< Anden Krønikebog 36 >

1 Og Folket i Landet tog Joakas, Josias's Søn, og de gjorde ham til Konge i hans Faders Sted, i Jerusalem.
Khohmuen pilnam loh Josiah capa Jehoahaz te a loh uh tih anih te a napa yueng la Jerusalem ah a manghai sakuh.
2 Joakas var tre og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede tre Maaneder i Jerusalem;
Jehoahaz a manghai vaengah kum kul kum thum lo ca pueng tih Jerusalem ah hla thum manghai.
3 men Kongen af Ægypten afsatte ham i Jerusalem og straffede Landet paa hundrede Centner Sølv og et Centner Guld.
Tedae anih te Egypt manghai loh Jerusalem ah a khoe tih khohmuen te cak talent yakhat, sui talent khat neh a sah sak.
4 Og Kongen af Ægypten gjorde Eliakim, hans Broder, til Konge over Juda og Jerusalem og omvendte hans Navn til Jojakim; men Neko tog hans Broder Joakas og førte ham til Ægypten.
Egypt manghai loh Jehoahaz mana Eliakim te Judah neh Jerusalem ah a manghai sak tih a ming te Jehoiakim la a tho pah. Tedae a maya Jehoahaz te tah Neko loh a loh tih Egypt la a khuen.
5 Jojakim var fem og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede elleve Aar i Jerusalem; og han gjorde det, som var ondt for Herrens, hans Guds, Øjne.
Jehoiakim te a manghai vaengah kum kul neh kum nga lo ca pueng tih Jerusalem ah kum hlai khat manghai. Tedae a Pathen BOEIPA mikhmuh ah boethae ni a. saii.
6 Nebukadnezar, Kongen af Babel, drog op imod ham og bandt ham med to Kobberlænker for at føre ham til Babel.
Anih te Babylon manghai Nebukhanezar loh a muk tih anih te Babylon la khuen ham rhohum neh a khih.
7 Og Nebukadnezar førte nogle af Herrens Hus's Kar til Babel og lagde dem i sit Tempel i Babel.
BOEIPA im kah hnopai te khaw Nebukhanezar loh Babylon la a khuen. Te te Babylon kah amah bawkim ah a khueh.
8 Men det øvrige af Jojakims Handeler og hans Vederstyggeligheder, som han gjorde, og det, som fandtes hos ham, se, de Ting ere skrevne i Israels og Judas Kongers Bog; og Jojakin, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
Jehoiakim kah ol kah noi neh amah kah tueilaehkoi a saii te khaw, anih taengah aka thoeng te khaw, te rhoek te Israel neh Judah manghai rhoek kah cabu dongah a daek coeng ke. Te phoeiah a capa Jehoiakhin te anih yueng la manghai.
9 Jojakin var otte Aar gammel, der han blev Konge, og regerede tre Maaneder og ti Dage i Jerusalem og gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne.
Jehoiakhin a manghai vaengah kum rhet lo ca pueng tih Jerusalem ah hla thum neh hnin rha manghai. Tedae BOEIPA mikhmuh ah boethae ni a. saii.
10 Men der Aaret var omme, sendte Kong Nebukadnezar hen og lod ham føre til Babel tillige med Herrens Hus's kostelige Kar og gjorde Zedekias, hans Broder, til Konge over Juda og Jerusalem.
Kum a thok vaengah tah manghai Nebukhanezar loh hlang a tueih tih anih te BOEIPA im kah sahnaih hnopai neh Babylon la a khuen. Te phoeiah a manuca Zedekiah te Judah neh Jerusalem ah a manghai sak.
11 Zedekias var et og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede elleve Aar i Jerusalem.
Zedekiah a manghai vaengah kum kul neh kum khat loh ca pueng tih Jerusalem ah kum hlai khat manghai.
12 Og han gjorde det, som var ondt for Herren, hans Guds, Øjne; han ydmygede sig ikke for Profeten Jeremias, som talte af Herrens Mund.
Tedae a Pathen BOEIPA mikhmuh ah boethae ni a. saii. BOEIPA olka dongkah tonghma Jeremiah mikhmuh ah khaw a kunyun moenih.
13 Tilmed faldt han og af fra Kong Nebukadnezar, som havde ladet ham sværge ved Gud; og han gjorde sin Nakke stiv og forhærdede sit Hjerte og vilde ikke omvende sig til Herren, Israels Gud.
Manghai Nebukhanezar te khaw a tloelh tih anih te Pathen neh a toemngam thil. A rhawn te a siing tih Israel Pathen BOEIPA taengla mael ham khaw a thin te thah.
