Anden Krønikebog 28

1 Akas var tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede seksten Aar i Jerusalem og gjorde ikke det, som var ret for Herrens Øjne som David hans Fader.

20A: iha: se da lalelegele, ode20 agoane esalu, e da muni Yuda hina bagade hamoi, amola e da Yelusaleme moilai bai bagadega esala, ode 16 agoanega Yuda fi ouligilalu. E da ea aowa hina bagade Da: ibidi ea molole hamosu hou defele hame hamoi. Be e da wadela: i hou hamobeba: le, Hina Gode da ema hahawane hame galu.

2 Men han vandrede i Israels Kongers Veje, tilmed gjorde han støbte Billeder for Baalerne.

3 Og han gjorde Røgelse i Hinnoms Søns Dal og brændte sine Sønner i Ilden efter de Hedningers Vederstyggeligheder, hvilke Herren havde fordrevet fra Israels Børns Ansigt.

E da Isala: ili hina bagade ilia wadela: i hou defele hamoi. E da ogogosu ‘gode’ Ba: ile agoaila ouliga hamoi. E da wadela: idafa hou amo Ga: ina: ne dunu ilia hamoi (Isala: ili dunu da Ga: ina: ne soge fedele lamusa: gusuba: i mogodigisia, Hina Gode da Ga: ina: ne dunu gadili sefasi) amo ilia hou defele hamoi. Bai e da hina: egefe amo ogogosu loboga hamoi ‘gode’ ilima nodone sia: ne gadomusa: , gobele sali.

4 Tilmed ofrede han og gjorde Røgoffer paa de høje Steder og paa Højene og under alle grønne Træer.

E da ogogosu ‘gode’ma nodone sia: ne gadosu sogebi agolo da: iya galu, amola ifa huluane ilia ougiha galu amogai, A:iha: se da ohe amola gabusiga: manoma gobele salalusu.

5 Derfor gav Herren hans Gud ham i Kongen af Syriens Haand, saa at de sloge ham og bortførte en stor Hob af hans Folk som Fanger og bragte dem til Damaskus; og han blev ogsaa given i Kongen af Israels Haand, og denne slog ham med et stort Slag.

Hina bagade A: iha: se da wadela: le hamoiba: le, ea Hina Gode da logo doasiba: le, Silia hina bagade da e hasalasili, Yuda fi dunu bagohame gagulaligili, Dama: sagase moilai bai bagadega hiouginana asi. Amola Hina Gode da logo doasiba: le, Isala: ili hina bagade Biga (Lemalaia egefe), da A: iha: se hasalili, eso afae amoga, nimi bagade Yuda dadi gagui dunu 120,000 agoane medole legei. Yuda fi dunu da Isala: ili fi ilia aowalalia Hina Gode fisiagaiba: le, E da agoane hamoma: ne logo doa: si.

6 Thi Peka, Remaljas Søn, ihjelslog i Juda hundrede og tyve Tusinde paa een Dag, alle vaabendygtige Folk, fordi de forlode Herren, deres Fædres Gud.

7 Og Sikri, en vældig Mand af Efraim, ihjelslog Maeseja, Kongens Søn, og Asrikam, Forstanderen for Huset, og Elkana, den anden efter Kongen.

Isala: ili dadi gagui dunu afae, ea dio amo Sigalai, e da hina bagade A: iha: se egefe Ma: iasia, amola hina bagade diasu ouligisu dunu A: seliga: me, amola hina bagade ea bisi bagia dunu Elega: ina, amo huluane medole legei.

8 Og Israels Børn førte af deres Brødre to Hundrede Tusinde, Kvinder, Sønner og Døtre bort som Fanger og røvede tilmed meget Bytte fra dem, og de førte Byttet til Samaria.

Yuda fi dunu da Isala: ili fi ilia fidafa dunu. Be amo mae dawa: le, Isala: ili dadi gagui dunu da uda amola mano 200,000 agoane suguli, Samelia sogega hiouginana asi. Amola ilia da Yuda fi ilia liligi bagohame suguli, gaguli asi.

9 Og her var der en Herrens Profet, hvis Navn var Oded, og han gik ud imod den Hær, som kom til Samaria, og sagde til dem: Se, efterdi Herrens, eders Fædres Guds, Fortørnelse var over Juda, gav han dem i eders Haand; men I have hugget ned iblandt dem i Vrede; den er naaet indtil Himmelen.

