Anden Krønikebog 24
1 Joas var syv Aar gammel, der han blev Konge, og regerede fyrretyve Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Zibna fra Beersaba.
Yoax tǝhtkǝ qiⱪⱪan qeƣida yǝttǝ yaxta idi, u Yerusalemda ⱪiriⱪ yil sǝltǝnǝt ⱪildi. Uning anisining ismi Zibiyaⱨ bolup, Bǝǝr-Xebaliⱪ idi.
2 Og Joas gjorde det, som var ret for Herrens Øjne, i alle Præsten Jojadas Dage.
Yǝⱨoyada kaⱨin ⱨayat künliridǝ Yoax Pǝrwǝrdigarning nǝziridǝ durus bolƣanni ⱪilatti.
3 Og Jojada tog ham to Hustruer, og han avlede Sønner og Døtre.
Yǝⱨoyada uningƣa ikki hotun elip bǝrdi, u birⱪanqǝ oƣul-ⱪiz pǝrzǝnt kɵrdi.
4 Og det skete derefter, at det laa Joas paa Hjerte at forny Herrens Hus.
Xuningdin keyin Yoax Pǝrwǝrdigarning ɵyini ⱪayta yasitix niyitigǝ kǝldi,
5 Og han samlede Præsterne og Leviterne og sagde til dem: Drager ud til Judas Stæder og samler Penge ind af al Israel til at udbedre eders Guds Hus Aar for Aar, og I skulle skynde eder med Gerningen; men Leviterne skyndte sig ikke.
u kaⱨinlarni wǝ Lawiylarni yiƣip ularƣa: — Hudayinglarning ɵyini onglitip turux üqün Yǝⱨuda xǝⱨǝrlirigǝ berip, barliⱪ Israillardin yilliⱪ ianǝ toplanglar; bu ixni tezdin bejiringlar! — dedi. Lekin Lawiylar bu ixni bejirixkǝ anqǝ aldirap kǝtmidi.
6 Da kaldte Kongen ad Jojada, den Ypperstepræst, og sagde til ham: Hvorfor giver du ikke Agt paa Leviterne, at de fra Juda og Jerusalem bringe det Paalæg, som Mose, Herrens Tjener, og Israels Menighed har bestemt, ind til Vidnesbyrdets Paulun?
Buni uⱪⱪan padixaⱨ bax kaⱨin Yǝⱨoyadani qaⱪirtip uningƣa: — Ɵzliri nemixⱪa Lawiylarƣa Pǝrwǝrdigarning ⱪuli Musa Israil jamaitigǝ Hudaning guwaⱨliⱪi saⱪlaⱪliⱪ qedir üqün bǝlgiligǝn bajni Yǝⱨuda wǝ Yerusalemdin elip kelixkǝ buyrumidila? — dedi
7 Thi under den ugudelige Athalia havde hendes Sønner gjort Brud paa Guds Hus; ja endog alt det, som var helliget til Herrens Hus, havde de anvendt til Baalerne.
(qünki ǝslidǝ rǝzil hotun Ataliya wǝ uning oƣulliri Hudaning ɵyigǝ bɵsüp kirip, Pǝrwǝrdigarning ɵyidiki barliⱪ muⱪǝddǝs buyumlarni elip Baal butliriƣa atap tǝⱪdim ⱪiliwǝtkǝnidi).
8 Da befalede Kongen, og de gjorde en Kiste, og de satte den udenfor i Herrens Hus's Port.
Xuning bilǝn padixaⱨ buyruⱪ qüxürüp, bir sanduⱪ yasitip Pǝrwǝrdigar ɵyining dǝrwazisining sirtiƣa ⱪoyƣuzdi;
9 Og de lode udraabe i Juda og i Jerusalem, at de skulde bringe for Herren det Paalæg, som Mose, Guds Tjener, havde lagt paa Israel i Ørken.
andin: «Hudaning ⱪuli Musa qɵldǝ Israillarning üstigǝ bekitkǝn bajni yiƣip ǝkilip Pǝrwǝrdigarƣa tapxurunglar» degǝn bir uⱪturux Yǝⱨuda bilǝn Yerusalem tǝwǝsidǝ qiⱪirildi.
