Anden Krønikebog 36
1 Og Folket i Landet tog Joakas, Josias's Søn, og de gjorde ham til Konge i hans Faders Sted, i Jerusalem.
To pacoengah prae kaminawk mah Josiah capa Jehoahaz to lak o moe, ampa zuengah Jerusalem ah siangpahrang ah suek o.
2 Joakas var tre og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede tre Maaneder i Jerusalem;
Jehoahaz siangpahrang ah oh amtong naah saning pumphae thumto oh boeh; anih mah Jerusalem to khrah thumto thung uk.
3 men Kongen af Ægypten afsatte ham i Jerusalem og straffede Landet paa hundrede Centner Sølv og et Centner Guld.
Izip siangpahrang mah angraeng tangkhang hoi anghumsak tathuk moe, Judah khaeah sumkanglung talent cumvaito hoi sui talent maeto tamut ah paeksak.
4 Og Kongen af Ægypten gjorde Eliakim, hans Broder, til Konge over Juda og Jerusalem og omvendte hans Navn til Jojakim; men Neko tog hans Broder Joakas og førte ham til Ægypten.
Izip siangpahrang mah Jehoahaz ih amnawk Eliakim to Judah hoi Jerusalem ah siangpahrang ah suek moe, Eliakim to Jehoiakim, tiah ahmin to paek. Toe Neko mah Eliakim ih amya Jehoiakim to Izip prae ah caeh haih.
5 Jojakim var fem og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede elleve Aar i Jerusalem; og han gjorde det, som var ondt for Herrens, hans Guds, Øjne.
Jehoiakim siangpahrang toksak amtong naah saning pumphae pangato oh boeh; anih mah Jerusalam to saning hatlaito thung uk: anih loe angmah ih Angraeng Sithaw hmaa ah kahoih ai hmuen to sak.
6 Nebukadnezar, Kongen af Babel, drog op imod ham og bandt ham med to Kobberlænker for at føre ham til Babel.
To pongah Babylon siangpahrang Nebukhadnezzar mah caeh moe, Babylon ah hoih hanah, anih to sumqui hoiah pathlet.
7 Og Nebukadnezar førte nogle af Herrens Hus's Kar til Babel og lagde dem i sit Tempel i Babel.
Nebukhednazar loe Angraeng imthung ih laom sabaenawk to lak moe, angmah ih tempul thungah suek.
8 Men det øvrige af Jojakims Handeler og hans Vederstyggeligheder, som han gjorde, og det, som fandtes hos ham, se, de Ting ere skrevne i Israels og Judas Kongers Bog; og Jojakin, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
Jehoiakim siangpahrang ah oh nathung, a sak ih hmuennawk, a sak ih panuet thok hmuennawk hoi a poekhaih palungthinnawk boih loe Israel hoi Judah siangpahrangnawk ih cabu thungah tarik o. To pacoengah a capa Jehoiachin mah anih zuengah prae to uk.
9 Jojakin var otte Aar gammel, der han blev Konge, og regerede tre Maaneder og ti Dage i Jerusalem og gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne.
Jehoiachin siangpahrang ah oh amtong naah saning tazetto oh boeh; anih mah Jerusalem to khrah thumto pacoeng, ni hato thung uk; anih loe Angraeng mikhnukah kasae hmuen to sak.
10 Men der Aaret var omme, sendte Kong Nebukadnezar hen og lod ham føre til Babel tillige med Herrens Hus's kostelige Kar og gjorde Zedekias, hans Broder, til Konge over Juda og Jerusalem.
Saning boeng tom naah loe, Nebukhadnezzar siangpahrang mah kami patoeh moe, anih to Babylon ah hoih sak, Angraeng imthung ih atho kana laom sabaenawk boih to sinsak moe, Jehoiachin ih amnawk Zedekiah to Judah hoi Jerusalem ukkung siangpahrang ah suek.
11 Zedekias var et og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede elleve Aar i Jerusalem.
Zedekiah siangpahrang ah oh tangsuek naah, saning pumphaeto pacoeng, saningto oh boeh; anih mah Jerusalem to saning hatlaito thung uk.
12 Og han gjorde det, som var ondt for Herren, hans Guds, Øjne; han ydmygede sig ikke for Profeten Jeremias, som talte af Herrens Mund.
Anih loe angmah ih Angraeng Sithaw mikhnukah kahoih ai hmuen to sak, Angraeng ih pakha thung hoi lokthuikung tahmaa Jeremiah hmaa ah a poekhaih to pahnaem ai.
13 Tilmed faldt han og af fra Kong Nebukadnezar, som havde ladet ham sværge ved Gud; og han gjorde sin Nakke stiv og forhærdede sit Hjerte og vilde ikke omvende sig til Herren, Israels Gud.
Sithaw ih ahmin hoiah lokkamhaih sah pae kami, Nebukhadnezzar doeh anih mah misa angthawk thuih; anih loe tahnong amtaksak moe, palung doeh thah parai pongah, Israel Angraeng Sithaw khaeah amlaem ai.
