< Anden Krønikebog 34 >
1 Josias var otte Aar gammel, der han blev Konge, og regerede et og tredive Aar i Jerusalem.
Josia ne ja-higni aboro kane obedo ruoth kendo norito pinyno kodak Jerusalem kuom higni piero adek gachiel.
2 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øjne, og vandrede i Davids, sin Faders, Veje og veg hverken til højre eller venstre Side.
Timbe Josia ne longʼo e wangʼ Jehova Nyasaye kendo nowuotho e yore duto mag Daudi kwar-gi ma ok olokore kongʼiyo korachwich kata koracham.
3 Thi i sin Regerings ottende Aar, der han endnu var et ungt Menneske, begyndte han at søge sin Fader Davids Gud; og i det tolvte Aar begyndte han at rense Juda og Jerusalem fra Højene og Astartebillederne og de udskaarne og støbte Billeder.
E higa mar aboro mar lochne kane pod en rawera nochako luwo Nyasach Daudi kwar mare. E hike mar apar gariyo nochako pwodho Juda kod Jerusalem koketho kuonde motingʼore gi malo mag lemo, gi sirni mag lemo mar Ashera, gi nyiseche mopa kod kido mothedhi.
4 Og de nedbrøde for hans Ansigt Baalernes Altre, og han omhuggede de Solbilleder, som vare oven paa dem; han sønderbrød baade Astartebilleder og de udskaarne og støbte Billeder og stødte dem smaa og strøede dem oven paa deres Grave, som havde ofret til dem.
Kaluwore kod chik mane ogolo, kende liswa mag Baal nomuki; nomuko kende mag misango miwangʼoe ubani mane ochungʼ e wigi motoyogi matindo tindo, kendo nomuko sirni mag Ashera milamo, nyiseche manono kod kido milamo mongʼadogi matindo tindo. Magi nongʼinjo matindo tindo mokeyogi ewi liete mag jogo mane otimonegi liswa.
5 Og han opbrændte Præsternes Ben paa deres Altre og rensede Juda og Jerusalem.
Nowangʼo choke jodolo e kendegi mag misango omiyo nopwodho Juda kod Jerusalem.
6 Og udi Manasses og Efraims og Simeons Stæder, ja indtil Nafthali, i deres ødelagte Stæder trindt omkring,
Kamano bende e miech Manase gi Efraim kod Simeon nyaka chop Naftali kaachiel gi kuonde molworogi mane osekethi,
7 der nedbrød han Altrene og Astartebillederne og sønderknuste de udskaarne Billeder og stødte dem smaa og omhuggede alle Solbillederne i alt Israels Land og vendte tilbage til Jerusalem.
nomuko kende mag misango gi sirni mag Ashera milamo kendo notoyo nyisechegi mongʼinyore ka buru kendo nongʼado matindo tindo kende miwangʼoe ubani e piny Israel duto, bangʼe noduogo Jerusalem.
8 Og i sin Regerings attende Aar, der han havde renset Landet og Huset, sendte han Safan, Azalias Søn, og Maeseja, Stadens Befalingsmand, og Joa, Joakas's Søn, Historieskriveren, for at istandsætte Herrens, sin Guds Hus.
E higa mar apar gaboro mar loch Josia mondo neni opwodh piny kod hekalu nooro Shafan wuod Azalia gi Maseya jatend dala maduongʼ kaachiel gi Joa wuod Joahaz ma jachan weche mondo olos hekalu mar Jehova Nyasaye ma Nyasache.
9 Og de kom til Hilkia, Ypperstepræsten, og overgave Pengene, som vare bragte til Guds Hus, hvilke Leviterne, som toge Vare paa Dørtærskelen, havde samlet af Manasses og Efraims Haand og af alle overblevne i Israel og af al Juda og Benjamin, og med hvilke de vendte tilbage til Jerusalem.
Negidhi ir Hilkia jadolo maduongʼ mi gimiye pesa mane osekel e hekalu mar Nyasaye ma jo-Lawi ma jorit dhoudi nosechoko kuom jo-Manase gi jo-Efraim kod jo-Israel duto mane odongʼ gi jo-Juda gi jo-Benjamin kaachiel gi joma nodak Jerusalem.
10 Og de gave dem i deres Haand, som havde med Gerningen at gøre, og som vare beskikkede over Herrens Hus; og disse gave dem til dem, som gjorde Gerningen, og som arbejdede paa Herrens Hus for at udbedre og istandsætte Huset.
Negiketogi e lwet joma otelo ne gedo mar hekalu mar Jehova Nyasaye. Jogi nochulo jotich mane oloso kendo odwogo hekalu kaka ne ochalo chon.
11 Og de gave dem ud til Tømmermændene og Bygningsmændene og til at købe hugne Stene og Træ til Bjælkeværk og til at sammentømre Husene med, som Judas Konger havde ødelagt.
