< Anden Krønikebog 25 >

1 Amazia var fem og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede ni og tyve Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Joadan fra Jerusalem.
Amaziah el tokosrala ke el yac longoul limekosr, ac el leum in Jerusalem ke yac longoul eu. Nina kial pa Jehoaddin, sie mutan Jerusalem.
2 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øjne, dog ikke af fuldt Hjerte.
Amaziah el oru ma su akinsewowoye LEUM GOD, tusruktu el tia oru ke insial nufon.
3 Og det skete, der Riget befæstedes under ham, da slog han sine Tjenere ihjel, som havde ihjelslaget Kongen, hans Fader.
Ke pacl se ku lun tokosrai lal oan inpaol, el uniya mwet pwapa luo ma uniya papa tumal ah.
4 Men han dræbte ikke deres Børn; thi han gjorde, saaledes som er skrevet i Loven i Moses Bog, det, som Herren bød, sigende: Forældre skulle ikke dø for Børnene, og Børnene skulle ikke dø for Forældrene; men de skulle dø hver for sin Synds Skyld.
Tusruktu el tiana uniya tulik natultal, a el fahsrna ke ma LEUM GOD El sapkin in Ma Sap lal Moses ma fahk mu, “Papa ac nina ac fah tia anwuki ke ma koluk lun tulik natulos, ac tulik uh ac fah tia anwuki ke ma koluk lun papa ku nina. Sie mwet ac fah anwuki ke ma koluk su el sifacna orala.”
5 Og Amazia samlede Juda og opstillede dem efter deres Fædres Hus, efter Øverster over tusinde og efter Øverster over hundrede, hele Juda og Benjamin; og han talte dem, fra tyve Aar gamle og derover, og fandt af dem tre Hundrede Tusinde udvalgte, som kunde drage ud i Strid, og som kunde føre Spyd og Skjold.
Tokosra Amaziah el sap mukul nukewa in sruf lun Judah ac Benjamin ma yac longoulyak in kitakatelik nu ke kais sie un mwet mweun, fal nu ke sou lulap lalos. El sang in oasr captain fin tausin ac fin foko. Oasr mwet tolfoko tausin su solla ac akola nu ke mweun, ac elos mwet na sasla ke anwuk ke osra ac mwe loang.
6 Tilmed lejede han af Israel hundrede Tusinde, vældige til Strid, for hundrede Centner Sølv.
Sayen mwet inge, el srukak pac mwet mweun siofok tausin sin mwet Israel, ac lupan silver ma el sang moli nu selos akuran sun oalkosr tausin paun.
7 Men der kom en Guds Mand til ham og sagde: O Konge! lad ikke Israels Hær drage med dig; thi Herren er ikke med Israel eller med nogen af Efraims Børn.
A sie mwet palu som nu yorol tokosra ac fahk nu sel, “Nimet us mwet mweun lun Israel inge in wi kom. LEUM GOD El tia wi mwet inge su ma in Tokosrai Epang.
8 Men kom du alene, udfør det selv, styrk dig til Krigen: Gud skulde ellers lade dig falde for Fjendens Ansigt, thi der er Kraft i Gud til at hjælpe og til at lade falde.
Sahp kom ac nunku mu elos ac oru tuh kom in kui ke pacl in mweun, tusruktu ku lun God mukena pa ac sot kutangla ku tia kutangla uh, na El ac lela mwet lokoalok lom in kutangkomla.”
9 Og Amazia sagde til den Guds Mand: Hvad skal man da gøre med de hundrede Centner, som jeg har givet den Trop af Israel? Og den Guds Mand sagde: Herren har meget mere at give dig end dette.
Amaziah el siyuk sin mwet palu sac, “Na ac fuka mani na yohk nga sang molelosla tari ah?” Mwet palu sac topuk ac fahk, “LEUM GOD El ku in folokonot yohk liki ma ingan!”
10 Da fraskilte Amazia den Trop, som var kommen til ham af Efraim, for at de kunde gaa til deres Hjem; men deres Vrede optændtes saare imod Juda, og de vendte tilbage til deres Hjem med fnysende Vrede.