Hina Gode Ea balofede dunu ea dio amo Oudede da Samelia moilai bai bagadega fifi lasu. Isala: ili dadi gagui wa: i amola ilia suguli lai Yuda fi dunu da moilai bai bagadega doaga: musa: ahoanoba, e da ilima doaga: le amane sia: i, “Dilia aowalalia Hina Gode da Yuda fi ilima ougiba: le, dilia ili hasalima: ne gasa dilima i. Be dilia da dodona: giwane ili medole lelegei. Amola amo hou Hina Gode da nabi dagoi.

10 Og nu sige I, at I ville Undertvinge Judas Børn og Jerusalem til at være eders Trælle og Trælkvinder; have ikke I, netop I, Skyld for Herren eders Gud?

Amola wali dilia da amo hou baligili, Yuda amola Yelusaleme fi dunu amola uda dilia udigili hawa: hamosu dunu hamoma: ne ilegesa. Dilia amola da dilia Hina Godema wadela: le hamoi dagoi.

11 Saa hører mig nu og sender de fangne tilbage, som I have bortført fra eders Brødre; thi Herrens strenge Vrede er over eder.

Na sia: nabima! Go suguli lai dunu ilia da dilia olalali amola dia: lifilali. Ili udigili masa: ne, yolesima! Agoane hame hamosea, Hina Gode Ea ougi da heda: le, dilima se iasu imunu.”

12 Da stode nogle Mænd af de Øverste iblandt Efraims Børn, nemlig Asaria, Johanans Søn, Berekia, Mesillemoths Søn, og Jehiskias, Sallums Søn, og Amasa, Hadlajs Søn, op imod dem, som kom fra Hæren.

Ga (north) Isala: ili bisili ouligisu dunu biyaduyale amolawane da dadi gagui dunu ilia hou gagaboi. Ilia dio da A: salaia (Youha: ina: ne egefe), Belegaia (Misilimode egefe), Yehisigaia (Sia: lame egefe) amola Ama: isa (Ha: dalai egefe).

13 Og de sagde til dem: I skulle ikke føre de fangne herind; thi til Skyld over os for Herren tænke I at forøge vore Synder og vor Skyld; thi vi have megen Skyld paa os, og der er streng Vrede over Israel.

Ilia amane sia: i, “Amo sugui dunu goeguda: mae oule misa. Ninia Hina Godema wadela: le hamobeba: le, E da ninima ougisa. Be ninia amo hou hamosea, E da ninima baligili ougimu amola se iasu ninima imunu.”

14 Da gave de bevæbnede Slip paa Fangerne og paa Byttet for deres Øversters og den ganske Forsamlings Ansigt.

Amaiba: le, dadi gagui dunu da sugui dunu amo dunudafa amola ilia ouligisu dunu ili ouligima: ne ilima i.

15 Da stode de Mænd, som ere nævnede ved Navn, op og toge de fangne, og alle nøgne iblandt dem klædte de af Byttet, ja, de klædte dem og gave dem Sko paa og gave dem at æde og gave dem at drikke og salvede dem, og alle skrøbelige førte de paa Asenerne, og de bragte dem til Jeriko, til Palmestaden til deres Brødre, og de vendte tilbage til Samaria.

Ilia da amo ouligisu dunu biyaduyale, ilia da abula amo da sugui liligiga galu, amo sugui dunuma bu ima: ne, ilegei. Ilia da abula, emo salasu, ha: i manu amola hano ili moma: ne defele, ilima i. Amola ilia fofa: gi amo olife susuligiga legei. Nowa da gasa hameba: le, masunu gogolei, amo ilia dougi da: iya fisisi. Amalalu, ilia da sugui dunu huluane, Yeligou (fasela aligi moilai bai bagade) Yuda soge ganodini dialu, amo guda: oule asi. Amalalu, Isala: ili dunu ilia da Samelia sogega buhagi.

16 Paa den samme Tid sendte Kong Akas til Kongerne af Assyrien, at de skulde hjælpe ham.

Idome fi dunu da bu muni Yuda fi doagala: lalu. Ilia da Yuda dunu bagohame susugui. Amaiba: le, hina bagade A: iha: se da Asilia hina bagade Digala: de Bilisa e fidila misa: ne adosi.

