Anden Krønikebog 24

1 Joas var syv Aar gammel, der han blev Konge, og regerede fyrretyve Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Zibna fra Beersaba.

Youa: sie da lalelegele, ea ode fesu gidigili, Yuda hina bagade hamoi. E da Yelusaleme moilai bai bagade ganodini esala, ode 40 agoanega Yuda fi ouligilalu. Ea ame da Biasiba moilai uda galu, ea dio amo Sibia.

2 Og Joas gjorde det, som var ret for Herrens Øjne, i alle Præsten Jojadas Dage.

Yihoida ea esalusu huluane amo ganodini, Youa: sie da Hina Gode hahawane ba: ma: ne hou hamonanusu. Bai gobele salasu dunu Yihoida da hou noga: idafa ema olelei.

3 Og Jojada tog ham to Hustruer, og han avlede Sønner og Døtre.

Yihoiada da hina bagade Youa: sie idua aduna ilegei. Elama dunu manolali amola uda manolali da lalelegei.

4 Og det skete derefter, at det laa Joas paa Hjerte at forny Herrens Hus.

Amogalu fa: no, Youa: sie da Debolo Diasu dodoa: musa: dawa: i.

5 Og han samlede Præsterne og Leviterne og sagde til dem: Drager ud til Judas Stæder og samler Penge ind af al Israel til at udbedre eders Guds Hus Aar for Aar, og I skulle skynde eder med Gerningen; men Leviterne skyndte sig ikke.

Youa: sie da gobele salasu dunu amola Lifai fi dunu ili ema misa: ne sia: ne, ilia da Yuda moilai huluane amoga asili, muni amo Debolo Diasu dodoa: musa: lama: ne sia: i. E da ilima hedolo masa: ne sia: i. Be ilia hedolo hame asi.

6 Da kaldte Kongen ad Jojada, den Ypperstepræst, og sagde til ham: Hvorfor giver du ikke Agt paa Leviterne, at de fra Juda og Jerusalem bringe det Paalæg, som Mose, Herrens Tjener, og Israels Menighed har bestemt, ind til Vidnesbyrdets Paulun?

Amaiba: le, Youa: sie da ilia ouligisu dunu Yihoida ema misa: ne sia: ne, amola ema amane adole ba: i, “Na da Lifai dunuma, ilia da su lasu (da: gisi) amo Hina Gode ea hawa: hamosu dunu Mousese da Hina Gode Ea Abula Diasu ouligima: ne ilegei, amo Yuda amola Yelusaleme fima lama: ne masa: ne sia: i. Ilia hame lala asiba: le, di da abuliba: le amo hou hame ouligibala: ?”

7 Thi under den ugudelige Athalia havde hendes Sønner gjort Brud paa Guds Hus; ja endog alt det, som var helliget til Herrens Hus, havde de anvendt til Baalerne.

(Wadela: idafa uda A: dalaia ea fa: no bobogesu dunu da Debolo Diasu wadela: lesi. Ilia da hadigi liligi mogili amo ogogosu ‘gode’ Ba: ilema nodone sia: ne gadomusa: lai.)

8 Da befalede Kongen, og de gjorde en Kiste, og de satte den udenfor i Herrens Hus's Port.

Amalalu, Yihoida da hamoma: ne sia: beba: le, Lifai fi dunu da gagili hamone, Debolo Diasu logo holeiga ligisi.

9 Og de lode udraabe i Juda og i Jerusalem, at de skulde bringe for Herren det Paalæg, som Mose, Guds Tjener, havde lagt paa Israel i Ørken.

Ilia Yelusaleme amola Yuda fi dunu huluanema, ilia da muni amo da Gode Ea hawa: hamosu dunu Mousese da bisili hafoga: i sogega lidili amola lama: ne ilegei, amo defele Hina Godema iamisa: ne sia: si.

10 Da bleve alle Øverster og alt Folket glade, og de bragte det ind og lagde det i Kisten, indtil alt var kommet ind.

Dunu amola ilia ouligisu dunu da amo hou hahawane ba: i. Ilia da ilia su (‘da: gisi’) muni gaguli misini, gagili nabalesi.

11 Og det skete, naar man ved Leviterne bragte Kisten ind efter Kongens Befaling, og man da saa, at der var mange Penge i den, da kom Kongens Skriver og Ypperstepræstens Befalingsmand, og de tømte Kisten og bare den hen og satte den igen paa sit Sted; saa gjorde de Dag for Dag og samlede Penge i Mangfoldighed.

