Anden Krønikebog 23
1 Men i det syvende Aar tog Jojada Mod til sig og tog de Øverste over hundrede, nemlig Asaria, Jerohams Søn, og Ismael, Johanans Søn, og Asaria og Maefeja, Adajas Søn, Obeds Søn, og Elisafat, Sikris Søn, i Pagt med sig.
Yǝttinqi yili, Yǝⱨoyada jasarǝtkǝ kelip, Yǝroⱨamning oƣli Azariya, Yǝⱨoⱨananning oƣli Ismail, Obǝdning oƣli Azariya, Adayaning oƣli Maaseyaⱨ wǝ Zikrining oƣli Əlixafat ⱪatarliⱪ birⱪanqǝ yüzbexini qaⱪirip ular bilǝn ǝⱨdǝ tüzdi.
2 Og de droge omkring i Juda og samlede Leviterne af alle Judas Stæder og Øversterne for Fædrenehusene iblandt Israel, og de kom til Jerusalem.
Ular Yǝⱨuda zeminini arilap, Yǝⱨudadiki ⱨǝrⱪaysi xǝⱨǝrlǝrdin Lawiylarni wǝ Israildiki qong yolbaxqilarni yiƣdi; ular Yerusalemƣa kelixti.
3 Og hele Forsamlingen gjorde en Pagt med Kongen i Guds Hus, og han sagde til dem: Se, Kongens Søn skal være Konge, saaledes som Herren sagde om Davids Sønner.
Pütkül jamaǝt Hudaning ɵyidǝ padixaⱨ bilǝn ǝⱨdilǝxti. Yǝⱨoyada ularƣa: — Padixaⱨning oƣli Pǝrwǝrdigarning Dawutning ǝwladliri toƣruluⱪ wǝdǝ ⱪilƣinidǝk qoⱪum sǝltǝnǝt ⱪilidu.
4 Dette er det, som I skulle gøre: Den tredje Part af eder, de, som træde til om Sabbaten af Præsterne og af Leviterne skulle være Portnere ved Dørtærsklerne.
Mana silǝr ⱪilixinglar kerǝk bolƣan ix xuki: — Xabat künidǝ pasibanliⱪ nɵwiti kǝlgǝn kaⱨinlar bilǝn Lawiylarning üqtin biri ⱨǝrⱪaysi dǝrwazilarni muⱨapizǝt ⱪilsun;
5 Og den tredje Part skal være i Kongens Hus, og den tredje Part ved Grundporten; men alt Folket skal være i Herrens Hus's Forgaarde.
üqtin biri padixaⱨ ordisini, üqtin biri «Ul dǝrwazisi»ni muⱨapizǝt ⱪilsun; baxⱪilarning ⱨǝmmisi Pǝrwǝrdigar ɵyining ⱨoylilirida bolsun.
6 Men ingen skal komme ind i Herrens Hus uden Præsterne og Leviterne, som der tjene, de skulle gaa ind, thi de ere hellige; men alt Folket skal tage Vare paa, hvad Herren vil have varetaget.
Lekin kaⱨinlar ⱨǝm wǝzipǝ ɵtǝydiƣan Lawiylardin bɵlǝk ⱨeqkimni Pǝrwǝrdigarning ɵyigǝ kirgüzmisun (kaⱨin-lawiylar pak-muⱪǝddǝs dǝp ⱨesablanƣaqⱪa kirixigǝ bolidu). Baxⱪa hǝlⱪning ⱨǝrbiri Pǝrwǝrdigar ɵzigǝ bekitkǝn jaylarni kɵzǝt ⱪilsun.
7 Og Leviterne skulle omgive Kongen trindt omkring, hver med sine Vaaben i sin Haand, og hvo som kommer til Huset, skal dræbes, men værer I hos Kongen, naar han gaar ind, og riaar han gaar ud.
Lawiylarning ⱨǝrbiri ⱪoliƣa ⱪorallirini elip padixaⱨni orap tursun; ɵz mǝyliqǝ muⱪǝddǝs ɵygǝ kirixkǝ urunƣan ⱨǝrkim ɵltürülsun; silǝr padixaⱨ kirip-qiⱪip yürginidǝ uning yenidin ayrilmanglar, — dedi.
8 Og Leviterne og hele Juda gjorde efter alt det, som Jojada, Præsten, havde befalet, og de toge hver sine Mænd, som traadte til paa Sabbaten, tillige med dem, som traadte af paa Sabbaten; thi Jojada, Præsten, lod ikke Skifterne gaa bort.