Jopa bepe kod jogedo bende nomi pesa mondo gingʼiewgo kite mopa kod yiend ripo kod sirni mondo gilosgo udi mane ruodhi Juda oweyo okethore.
12 Og Mændene arbejdede trolig paa Gerningen, og over dem vare Jahath og Obadia, Leviterne af Meraris Børn, og Sakaria og Mesullam af Kahathiternes Børn, beskikkede til at have Opsyn, og alle de Leviter, som forstode sig paa Sangens Instrumenter.
Jogo ne otiyo tijno gadiera. E tijno notelnigi kod jo-Lawi mane gin Jahath kod Obadia mane gin nyikwa Merari, kendo Zekaria gi Meshulam mane nyikwa Kohath. Jo-Lawi, ma gin jogo duto mane olony kuom goyo thumbe
13 De vare og over Lastdragerne og havde Opsyn over hver den, som gjorde Gerningen ved ethvert enkelt Arbejde; men af Leviterne var der Skrivere og Fogeder og Portnere.
ema notelo ne jotich kendo negingʼiyo jotich mag tije mopogore opogore. Jo-Lawi moko ne jogoro gi jopuonj chike kod jorit dhoudi.
14 Og der de udtoge Pengene, som vare indbragte i Herrens Hus, fandt Præsten Hilkia Herrens Lovbog, af Mose.
Kane gigolo oko pesa mane oseter e hekalu mar Jehova Nyasaye, Hilkia jadolo nonwangʼo Kitap Chik mar Jehova Nyasaye mane ochiw ne Musa.
15 Og Hilkia svarede og sagde til Safan, Kansleren: Jeg har fundet Lovbogen i Herrens Hus; og Hilkia gav Safan Bogen.
Hilkia nowachone Shafan jagoro niya, “Aseyudo Kitap Chik ei hekalu mar Jehova Nyasaye.” Nochiwe ni Shafan.
16 Og Safan bragte Bogen til Kongen, fremdeles gav han og Kongen Underretning, sigende: Alt det, som er givet i dine Tjeneres Hænder, det gøre de;
Eka Shafan nokawo kitabuno motere ni ruoth mowachone niya, “Jodongi tiyo tije duto mane osemigi.
17 og de havde samlet Pengene, som fandtes i Herrens Hus, og givet dem i deres Haand, som ere beskikkede over Arbejdet, og i deres Haand, som gøre Gerningen.
Gisechulo pesa mane nitiere e hekalu mar Jehova Nyasaye kendo gisechiwogi e lwet jotich kod jotend hekalu.”
18 Og Kansleren Safan gav Kongen til Kende og sagde: Hilkia, Præsten, gav mig en Bog; og Safan læste i den for Kongens Ansigt.
Bangʼe Shafan jagoro nowachone niya, “Hilkia jadolo osemiya kitabu moro.” Mi Shafan nosomo kitabuno e nyim ruoth.
19 Og det skete, der Kongen hørte Lovens Ord, da sønderrev han sine Klæder.
Kane ruoth owinjo weche mag Chik, noyiecho lepe.
20 Og Kongen bød Hilkia og Ahikam, Safans Søn, og Abdon, Mikas Søn, og Safan, Kansleren, og Asaja, Kongens Tjener, og sagde:
Nochiwo chikegi ne Hilkia gi Ahikam wuod Shafan gi Abdon wuod Mika gi Shafan jagoro kod Asaya jarit mar ruoth kowachonegi niya,
21 Gaar hen, adspørger Herren for mig og for de overblevne i Israel og i Juda om den Bogs Ord, som er funden; thi stor er Herrens Vrede, som er udøst over os, fordi vore Fædre ikke have holdt Herrens Ord, saa at de gjorde efter alt det, som er skrevet i denne Bog.
“Dhiuru upenj Jehova Nyasaye gima biro timorena, jo-Israel kod jo-Juda modongʼ kaluwore gi weche mantiere e kitabu mosenwangʼno. Mirimb Jehova Nyasaye maliel ka mach osechomowa nikech kwerewa ok oserito wach Jehova Nyasaye; kendo ok gisetimo timbe moluwore gi gik moko duto mondiki e kitabuni.”
22 Da gik Hilkia og Kongens Folk til den Profetinde Hulda, som var gift med Sallum, der var en Søn af Takhat, en Søn af Hasra, og som havde Tilsyn med Klæderne, og hun boede i Jerusalem i den anden Del; og de talte saadant med hende.
Hilkia gi jogo mane ruoth ooro kaachiel kode nodhi ir Hulda janabi madhako mane chi Shalum wuod Tokhath, ma wuod Hasra jarit kar keno mar lep lemo. Nodak Jerusalem e gwengʼ mar ariyo.
