Anden Krønikebog 28
1 Akas var tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede seksten Aar i Jerusalem og gjorde ikke det, som var ret for Herrens Øjne som David hans Fader.
Ahaz ne ja-higni piero ariyo kane obedo ruoth kendo nobedo e loch kodak Jerusalem kuom higni apar gauchiel kodak Jerusalem. To timbene ne ok longʼo e nyim wangʼ Jehova Nyasaye kaka timbe Daudi kwar mare ne chalo.
2 Men han vandrede i Israels Kongers Veje, tilmed gjorde han støbte Billeder for Baalerne.
Noluwo timbe ruodhi mag Israel kendo nothedho kido milamogo Baal.
3 Og han gjorde Røgelse i Hinnoms Søns Dal og brændte sine Sønner i Ilden efter de Hedningers Vederstyggeligheder, hvilke Herren havde fordrevet fra Israels Børns Ansigt.
Notimo liswa e Holo mar Ben Hinom kendo nochiwo nyithinde e mach kaka misango miwangʼo pep koluwo timbe mamono mag ogendini mane Jehova Nyasaye oriembo e nyim jo-Israel.
4 Tilmed ofrede han og gjorde Røgoffer paa de høje Steder og paa Højene og under alle grønne Træer.
Notimo misengini kendo owangʼo ubani mangʼwe ngʼar e kuonde motingʼore malo mag lemo, ewi gode matindo kendo e bwo yiende motimo otiep.
5 Derfor gav Herren hans Gud ham i Kongen af Syriens Haand, saa at de sloge ham og bortførte en stor Hob af hans Folk som Fanger og bragte dem til Damaskus; og han blev ogsaa given i Kongen af Israels Haand, og denne slog ham med et stort Slag.
Omiyo Jehova Nyasaye ma Nyasache nochiwe e lwet ruodh Aram mi jo-Aram noloye kendo nomako joge mangʼeny kaka joma otwe kendo noterogi Damaski. Bende nochiwe e lwet ruodh Israel, mane onego joge mangʼeny.
6 Thi Peka, Remaljas Søn, ihjelslog i Juda hundrede og tyve Tusinde paa een Dag, alle vaabendygtige Folk, fordi de forlode Herren, deres Fædres Gud.
Kuom odiechiengʼ achiel Peka wuod Remalia nonego jolweny mag Juda alufu achiel nikech Juda nosejwangʼo Jehova Nyasaye, ma Nyasach kweregi.
7 Og Sikri, en vældig Mand af Efraim, ihjelslog Maeseja, Kongens Søn, og Asrikam, Forstanderen for Huset, og Elkana, den anden efter Kongen.
Zikri thuon Efraim nonego Maseya wuod ruoth kod Azrikam jatelo mane ochungʼ ne od ruoth kod Elkana mane jalup ruoth.
8 Og Israels Børn førte af deres Brødre to Hundrede Tusinde, Kvinder, Sønner og Døtre bort som Fanger og røvede tilmed meget Bytte fra dem, og de førte Byttet til Samaria.
Jo-Israel nomako owetegi alufu mia ariyo mane gin mon kod yawuowi kod nyiri. Bende ne giyako mwandu mangʼeny mane gitingʼo gidwoko Samaria.
9 Og her var der en Herrens Profet, hvis Navn var Oded, og han gik ud imod den Hær, som kom til Samaria, og sagde til dem: Se, efterdi Herrens, eders Fædres Guds, Fortørnelse var over Juda, gav han dem i eders Haand; men I have hugget ned iblandt dem i Vrede; den er naaet indtil Himmelen.
To noyudo ka janabi mar Jehova Nyasaye ma nyinge Oded ne ni kanyo kendo nodhi moromo kod jolweny kane gidwogo Samaria. Nowachonegi niya, “Jehova Nyasaye, ma Nyasach kwereu osechiwo jo-Juda e lwetu nikech nokecho kodgi, to un to koro usenegogi gi ich wangʼ marach omiyo wachni osetundo ira e polo.
10 Og nu sige I, at I ville Undertvinge Judas Børn og Jerusalem til at være eders Trælle og Trælkvinder; have ikke I, netop I, Skyld for Herren eders Gud?
To koro udwaro keto chwo kod mond Juda gi Jerusalem wasumbiniu. Donge un bende un joketho kuom timo richo e nyim Jehova Nyasaye, ma Nyasachu?
11 Saa hører mig nu og sender de fangne tilbage, som I have bortført fra eders Brødre; thi Herrens strenge Vrede er over eder.
Omiyo chikuru itu maber! Weuru joweteu ma usemako odogi nimar mirima mager osemako Jehova Nyasaye nikech un.”
12 Da stode nogle Mænd af de Øverste iblandt Efraims Børn, nemlig Asaria, Johanans Søn, Berekia, Mesillemoths Søn, og Jehiskias, Sallums Søn, og Amasa, Hadlajs Søn, op imod dem, som kom fra Hæren.
Eka jotelo moko mag Efraim kaka Azaria wuod Jehohanan gi Berekia wuod Meshilemoth gi Jehizkia wuod Shalum kod Amasa wuod Hadlai bende nodhi mokwero jogo mane oa e lweny.
13 Og de sagde til dem: I skulle ikke føre de fangne herind; thi til Skyld over os for Herren tænke I at forøge vore Synder og vor Skyld; thi vi have megen Skyld paa os, og der er streng Vrede over Israel.
Negiwacho niya, “Ok unyal kelo jogo ma umako kaeni, nimar kutimo kamano to wanabed joketho e nyim Jehova Nyasaye. Koso udwaro medo richo ewi mago ma wasetimo? Richo ma wasetimo duongʼ moloyo kendo mirimbe mager ni kuom Israel.”
