo tvoje ime in se te balo kakor tvoje ljudstvo Izrael in bo lahko vedelo, da je ta hiša, ki sem jo zgradil, imenovana po tvojem imenu.

34 Naar dit Folk drager ud til Krigen imod sine Fjender, paa den Vej, hvor du sender dem hen, og de bede til dig, vendte imod Vejen til den Stad, som du udvalgte, og imod det Hus, som jeg har bygget til dit Navn:

Če gre tvoje ljudstvo na vojno zoper svoje sovražnike po poti, po kateri jih boš poslal in molijo k tebi obrnjeni k temu mestu, ki si ga izbral in k hiši, ki sem jo zgradil za tvoje ime,

35 Da ville du høre deres Bøn og deres ydmyge Begæring fra Himmelen af og skaffe dem Ret.

tedaj prisluhni iz nebes njihovi molitvi in njihovim ponižnim prošnjam ter obravnavaj njihov primer.

36 Naar de synde imod dig (thi der er intet Menneske, som jo synder), og du bliver vred paa dem og giver dem hen for deres Fjenders Ansigt, og de, som have fanget dem, føre dem fangne bort til et Land langt borte eller nær hos,

Če grešijo zoper tebe (kajti nobenega človeka ni, ki ne greši) in si jezen nad njimi in jih izročiš pred njihove sovražnike in jih oni ujete odvedejo v deželo daleč proč ali blizu,

37 og de tage det igen til Hjerte udi Landet, hvori de ere fangne, og omvende sig og bede til dig om Naade i deres Fangenskabs Land, og de sige: Vi have syndet, handlet ilde og været ugudelige;

vendar če si premislijo v deželi, kamor so odvedeni ujetniki in se obrnejo in molijo k tebi v deželi svojega ujetništva, rekoč: ›Grešili smo, napačno smo storili in počeli zlobno; ‹

38 og de omvende sig til dig af deres ganske Hjerte og af deres ganske Sjæl i deres Fangenskabs Land, hvor de holde dem fangne; og de bede, vendte imod Vejen til deres Land, som du har givet deres Fædre, og imod Staden, som du udvalgte, og imod Huset, som jeg har bygget for dit Navn:

če se vrnejo k tebi z vsem svojim srcem in z vso svojo dušo, v deželi svojega ujetništva, kamor so jih odvedli ujete in molijo k njihovi deželi, ki si jo dal njihovim očetom in k mestu, ki si ga izbral in k hiši, ki sem jo zgradil za tvoje ime,

39 Da ville du høre fra Himmelen af, fra den faste Bolig, som du bor udi, deres Bøn og deres ydmyge Begæringer og skaffe dem Ret og forlade dit Folk det, som de have syndet imod dig.

tedaj prisluhni iz nebes, celó iz svojega prebivališča, njihovi molitvi in njihovim ponižnim prošnjam in obravnavaj njihov primer in odpusti svojemu ljudstvu, ki je grešilo zoper tebe.

40 Nu, min Gud! kære, lad dine Øjne være aabnede, og lad dine Øren give Agt paa den Bøn, som sker paa dette Sted.

Sedaj, moj Bog, naj bodo, rotim te, tvoje oči odprte in naj bodo tvoja ušesa pozorna na molitev, ki je narejena na tem kraju.

41 Saa staa nu op, Herre, Gud! til din Hvile, du og din Magts Ark: Herre, Gud! lad dine Præster iføres Frelse, og lad dine hellige glæde sig i det gode!

Sedaj torej vzdigni se, oh Gospod Bog, v svoje počivališče, ti in skrinja tvoje moči. Naj bodo tvoji duhovniki, oh Gospod Bog, oblečeni z rešitvijo duš in naj se tvoji sveti veselijo v dobroti.

42 Herre, Gud! forskyd ikke din Salvedes Ansigt; kom den Naade, du viste imod din Tjener David, i Hu!

Oh Gospod Bog, svojega obraza ne obrni od svojega maziljenca. Spomni se usmiljenj svojega služabnika Davida.‹«