< Anden Krønikebog 29 >

1 Ezekias var fem og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede ni og tyve Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Abia, Sakarias Datter.
Ⱨǝzǝkiya tǝhtkǝ qiⱪⱪan qeƣida yigirmǝ bǝx yaxta idi; u Yerusalemda yigirmǝ toⱪⱪuz yil sǝltǝnǝt ⱪildi. Uning anisining ismi Abiya bolup, Zǝkǝriyaning ⱪizi idi.
2 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øjne, efter alt det, som David hans Fader gjorde.
[Ⱨǝzǝkiya] atisi Dawut barliⱪ ⱪilƣanliridǝk, Pǝrwǝrdigarning nǝziridǝ durus bolƣanni ⱪildi.
3 Han oplukkede i sin Regerings første Aar, i den første Maaned, Dørene til Herrens Hus og istandsatte dem.
U tǝhtkǝ qiⱪⱪan birinqi yilining birinqi eyida Pǝrwǝrdigar ɵyining dǝrwazilirini aqturup, yengibaxtin yasatti.
4 Og han førte Præsterne og Leviterne ind og samlede dem paa den aabne Plads imod Østen.
U kaⱨinlar bilǝn Lawiylarni [Hudaning ɵyigǝ] qaⱪirip kelip, [aldinⱪi] ⱨoylisining mǝydanining xǝrⱪ tǝripigǝ yiƣip,
5 Og han sagde til dem: Hører mig, I Leviter! helliger eder selv nu, og helliger Herrens, eders Fædres Guds, Hus, og bringer Urenheden bort fra Helligdommen!
ularƣa: — I Lawiylar, gepimgǝ ⱪulaⱪ selinglar; ɵzünglarni Hudaƣa atap pakizlanglar wǝ ata-bowanglarning Hudasi Pǝrwǝrdigarning ɵyini uningƣa muⱪǝddǝs ⱪilip pakizlanglar, muⱪǝddǝshanidin barliⱪ paskina nǝrsilǝrni qiⱪirip taxlanglar.
6 Thi vore Fædre have forsyndet sig og gjort det onde for Herren vor Guds Øjne og forladt ham, og de have vendt deres Ansigt bort fra Herrens Tabernakel og vendt det Ryggen.
Qünki bizning ata-bowilirimiz asiyliⱪ ⱪilip, Hudayimiz Pǝrwǝrdigarning nǝziridǝ rǝzil bolƣanni ⱪilip, Uningdin waz kǝqti, Pǝrwǝrdigarning turalƣusidin yüzini ɵrüp, Uningƣa arⱪini ⱪildi.
7 De have og tillukket Dørene til Forhallen og udslukket Lamperne og ikke røget Røgelse og ej ofret Brændoffer i Helligdommen for Israels Gud.
Ular aywanning ixiklirini etiwǝtkǝn, qiraƣlarni ɵqüriwǝtkǝn, huxbuy yaⱪmiƣanidi wǝ muⱪǝddǝshanida Israilning Hudasiƣa ⱨeq kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪlarni sunmaydiƣan bolup kǝtkǝnidi;
8 Derfor er Herrens Vrede over Juda og Jerusalem, og han har givet dem hen til Forfærdelse, til Ødelæggelse og til Spot, ligesom I se med eders Øjne.
Xu sǝwǝbtin Pǝrwǝrdigarning ƣǝzipi Yǝⱨuda bilǝn Yerusalemdikilǝrning üstigǝ qüxüp, huddi ɵz kɵzünglar bilǝn kɵrüp turƣininglardǝk, ularni dǝⱨxǝtkǝ selip, wǝⱨimǝ boluxⱪa ⱨǝm zangliⱪ ⱪilip ux-ux ⱪilinidiƣan obyektkǝ aylandurup ⱪoydi.
9 Thi se, vore Fædre ere faldne for Sværdet; tilmed ere vore Sønner og vore Døtre og vore Hustruer bortførte i Fangenskab for denne Sags Skyld.