10 Da bleve alle Øverster og alt Folket glade, og de bragte det ind og lagde det i Kisten, indtil alt var kommet ind.
Barliⱪ ǝmǝldarlar wǝ barliⱪ hǝlⱪ huxal ⱨalda bajni ǝkilip sanduⱪ tolƣuqǝ uningƣa taxlidi.
11 Og det skete, naar man ved Leviterne bragte Kisten ind efter Kongens Befaling, og man da saa, at der var mange Penge i den, da kom Kongens Skriver og Ypperstepræstens Befalingsmand, og de tømte Kisten og bare den hen og satte den igen paa sit Sted; saa gjorde de Dag for Dag og samlede Penge i Mangfoldighed.
Lawiylar pul sanduⱪini padixaⱨ bu ixⱪa mǝs’ul ⱪilƣan kixining aldiƣa ǝkǝlgǝndǝ, ular baj pulining kɵp qüxkǝnlikini kɵrsǝ, andin padixaⱨning katipi bilǝn Bax kaⱨinning adimi kelip pul sanduⱪini ɵngtürüp ⱪuruⱪdiƣandin keyin, yǝnǝ ǝsli orniƣa apirip ⱪoyatti. Ⱨǝrküni xundaⱪ bolup turdi; naⱨayiti kɵp pul yiƣildi.
12 Og Kongen og Jojada gav dem til den, som havde at gøre med Gerningen i Herrens Hus's Tjeneste, og de lejede Stenhuggere og Tømmermænd til at fornye Herrens Hus, saa og Mestre til at arbejde i Jern og Kobber, til at udbedre Herrens Hus.
Padixaⱨ bilǝn Yǝⱨoyada pulni Pǝrwǝrdigar ɵyidiki ix bejirgüqilǝrgǝ tapxurdi; ular [buning bilǝn] Pǝrwǝrdigarning ɵyini ongxax wǝ ǝsligǝ kǝltürüx üqün taxqilar bilǝn yaƣaqqilarni, tɵmürqilǝr bilǝn miskǝrlǝrni yallidi.
13 Saa arbejdede Folkene, og Udbedringen af det, der arbejdedes paa, gik frem ved deres Haand; og de satte Guds Hus i Stand efter dets Maal og gjorde det stærkt.
Ixlǝmqilǝr tohtimay ixlidi, ongxax ixi ularning ⱪolida onguxluⱪ elip berildi; xundaⱪ ⱪilip ular Pǝrwǝrdigarning ɵyini ǝslidiki ɵlqǝm-laⱨiyǝsi boyiqǝ yasidi, xundaⱪla uni tolimu puhta ⱪilip yasap qiⱪti.
14 Og der de havde fuldendt det, bragte de de øvrige Penge frem for Kongens og Jojadas Ansigt, og for disse gjorde man Redskaber til Herrens Hus, Redskaber til Tjenesten og til at ofre, Røgelseskaaler og Guldkar og Sølvkar; og de ofrede stedse Brændofre i Herrens Hus alle Jojadas Dage.
Ular ixni püttürgǝndin keyin exip ⱪalƣan pulni padixaⱨ bilǝn Yǝⱨoyadaning aldiƣa ǝkilip tapxurdi. Ular buning bilǝn Pǝrwǝrdigarning ɵyi üqün ⱨǝrhil ǝswab-buyumlarni, jümlidin ibadǝt hizmitidiki ⱨǝrhil buyumlar, kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪlarƣa munasiwǝtlik ⱪaqa-ⱪuqa, ⱪazan-tǝhsilǝr wǝ ⱨǝrhil altun-kümüx baxⱪa buyumlarni yasatti. Yǝⱨoyadaning barliⱪ künliridǝ, ular Pǝrwǝrdigarning ɵyidǝ kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪni daim sunup turdi.