Lawiylar bilǝn Yǝⱨudalarning ⱨǝmmisi kaⱨin Yǝⱨoyadaning barliⱪ tapiliƣanlirini bǝja kǝltürüxti. Lawiylarning ⱨǝrbiri xabat küni nɵwǝtqilikkǝ kirgǝn wǝ nɵwǝtqiliktin qüxkǝnlǝrni ɵz yenida ⱪaldurup ⱪaldi; qünki kaⱨin Yǝⱨoyada ⱨeqkimni nɵwǝtqiliktin qüxüxkǝ ⱪoymidi.
9 Og Jojada, Præsten, gav de Øverste over hundrede Spyd og smaa Skjolde og andre Skjolde, som havde hørt Kong David til, og som vare i Guds Hus.
Andin Yǝⱨoyada kaⱨin Dawut padixaⱨning Pǝrwǝrdigarning ɵyidǝ saⱪlaⱪliⱪ nǝyzǝ wǝ ⱪalⱪan-siparlirini yüzbexilarƣa tarⱪitip bǝrdi.
10 Og han opstillede alt Folket, saa hver havde sit Vaaben i sin Haand, fra den højre Side af Huset indtil den venstre Side af Huset, hen imod Alteret og hen imod Huset, hos Kongen, trindt omkring.
U yǝnǝ kɵpqilikni, ⱨǝrbiri ⱪoliƣa ɵz nǝyzisini tutⱪan ⱨalda, ibadǝthanining ong tǝripidin tartip sol tǝripigiqǝ, ⱪurbangaⱨ bilǝn ibadǝthanini boylap padixaⱨning ǝtrapida turƣuzdi.
11 Siden førte de Kongesønnen ud og satte Kronen paa ham og overgave ham Vidnesbyrdet og gjorde ham til Konge; og Jojada og hans Sønner salvede ham, og de sagde: Kongen leve!
Andin ular xaⱨzadini elip qiⱪip, uning bexiƣa tajni kiygüzüp, uningƣa guwaⱨnamilǝrni berip, uni padixaⱨ ⱪildi; Yǝⱨoyada wǝ uning oƣulliri [huxbuy may bilǝn] uni mǝsiⱨ ⱪildi wǝ «Padixaⱨ yaxisun!» dǝp towlaxti.
12 Der Athalia hørte Røsten af Folket, som løb til og lovede Kongen, da kom hun til Folket i Herrens Hus.
Ataliya hǝlⱪlǝrning qepixip yürgǝnlikini wǝ padixaⱨni tǝriplǝwatⱪanliⱪini anglap, Pǝrwǝrdigarning ɵyigǝ kirip, kɵpqilikning arisiƣa kǝldi.
13 Og hun saa, og se, Kongen stod paa sin Forhøjning ved Indgangen, og de Øverste og Basunerne vare om Kongen, og alt Folket i Landet var glad og blæste i Basuner, og Sangerne vare til Stede med Sanginstrumenter, og de, som kundgjorde, at man skulde synge Lovsang; da sønderrev Athalia sine Klæder og sagde: Oprør! Oprør!
U ⱪarisa, mana padixaⱨ ɵyning dǝrwazisida, tüwrükning yenida turatti; padixaⱨning yenida ǝmǝldarlar bilǝn kanayqilar tizilƣanidi, barliⱪ yurtning hǝlⱪi xadlinip kanay qelixatti, nǝƣmiqilǝr ⱨǝrhil sazlarni qelip, jamaǝtni baxlap mǝdⱨiyǝ oⱪutuwatatti. Buni kɵrgǝn Ataliya kiyimlirini yirtip: — Asiyliⱪ, asiyliⱪ! — dǝp warⱪirdi.
14 Men Jojada, Præsten, lod de Øverste over hundrede, som vare beskikkede over Hæren, gaa ud og sagde til dem: Fører hende ud uden for Rækkerne, og hvo som følger hende, skal dræbes med Sværd; thi Præsten havde sagt: I skulle ikke dræbe hende i Herrens Hus.
