Anden Krønikebog 32

1 Efter disse Handeler og denne Troskab kom Senakerib, Kongen af Assyrien, og drog ind i Juda og lejrede sig imod de faste Stæder og tænkte at rive dem til sig.

Po teh stvareh in ustanovitvi tega je prišel asirski kralj Senaherib, vstopil v Juda, se utaboril zoper utrjena mesta in mislil, da jih osvoji zase.

2 Der Ezekias saa, at Senakerib kom, og at hans Hu var til Krig imod Jerusalem,

Ko je Ezekíja videl, da je Senaherib prišel in da se je namenil, da se bojuje zoper Jeruzalem,

3 da raadførte han sig med sine Øverster og sine vældige om at tilstoppe Vandet fra Kilderne, som vare uden for Staden; og de hjalp ham.

se je posvetoval s svojimi princi in svojimi mogočnimi možmi, da zamaši vodne studence, ki so bili zunaj mesta, in ti so mu pomagali.

4 Thi meget Folk samlede sig og tilstoppede alle Kilder og den Bæk, som flød midt igennem Landet, og han sagde: Hvorfor skulde Assyriens Konger komme og finde meget Vand?

Tako je bilo tam skupaj zbranih veliko ljudi, ki so zamašili vse studence in potok, ki je tekel čez sredo dežele, rekoč: »Zakaj bi prišli asirski kralji in našli mnogo vode?«

5 Og han tog Mod til sig og byggede den ganske Mur, som var nedreven, og førte den op indtil Taarnene og en anden Mur der udenfor; og han befæstede Millo i Davids Stad og lod gøre Vaaben i Mangfoldighed og Skjolde.

Prav tako se je okrepil in pozidal vse obzidje, ki je bil porušeno in ga dvignil k stolpom in drugi zid zunaj in popravil Miló v Davidovem mestu ter naredil puščic in ščitov v obilju.

6 Og han satte Krigsøverster over Folket og samlede dem til sig paa Pladsen ved Stadens Port og talte kærligt med dem og sagde:

Nad ljudstvom je postavil vojne poveljnike in jih zbral skupaj k sebi na ulici velikih vrat mesta in jim tolažilno govoril, rekoč:

7 Værer frimodige og værer stærke, frygter ikke og ræddes ikke for Kongen af Assyrien, ej heller for hele den Hob, som er med ham; thi der er en større med os end med ham.

»Bodite močni in pogumni, ne bodite prestrašeni niti zaprepadeni zaradi asirskega kralja niti zaradi vse množice, ki je z njim, kajti z nami jih je več kakor z njim.

8 Med ham er en kødelig Arm, men med os er Herren vor Gud, som vil hjælpe os og stride i vore Krige; og Folket forlod sig fast paa Ezekias, Judas Konges, Ord.

Z njim je mesen laket, toda z nami je Gospod, naš Bog, da nam pomaga in da bori naše bitke.« In ljudstvo se je opiralo na besede Judovega kralja Ezekíja.

9 Derefter sendte Senakerib, Kongen af Assyrien, sine Tjenere til Jerusalem, medens han laa for Lakis med hele sit Riges Magt, til Ezekias, Judas Konge, og til al Juda, som var i Jerusalem, og lod sige:

Za tem je asirski kralj Senaherib poslal svoje služabnike v Jeruzalem, (toda on sam je oblegal Lahíš in vsa njegova moč z njim) k Judovemu kralju Ezekíju in vsemu Judu, ki so bili v Jeruzalemu, rekoč:

10 Saa siger Senakerib, Kongen af Assyrien: Hvorpaa forlade I eder, at I blive i Jerusalem under en Belejring?

»Tako govori asirski kralj Senaherib: ›Komu zaupate, da ostajate v obleganem Jeruzalemu?

11 Tilskynder ikke Ezekias eder for at give eder hen til at dø af Hunger og af Tørst og siger: Herren vor Gud skal fri os af Kongen af Assyriens Haand?

Mar vas Ezekija ne prepričuje, da bi se prepustili smrti zaradi lakote in žeje, rekoč: › Gospod, naš Bog, nas bo osvobodil iz roke asirskega kralja?‹

12 Er det ikke Ezekias, som har borttaget hans Høje og hans Altre og sagt til Juda og til Jerusalem: I skulle tilbede for et eneste Alter og derpaa gøre Røgelse?