14 Og alle de øverste iblandt Præsterne og Folket forsyndede sig saare meget, idet de efterlignede alle Hedningernes Vederstyggeligheder og besmittede Herrens Hus, som han havde helliget i Jerusalem.
Kalen koek qaimanawk hoi prae kaminawk boih doeh, Sithaw panoek ai kaminawk baktih toengah panuet thok zaehaih to sak o; Angraeng angmah Jerusalem ah ciimsak ih Angraeng ih im to amhnong o sak.
15 Og Herren, deres Fædres Gud, sendte til dem ved sine Sendebud tidligt og ideligt; thi han vilde skaane sit Folk og sin Bolig.
Anih ampanawk ih Angraeng Sithaw mah angmah ih kaminawk hoi a ohhaih ahmuen to tahmen pongah, khawnthaw ah angthawk moe, angmah ih laicaehnawk patohhaih rang hoiah lok a thuih pae langlacadoeh,
16 Men de bespottede Guds Sendebud og foragtede hans Ord og forhaanede hans Profeter, indtil Herrens Vrede tog til over hans Folk, indtil der var ingen Lægedom mere.
Sithaw ih laicaehnawk to pahnuih o thuih, a thuih ih loknawk to tidoeh sah pae o ai, anih ih tahmaanawk to pacaekthlaek pae o pongah, angmah ih kaminawk nuiah boeng thai ai Angraeng palungphui to phak.
17 Og han førte Kaldæernes Konge op imod dem, og denne ihjelslog deres unge Karle med Sværd udi deres Helligdoms Hus og sparede hverken unge Karle eller Jomfruer, gamle eller udlevede; han gav dem alle i hans Haand.
To pongah nihcae tuk hanah Khaldea siangpahrang to kawk pae; anih mah a caa thendoengnawk to hmuenciim ah sumsen hoiah hum pae; thendoeng, tangla, nongpa mitong hoi nongpata mitongnawk doeh pathlung ai; Sithaw mah nihcae boih Nebukhadnezzar ban ah paek.
18 Og alle Kar fra Guds Hus, store og smaa, og Herrens Hus's Skatte og Kongens og hans Fyrsters Skatte førte han alt sammen til Babel.
Sithaw imthung ih laom sabaenawk boih, kathoeng doeh kalen doeh, Angraeng im ih hmuennawk, siangpahrang hoi angmah angraengnawk ih hmuennawk boih Babylon ah sinh pae king.
19 Og de opbrændte Guds Hus og nedbrøde Jerusalems Mure, og de opbrændte alle dens Paladser med Ild, og alle dens kostelige Kar bleve ødelagte.
Nihcae mahg Sithaw im to hmai hoiah thlaek o moe, Jerusalem sipae to phraek o; siangpahrang imnawk boih doeh hmai hoiah thlaek pae o; atho kaom to ih laom sabaenawk to paro pae o boih.
20 Og han bortførte til Babel dem, som vare overblevne fra Sværdet, og de bleve hans og hans Sønners Tjenere, indtil Persiens Rige fik Magten;
Sumsen hoi loih kaminawk to Babylon ah hoih o moe, Persia prae ukhaih pha ai karoek to, siangpahrang hoi a capanawk ih tamna ah oh o.
21 at Herrens Ord skulde opfyldes, som var talt ved Jeremias's Mund, indtil Landet havde faaet nok af sine Sabbater; det hvilede den ganske Tid, som Ødelæggelsen varede, indtil halvfjerdsindstyve Aar bleve fyldte.
Israel prae mah anghoehaih hoi Sabbath ni to patoh hanah, Jeremiah mah thuih ih Angraeng ih lok baktih toengah, saning quisarihto akoep ai karoek to prae thungah kami angqai krangah ohhaih atue thungah ni Sabbath ni to zah o.
22 Men i Kyrus's, Kongen af Persiens, første Aar, da Herrens Ord, som var talt ved Jeremias's Mund, var fuldkommet, opvakte Herren Kyrus's, Kongen af Persiens, Aand, at han lod udraabe over sit ganske Rige, ja kundgøre ved Skrift, og sige:
Persia siangpahrang Cyrus angraenghaih saningto haih naah, Jeremiah mah thuih ih Angraeng ih lok to akoep hanah, Angraeng mah Persia siangpahrang Cyrus ih palungthin to pahruek pae; anih mah prae thung boih ah lok to taphong moe, hae tiah ca tarik,
23 Saa siger Kyrus, Kongen i Persien: Herren, Himmelens Gud, har givet mig alle Riger paa Jorden, og han har befalet mig at bygge sig et Hus i Jerusalem, som er i Juda. Hvo der maatte være iblandt eder af alle hans Folk, med ham være Herren hans Gud, og han drage op!
Persia siangpahrang Cyrus mah, Van ih Angraeng Sithaw mah long nui ih prae boih hae kai hanah paek boeh; Judah prae, Jerusalem ah, Anih han im sak pae hanah kai hae ang suek boeh. Anih loe angmah ih kami ah kaom nangcae khae boih ah oh, Judah prae ah caeh tahang han koeh kaminawk loe angmah ih Angraeng Sithaw mah om thui nasoe, tiah a naa.