Ouinge Amaziah el supwala un mwet se el moli ah, ac sap elos in folokla nu yen selos. Na elos folokla ac arulana kasrkusrak sin mwet Judah.
11 Og Amazia viste sig stærk og førte sit Folk ud og drog til Saltdalen og slog af Sejrs Børn ti Tusinde.
Amaziah el sifacna oru elan pulaik, ac kolla mwet lal ah nu Infahlfal Sohl. Elos mweun we ac uniya singoul tausin mwet mweun lun Edom,
12 Tilmed fangede Judas Børn ti Tusinde levende og førte dem op paa Klippens Top, og de kastede dem ned fra Klippens Top, saa de alle sammen bleve knuste.
ac sruokya pac mwet singoul tausin saya. Elos pwanla mwet mweun inge nwe fin fulu se in siti Sela, ac siselosla nwe ten, ac elos misa ke eot ma oan ten.
13 Men de Folk af den Trop, som Amazia lod vende tilbage, at de ikke skulde drage i Krig med ham, de faldt ind i Judas Stæder fra Samaria og indtil Beth-Horon, og de sloge af dem tre Tusinde og gjorde et stort Bytte.
In pacl se inge, mwet mweun Israel ma Amaziah el tia lela in welul ah, elos mweuni siti lun Judah ma oan inmasrlon Samaria ac Beth Horon. Elos uniya mukul tolu tausin, ac eisla ma wap pukanten.
14 Thi det skete, der Amazia kom tilbage efter at have slaaet Edomiterne, at han førte Sejrs Børns Guder med sig og tog sig dem til Guder og tilbad for deres Ansigt og gjorde Røgelse for dem.
Ke Amaziah el kutangla mwet Edom ac foloko nu yen sel, el use ma sruloala lalos, oakiya ke acn se, alu nu kac, ac el akosak pac mwe keng nu kac.
15 Da optændtes Herrens Vrede imod Amazia, og han sendte en Profet til ham, og han sagde til ham: Hvorfor søger du det Folks Guder, som ikke kunde redde deres Folk af din Haand?
Ma inge aktoasrye LEUM GOD, ouinge El supwala mwet sie palu nu yorol Amaziah. Na mwet palu sac siyuk suwoswosang nu sel, “Efu ku kom alu nu sin god saya su tia ku in molela mwet lalos sifacna liki ku lom?”
16 Men det skete, der han talte til ham, da sagde han til ham: Mon vi have sat dig til Kongens Raadgiver? lad du af! hvorfor skulle de slaa dig ihjel? Da lod Profeten af og sagde: Jeg fornemmer, at Gud har besluttet at ødelægge dig, fordi du gjorde dette og ikke adlød mit Raad.
Ke mwet palu sac srakna kaskas Amaziah el kutongol ac fahk, “Kut orala ngac mu kom pa ac fahk nu sin tokosra ma el ac oru? Nimet sifilpa kas, nga unikomi!” Mwet palu sac tui, tusruktu el fahkla kas se inge, “Inge nga etu lah LEUM GOD El wotela tari mu El ac kunauskomla, mweyen kom oru ma inge ac tia lohng ma nga fahk uh.”
17 Og Amazia, Judas Konge, holdt Raad og sendte Bud til Joas, en Søn af Joakas, der var en Søn af Jehu, Israels Konge, og lod sige: Kom og lader os se hinandens Ansigt!
Tokosra Amaziah lun Judah ac mwet pwapa lal elos pwapani in lain mwet Israel. Na Amaziah el supwala kas nu sel Tokosra Jehoash lun Israel, su wen natul Jehoahaz ac nutin natul Jehu, ac el srike in purakulak in mweun lainul.
18 Men Joas, Israels Konge, sendte til Amazia, Judas Konge, og lod sige: Tornebusken, som er paa Libanon, sendte til Cedertræet, som er paa Libanon, og lod sige: Giv min Søn din Datter til Hustru; men vilde Dyr paa Marken, som vare paa Libanon, gik over og nedtraadte Tornebusken.