Eso huluane, Lifai dunu da amo gagili ouligisu dunuma gaguli asi. Ilia da amo gagili ganodini muni bagade ba: loba, hina bagade ea sia: dedesu dunu amola Gobele Salasu Hina dunu ea ilegei dunu, ela da misini, muni lidilalu, gagili ea sogebiga bu ligisisu. Amaiba: le, ilia da muni bagade gagadoi.

12 Og Kongen og Jojada gav dem til den, som havde at gøre med Gerningen i Herrens Hus's Tjeneste, og de lejede Stenhuggere og Tømmermænd til at fornye Herrens Hus, saa og Mestre til at arbejde i Jern og Kobber, til at udbedre Herrens Hus.

Amalalu, hina bagade amola Yihoiada da amo muni Debolo Diasu hawa: hamosu ouligisu dunu ilima iasu. Amo dunu ilia da diasu gagusu dunu, gele goudasu dunu amola gele dadamusu dunu, ilima iasu. Amola ilia da ifa gaga: i, amola gele gadelale sa: i, amo bu hahamoma: ne, amola eno hawa: hamoma: ne, amo dabe iasu.

13 Saa arbejdede Folkene, og Udbedringen af det, der arbejdedes paa, gik frem ved deres Haand; og de satte Guds Hus i Stand efter dets Maal og gjorde det stærkt.

Ilia huluane gasa fili, hawa: hamone, Debolo Diasu da bu hahamoi dagoi ba: i. Debolo Diasu da ea musa: gasa bagade gagui hou bu ba: i.

14 Og der de havde fuldendt det, bragte de de øvrige Penge frem for Kongens og Jojadas Ansigt, og for disse gjorde man Redskaber til Herrens Hus, Redskaber til Tjenesten og til at ofre, Røgelseskaaler og Guldkar og Sølvkar; og de ofrede stedse Brændofre i Herrens Hus alle Jojadas Dage.

Debolo Diasu dodoa: su da hamoi dagoloba, muni dialu ilia da hina bagade amola Yihoiada elama i. Amo muniga ela da silifa ofodo, dalabede, gamali gesosu liligi, amola eno silifa o gouli liligi huluane, amo hahamomusa: ilegei. Yihoiada da esaloba, ilia da Debolo Diasuga gobele salasu hou gebewane hamonanu.

15 Og Jojada blev gammel og mæt af Dage og døde; han var hundrede og tredive Aar gammel, der han døde.

E da da: idafa hamone, ode 130 agoane gidigiloba, e da bogoi.

16 Og de begrove ham i Davids Stad iblandt Kongerne, fordi han havde gjort godt i Israel og imod Gud og hans Hus.

E da Isala: ili dunu fi amola Debolo Diasu hou noga: le fidi amola Gode Ea hawa: hamosu noga: le hamoi. Amo dawa: le, ilia da ea da: i hodo amo hina bagade gele gelabo Da: ibidi Moilai bai bagadega, amo ganodini sali.

17 Men efter Jojadas Død kom de Øverste af Juda og nedbøjede sig for Kongen; da føjede Kongen dem.

Be Yihoiada da bogoloba, amogalu Yuda ouligisu dunu da Youa: sie ilia fada: i sia: fa: no bobogemusa: fuligala: i.

18 Saa forlode de Herrens, deres Fædres Guds, Hus og tjente Astartebillederne og Afguderne; og der kom en Vrede over Juda og Jerusalem for denne deres Syndeskyld.

Amaiba: le, Yuda dunu da Debolo Diasu ganodini, ilia aowalalia Hina Godema nodone sia: ne gadosu hou fisiagale, ogogosu loboga hamoi ‘gode’ amola wadela: i uda ‘gode’ Asila agoai loboga hamoi liligi ilima muni nodone sia: ne gadosu hou hamosu. Ilia da amo wadela: i hou hamobeba: le, Hina Gode Ea ougi hou da Yuda amola Yelusaleme fi ilima doaga: i.

19 Og han sendte Profeter til dem at omvende dem til Herren; og disse vidnede for dem, men de vilde ikke høre dem.

Hina Gode da ilima balofede dunu, ili Ema sinidigima: ne sisasu ima: ne asunasi. Be ilia da amo sisasu hame nabi.

20 Og Guds Aand iførte sig Sakaria, Præsten Jojadas Søn, og han stod oven over Folket og sagde til dem: Saa sagde Gud: Hvorfor overtræde I Herrens Bud? derfor skulle I ikke være lykkelige, thi I have forladt Herren, og han har forladt eder.

