Anden Krønikebog 32

1 Efter disse Handeler og denne Troskab kom Senakerib, Kongen af Assyrien, og drog ind i Juda og lejrede sig imod de faste Stæder og tænkte at rive dem til sig.

Pea hili ʻae ngaahi meʻa ni, mo hono fakatuʻumaʻu ʻo ia, naʻe haʻu ʻa Senakalipe ko e tuʻi ʻo ʻAsilia, pea hoko ki Siuta, pea naʻe fakanofo ʻene tau ki he ngaahi kolotau, pea mahalo ʻe ia te ne maʻu ʻakinautolu maʻana.

2 Der Ezekias saa, at Senakerib kom, og at hans Hu var til Krig imod Jerusalem,

Pea ʻi he mamata ʻa Hesekaia kuo haʻu ʻa Senakalipe, pea kuo loto ia ke tauʻi ʻa Selūsalema,

3 da raadførte han sig med sine Øverster og sine vældige om at tilstoppe Vandet fra Kilderne, som vare uden for Staden; og de hjalp ham.

Naʻe fakakaukau ai ia mo hono houʻeiki mo ʻene kau tangata mālohi ke punusia ʻae vai ʻoe ngaahi matavai ʻaia naʻe ʻituʻa ʻi he kolo: pea naʻa nau tokoni kiate ia.

4 Thi meget Folk samlede sig og tilstoppede alle Kilder og den Bæk, som flød midt igennem Landet, og han sagde: Hvorfor skulde Assyriens Konger komme og finde meget Vand?

Ko ia naʻe fakakātoa ai ʻae kakai tokolahi, ʻonau punusia ʻae ngaahi matavai kotoa pē, mo e vaitafe ʻaia naʻe tafe ʻi loto fonua, ʻonau pehē, Koeʻumaʻā ʻae haʻu ʻae ngaahi tuʻi ʻo ʻAsilia, ʻonau maʻu ʻae vai lahi?

5 Og han tog Mod til sig og byggede den ganske Mur, som var nedreven, og førte den op indtil Taarnene og en anden Mur der udenfor; og han befæstede Millo i Davids Stad og lod gøre Vaaben i Mangfoldighed og Skjolde.

Pea naʻa ne fakamālohi ia, pea naʻa ne langa ʻae ʻā maka kotoa pē naʻe holoki hifo, pea fokotuʻu hake ʻae ngaahi fale māʻolunga, mo e ʻā maka ʻe taha ʻi tuaʻā, ʻo ne teuteuʻi ʻa Milo ʻi he Kolo ʻo Tevita, pea naʻa ne ngaohi ʻae ngaahi tao mo e ngaahi pā ke lahi ʻaupito.

6 Og han satte Krigsøverster over Folket og samlede dem til sig paa Pladsen ved Stadens Port og talte kærligt med dem og sagde:

Pea naʻa ne fakanofo ʻae kau ʻeikitau ki he kakai, ʻo ne tānaki ʻo fakataha ʻakinautolu kiate ia ʻi he hala ʻoe matapā ʻoe kolo, ʻo ne lea lelei kiate kinautolu, ʻo pehē,

7 Værer frimodige og værer stærke, frygter ikke og ræddes ikke for Kongen af Assyrien, ej heller for hele den Hob, som er med ham; thi der er en større med os end med ham.

Ke mou mālohi mo lototoʻa, “ʻOua naʻa manavahē pe puputuʻu koeʻuhi ko e tuʻi ʻo ʻAsilia, pe ki he fuʻu tokolahi kotoa pē ʻoku ʻiate ia: he ʻoku ʻiate kitautolu ʻae tokolahi hake ʻiate kinautolu ʻoku ʻiate ia:

8 Med ham er en kødelig Arm, men med os er Herren vor Gud, som vil hjælpe os og stride i vore Krige; og Folket forlod sig fast paa Ezekias, Judas Konges, Ord.

‌ʻOku ʻiate ia ʻae nima fakakakano ka ʻoku ʻiate kitautolu ʻa Sihova ko hotau ʻOtua ke tokoni ʻakitautolu, pea ke fai ʻetau ngaahi tau.” Pea naʻe fiemālie ʻae kakai ʻi he ngaahi lea ʻa Hesekaia ko e tuʻi ʻo Siuta.