14 Da gave de bevæbnede Slip paa Fangerne og paa Byttet for deres Øversters og den ganske Forsamlings Ansigt.
Kuom mano, jolwenygi noweyo joma negimako kaachiel gi mwandu mane gipeyo ka gin e nyim jotelo kod joma nochokore duto.
15 Da stode de Mænd, som ere nævnede ved Navn, op og toge de fangne, og alle nøgne iblandt dem klædte de af Byttet, ja, de klædte dem og gave dem Sko paa og gave dem at æde og gave dem at drikke og salvede dem, og alle skrøbelige førte de paa Asenerne, og de bragte dem til Jeriko, til Palmestaden til deres Brødre, og de vendte tilbage til Samaria.
Joma noluong nying-gigo nokawo jogo mane omaki kendo negimiyo joma ne niduge duto lewni mane gigolo kuom gik mane gipeyo. Ne gimiyogi lewni kod wuoche, chiemo kod math, ne giwiro kuonde manoriemo gi mo. Jogo duto mane ool notingʼ e punde ka giterogi Jeriko, ma bende iluongo ni Dala Maduongʼ mar Othidhe kuma jowetegi mamoko ne nitiere, bangʼe negidok Samaria.
16 Paa den samme Tid sendte Kong Akas til Kongerne af Assyrien, at de skulde hjælpe ham.
E kindeno ruoth Ahaz nokwayo ruodh Asuria mondo okonye.
17 Fremdeles vare og Edomiterne komne og havde slaget Juda og ført nogle fangne bort.
Jo-Edom bende nomonjo jo-Juda kendo negimako ji mangʼeny.
18 Tilmed vare Filisterne faldne ind i Stæderne i Lavlandet og imod Sønden i Juda og havde indtaget Beth-Semes og Ajalon og Gederoth og Soko og dens tilliggende Byer og Thimna og dens tilliggende Byer og Gimso og dens tilliggende Byer, og de boede der.
Jo-Filistia bende nosemonjo mier mane ni e bwo gode matindo kod man Negev ei Juda. Negimako kendo gikawo Beth Shemesh, Aijalon kod Gederoth kaachiel gi Soko, Timna kod Gimzo koriwore gi mier matindo molworogi.
19 Thi Herren havde ydmyget Juda for Akas's, Israels Konges, Skyld, fordi han havde bragt Tøjlesløshed) i Juda og forgrebet sig saare imod Herren.
Jehova Nyasaye nodwoko jo-Juda chien nikech timbe Ahaz ruodh Israel nimar nosejiwo timbe maricho e piny Juda, kendo noseweyo luwo Jehova Nyasaye.
20 Og Tilgath-Pilneser, Kongen af Assyrien, kom til ham, og han ængstede ham, men styrkede ham ikke.
Tiglath-Pilesa ruodh Asuria nobiro ire to kar konye to nomonje.
21 Thi Akas tog en Del fra Herrens Hus og fra Kongens Hus og fra Fyrsternes, og han gav Kongen af Assyrien det, men det hjalp ham intet.
Kuom mano, Ahaz nokawo gik moko mag hekalu mar Jehova Nyasaye gi od ruoth kod ute joka ruoth momiyo ruodh Asuria to mano ne ok okonye.
22 Ja, paa den Tid denne ængstede ham, da blev han ved at forgribe sig imod Herren; saadan var Kong Akas.
E ndalo mar chandruokne ruoth Ahaz nomedo weyo luwo Jehova Nyasaye.
23 Thi han ofrede til Damaskus's Guder, som havde slaget ham, og sagde: Efterdi Syriens Kongers Guder have hjulpet dem, da vil jeg ofre til dem, at de og maa hjælpe mig; men de vare ham og al Israel til Fald.
Notimo liswa ni nyiseche manono mag jo-Damaski mane oseloye. Noparo niya, “Nikech nyiseche manono mag ruodhi jo-Aram nokonyogi, abiro timo nigi liswa mondo mi gikonya.” To negimiyo opodho kaachiel gi jo-Israel.
24 Og Akas samlede Guds Hus's Kar og sønderbrød Guds Hus's Kar og lukkede Dørene paa Herrens Hus og gjorde sig Altre i hvert Hjørne af Jerusalem.
Ahaz nochoko gige lemo mag hekalu mar Nyasaye mogologi oko. Eka noloro dhout hekalu mar Jehova Nyasaye bangʼe nogero kende mag misango e kamoro amora ma yore mag Jerusalem ogomoe.
25 Og i alle Stæder i Juda gjorde han Høje til at gøre Røgelse for andre Guder, og han opirrede Herren, sine Fædres Gud.
Nogero kuonde motingʼore gi malo mag lemo e miech Juda duto mondo otim misango ne nyiseche mamoko kokwinyogo Jehova Nyasaye, ma Nyasach kweregi mondo owangʼ iye.
26 Men det øvrige af hans Handeler og alle hans Veje, de første og de sidste, se, de Ting ere skrevne i Judas og Israels Kongers Bog.
Gik mamoko duto mane otimo e ndalo lochne kod gik manotimo duto koa kar chakruokgi nyaka gikogi ondikie kitap ruodhi mag Juda kod Israel.
27 Og Akas laa med sine Fædre, og de begrove ham i Staden Jerusalem, men de bragte ham ikke ind i Israels Kongers Grave; og hans Søn Ezekias blev Konge i hans Sted.
Ahaz notho moyweyo gi kwerene kendo noyike e dala maduongʼ mar Jerusalem; to ne ok oike e liete ruodhi mag Israel. Kendo Hezekia wuode nobedo ruoth kare.
