Anden Krønikebog 33
1 Manasse var tolv Aar gammel, der han blev Konge, og regerede fem og halvtredsindstyve Aar i Jerusalem.
Manasseh loe siangpahrang ah oh naah saning hatlai hnetto ni oh vop; anih mah Jerusalem to saning quipangato uk.
2 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne, efter de Hedningers Vederstyggeligheder, som Herren havde fordrevet for Israels Børns Ansigt.
Angraeng mah Israel kaminawk hmaa ah vah pae phaeng ih, Sithaw panoek ai kaminawk mah sak o ih panuet thok hmuennawk baktiah, Angraeng mikhnukah kahoih ai hmuen to a sak.
3 Thi han opbyggede igen de Høje, som Ezekias, hans Fader, havde nedbrudt, og oprejste Altre til Baalerne og gjorde Astartebilleder og tilbad al Himmelens Hær og tjente dem.
Ampa Hezekiah mah phraek tangcae hmuensangnawk to a sak let; Baal bokhaih hmaicamnawk to a sak let moe, Asherah thingnawk to a tling let; van ih cakaehnawk hmaa ah akuep o moe, a bok o.
4 Og han byggede Altre i Herrens Hus, om hvilke Herren havde sagt: I Jerusalem skal mit Navn være evindelig.
Angraeng mah, Jerusalem ah Ka hmin om poe tih, tiah thuih ih ahmuen, Angraeng imthung ah kadueh sithaw bokhaih hmaicamnawk to a sak.
5 Tilmed byggede han Altre til hele Himmelens Hær i begge Forgaardene til Herrens Hus.
Angraeng ih longhma hnetto ahmuen ah doeh, cakaehnawk hanah hmaicamnawk to a sak pae.
6 Og han lod sine Sønner gaa igennem Ilden i Hinnoms Søns Dal og var en Dagvælger og agtede paa Fugleskrig og brugte Trolddom og beskikkede Spaamænd og Tegnsudlæggere, han gjorde meget ondt for Herrens Øjne til at opirre ham.
Hinnom capa ih azawn ah a capanawk to hmai angbawnhaih ah a paek; atue pakoep moe, angzo han koi hmuen to a khet, lung aahhaih, miklet khethaih, kadueh pakhra kawkhaih, taqawk hoi mauih akun thaihaih hmuennawk doeh a sak. Angraeng palungphuisak hanah a mikhnukah kasae hmuennawk to a sak.
7 Han satte og et udskaaret Billede, som han lod gøre, i Guds Hus, om hvilket Gud havde sagt til David og til Salomo, hans Søn: I dette Hus og i Jerusalem, som jeg har udvalgt fremfor alle Israels Stammer, vil jeg sætte mit Navn evindelig.
Sithaw mah David hoi a capa Solomon khaeah, Israel acaengnawk boih thungah, ka qoih ih Jerusalem vangpui thungah kaom, hae im thungah dungzan khoek to ka hmin ka suek han, tiah thuih ih ahmuen, Angraeng Sithaw im ah angmah sak ih krang maeto a suek:
8 Og jeg vil ikke mere lade Israels Fod fortrænges fra Landet, som jeg bestemte for deres Fædre; kun saafremt de tage Vare paa at gøre alt det, jeg har budet dem, efter hele Loven og Skikkene og Budene ved Mose.
Nihcae khaeah ka thuih ih lok baktih, Mosi khaeah ka paek ih kaalok baktih toengah, Israel kaminawk mah acoehaih hoiah pazui o nahaeloe, nihcae ampanawk khaeah ka paek ih prae thung hoiah nihcae ih khok to ka tahruet pae mak ai, tiah a thuih pae.
9 Men Manasse forførte Juda og Indbyggerne i Jerusalem til at handle værre end Hedningerne, som Herren havde ødelagt for Israels Børns Ansigt.
Toe Manasseh mah Judah hoi Jerusalem ih kaminawk to loklam amkhraengsak, Israel caanawk hmaa ah Angraeng mah amrosak ih, Sithaw panoek ai kaminawk pongah kasae kue hmuen to a sak.
10 Og Herren talte til Manasse og til hans Folk; men de gave ikke Agt derpaa.
Angraeng mah Manasseh hoi angmah ih kaminawk khaeah lokthuih pae, toe nihcae mah tahngai pae o ai.
11 Derfor lod Herren Kongen af Assyriens Hærførere komme over dem, og de grebe Manasse iblandt Tornebuskene, og de bandt ham med to Kobberlænker og førte ham til Babel.
To pongah Angraeng mah nihcae tuk hanah, Assyria siangpahrang ih misatuh angraengnawk to patoeh pae; nihcae mah Manasseh to soekhring thungah naeh o moe, khok ah thlongthuk pae o pacoengah, Babylon ah caeh o haih.
12 Og der han kom i Angest, bad han ydmygelig for Herren sin Guds Ansigt og ydmygede sig saare for sine Fædres Guds Ansigt.
Patangkhang naah ampanawk ih Sithaw hmaa ah poek sanghaih to pahnaem moe, angmah ih Angraeng Sithaw khaeah tahmenhaih a hnik.
13 Ja, han bad til ham, og Gud bønhørte ham og hørte hans ydmyge Begæring og førte ham tilbage til Jerusalem, til hans Rige; da kendte Manasse, at Herren var Gud.