23 Og hun sagde til dem: Saa sagde Herren, Israels Gud: Siger til den Mand, som sendte eder til mig:
Hulda jadolo madhako nowachonegi niya, “Ma e gima Jehova Nyasaye, ma Nyasach jo-Israel wacho: Nyisuru ngʼatno mane oorou ira niya,
24 Saa sagde Herren: Se, jeg fører Ulykke over dette Sted og over dets Indbyggere, nemlig alle de Forbandelser, som ere skrevne i denne Bog, som de læste for Judas Konge;
‘Ma e gima Jehova Nyasaye wacho: Abiro kelo masira e pinyni kendo kuom joma odakie, kaluwore gi kwongʼ duto mondikie kitabu mosesom e nyim ruodh Juda.
25 fordi de have forladt mig og gjort Røgoffer for andre Guder for at opirre mig med alle deres Hænders Gerninger, derfor skal min Vrede udøses over dette Sted og ikke udslukkes.
Mirimba nosik kuom pinyni kendo ok norum nikech gisejwangʼa ka giwangʼo ubani ne nyiseche manono kendo ka gimiya mirima kuom lamo nyiseche mopa gi lwedo.’
26 Men til Judas Konge, som sendte eder for at adspørge Herren, til ham skulle I sige saaledes: Saa sagde Herren, Israels Gud, angaaende de Ord, som du har hørt:
Wachneuru ruodh Juda, mane oorou mondo upenja gima Jehova Nyasaye wacho ni, ‘Ma e gima Jehova Nyasaye ma Nyasach jo-Israel wacho kaluwore gi weche musewinjo:
27 Fordi dit Hjerte er blevet blødt, og du ydmygede dig for Guds Ansigt, der du hørte hans Ord imod dette Sted og imod dets Indbyggere, ja, ydmygede dig for mit Ansigt og sønderrev dine Klæder og græd for mit Ansigt: Saa har ogsaa jeg hørt det, siger Herren.
Nikech ne uwinjo wach kendo uboloru e nyim Nyasaye kane uwinjo weche mane owacho kuom pinyni kod joma odakie, kendo nikech ne uboloru e nyima, ma uyiecho lepu kuywak e nyima, omiyo asewinjo ywaku, Jehova Nyasaye owacho.
28 Se, jeg vil samle dig til dine Fædre, og du skal samles til din Grav i Fred, og dine Øjne skulle ikke se paa al den Ulykke, som jeg vil føre over dette Sted og over dets Indbyggere. Og de bragte Kongen Svar tilbage.
Koro anami iywe gi kwereni kendo noiki gi kwe. Ok inine masiche mabiro kelone pinyni gi joma odakie.’” Omiyo negidwoko wach ne ruoth.
29 Da sendte Kongen hen og lod alle de Ældste samles i Juda og Jerusalem.
Eka ruoth noluongo jodongo duto mag Juda kod Jerusalem kaachiel.
30 Og Kongen gik op i Herrens Hus og alle Judas Mænd og Indbyggerne i Jerusalem, Præsterne og Leviterne og alt Folket, baade store og smaa, og han læste for deres Øren alle Ordene i Pagtens Bog, som var funden i Herrens Hus.
Nodhi nyaka e hekalu mar Jehova Nyasaye ka en gi jo-Juda, jo-Jerusalem, jodolo, jo-Lawi, kaachiel gi ji duto momewo kod ma jochan. Nosomonegi weche duto mane ondiki e Kitabu mar Singruok mane osenwangʼ e hekalu mar Jehova Nyasaye ka giwinjo.
31 Og Kongen stod paa sit Sted og gjorde en Pagt for Herrens Ansigt, at han vilde vandre efter Herren og holde hans Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke af sit ganske Hjerte og af sin ganske Sjæl for at opfylde Pagtens Ord, som vare skrevne i denne Bog.
Ruoth nochungʼ e bath siro kendo noketo winjruok mane oselal obedo kare e nyim Jehova Nyasaye kosingore ni enoluw Jehova Nyasaye kendo norit chikene gi wechene kod buchene gi chunye duto kod pache duto kendo norit weche mag singruok mondiki e kitabuni.
32 Og han lod alle dem, som bleve fundne i Jerusalem og i Benjamin, træde til, og Jerusalems Indbyggere gjorde efter Guds, deres Fædres Guds, Pagt.
Eka nomiyo jo-Jerusalem duto kod jo-Benjamin okwongʼore ni ginirit singruokno kendo jo-Jerusalem notimo mano kaluwore gi singruok mar Nyasaye, ma Nyasach kweregi.
33 Og Josias borttog alle Vederstyggeligheder af alle Lande, som hørte Israels Børn til, og han holdt dem alle, som fandtes i Israel, til at tjene Herren deres Gud; i alle hans Dage vege de ikke fra Herren, deres Fædres Gud.
Josia nogolo gik makwero mag nyiseche manono e piny jo-Israel duto kendo nomiyo ji duto modak e piny Israel otiyo ne Jehova Nyasaye, ma Nyasachgi. E ndalo duto mag ngimane ji ne ok oweyo luwo Jehova Nyasaye, ma Nyasach kweregi.