Xu sǝwǝbtin ata-bowilirimiz ⱪiliq astida ⱪaldi; oƣul-ⱪizlirimiz wǝ hotunlirimizmu tutⱪun ⱪilindi.
10 Nu ligger det mig paa Hjerte at gøre en Pagt med Herren Israels Gud, at hans strenge Vrede maa vendes fra os.
Əmdi mǝn Israilning Hudasi bolƣan Pǝrwǝrdigarning ƣǝzipining bizdin yanduruluxi üqün, Uning bilǝn ǝⱨdilixix niyitigǝ kǝldim.
11 Nu, mine Sønner! værer ikke efterladne; thi Herren har udvalgt eder til at staa for hans Ansigt, for at tjene ham og til at være dem, som tjene ham og gøre Røgoffer.
I balilirim, ƣapil bolmanglar; qünki Pǝrwǝrdigar silǝrni Ɵz aldida turup hizmitidǝ boluxⱪa, Uning hizmǝtkari bolup huxbuy yeⱪixⱪa talliƣan, dedi.
12 Da gjorde Leviterne sig rede, Mahath, Amasajs Søn, og Joel, Asarias Søn, af Kahathiternes Børn; og af Meraris Børn, Kis, Abdis Søn, og Asaria, Jehaleleels Søn; og af Gersoniterne, Joa, Simmas Søn, og Eden, Joas Søn;
Xuning bilǝn Lawiylardin tɵwǝndikilǝr ornidin turup otturiƣa qiⱪti: — Koⱨatlardin bolƣan Amasayning oƣli Maⱨat wǝ Azariyaning oƣli Yoel, Mǝrarilardin Abdining oƣli Kix, Yǝⱨallǝlǝlning oƣli Azariya, Gǝrxonlardin Zimmaⱨning oƣli Yoaⱨ, Yoaⱨning oƣli Edǝn,
13 og af Elizafans Børn, Simri og Jejel; og af Asafs Børn, Sakaria og Matthania;
Əlizafanning ǝwladliridin Ximri bilǝn Jǝiyǝl, Asafning ǝwladliridin Zǝkǝriya bilǝn Mattaniya;
14 og af Hemans Børn, Jehiel og Simei; og af Jeduthuns Børn, Semaja og Ussiel.
Ⱨemanning ǝwladliridin Yǝⱨiyǝl bilǝn Ximǝy, Yǝdutunning ǝwladliridin Xemaya bilǝn Uzziyǝllǝr.
15 Og de samlede deres Brødre og helligede sig selv og kom paa Kongens Befaling efter Herrens Ord for at rense Herrens Hus.
Ular ⱪerindaxlirini yiƣip, ɵzlirini [Hudaƣa] atap paklidi, padixaⱨning tapxuruⱪi, Pǝrwǝrdigarning ǝmri boyiqǝ Pǝrwǝrdigarning ɵyini pakizlaxⱪa kirdi.
16 Men Præsterne gik ind i det indre af Herrens Hus til at rense, og de bragte al Urenhed, som de fandt i Herrens Tempel, ud i Herrens Hus's Forgaard; og Leviterne toge imod det for at bringe det ud udenfor til Kedrons Bæk.
Kaⱨinlar Pǝrwǝrdigarning ɵyining iqkirisigǝ pakizlaxⱪa kirdi; ular Pǝrwǝrdigarning muⱪǝddǝs jayidin tapⱪan barliⱪ napak-nijis nǝrsilǝrni Pǝrwǝrdigar ɵyining ⱨoylisiƣa toxup qiⱪti; andin ularni Lawiylar elip qiⱪip, [xǝⱨǝr sirtidiki] Kidron jilƣisiƣa apirip tɵkti.
17 De begyndte paa den første Dag i den første Maaned at hellige, og paa den ottende Dag i samme Maaned gik de ind i Herrens Forhal og helligede Herrens Hus i otte Dage, og de fuldendte det paa den sekstende Dag i den første Maaned.