Anih khaeah lawkthuih naah, Angraeng mah lawkthuihaih hoi tahmen hnikhaih to tahngaih pae; to pongah anih to angmah ih prae, Jerusalem ah caeh haih let. To naah Manasseh mah Angraeng loe Sithaw ni, tiah panoek.
14 Og derefter byggede han den yderste Mur for Davids Stad, Vesten for Gihon i Dalen, og hen til Fiskeporten, og han førte den omkring Ofel og gjorde den saare høj; og han lagde Stridshøvedsmænd i alle Judas faste Stæder.
To pacoengah David vangpui tasa bang, Gihon vangpui niduem bang ih tanga khongkha khoek to, Ophel misa abuephaih ahmuen taeng khoek to, kasang parai sipae to a sak; Judah prae thung ih kacak vangpuinawk ohhaih ahmuen kruekah, misatuh kaminawk to a suek.
15 Og han borttog de fremmede Guder og hint Billede fra Herrens Hus og alle Altrene, som han havde bygget paa Herrens Hus's Bjerg og i Jerusalem, og han kastede dem uden for Staden.
Sithaw panoek ai kalah acaeng kaminawk ih sithawnawk to vah king moe, Angraeng imthung hoiah krangnawk to takhoe boih; Angraeng im ohhaih mae nui hoi Jerusalem vangpui ah a sak ih hmaicamnawk doeh, vangpui tasa bangah a vah boih.
16 Og han istandsatte Herrens Alter og ofrede derpaa Takofre og Lovofre; og han sagde til Juda, at de skulde tjene Herren, Israels Gud.
To pacoengah anih mah Angraeng ih hmaicam to sak pakhraih; angdaeh angbawnhaih hoi anghoe angbawnhaih to a sak moe, Israel Angraeng Sithaw ih toksak hanah Judah kaminawk hanah lokpaek.
17 Dog ofrede Folket endnu paa Højene, men kun til Herren deres Gud.
Toe kaminawk loe kasang ahmuennawk ah angbawnhaih sak toengtoeng vop, toe to angbawnhaih loe angmacae Angraeng Sithaw khae khue ah ni a sak o.
18 Men det øvrige af Manasses Handeler og hans Bøn til hans Gud og de Seeres Taler, som talte til ham i Herren Israels Guds Navn, se, dette er skrevet i Israels Kongers Krønike.
Manasseh siangpahrang ah oh nathung sak ih hmuennawk, angmah ih Sithaw khaeah lawkthuihaih hoi Israel Angraeng Sithaw ih ahmin hoiah tahmaanawk mah anih khaeah thuih pae ih loknawk boih loe, Israel siangpahrangnawk ih cabu thung ah tarik o.
19 Og hans Bøn, og at han blev bønhørt, og al hans Synd og Forgribelse og de Steder, paa hvilke han byggede Højene og satte Astartebilleder og udskaarne Billeder, førend han blev ydmyget; se, dette er skrevet i Seernes Krønike.
Anih lawkthuihaih kawng, anih lawkthuihaih Sithaw mah tahngaih paehaih kawng, a sakpazae ih hmuen hoi kasang ahmuennawk sakhaih kawng, Asherah thing hoi krangnawk sakhaih kawng, anih mah poek pahnaemhaih tawn ai naah sak ih hmuennawk boih loe, tahmaanawk ih cabu thungah tarik o.
20 Og Manasse laa med sine Fædre, og de begrove ham i hans Hus, og hans Søn Amon blev Konge i hans Sted.
Manasseh loe ampanawk khaeah anghak moe, siangpahrang angmah ih imthung ah aphum o. Anih zuengah a capa Amon to siangpahrang ah oh.
21 Amon var to og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede to Aar i Jerusalem.
Amon loe siangpahrang ah oh naah, saning pumphae hnetto oh moe, Jerusalem ah saning hnetto thung siangpahrang tok to a sak.
22 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne, ligesom Manasse, hans Fader, havde gjort, og til alle de udskaarne Billeder, som Manasse, hans Fader, havde gjort, ofrede Amon og tjente dem.
Ampa Manasseh mah sak ih baktih toengah, anih mah doeh Angraeng mikhnukah kahoih ai hmuen to sak; Manasseh mah sak ih krangnawk to Amon mah bok moe, angbawnhaih to a sak.
23 Men han ydmygede sig ikke for Herrens Ansigt, som hans Fader Manasse havde ydmyget sig; thi denne Amon gjorde Skylden mangfoldig.
Toe ampa Manasseh baktiah, Angraeng hmaa ah poek pahnaem ai, kanung aep zaehaih to a sak.
24 Og hans Tjenere gjorde et Forbund imod ham og dræbte ham i hans Hus.
Amon angmah ih tamnanawk mah anih to hum han pacaeng o moe, angmah ih siangpahrang imthung ah a hum o.
25 Men Folket i Landet slog alle dem ihjel, som havde gjort Forbund imod Kong Amon, og Folket i Landet gjorde Josias, hans Søn, til Konge i hans Sted.
Toe prae kaminawk mah Amon siangpahrang hum kaminawk to hum o boih; anih zuengah a capa Josiah mah prae to uk.