Amalalu, Hina Gode Ea A: silibu Hadigidafa da Segalaia (gobele salasu dunu Yihoiada egefe) amoga aligila sa: i. E da dunu huluane ilia midadi lelu, amane sia: i, “Hina Gode da amane sia: sa, ‘Dilia abuliba: le Hina Gode Ea hamoma: ne sia: i hame naba? Dilia da didili hame hamomu. Dilia da Hina Gode fisiagaiba: le, E amola da dili fisiagai dagoi.’”

21 Men de sammensvore sig imod ham og stenede ham med Stene, efter Kongens Bud, i Forgaarden til Herrens Hus.

Hina bagade Youa: sie da eno dunu gilisili, Segalaia fane legemusa: ilegei. Hina bagade da sia: beba: le, Yuda fi dunu da Hina Gode Ea Debolo Diasu gagoi ganodini, Segalaia igiga gala: le, medole legei dagoi.

22 Og Kong Joas kom ikke den Miskundhed i Hu, som Jojada, hans Fader, havde gjort imod ham, men slog hans Søn ihjel; og der denne døde, sagde han: Herren skal se og hjemsøge det.

Youa: sie da Segalaia eda Yihoiada ema mae fisili noga: le hawa: hamoi amo gogolei. Amola ea sia: beba: le, ilia Segalaia medole legei. Segalaia da bogolaloba, e amane wele sia: i, “Hina Gode da dia hamobe ba: ma: mu amola dima se iasu imunu da defea!”

23 Og det skete, der Aaret var omme, drog Syrernes Hær op imod ham, og de kom til Juda og Jerusalem og udryddede af Folket alle Folkets Øverster, og de sendte alt deres Rov til Kongen af Damaskus.

Amo ode dogoa, Silia dadi gagui wa: i da Yuda amola Yelusaleme fi doagala: i. Ilia da ouligisu dunu huluane medole legei amola liligi bagohamedafa susuguli, Dama: sagase moilai bai bagadega gaguli asi.

24 Skønt Syrernes Hær kom med faa Mænd, gav Herren dog en saare stor Hær i deres Haand, fordi den havde forladt Herren, sine Fædres Gud; og de udførte Straffedommene over Joas.

Silia dadi gagui wa: i da fonobahadi fawane, be Hina Gode da ili fidibiba: le, ilia da Yuda fi dadi gagui wa: i bagadedafa amo hasali dagoi. Bai Yuda fi dunu da ilia aowalalia Hina Gode fisiagai dagoi. Hina bagade Youa: sie da agoane se iasu lai.

25 Og der de vare dragne fra ham, hvem de forlode i en svar Sygdom, indgik hans Tjenere et Forbund imod ham for Præsten Jojadas Sønners Blods Skyld, og de sloge ham ihjel paa hans Seng, og han døde; og de begrove ham i Davids Stad; men de begrove ham ikke i Kongernes Grave.

E da bagade fafa: ginisi ba: i. Amola ha lai dunu da ilia sogega bu ahoanoba, eagene ouligisu dunu aduna da ilegele, ea debea da: iya esala, e medole legei. Ela da gobele salasu dunu Yihoiada ea mano fasu dabe ima: ne e fane legei. Ilia da ea da: i hodo amo Da: ibidi Moilai bai bagadega ulidogone sali. Be hina bagade ilia bogoi gele gelabo ganodini hame sali.

26 Og de, som indgik Forbund imod ham, vare: Sabad, Simeaths den ammonitiske Kvindes Søn, og Josabad, Simriths den moabitiske Kvindes Søn.

(Dunu amo da ilegele e medole legei, elea dio da Sa: iba: de amola Yihosaba: de. Sa: iba: de da A: mone fi uda ea dio amo Simia: de amo egefe galu, amola Yihosaba: de da Moua: be fi uda ea dio amo Similidi amo egefe galu.)

27 Og hvad angaar hans Sønner og den svare Byrde, som var lagt paa ham, og Grundforbedringen af Guds Hus, se, om alt dette er skrevet i Kongernes Bogs Historie. Og hans Søn Amazia blev Konge i hans Sted.

Youa: sie egefelalia hou, amola balofede dunu ema gagabosu ba: la: lusu, amola ea Debolo Diasu dodoa: su hou, amo huluane da “Hina bagade buga Dedei ea Bai Olelesu Meloa” amo ganodini dedene legei. Youa: sie egefe A: masaia da e bagia Yuda hina bagade hamoi.