9 Derefter sendte Senakerib, Kongen af Assyrien, sine Tjenere til Jerusalem, medens han laa for Lakis med hele sit Riges Magt, til Ezekias, Judas Konge, og til al Juda, som var i Jerusalem, og lod sige:

Hili ʻae meʻa ni naʻe fekau ʻe Senakalipe ʻene kau tamaioʻeiki ki Selūsalema (ka naʻe nofo pe ia ʻo tauʻi ʻa Lakisi mo ʻene mālohi kotoa pē naʻe ʻiate ia) kia Hesekaia ko e tuʻi ʻo Siuta, pea ki he kakai Siuta kotoa pē naʻe ʻi Selūsalema, ʻo pehē,

10 Saa siger Senakerib, Kongen af Assyrien: Hvorpaa forlade I eder, at I blive i Jerusalem under en Belejring?

“ʻOku pehē mai ʻe Senakalipe ko e tuʻi ʻo ʻAsilia, Ko e hā ia ʻoku mou faʻaki ki ai, ʻoku mou tali ai ʻi he kolotau ʻo Selūsalema?

11 Tilskynder ikke Ezekias eder for at give eder hen til at dø af Hunger og af Tørst og siger: Herren vor Gud skal fri os af Kongen af Assyriens Haand?

‌ʻIkai kuo fakahehemaʻi ʻakimoutolu ʻe Hesekaia ke tukuange ʻakimoutolu ke mou mate ʻi he fiekaia mo e fieinu, ʻo pehē, Ko Sihova ko hotau ʻOtua te ne fakamoʻui ʻakitautolu mei he nima ʻoe tuʻi ʻo ʻAsilia?

12 Er det ikke Ezekias, som har borttaget hans Høje og hans Altre og sagt til Juda og til Jerusalem: I skulle tilbede for et eneste Alter og derpaa gøre Røgelse?

‌ʻIkai kuo holoki hifo ʻe he Hesekaia ko ia, hono ngaahi potu māʻolunga mo ʻene ngaahi feilaulauʻanga, pea ne fekau ki Siuta mo Selūsalema, ʻo pehē, Te mou hū ʻi he muʻa feilaulauʻanga pe taha, pea tutu ki ai ʻae meʻa namu kakala.

13 Vide I ikke, hvad jeg og mine Fædre have gjort ved alle Folk i Landene? Kunde vel Hedningernes Guder i Landene fri deres Land fra min Haand?

‌ʻOku ʻikai te mou ʻilo ʻaia kuo u fai ʻeau pea mo ia naʻe fai ʻe heʻeku ngaahi tamai ki he kakai kotoa pē ʻoe ngaahi fonua kehe? he naʻe mafai fakasiʻisiʻi ʻe he ngaahi ʻotua ʻoe ngaahi puleʻanga ʻoe ngaahi fonua ko ia ke fakamoʻui honau ngaahi fonua mei hoku nima?

14 Hvo iblandt alle Guderne hos disse Hedninger, hvilke mine Fædre have bandlyst, var den, som kunde fri sit Folk fra min Haand, saa at eders Gud skulde kunne fri eder fra min Haand?

Ko hai ia ʻi he ngaahi ʻotua ʻoe ngaahi puleʻanga ko ia naʻe fakaʻauha ʻaupito ʻe heʻeku ngaahi tamai, naʻe mafai ʻe ia ke fakamoʻui hono kakai mei hoku nima, koeʻuhi ke pehē ʻe mafai ʻe homou ʻOtua ke fakamoʻui ʻakimoutolu mei hoku nima?

15 Saa lader nu Ezekias ikke bedrage eder og ikke tilskynde eder paa denne Maade, og tror ham ikke; thi ingen Gud hos noget Folk eller Rige har kunnet fri sit Folk fra min Haand og fra mine Fædres Haand; hvor meget mindre skulde eders Guder fri eder fra min Haand?

Pea ko eni ʻoua naʻa mou tuku ʻa Hesekaia ke ne kākaaʻi ʻakimoutolu, pe ke fakalotoʻi ʻakimoutolu ʻo pehē ni, pea ʻoua foki naʻa mou tui kiate ia: he naʻe ʻikai ha ʻotua ʻo ha kakai pe ha puleʻanga naʻe mafai ke fakamoʻui hono kakai mei hoku nima, pea mei he nima ʻo ʻeku ngaahi tamai: kae muʻa hake eni ʻae taʻemafai ʻo homou ʻOtua ke fakamoʻui ʻakimoutolu mei hoku nima?”

16 Tilmed talte hans Tjenere ydermere imod Gud Herren og imod hans Tjener Ezekias.

Pea naʻe lea kovi lahi hake ʻe heʻene kau tamaioʻeiki kia Sihova ko e ʻOtua, pea ki heʻene tamaioʻeiki ko Hesekaia.

17 Han skrev og Breve for at forhaane Herren, Israels Gud, og at tale imod ham, sigende: Ligesom Guderne hos Hedningerne i Landene ikke friede deres Folk fra min Haand, saaledes skal ikke heller Ezekias's Gud fri sit Folk fra min Haand.

