Anden Krønikebog 26
1 Da tog alt Judas Folk Ussia, da han var seksten Aar gammel, og de gjorde ham til Konge i hans Faders Amazias Sted.
To naah Judah kaminawk boih mah, saning hatlai tarukto kaom, Uzziah to lak o moe, ampa Amaziah zuengah siangpahrang ah suek o.
2 Han byggede Eloth og bragte den til Juda igen, efter at Kongen laa hos sine Fædre.
Amaziah ampanawk khaeah anghak pacoengah, anih mah Elath vangpui to sak moe, Judah prae thungah suek let.
3 Ussia var seksten Aar gammel, der han blev Konge, og regerede to og halvtredsindstyve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Jekolia fra Jerusalem.
Uzziah siangpahrang ah oh amtong naah saning hatlai tarukto oh boeh; anih mah Jerusalem to saning quipanga, hnetto thung uk; amno loe Jerusalem kami, Jekoliah, tiah kawk o.
4 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øjne, efter alt det, som hans Fader Amazia gjorde.
Ampa Amaziah mah sak ih hmuennawk baktih toengah, anih mah doeh Angraeng mikhnukah katoeng hmuen to sak.
5 Og han søgte Gud i Sakarias Dage, og denne forstod sig paa Guds Syner; og i de Dage, han søgte Herren, gav Gud ham Lykke.
Sithaw hnuksakhaih panoek Zekariah hing nathung, Uzziah mah Sithaw to pakrong; anih mah Sithaw pakrong nathung, Sithaw mah khosak hoihaih to paek.
6 Thi han drog ud og stred imod Filisterne og nedrev Murene i Gath og Murene i Jabne og Murene i Asdod og byggede Stæder ved Asdod og iblandt Filisterne.
Anih loe Philistin misatuk hanah caeh moe, Gath, Jabneh hoi Ashdod ih sipaenawk to a phraek; Ashdod vangpui taeng hoi Philistin kaminawk ohhaih ahmuen kruekah vangpui to a sak.
7 Og Gud hjalp ham imod Filisterne og imod de Araber, som boede i Gur-Baal, og imod Meuniterne.
Gur-Baal ah kaom Philistin hoi Arab kaminawk tuk naah, Angraeng mah anih to abomh baktih toengah, Mehunim kaminawk tuk naah doeh abomh.
8 Og Ammoniterne gave Ussia Skænk, og han blev navnkundig indtil Ægypten, thi han blev saare mægtig.
Amon kaminawk mah Uzziah hanah tangqum sin pae o; anih loe paroeai lensawk, Izip ramri khoek to anih ih ahmin amthang.
9 Tilmed byggede Ussia Taarne i Jerusalem ved Hjørneporten og ved Dalporten og paa Hjørnet og befæstede dem.
Uzziah loe Jerusalem vangpui takii ih khongkha, azawn ih khongkha hoi sipae angkoihaih ahmuen ah imsang to sak moe, sipae hoiah a pakaa.
10 Han byggede og Taarne i Ørken og udhuggede mange Brønde; thi han havde meget Kvæg, baade i Lavlandet og paa Sletten, Agerdyrkere og Vingaardsmænd paa Bjergene og paa de frugtbare Marker; thi han var en Elsker af Jordbrug.
Praezaek ah doeh imsang to a sak; maitaw a tawnh mang pongah, azawn ah doeh tangtling ahmuen ah doeh, tui khaw to takaeh; anih loe toksak koeh kami ah oh pongah, mae ih ahmuen hoi long kahoih ahmuen ah lawkphrawk kami hoi misurthaih pakhrik kaminawk to a suek.
11 Og Ussia havde en Hær, som kunde føre Krig, og som tropvis drog ud i Strid, efter det Mandtal, som var optaget af Skriveren Jejel og af Fogeden Maeseja under Tilsyn af Hanania, en af Kongens Øverster.
Ca tarikkung Jeiel, ukkung Maaseaiah hoi siangpahrang ih misatuh angraeng Hananiah mah sak ih cazin baktih toengah, Uzziah loe misatuh kop kaminawk hoi misatuk hanah amsakcoek kami abunawk doeh a tawnh.
12 Det hele Tal af de Øverste for Fædrenehusene, af de vældige til Strid, var to Tusinde og seks Hundrede.
Acaeng thung ih lu koek thacak misatuh thaih kaminawk loe sangqum boih ah sang hnet, cumvai tarukto oh o.
13 Og Stridshæren under deres Haand var tre Hundrede Tusinde og syv Tusinde og fem Hundrede, som kunde føre Krig med vældig Kraft til at hjælpe Kongen imod Fjenden.
Nihcae zaehhoihhaih tlim ah misatuh sang cumvai thum, sang sarih, cumvai pangato oh o; nihcae loe misatuk hanah siangpahrang bomkung, thacak misatuh kami ah oh o.