Ular birinqi ayning birinqi künidin baxlap, ɵyni ⱪaytidin Hudaƣa atap pakizlaxⱪa kirixip, sǝkkizinqi küni Pǝrwǝrdigar ɵyining aywiniƣa qiⱪti; ular [yǝnǝ] sǝkkiz kün waⱪit sǝrp ⱪilip Pǝrwǝrdigar ɵyini pakizlap, birinqi ayning on altinqi künigǝ kǝlgǝndǝ ixni tügǝtti.
18 Siden gik de ind til Kong Ezekias og sagde: Vi have renset hele Herrens Hus og Brændofferets Alter og alt dets Redskab og Skuebrødenes Bord og alt dets Redskab.
Andin ular Ⱨǝzǝkiya padixaⱨning aldiƣa kirip: — Biz Pǝrwǝrdigarning pütkül ɵyini, jümlidin kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪ ⱪurbangaⱨini wǝ uningdiki barliⱪ ⱪaqa-ⱪuqa, ǝswablarni, «tǝⱪdim nan» tizilidiƣan xirǝni wǝ xirǝ üstidiki barliⱪ ⱪaqa-ⱪuqa, ǝswablarni pakizliwǝttuⱪ;
19 Og alle Redskaber, som Kong Akas havde kastet bort, der han var Konge, der han forsyndede sig, dem have vi sat i Stand og helliget, og se, de ere foran Herrens Alter.
Aⱨaz padixaⱨ tǝhttiki qeƣida asiyliⱪ ⱪilip taxliwǝtkǝn barliⱪ ⱪaqa-ⱪuqa, ǝswablarni tǝyyarlap tǝh ⱪilip, pakizlap ⱪoyduⱪ; mana, ular ⱨazir Pǝrwǝrdigarning ⱪurbangaⱨi aldiƣa ⱪoyuldi, dedi.
20 Da stod Kong Ezekias tidligt op og samlede de Øverste i Staden og gik op til Herrens Hus.
Ⱨǝzǝkiya padixaⱨ ǝtigǝndǝ tang sǝⱨǝr ornidin turup xǝⱨǝrdiki ǝmǝldarlarni yiƣip Pǝrwǝrdigarning ɵyigǝ qiⱪti.
21 Og de førte frem syv Okser og syv Vædre og syv Lam og syv Gedebukke til Syndoffer for Riget og for Helligdommen og for Juda, og han sagde til Arons Børn, Præsterne, at de skulde ofre paa Herrens Alter.
Ular padixaⱨliⱪ üqün, muⱪǝddǝshana wǝ pütün Yǝⱨudalar üqün gunaⱨ ⱪurbanliⱪi ⱪilixⱪa yǝttǝ buⱪa, yǝttǝ ⱪoqⱪar, yǝttǝ ⱪoza wǝ yǝttǝ tekǝ elip kǝldi; [padixaⱨ] Ⱨarun ǝwladliri bolƣan kaⱨinlarƣa bularni Pǝrwǝrdigarning ⱪurbangaⱨiƣa sunuxni buyrudi.
22 Da slagtede de Øksnene, og Præsterne toge imod Blodet og stænkede det paa Alteret; de slagtede og Vædrene og stænkede Blodet paa Alteret, i lige Maade slagtede de Lammene og stænkede Blodet paa Alteret.
Ular buⱪilarni boƣuzlidi, kaⱨinlar ⱪenini elip, ⱪurbangaⱨⱪa sǝpti; andin ular ⱪoqⱪarlarnimu boƣuzlap, ⱪenini ⱪurbangaⱨⱪa sǝpti; ⱪozilarnimu boƣuzlap, ularning ⱪeninimu ⱪurbangaⱨⱪa sǝpti.