Pea naʻe tohi ʻe ia ʻae ngaahi tohi ke kape kia Sihova ko e ʻOtua ʻo ʻIsileli, pea ke talakoviʻi ia, ʻo pehē, “Naʻe ʻikai faʻa fai ʻe he ngaahi ʻotua ʻoe kakai ʻoe ngaahi fonua ke fakamoʻui honau kakai mei hoku nima, pea ʻe pehē, ʻe ʻikai mafai ʻe he ʻOtua ʻo Hesekaia ke fakamoʻui hono kakai mei hoku nima.”

18 Og de raabte med høj Røst paa jødisk til Jerusalems Folk, som var paa Muren, for at gøre dem frygtagtige og forfærde dem, for at de kunde indtage Staden.

Pea naʻa nau toki kalanga ʻi he leʻo lahi ʻi he lea fakaSiu ki he kakai ʻo Selūsalema naʻe ʻi he funga ʻā, ke fakamanavahēʻi ʻakinautolu, pea ke fakamamahiʻi ʻakinautolu: koeʻuhi ke nau lavaʻi ʻae kolo.

19 Og de talte om Jerusalems Gud ligesom om Jordens Folks Guder, der ere Menneskens Hænders Gerning.

Pea naʻa nau lea kovi ki he ʻOtua ʻo Selūsalema, ʻo hangē ko ʻenau lau ki he ngaahi ʻotua ʻoe kakai ʻo māmani, ʻaia ʻoku ngaohi ʻe he nima ʻoe tangata.

20 Men Kong Ezekias og Esajas, Amoz's Søn, Profeten, bade angaaende denne Sag, og de raabte til Himmelen.

Pea ko e meʻa ko ia naʻe lotu ai mo tangi ki langi ʻa Hesekaia ko e tuʻi mo e palōfita ko ʻIsaia ko e foha ʻo ʻAmosi.

21 Og Herren sendte en Engel, og han tilintetgjorde alle de vældige til Strid og Fyrsterne og de Øverste i Kongen af Assyriens Lejr; og denne drog tilbage til sit Land med sit Ansigts Blusel, og der han gik ind i sin Guds Hus, da fældede de, som vare udkomne af hans Liv, ham der med Sværd.

Pea naʻe fekau ʻe Sihova ʻae ʻāngelo, ʻaia naʻa ne taaʻi ʻae kau tangata toʻa mālohi kotoa pē, mo e kau taki tau mo e houʻeiki pule ʻi he ʻapitanga ʻoe tuʻi ʻo ʻAsilia. Ko ia naʻe toe ʻalu ai ia ʻo mata mā ki hono fonua. Pea ʻi heʻene hoko ki he fale ʻo hono ʻotua naʻe tāmateʻi ia ʻaki ʻae heletā, ʻekinautolu naʻe tupu mei hono fatu ʻoʻona.

22 Saa frelste Herren Ezekias og Indbyggerne i Jerusalem fra Senakeribs, Kongen af Assyriens, Haand og fra alles Haand og beskærmede dem trindt omkring.

Naʻe pehē pe hono fakamoʻui ʻe Sihova ʻa Hesekaia mo e kakai ʻo Selūsalema mei he nima ʻo Senakalipe ko e tuʻi ʻo ʻAsilia, pea mei he nima ʻoe [kakai ]kotoa pē, pea naʻa ne fakahinohinoʻi ʻakinautolu ʻi he potu kotoa pē.

23 Og mange bragte Gaver til Herren til Jerusalem og dyrebar Skænk til Ezekias, Judas Konge, saa at denne derefter kom til at staa højt i alle Hedningernes Øjne.

Pea naʻe ʻomi ʻe he tokolahi ʻae ngaahi meʻa foaki kia Sihova ki Selūsalema, mo e ngaahi meʻaʻofa kia Hesekaia ko e tuʻi ʻo Siuta: pea talu mei ai naʻe fakahikihiki ia ʻi he ʻao ʻoe ngaahi puleʻanga kotoa pē.

24 I de samme Dage blev Ezekias dødssyg, og han bad til Herren, og denne talte til ham og gav ham et underfuldt Tegn.

Pea ʻi he ngaahi ʻaho ko ia naʻe mahaki ʻa Hesekaia ʻo teitei mate: pea naʻe lotu ia kia Sihova: pea naʻe folofola ia ki ai, pea naʻe tuku kiate ia ʻae fakaʻilonga.

25 Men Ezekias gengældte ikke den Velgerning, som var bevist ham, thi hans Hjerte ophøjede sig; derfor kom en Vrede over ham og over Juda og Jerusalem.

Ka naʻe ʻikai ke fai ʻe Hesekaia ʻo fakatatau ki he lelei naʻe fai kiate ia: he naʻe fakahikihiki hono loto: ko ia naʻe ʻai ʻae houhau kiate ia, pea ki Siuta mo Selūsalema.