Əmma Yǝⱨoyada kaⱨin ⱪoxunƣa mǝs’ul bolƣan yüzbexilarni qaⱪirtip ularƣa: — Uni sǝpliringlar otturisidin sirtⱪa qiⱪiriwetinglar; kimdǝkim uningƣa ǝgǝxsǝ ⱪiliqlansun, dǝp buyrudi. Qünki kaⱨin: — Uni Pǝrwǝrdigarning ɵyi iqidǝ ɵltürmǝnglar, dǝp eytⱪanidi.
15 Og de gjorde Plads for hende til begge Sider, og hun kom til Indgangen til Hesteporten ved Kongens Hus, og de dræbte hende der.
Xuning bilǝn ular uningƣa yol boxitip bǝrdi; u ordining «At dǝrwazisi» bilǝn padixaⱨning ordisiƣa kirgǝndǝ [lǝxkǝrlǝr] uni xu yǝrdǝ ɵltürdi.
16 Og Jojada gjorde en Pagt imellem sig og imellem alt Folket og imellem Kongen, at de skulde være Herrens Folk.
Yǝⱨoyada, pütkül jamaǝt wǝ padixaⱨ birliktǝ: «Pǝrwǝrdigarning hǝlⱪi bolayli» degǝn bir ǝⱨdini tüzüxti.
17 Siden gik alt Folket ind i Baals Hus og nedbrøde det og sønderbrøde hans Altre og hans Billeder, og de ihjelsloge Matthan, Baals Præst, for Altrene.
Andin barliⱪ hǝlⱪ Baalning buthanisiƣa berip uni buzup taxlidi; uning ⱪurbangaⱨliri bilǝn mǝbudlirini qeⱪip parǝ-parǝ ⱪilip, Baalning kaⱨini Mattanni ⱪurbangaⱨlarning aldida ɵltürdi.
18 Og Jojada beskikkede Tilsyn i Herrens Hus ved Præsterne, Leviterne, hvilke David havde fordelt til Herrens Hus, for at ofre Herren Brændofre, som skrevet er i Moses Lov, med Glæde og med Sang efter Davids Indretning.
Andin keyin Yǝⱨoyada kaⱨin Pǝrwǝrdigarning ɵyidiki barliⱪ mǝs’uliyǝtlǝrni Lawiy ⱪǝbilisining kaⱨinlirining ⱪoliƣa tapxurdi. Kaⱨinlarni bolsa, ǝslidǝ Pǝrwǝrdigarning ɵy ixliriƣa nɵwǝt bilǝn ⱪaraxⱪa, Pǝrwǝrdigarƣa atap kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪ sunuxⱪa Dawut tǝyinligǝnidi. Ular ⱪurbanliⱪlarni Dawutning kɵrsǝtmiliri boyiqǝ, huxal-huramliⱪ iqidǝ nǝƣmǝ-nawa oⱪuƣan ⱨalda Musaƣa tapxurulƣan Tǝwrat-ⱪanunida pütülginidǝk sunuxⱪa mǝs’ul idi.
19 Han beskikkede og Portnere ved Herrens Hus's Porte, at ingen, som var uren ved nogen Ting, maatte komme derind.
[Yǝⱨoyada] yǝnǝ Pǝrwǝrdigar ɵyining ⱨǝrⱪaysi dǝrwaziliriƣa dǝrwaziwǝnlǝrni tǝyinlidiki, ⱨǝrⱪandaⱪ ixlardin napak ⱪilinƣan adǝmlǝr kirgüzülmǝytti.
20 Og han tog de Øverste over hundrede og de mægtige og dem, som herskede iblandt Folket, og alt Folket fra Landet, og han førte Kongen ned fra Herrens Hus, og de kom midt igennem den høje Port til Kongens Hus; og de satte Kongen paa den kongelige Trone.
U yǝnǝ yüzbexiliri, aⱪsɵngǝklǝr, hǝlⱪ iqidiki yolbaxqilar wǝ yurtning ⱨǝmmǝ hǝlⱪini baxlap kelip, padixaⱨni Pǝrwǝrdigar ɵyidin elip qüxüp, «Yuⱪiriⱪi dǝrwaza» arⱪiliⱪ ordiƣa ǝkirip, padixaⱨliⱪ tǝhtigǝ olturƣuzdi.
21 Og alt Folket fra Landet var glad, og Staden var rolig, efter at de havde dræbt Athalia med Sværdet.
Yurtning barliⱪ hǝlⱪi xadlinatti; ular Ataliyani ⱪiliqlap ɵltürgǝndin keyin, xǝⱨǝr tinq bolup ⱪaldi.