14 Og Ussia beredte for dem, for den ganske Hær, Skjolde og Spyd og Hjelme og Pansere og Buer og Slyngestene.
Uzziah loe misatuh kaminawk hanah aphawnawk, tayaenawk, sum lumueknawk, sum laihawnawk, palaanawk hoi ngazainawk to sak pae.
15 Han indrettede ogsaa i Jerusalem kunstige Krigsredskaber, udtænkte af Kunstnere, for at sætte dem paa Taarnene og paa Hjørnerne, for at udskyde Pile og store Stene; og hans Navn kom ud indtil langt fraliggende Steder, fordi han vidunderligt blev hjulpen, indtil han blev stærk.
Palungha kaminawk mah Jerusalem vangpui ih imsang nui hoi misa abuephaih longkhaw nuiah misa kahhaih kalii, kalen parai thlung palethaih setnawk to sak o; tha oh nathung anih to abomh o pongah, anih ih ahmin loe ahmuen kruekah amthang.
16 Men der han var bleven stærk, ophøjede hans Hjerte sig, indtil han handlede fordærveligt, og han forgreb sig imod Herren sin Gud og gik ind i Herrens Tempel for at gøre Røgelse paa Røgofferalteret.
Toe Uzziah loe thacak naah, amoek pongah krak tathuk; anih loe angmah ih Angraeng Sithaw hmaa ah zaehaih to sak; hmuihoih hmai thlaekhaih hmaicam ah hmuihoih thlaek hanah, Angraeng ih im thungah akunh.
17 Men Asaria, Præsten, og firsindstyve Herrens Præster med ham, duelige Folk, gik ind efter ham.
Qaima Azariah loe misa kahoih Angraeng toksah qaima quitazetto hoi nawnto siangpahrang Uzziah hnukah bang moe,
18 Og de stode Kong Ussia imod og sagde til ham: Ussia! at gøre Røgoffer for Herren hører ikke dig til, men Præsterne, Arons Børn, som ere helligede til at gøre Røgoffer; gak ud af Helligdommen, thi du forgriber dig, og det bliver dig ikke til Ære for Gud Herren.
Uzziah siangpahrang khaeah, Uzziah angraeng, nang loe Angraeng hmaa ah hmuihoih thlaek hanah nam cuk ai; hmuihoih thlaek han paek ih Aaron ih caa, qaimanawk mah ni thlaek han oh; hmuenciim hoi tacawt ah; nang loe zaehaih na sak boeh; to tiah na sak ih hmuen to Angraeng Sithaw mah doeh koeh mak ai, tiah a thuih pae o.
19 Da blev Ussia vred, og han havde et Røgelsekar i Haanden til at gøre Røgoffer; og som han blev vred paa Præsterne, da brød Spedalskheden frem i hans Pande i Præsternes Paasyn i Herrens Hus ved Røgofferalteret.
To naah Uzziah loe paroeai palungphui, hmaithlaek hanah hmuihoih to ban ah a sin; Angraeng im thung ih hmuihoih thlaekhaih hmaicam taengah, qaimanawk khaeah palungphui thuih naah, qaimanawk hmaa ah ngansae to a lupataeh ah tacawt pae.
20 Og Asaria, den Ypperstepræst, og alle Præsterne vendte Ansigtet imod ham, og se, da var han spedalsk i sin Pande, og de hastede med ham derfra; ja, han skyndte sig selv ogsaa at gaa ud, thi Herren havde slaget ham.
Qaima kalen koek Azariah hoi kalah qaimanawk boih mah anih to khet o naah, Khenah, a lupataeh ah ngansae to oh; to pongah to ahmuen hoiah anih to haek o ving; Angraeng mah raihaih paek boeh pongah, angmah roe mah doeh karangah caeh ving hanah koeh boeh.
21 Saa var Kong Ussia spedalsk indtil sin Dødsdag og boede spedalsk udi et særskilt Hus, thi han var udelukket fra Herrens Hus; og Jotham, hans Søn, var over Kongens Hus og dømte Folket i Landet.
Uzziah siangpahrang loe duek khoek to ngansae manh; to pongah im kalah bangah oh o sak ving; ngansae nat pongah Angraeng imthung hoiah takhoe o ving; anih zuengah a capa Jotham to siangpahrang ah oh, anih mah prae kaminawk to uk.
22 Men det øvrige af Ussias Handeler, de første og de sidste, har Profeten Esajas, Amoz's Søn, beskrevet.
Uzziah siangpahrang ah oh nathung sak ih hmuennawk, takung hoi tadong khoek to Amoz capa tahmaa Isaiah mah cabu thungah tarik.
23 Og Ussia laa med sine Fædre, og de begrove ham hos hans Fædre i den Begravelsesager, som hørte Kongerne til; thi de sagde: Han er spedalsk; og Jotham, hans Søn, blev Konge i hans Sted!
Uzziah loe ampanawk khaeah anghak; anih loe kaminawk mah ngansae manh, tiah thuih o pongah, ampanawk aphumhaih taengah kaom, siangpahrangnawk ih taprong ah aphum o. Anih zuengah a capa Jotham mah prae to uk.