23 Derefter førte de Bukkene frem til Syndoffer for Kongens og Forsamlingens Ansigt, og de lagde deres Hænder paa dem.
Ahirida gunaⱨ ⱪurbanliⱪi ⱪilinidiƣan tekilǝrni padixaⱨ wǝ jamaǝt aldiƣa yetilǝp keliwidi, [padixaⱨ wǝ jamaǝt] ⱪollirini tekilǝr üstigǝ ⱪoyuxti.
24 Og Præsterne slagtede dem og rensede med deres Blod Alteret fra Synd, til at gøre Forligelse for hele Israel; thi Kongen havde sagt, at Brændofferet og Syndofferet var for hele Israel.
Kaⱨinlar tekilǝrni boƣuzlap, ⱪenini barliⱪ Israillarning gunaⱨi üqün kǝqürüm-kafarǝt süpitidǝ ⱪurbangaⱨⱪa sǝpti; qünki padixaⱨ: «Kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪ wǝ gunaⱨ ⱪurbanliⱪi barliⱪ Israillar üqün sunulsun» degǝnidi.
25 Og han beskikkede Leviterne i Herrens Hus med Cymbler, med Psaltre og med Harper, efter Davids og Gads, Kongens Seers, og Nathans, Profetens Befaling; thi den Befaling var fra Herren, ved hans Profeter.
Padixaⱨ yǝnǝ Lawiylarni Pǝrwǝrdigar ɵyidǝ Dawutning, [Dawut] padixaⱨning aldin kɵrgüqisi gadning wǝ Natan pǝyƣǝmbǝrning buyruƣinidǝk jangjang, tǝmbur wǝ qiltar ⱪatarliⱪ sazlarni tutup, sǝp bolup turuxⱪa tǝyinlidi (qünki ǝslidǝ bu ǝmr Pǝrwǝrdigardin, ɵz pǝyƣǝmbǝrlirining wastisi bilǝn tapilanƣanidi).
26 Og Leviterne stode med Davids Instrumenter og Præsterne med Basunerne.
Xuning bilǝn Lawiylar Dawutning sazlirini, kaⱨinlar kanaylarni tutⱪan ⱨalda turuxti.
27 Og Ezekias sagde til dem, at de skulde ofre Brændofferet paa Alteret, og paa den Tid Brændofferet begyndte, begyndte Herrens Sang med Basunerne, og det efter Davids, Israels Konges, Instrumenter.
Ⱨǝzǝkiya kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪ ⱪurbangaⱨ üstigǝ sunulsun, dǝp buyrudi. Kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪ sunulƣan ⱨaman, Pǝrwǝrdigarƣa atalƣan nǝƣmǝ-nawa ⱪilinixⱪa, kanaylar qelinixⱪa wǝ Israilning padixaⱨi Dawutning sazliri tǝngkǝx ⱪilinixⱪa baxlidi.
28 Og den ganske Forsamling nedbøjede sig, naar man sang Sangene og blæste i Basunerne, alt sammen, indtil Brændofferet var fuldendt.
Pütkül kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪ ɵtküzülüp bolƣuqǝ, pütkül jamaǝt sǝjdigǝ olturuxti, nǝƣmǝ-nawaqilar nǝƣmǝ-nawa ⱪilixti, kanayqilar kanay qelip turdi.
29 Og der de vare færdige med at ofre, knælede de, Kongen og alle de, som fandtes hos ham, og nedbøjede sig.
Kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪ ɵtküzülüp bolƣanda, padixaⱨ wǝ uning bilǝn ⱨazir bolƣanlarning ⱨǝmmisi tizlinip sǝjdǝ ⱪilixti.
30 Siden sagde Kong Ezekias og de Øverste til Leviterne, at man skulde love Herren med Davids og Asafs, Seerens Ord; og de lovede ham med Glæde og bøjede sig og tilbade.
Ⱨǝzǝkiya padixaⱨ wǝ ǝmǝldarlar yǝnǝ Lawiylarƣa Dawutning wǝ aldin kɵrgüqi Asafning xeirliri bilǝn Pǝrwǝrdigarƣa Ⱨǝmdusana oⱪuxni buyrudi; xuning bilǝn ular huxal-huramliⱪ bilǝn Pǝrwǝrdigarƣa ⱨǝmdusana oⱪuxup, bax egip sǝjdǝ ⱪilixti.