15 Og Jojada blev gammel og mæt af Dage og døde; han var hundrede og tredive Aar gammel, der han døde.
Yǝⱨoyada ⱪerip, yaxaydiƣan yexi toxup ɵldi; u ɵlgǝn qaƣda bir yüz ottuz yaxta idi.
16 Og de begrove ham i Davids Stad iblandt Kongerne, fordi han havde gjort godt i Israel og imod Gud og hans Hus.
Ular uni «Dawut xǝⱨiri»dǝ padixaⱨlar ⱪatarida dǝpnǝ ⱪildi, qünki u Israilƣa ⱨǝm Hudaƣa wǝ uning ɵyigǝ nisbǝtǝn naⱨayiti qong tɵⱨpǝ kɵrsǝtkǝnidi.
17 Men efter Jojadas Død kom de Øverste af Juda og nedbøjede sig for Kongen; da føjede Kongen dem.
Yǝⱨoyada ɵlgǝndin keyin Yǝⱨudadiki yolbaxqilar padixaⱨning aldiƣa kelip uningƣa bax urdi; padixaⱨ ular kɵrsǝtkǝn mǝsliⱨǝtni maⱪul kɵrdi.
18 Saa forlode de Herrens, deres Fædres Guds, Hus og tjente Astartebillederne og Afguderne; og der kom en Vrede over Juda og Jerusalem for denne deres Syndeskyld.
Ular ata-bowilirining Hudasi Pǝrwǝrdigarning ɵyidin waz keqip, Axǝraⱨ wǝ butlarning ⱪulluⱪiƣa kirixti. Ularning bu gunaⱨi sǝwǝblik Hudaning ƣǝzipi Yǝⱨuda bilǝn Yerusalemdikilǝrning bexiƣa kǝldi.
19 Og han sendte Profeter til dem at omvende dem til Herren; og disse vidnede for dem, men de vilde ikke høre dem.
Xundaⱪ bolsimu, Pǝrwǝrdigar ularni Ɵzigǝ yandurux üqün yǝnila ularning arisiƣa pǝyƣǝmbǝrlǝrni ǝwǝtti; bu pǝyƣǝmbǝrlǝr gǝrqǝ ularni agaⱨlandurƣan bolsimu, lekin ular yǝnila ⱪulaⱪ salmidi.
20 Og Guds Aand iførte sig Sakaria, Præsten Jojadas Søn, og han stod oven over Folket og sagde til dem: Saa sagde Gud: Hvorfor overtræde I Herrens Bud? derfor skulle I ikke være lykkelige, thi I have forladt Herren, og han har forladt eder.
U qaƣda Hudaning Roⱨi bax kaⱨin Yǝⱨoyadaning oƣli Zǝkǝriyaƣa qüxti, u hǝlⱪning aldida ɵrǝ turup ularƣa: — Huda mundaⱪ dǝydu: «Silǝr nemixⱪa Pǝrwǝrdigarning ǝmirlirigǝ hilapliⱪ ⱪilisilǝr? Silǝr ⱨeq rawajliⱪ kɵrmǝysilǝr, qünki silǝr Pǝrwǝrdigardin waz kǝqtinglar wǝ Umu silǝrdin waz kǝqti», — dedi.
21 Men de sammensvore sig imod ham og stenede ham med Stene, efter Kongens Bud, i Forgaarden til Herrens Hus.
Halayiⱪ [Zǝkǝriyani] ɵltürüxkǝ ⱪǝstlidi; ahir ular uni padixaⱨning ǝmri boyiqǝ Pǝrwǝrdigar ɵyining ⱨoylisida qalma-kesǝk ⱪilip ɵltürüwǝtti.
22 Og Kong Joas kom ikke den Miskundhed i Hu, som Jojada, hans Fader, havde gjort imod ham, men slog hans Søn ihjel; og der denne døde, sagde han: Herren skal se og hjemsøge det.