17 Fremdeles vare og Edomiterne komne og havde slaget Juda og ført nogle fangne bort.

18 Tilmed vare Filisterne faldne ind i Stæderne i Lavlandet og imod Sønden i Juda og havde indtaget Beth-Semes og Ajalon og Gederoth og Soko og dens tilliggende Byer og Thimna og dens tilliggende Byer og Gimso og dens tilliggende Byer, og de boede der.

Amogalu, Filisidini dunu ilia da moilai amo da Yuda guma: dini agolo soge amola ga (south) sogega galu, amo doagala: lalu. Ilia da hagudu dedei moilai bai bagade suguli fi: - Bede Simese, A:dialone, Gidelode, Siougou, Dimina amola Gimisou amola moilai fonobahadi huluane ili sisiga: le dialu.

19 Thi Herren havde ydmyget Juda for Akas's, Israels Konges, Skyld, fordi han havde bragt Tøjlesløshed) i Juda og forgrebet sig saare imod Herren.

Hina bagade A: iha: se da Yuda fi ilima molole hame hamoi amola Hina Godema baligi fa: i. Amaiba: le, Hina Gode da Yuda fi ilima se iasu.

20 Og Tilgath-Pilneser, Kongen af Assyrien, kom til ham, og han ængstede ham, men styrkede ham ikke.

Be Asilia hina bagade da A: iha: se mae fidili, ema ha lale, e se lama: ne hamosu.

21 Thi Akas tog en Del fra Herrens Hus og fra Kongens Hus og fra Fyrsternes, og han gav Kongen af Assyrien det, men det hjalp ham intet.

Amaiba: le, A:iha: se da Debolo Diasua amola hina bagade diasua amola ouligisu dunu ilia diasua, gouli lale, Asilia hina bagade ema i. Be amomane e da Yuda fi ili hame fidi.

22 Ja, paa den Tid denne ængstede ham, da blev han ved at forgribe sig imod Herren; saadan var Kong Akas.

A: iha: se da se baligili nababeba: le, wadela: i hou mae fisili, bu baligiliwane Hina Godema wadela: le hamonanusu.

23 Thi han ofrede til Damaskus's Guder, som havde slaget ham, og sagde: Efterdi Syriens Kongers Guder have hjulpet dem, da vil jeg ofre til dem, at de og maa hjælpe mig; men de vare ham og al Israel til Fald.

E da Silia dunu amo da e hasalasi, ilia ogogosu ‘gode’ ilima gobele salasu hamosu. E amane sia: i, “Silia fi ilia ‘gode’ da ili noga: le fidi. Amaiba: le, na da amo ‘gode’ma gobele salasea, ilia da na fidima: bela: ?” E da amo hou hamobeba: le, e amola ea fi dunu da gugunufinisi dagoi ba: i.

24 Og Akas samlede Guds Hus's Kar og sønderbrød Guds Hus's Kar og lukkede Dørene paa Herrens Hus og gjorde sig Altre i hvert Hjørne af Jerusalem.

Amola e da Debolo Diasu liligi huluane lidili, goudane sasali. E da Debolo Diasu ga: sili, Yelusaleme sogebi huluane amo ganodini oloda bugisisi.

25 Og i alle Stæder i Juda gjorde han Høje til at gøre Røgelse for andre Guder, og han opirrede Herren, sine Fædres Gud.

Yuda moilai huluane amo ganodini, e da ogogosu ‘gode’ma nodone sia: ne gadosu sogebi amogawi ilia da gabusiga: manoma ga fi ogogosu ‘gode’ma gobele salasu, agoai sogebi bagohame gagui. E da agoane hamobeba: le, ea aowalalia Hina Gode da ema ougi bagade galu.

26 Men det øvrige af hans Handeler og alle hans Veje, de første og de sidste, se, de Ting ere skrevne i Judas og Israels Kongers Bog.

Ea ouligisu amogalu, ea muni ouligisa asili dagosu galu, amo hamonanu da “Yuda amola Isala: ili hina bagade Ilia Hamonanu Meloa” amo ganodini dedene legei.

27 Og Akas laa med sine Fædre, og de begrove ham i Staden Jerusalem, men de bragte ham ikke ind i Israels Kongers Grave; og hans Søn Ezekias blev Konge i hans Sted.

Hina bagade A: iha: se da bogole, Yelusaleme moilai bai bagade ganodini uli dogone sali. Be ilia da ea da: i hodo amo hina bagade ilia gele gelabo ganodini hame sali. Ea mano Hesigaia da e bagia, Yuda fi ilia hina bagade hamoi.