Mar ni isti Ezekíja odstranil njegove visoke kraje in njegove oltarje ter zapovedal Judu in Jeruzalemu, rekoč: ›Oboževali boste pred enim oltarjem in na njem zažigali kadilo?‹

13 Vide I ikke, hvad jeg og mine Fædre have gjort ved alle Folk i Landene? Kunde vel Hedningernes Guder i Landene fri deres Land fra min Haand?

Ne veste, kaj smo jaz in moji očetje storili vsem ljudstvom drugih dežel? Mar so bili bogovi narodov tistih dežel kakorkoli zmožni svoje dežele osvoboditi iz moje roke?

14 Hvo iblandt alle Guderne hos disse Hedninger, hvilke mine Fædre have bandlyst, var den, som kunde fri sit Folk fra min Haand, saa at eders Gud skulde kunne fri eder fra min Haand?

Kdo je bil tam med vsemi bogovi tistih narodov, ki so jih moji očetje popolnoma uničili, ki bi lahko osvobodil svoje ljudstvo iz moje roke, da bi vas bil vaš Bog zmožen osvoboditi iz moje roke?

15 Saa lader nu Ezekias ikke bedrage eder og ikke tilskynde eder paa denne Maade, og tror ham ikke; thi ingen Gud hos noget Folk eller Rige har kunnet fri sit Folk fra min Haand og fra mine Fædres Haand; hvor meget mindre skulde eders Guder fri eder fra min Haand?

Zdaj torej naj vas Ezekíja ne zavede niti pregovori o tej zadevi niti mu še ne verjemite, kajti noben bog iz kateregakoli naroda ali kraljestva ni bil zmožen osvoboditi svojega ljudstva iz moje roke in iz roke mojih očetov. Kako veliko manj vas bo vaš Bog osvobodil iz moje roke?«

16 Tilmed talte hans Tjenere ydermere imod Gud Herren og imod hans Tjener Ezekias.

Njegovi služabniki so še bolj govorili zoper Gospoda Boga in zoper njegovega služabnika Ezekíja.

17 Han skrev og Breve for at forhaane Herren, Israels Gud, og at tale imod ham, sigende: Ligesom Guderne hos Hedningerne i Landene ikke friede deres Folk fra min Haand, saaledes skal ikke heller Ezekias's Gud fri sit Folk fra min Haand.

Napisal je tudi pisma, da udriha po Gospodu, Izraelovemu Bogu in da govori zoper njega, rekoč: »Kakor bogovi narodov drugih dežel niso osvobodili svojih ljudstev iz moje roke, tako Ezekíjev Bog ne bo osvobodil svojega ljudstva iz moje roke.«

18 Og de raabte med høj Røst paa jødisk til Jerusalems Folk, som var paa Muren, for at gøre dem frygtagtige og forfærde dem, for at de kunde indtage Staden.

Potem so z močnim glasom zaklicali v Judovskem jeziku jeruzalemskemu ljudstvu, ki so bili na obzidju, da jih prestrašijo in da jih vznemirijo, da bi lahko zavzeli mesto.

19 Og de talte om Jerusalems Gud ligesom om Jordens Folks Guder, der ere Menneskens Hænders Gerning.

Govorili so zoper jeruzalemskega Boga kakor zoper bogove ljudstev zemlje, ki so bili delo človeških rok.

20 Men Kong Ezekias og Esajas, Amoz's Søn, Profeten, bade angaaende denne Sag, og de raabte til Himmelen.

Zaradi tega razloga sta kralj Ezekíja in prerok Izaija, Amócov sin, molila in klicala k nebu.

21 Og Herren sendte en Engel, og han tilintetgjorde alle de vældige til Strid og Fyrsterne og de Øverste i Kongen af Assyriens Lejr; og denne drog tilbage til sit Land med sit Ansigts Blusel, og der han gik ind i sin Guds Hus, da fældede de, som vare udkomne af hans Liv, ham der med Sværd.

In Gospod je poslal angela, ki je usmrtil vse močne junaške može ter voditelje in poveljnike v taboru asirskega kralja. Tako se je ta z osramočenim obrazom vrnil k svoji lastni deželi. Ko pa je prišel v hišo svojega boga, sta ga tam z mečem usmrtila tista [dva], ki sta prišla iz njegovih lastnih ledij.

22 Saa frelste Herren Ezekias og Indbyggerne i Jerusalem fra Senakeribs, Kongen af Assyriens, Haand og fra alles Haand og beskærmede dem trindt omkring.