14 Og alle de øverste iblandt Præsterne og Folket forsyndede sig saare meget, idet de efterlignede alle Hedningernes Vederstyggeligheder og besmittede Herrens Hus, som han havde helliget i Jerusalem.
Khosoih rhoek neh pilnam mangpa boeih khaw boekoek la ping uh. Namtom rhoek kah tueilaehkoi bang boeih la boekoeknah neh boe a koek uh tih Jerusalem ah a ciim BOEIPA im te a poeih uh.
15 Og Herren, deres Fædres Gud, sendte til dem ved sine Sendebud tidligt og ideligt; thi han vilde skaane sit Folk og sin Bolig.
A pilnam so neh a khuirhung soah khaw lungma a ti dongah thoh ham neh tueih hamla a napa rhoek kah Pathen BOEIPA loh amih taengla a puencawn rhoek kut neh a tueih.
16 Men de bespottede Guds Sendebud og foragtede hans Ord og forhaanede hans Profeter, indtil Herrens Vrede tog til over hans Folk, indtil der var ingen Lægedom mere.
Tedae Pathen kah puencawn rhoek taengah pahoeh palaeh la om uh. Te dongah a ol te a sawtsit uh tih a tonghma rhoek te a phok uh. A pilnam taengah hoeihnah a om pawt hil BOEIPA kah kosi a paan uh aih.
17 Og han førte Kaldæernes Konge op imod dem, og denne ihjelslog deres unge Karle med Sværd udi deres Helligdoms Hus og sparede hverken unge Karle eller Jomfruer, gamle eller udlevede; han gav dem alle i hans Haand.
Te dongah amih taengla Khalden kah Khalden manghai te a thak pah tih a tongpang rhoek te amamih kah rhokso im ah cunghang neh a ngawn pah. Tongpang neh oila khaw, patong neh hamca khaw lungma ti kolla anih kut ah boeih a paek.
18 Og alle Kar fra Guds Hus, store og smaa, og Herrens Hus's Skatte og Kongens og hans Fyrsters Skatte førte han alt sammen til Babel.
Pathen im kah hnopai boeih a yit a len khaw, BOEIPA im kah thakvoh khaw, manghai neh a mangpa rhoek kah thakvoh khaw, Babylon la boeih pawk.
19 Og de opbrændte Guds Hus og nedbrøde Jerusalems Mure, og de opbrændte alle dens Paladser med Ild, og alle dens kostelige Kar bleve ødelagte.
Pathen im te a hoeh uh tih Jerusalem vongtung te a palet uh. A impuei boeih te hmai neh a hoeh uh tih a ngailaemnah hnopai boeih te khaw a phae uh.
20 Og han bortførte til Babel dem, som vare overblevne fra Sværdet, og de bleve hans og hans Sønners Tjenere, indtil Persiens Rige fik Magten;
cunghang lamkah aka a meet rhoek te Babylon la a poelyoe tih amah taeng neh a ca rhoek taengah Persia ram a manghai hil sal la om uh.
21 at Herrens Ord skulde opfyldes, som var talt ved Jeremias's Mund, indtil Landet havde faaet nok af sine Sabbater; det hvilede den ganske Tid, som Ødelæggelsen varede, indtil halvfjerdsindstyve Aar bleve fyldte.
Jeremiah ka dongkah BOEIPA ol te cup ham dongah khohmuen loh a Sabbath a ngaingaih hil a pong khohnin te kum sawmrhih boeih a cup duela kangkuen.
22 Men i Kyrus's, Kongen af Persiens, første Aar, da Herrens Ord, som var talt ved Jeremias's Mund, var fuldkommet, opvakte Herren Kyrus's, Kongen af Persiens, Aand, at han lod udraabe over sit ganske Rige, ja kundgøre ved Skrift, og sige:
Persia manghai Cyrus kah kum khat vaengah tah Jeremiah ka dongkah BOEIPA ol te a cup sak ham BOEIPA loh Persia manghai Cyrus kah mueihla te a haeng pah. Te dongah a ram pum ah ol a thak tih cadaek nen khaw,
23 Saa siger Kyrus, Kongen i Persien: Herren, Himmelens Gud, har givet mig alle Riger paa Jorden, og han har befalet mig at bygge sig et Hus i Jerusalem, som er i Juda. Hvo der maatte være iblandt eder af alle hans Folk, med ham være Herren hans Gud, og han drage op!
“Persia manghai Cyrus loh he ni a. thui. Diklai ram tom he vaan kah Pathen BOEIPA loh kai taengah m'paek coeng. Amah loh kai he Judah kah Jerusalem ah a im sa la m'hmoel coeng. Nangmih khuikah long te khaw a pilnam cungkuem taeng lamloh a taengkah a Pathen BOEIPA neh pongpa saeh,” a ti nah.

< Anden Krønikebog 36 >