Padixaⱨ Yoax Zǝkǝriyaning atisi Yǝⱨoyadaning ɵzigǝ kɵrsǝtkǝn xǝpⱪitini yad ǝtmǝk tügül, ǝksiqǝ uning oƣlini ɵltürüwǝtti. Zǝkǝriya jan üzüx aldida: — Pǝrwǝrdigar bu ixni nǝzirigǝ elip, uning ⱨesabini alsun! — dedi.
23 Og det skete, der Aaret var omme, drog Syrernes Hær op imod ham, og de kom til Juda og Jerusalem og udryddede af Folket alle Folkets Øverster, og de sendte alt deres Rov til Kongen af Damaskus.
Xu yilning ahirida Suriyǝning ⱪoxuni Yoaxⱪa ⱨujum ⱪilip kǝldi; ular Yǝⱨudaƣa wǝ Yerusalemƣa tajawuz ⱪilip kirip, hǝlⱪ iqidiki yolbaxqilarni ɵltürüp, ulardin alƣan pütün urux ƣǝniymǝtlirini Dǝmǝxⱪ padixaⱨining aldiƣa elip bardi.
24 Skønt Syrernes Hær kom med faa Mænd, gav Herren dog en saare stor Hær i deres Haand, fordi den havde forladt Herren, sine Fædres Gud; og de udførte Straffedommene over Joas.
Dǝrwǝⱪǝ Suriyǝ ⱪoxunidin pǝⱪǝt az bir ⱪisim ǝskǝrlǝr kǝlgǝn bolsimu, lekin Yǝⱨudalar ata-bowilirining Hudasi Pǝrwǝrdigardin waz kǝqkǝnliki üqün Pǝrwǝrdigar qong bir ⱪoxunni ularning ⱪoliƣa tapxurdi; ular Yoaxⱪa jaza ijra ⱪildi.
25 Og der de vare dragne fra ham, hvem de forlode i en svar Sygdom, indgik hans Tjenere et Forbund imod ham for Præsten Jojadas Sønners Blods Skyld, og de sloge ham ihjel paa hans Seng, og han døde; og de begrove ham i Davids Stad; men de begrove ham ikke i Kongernes Grave.
Suriylǝr Yoaxni taxlap kǝtkǝn qaƣda (qünki u ⱪattiⱪ aƣrip ⱪalƣanidi) uning ɵz hizmǝtkarliri bax kaⱨin Yǝⱨoyadaning oƣlining ⱪeni üqün intiⱪam elix kerǝk dǝp uni ⱪǝstlidi; ular uni kariwitidila ɵltürüwǝtti. U xu yol bilǝn ɵldi; kixilǝr uni Dawut xǝⱨiridǝ dǝpnǝ ⱪilƣini bilǝn, biraⱪ padixaⱨlarning ⱪǝbristanliⱪiƣa dǝpnǝ ⱪilmidi.
26 Og de, som indgik Forbund imod ham, vare: Sabad, Simeaths den ammonitiske Kvindes Søn, og Josabad, Simriths den moabitiske Kvindes Søn.
Uni ⱪǝstligǝnlǝr munular: — Ammoniy ayal Ximiyatning oƣli Zabad bilǝn Moabiy ayal Simritning oƣli Yǝⱨozabad idi.
27 Og hvad angaar hans Sønner og den svare Byrde, som var lagt paa ham, og Grundforbedringen af Guds Hus, se, om alt dette er skrevet i Kongernes Bogs Historie. Og hans Søn Amazia blev Konge i hans Sted.
Yoaxning oƣulliri, uningƣa ⱪaritilƣan ⱪattiⱪ wǝ nurƣun agaⱨ bexarǝtlǝr, xundaⱪla uning Hudaning ɵyini yengibaxtin selixⱪa dair ixliri «padixaⱨlarning tǝzkiriliri» degǝn kitabning izaⱨliriƣa pütülgǝndur. Yoaxning oƣli Amaziya uning orniƣa padixaⱨ boldi.