Tako je Gospod rešil Ezekíja in prebivalce Jeruzalema iz roke asirskega kralja Senaheriba in iz roke vseh drugih ter jih usmerjal na vsaki strani.

23 Og mange bragte Gaver til Herren til Jerusalem og dyrebar Skænk til Ezekias, Judas Konge, saa at denne derefter kom til at staa højt i alle Hedningernes Øjne.

Mnogi so Gospodu prinašali darila v Jeruzalem in darila Judovemu kralju Ezekíju, tako da je bil od takrat naprej poveličan v očeh vseh narodov.

24 I de samme Dage blev Ezekias dødssyg, og han bad til Herren, og denne talte til ham og gav ham et underfuldt Tegn.

V tistih dneh je bil Ezekíja na smrt bolan in molil h Gospodu in ta mu je spregovoril ter mu dal znamenje.

25 Men Ezekias gengældte ikke den Velgerning, som var bevist ham, thi hans Hjerte ophøjede sig; derfor kom en Vrede over ham og over Juda og Jerusalem.

Toda Ezekíja ni povrnil glede na korist, izkazano njemu, kajti njegovo srce je bilo povzdignjeno. Zato je bil bes nad njim, nad Judom in [nad] Jeruzalemom.

26 Dog ydmygede Ezekias sig, efter at hans Hjerte havde ophøjet sig, han og Indbyggerne i Jerusalem; derfor kom Herrens Vrede ikke over dem i Ezekias's Dage.

Vendar se je Ezekíja ponižal zaradi ošabnosti svojega srca, tako on kakor prebivalci Jeruzalema, tako da v Ezekíjevih dneh Gospodov bes ni prišel nadnje.

27 Og Ezekias havde saare stor Rigdom og Ære, og han gjorde sig Skatkamre til Sølv og Guld og kostbare Stene og vellugtende Urter og Skjolde og alle Haande kostelige Redskaber

Ezekíja je imel silno veliko bogastev in časti. Naredil si je zakladnice za srebro, zlato, dragocene kamne, dišave, ščite in za vse vrste prijetnih dragocenosti;

28 og Forraadshuse til, hvad der kom ind af Korn og Most og Olie, og Stalde for alle Haande Kvæg og skaffede sig Hjorde til Staldene.

tudi skladišča za donos od žita, vina in olja in hleve za vse vrste živali in staje za trope.

29 Og han byggede sig Stæder og havde Fæ af smaat og stort Kvæg i Mangfoldighed; thi Gud gav ham saare meget Gods.

Poleg tega si je priskrbel mesta, posesti tropov in čred v obilju, kajti Bog mu je dal zelo veliko imetja.

30 Og denne Ezekias tilstoppede ogsaa det øverste Vandløb fra Gihon og ledede det ned, Vest for Davids Stad; og Ezekias var lykkelig i al sin Gerning.

Ta isti Ezekíja je tudi ustavil gornji vodni tok Gihona in ga privedel naravnost dol k zahodni strani Davidovega mesta. Ezekíja je uspeval v vseh svojih delih.

31 Men det skete saa, da der var sendt Tolke til ham fra Fyrsterne i Babel for at spørge om det underfulde Tegn, som var sket i Landet, da forlod Gud ham for at forsøge ham og for at kende alt det, som var i hans Hjerte.

Vendar ga je v zadevi predstavnikov babilonskih princev, ki so poslali k njemu, da povprašajo o čudežu, ki je bil storjen v deželi, Bog zapustil, da ga preizkusi, da bi lahko spoznal vse, kar je bilo v njegovem srcu.

32 Men det øvrige af Ezekias's Handeler og hans fromme Gerninger, se, de Ting ere skrevne i Profeten Esajas's, Amoz's Søns Syn, i Judas og Israels Kongers Bog.

Torej preostala izmed Ezekíjevih dejanj in njegova dobrota, glej, zapisana so v videnju preroka Amócovega sina Izaija ter v knjigi Judovih in Izraelovih kraljev.

33 Og Ezekias laa med sine Fædre, og de begrove ham oven for Davids Børns Grave; og det ganske Juda og Jerusalems Indbyggere beviste ham Ære i hans Død, og hans Søn Manasse blev Konge i hans Sted.

Ezekíja je zaspal s svojimi očeti in pokopali so ga v glavnem izmed mavzolejev Davidovih sinov. Ves Juda in prebivalci Jeruzalema so mu ob njegovi smrti izkazali čast. Namesto njega je zakraljeval njegov sin Manáse.