Jehoash el supwala top lal nu sel Amaziah ac fahk, “Sie pacl ah, sak kokul soko Fineol Lebanon el supwala kas se nu sin sak cedar soko ac fahk, ‘Ase acn nutum an in payuk sin wen nutik uh.’ Na kosro lemnak soko fahsryak lolongya sak kokul soko ah.
19 Du siger: Se, du har slaget Edomiterne, og dit Hjerte gør dig hovmodig, saa du vil æres; nu, bliv i dit Hus; hvi søger du Ulykke, at du skal falde, du og Juda med dig?
Inge, Amaziah, kom konkin mu kom kutangla mwet Edom, tuh nga fahk nu sum, wo kom in mutana yen sum. Efu kom ku purakak mwe tukulkul ma ac oru tuh kom ac mwet lom in musalla kac?”
20 Men Amazia adlød ikke; thi det var af Gud, for at give dem i Fjendehaand, fordi de havde søgt Edomiternes Guder.
Tusruktu Amaziah el tia lungse lohng. Ma inge oakwuk lun LEUM GOD nu sel Amaziah, tuh in kutangyukla el mweyen el alu nu sin ma sruloala lun mwet Edom.
21 Saa drog Joas, Israels Konge, op, og de saa hinandens Ansigt, han og Amazia, Judas Konge, ved Beth-Semes, som hører til Juda.
Ouinge Tokosra Jehoash lun Israel el som in mweuni Tokosra Amaziah lun Judah. Elos osun in Beth Shemesh in acn Judah.
22 Men Juda blev slagen for Israels Ansigt, og de flyede hver til sine Telte.
Un mwet mweun lun Judah kutangyukla, ac elos kaingla nu yen selos.
23 Og Joas, Israels Konge, fangede Amazia, Judas Konge, en Søn af Joas, der var en Søn af Joakas, ved Beth-Semes; og han førte ham til Jerusalem og nedrev Jerusalems Mur fra Efraims Port indtil Hjørneporten, et Stykke paa fire Hundrede Alen.
Jehoash el sruokilya Amaziah ac usalla nu Jerusalem. Na Jehoash el kunausya pot lun siti uh inmasrlon Mutunpot Ephraim nwe ke Mutunpot in Sruwasrik. Lusen acn se ma musalla inge oasr ke yact luofoko.
24 Og han tog alt Guldet og Sølvet og alle Redskaber, som fandtes i Guds Hus, hos Obed-Edom, og Skattene i Kongens Hus og Gidslerne, og han vendte tilbage til Samaria.
El usla gold ac silver nukewa ma oan in Tempul, oayapa kufwa lun Tempul su karinginyuk sin tulik natul Obed Edom, wi pac ma saok in lohm sin tokosra, ac el us ma inge nukewa ac folokla nu Samaria. El usla pac kutu mwet sruoh welul.
25 Og Amazia, Joas's Søn, Judas Konge, levede efter Joas's, Joakas's Søns, Israels Konges Død, femten Aar.
Yac singoul limekosr pa Tokosra Amaziah lun Judah el moul loes lukel Tokosra Jehoash lun Israel.
26 Men det øvrige af Amazias Handeler, de første og de sidste, se, ere de Ting ikke skrevne i Judas og Israels Kongers Bog?
Ma nukewa saya ma Amaziah el orala ke pacl el tokosra, ke mutawauk nwe ke safla, simla oasr in [Sramsram Matu Ke Tokosra Lun Judah Ac Israel].
27 Og fra den Tid, der Amazia veg af fra Herren, da indgik de et Forbund imod ham i Jerusalem, og han flyede til Lakis; da sendte de efter ham til Lakis og dræbte ham der.
Ke pacl se na ma Amaziah el oru ma koluk lain LEUM GOD ah me, oasr na pwapa koluk orek lainul in Jerusalem, pwanang el tuh kaingla nu in siti Lachish. Tusruktu mwet lokoalok lal ukwalla nwe we ac unilya.
28 Og de førte ham paa Heste og begrove ham hos hans Fædre i Judas Stad.
Utukla manol nu Jerusalem fin horse soko, ac pukpuki el inkulyuk lun mwet leum in Siti sel David.

< Anden Krønikebog 25 >