31 Og Ezekias svarede og sagde: I have nu fyldt eders Haand for Herren, kommer frem og fører Slagtofre og Takofre til Herrens Hus; og Forsamlingen førte frem Slagtofre og Takofre, og hver den, hvis Hjerte var villigt, bragte Brændofre.
Ⱨǝzǝkiya: — Silǝr ǝmdi ɵzünglarni Pǝrwǝrdigarƣa muⱪǝddǝs boluxⱪa beƣixliƣanikǝnsilǝr, aldiƣa kelinglar, ⱪurbanliⱪlar, tǝxǝkkür ⱪurbanliⱪlirini Rǝbning ɵyigǝ kǝltürüp sununglar, dewidi, jamaǝt ⱪurbanliⱪlar wǝ tǝxǝkkür ⱪurbanliⱪlirini kǝltürüxti; haliƣanlar kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪini kǝltürüxti.
32 Og Tallet paa Brændofferet, som Forsamlingen førte frem, var halvfjerdsindstyve Øksne, hundrede Vædre, to Hundrede Lam, alt sammen Herren til Brændoffer.
Jamaǝt elip kǝlgǝn kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪlar tɵwǝndikiqǝ: — yǝtmix buⱪa, yüz ⱪoqⱪar, ikki yüz ⱪoza; bularning ⱨǝmmisi Pǝrwǝrdigarƣa atap kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪⱪa ǝkilingǝnidi.
33 Og hvad der blev helliget, var seks Hundrede Øksne og tre Tusinde Faar.
Bulardin baxⱪa Pǝrwǝrdigarƣa atalƣan altǝ yüz buⱪa, üq ming ⱪoymu bar idi.
34 Dog Præsterne vare faa og kunde ikke flaa alle Brændofrene, derfor hjalp deres Brødre Leviterne dem, indtil den Gerning blev fuldendt, og indtil Præsterne havde helliget sig; thi Leviterne vare oprigtigere af Hjertet til at hellige sig end Præsterne.
Kaⱨinlar bǝk az bolƣaqⱪa, kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪ mallirining terisini soyuxⱪa ülgürǝlmǝytti; xunga Lawiy ⱪerindaxliri taki mallar soyulup bolƣuqǝ ⱨǝm baxⱪa kaⱨinlar ɵzlirini [Hudaƣa] atap paklap bolƣuqǝ yardǝmlǝxti (qünki Lawiylar ɵzlirini [Hudaƣa] atap paklax ixida kaⱨinlarƣa nisbǝtǝn bǝkrǝk ihlasmǝn idi).
35 Tilmed var Brændofferet ogsaa meget, tillige Fedtstykkerne til Takofrene, samt Drikofrene til Brændofferet. Saa blev. Tjenesten beskikket i Herrens Hus.
Uning üstigǝ kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪlar naⱨayiti kɵp idi, xundaⱪla inaⱪliⱪ ⱪurbanliⱪlirining meyi wǝ kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪlarƣa ⱪoxulƣan xarab ⱨǝdiyilirimu naⱨayiti kɵp idi. Xundaⱪ ⱪilip Pǝrwǝrdigar ɵyidiki ibadǝt hizmǝtliri yengibaxtin ǝsligǝ kǝltürüldi.
36 Og Ezekias og alt Folket glædede sig over det, at Gud havde gjort Folket beredvilligt; thi den Gerning skete hastelig.
Huda Ɵz hǝlⱪigǝ bu ixlarni orunlaxturƣanliⱪi üqün Ⱨǝzǝkiya wǝ pütkül hǝlⱪ tolimu huxal boluxti; qünki bu ixlar bǝk tezla bejirilip bolƣanidi.

< Anden Krønikebog 29 >