26 Dog ydmygede Ezekias sig, efter at hans Hjerte havde ophøjet sig, han og Indbyggerne i Jerusalem; derfor kom Herrens Vrede ikke over dem i Ezekias's Dage.

Ka naʻe fakavaivai ia ʻe Hesekaia koeʻuhi ko e fielahi ʻo hono loto, ko ia mo e kakai ʻo Selūsalema, ko ia naʻe ʻikai tō ai ʻae houhau ʻa Sihova kiate kinautolu ʻi he ngaahi ʻaho ʻo Hesekaia.

27 Og Ezekias havde saare stor Rigdom og Ære, og han gjorde sig Skatkamre til Sølv og Guld og kostbare Stene og vellugtende Urter og Skjolde og alle Haande kostelige Redskaber

Pea naʻe maʻu ʻe Hesekaia ʻae koloa lahi ʻaupito mo e ongoongolelei lahi: pea naʻa ne ngaohi moʻona ʻae ngaahi fale faʻoʻanga siliva, pea ki he koula, mo e ngaahi maka koloa mahuʻinga, pea ki he ngaahi meʻa nanamu, pea ki he ngaahi pā, pea ki he ngaahi meʻa teunga lelei kehekehe kotoa pē:

28 og Forraadshuse til, hvad der kom ind af Korn og Most og Olie, og Stalde for alle Haande Kvæg og skaffede sig Hjorde til Staldene.

Mo e ngaahi feleoko foki ki hono tupu ʻoe uite, mo e uaine, mo e lolo: mo e ngaahi tuʻuʻanga ki he fanga manu kehekehe kotoa pē, mo e ngaahi lotoʻā ki he ngaahi fanga manu siʻi.

29 Og han byggede sig Stæder og havde Fæ af smaat og stort Kvæg i Mangfoldighed; thi Gud gav ham saare meget Gods.

Pea naʻa ne ngaohi maʻana ʻae ngaahi kolo, mo e ngaahi fanga manu siʻi, mo e ngaahi fanga manu lahi: he naʻe foaki kiate ia ʻe he ʻOtua ʻae ngaahi meʻa lahi.

30 Og denne Ezekias tilstoppede ogsaa det øverste Vandløb fra Gihon og ledede det ned, Vest for Davids Stad; og Ezekias var lykkelig i al sin Gerning.

Ko e Hesekaia ni foki naʻa ne tāpuni ʻae tafeʻanga vai ʻi ʻolunga ʻi Kihoni, ʻo ne ʻomi totonu ia ʻi he potu lulunga ʻoe Kolo ʻo Tevita. Pea naʻe monūʻia ʻa Hesekaia ʻi heʻene ngāue kotoa pē.

31 Men det skete saa, da der var sendt Tolke til ham fra Fyrsterne i Babel for at spørge om det underfulde Tegn, som var sket i Landet, da forlod Gud ham for at forsøge ham og for at kende alt det, som var i hans Hjerte.

Ka ko e meʻa ʻi he ngāue ʻae kau tangata fekau mei he houʻeiki ʻo Papilone, ʻaia naʻa nau fekau kiate ia ke fehuʻi kiate ia ʻi he meʻa mana naʻe fai ʻi he fonua, naʻe fakatukutukuʻi ia ʻe he ʻOtua, ke ʻahiʻahiʻi ia, koeʻuhi ke ne ʻilo ai ʻaia kotoa pē naʻe ʻi hono loto.

32 Men det øvrige af Ezekias's Handeler og hans fromme Gerninger, se, de Ting ere skrevne i Profeten Esajas's, Amoz's Søns Syn, i Judas og Israels Kongers Bog.

Pea ko eni, ko hono toe ʻoe ngāue ʻa Hesekaia, mo ʻene angalelei, vakai, kuo tohi ia ʻi he [tohi ]kikite ʻae palōfita ko ʻIsaia, ko e foha ʻo ʻAmosi, pea ʻi he tohi ʻoe ngaahi tuʻi ʻo Siuta mo ʻIsileli.

33 Og Ezekias laa med sine Fædre, og de begrove ham oven for Davids Børns Grave; og det ganske Juda og Jerusalems Indbyggere beviste ham Ære i hans Død, og hans Søn Manasse blev Konge i hans Sted.

Pea naʻe mohe ʻa Hesekaia mo ʻene ngaahi tamai, pea nau tanu ia ʻi he fungani fonualoto ʻoe ngaahi foha ʻo Tevita: pea naʻe fai fakaʻapaʻapa kiate ia ʻa Siuta kotoa pē mo e kakai kotoa pē ʻo Selūsalema ʻi heʻene pekia. Pea naʻe fetongi ia ʻi he pule ʻe hono foha ko Manase.