Anden Krønikebog 21
1 Og Josafat laa med sine Fædre og blev begraven hos sine Fædre i Davids Stad, og hans Søn Joram blev Konge i hans Sted.
Yǝⱨoxafat ata-bowiliri arisida uhlidi wǝ «Dawut xǝⱨiri»dǝ dǝpnǝ ⱪilindi; oƣli Yǝⱨoram uning orniƣa padixaⱨ boldi.
2 Og han havde Brødre, Sønner af Josafat: Asaria og Jehiel og Sakaria og Asaria og Mikael og Sefatja; alle disse vare Josafats, Israels Konges, Sønner.
[Yǝⱨoramning] birnǝqqǝ inisi, yǝni Yǝⱨoxafatning Azariya, Yǝⱨiyǝl, Zǝkǝriya, Azariyaⱨu, Mikail wǝ Xǝfatiya degǝn oƣulliri bar idi; ularning ⱨǝmmisi Israil padixaⱨi Yǝⱨoxafatning oƣulliri idi.
3 Og deres Fader gav dem mange Gaver af Sølv og af Guld og kostbare Sager, tillige med faste Stæder i Juda; men Riget gav han Joram, thi han var den førstefødte.
Ularning atisi ularƣa nurƣun altun, kümüx wǝ ⱪimmǝtlik buyumlarni, xundaⱪla Yǝⱨuda zeminidiki birⱪanqǝ ⱪorƣanliⱪ xǝⱨǝrni sowƣa ⱪildi; pǝⱪǝt padixaⱨliⱪni bolsa, Yǝⱨoram qong oƣli bolƣaqⱪa, uningƣa bǝrdi.
4 Og der Joram havde overtaget sin Faders Rige og havde befæstet sig, slog han alle sine Brødre ihjel med Sværdet, ja ogsaa nogle af de Øverste i Israel.
Yǝⱨoram atisining padixaⱨliⱪ tǝhtigǝ qiⱪip ⱨoⱪuⱪini mustǝⱨkǝmlidi. Andin u barliⱪ inilirini, xundaⱪla Yǝⱨudadiki birⱪanqǝ ǝmǝldarlarni ⱪiliqlap ⱪǝtl ⱪildi.
5 Joram var to og tredive Aar gammel, der han blev Konge, og regerede otte Aar i Jerusalem.
Yǝⱨoram tǝhtkǝ olturƣinida ottuz ikki yaxta idi; u Yerusalemda sǝkkiz yil sǝltǝnǝt ⱪildi.
6 Og han vandrede i Israels Kongers Vej, ligesom Akabs Hus gjorde; thi Akabs Datter var hans Hustru; og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne.
U Aⱨab jǝmǝtidikilǝrgǝ ohxax, Israilning padixaⱨliri mangƣan yolda mangdi, qünki u Aⱨabning ⱪizini ǝmrigǝ alƣanidi; u Pǝrwǝrdigarning nǝziridǝ rǝzil bolƣanni ⱪildi.
7 Dog vilde Herren ikke ødelægge Davids Hus for den Pagts Skyld, som han havde gjort med David, og saaledes som han havde sagt, at han vilde give ham og hans Sønner et Lys alle Dage.
Biraⱪ Pǝrwǝrdigar Dawut bilǝn tüzgǝn ǝⱨdisi sǝwǝblik, Dawutⱪa wǝ uning ǝwladliriƣa mǝnggü ɵqmǝydiƣan bir qiraƣ ⱪalduray dǝp, wǝdǝ ⱪilƣini boyiqǝ Dawutning jǝmǝtini yoⱪ ⱪilip taxlaxni halimidi.
8 I hans Dage faldt Edom af fra Judas Herredømme, og de satte en Konge over sig.
[Yǝⱨoramning] sǝltǝnitidiki künlǝrdǝ Edomlar Yǝⱨudadin ayrilip qiⱪip, ɵz aldiƣa ɵzlirigǝ ⱨɵkümranliⱪ ⱪilidiƣan bir padixaⱨ tiklidi.
9 Derfor drog Joram over med sine Øverster og alle Vognene med ham, og han gjorde sig rede om Natten og slog Edom, som var trindt omkring ham, og de Øverste for deres Vogne.
Yǝⱨoram, sǝrdarliri wǝ barliⱪ jǝng ⱨarwiliri [Iordan dǝryasidin] ɵtüp, keqidǝ ⱪozƣilip qiⱪip, ɵzlirini ⱪorxiwalƣan Edomiylarƣa wǝ jǝng ⱨarwisi sǝrdarliriƣa ⱨujum ⱪilip ƣalib kǝldi.
10 Dog faldt Edom af fra Judas Herredømme indtil denne Dag; da faldt ogsaa Libna paa samme Tid af fra hans Herredømme; thi han forlod Herren, sine Fædres Gud.
Ⱨalbuki, Edomiylar xuningdin etiwarǝn Yǝⱨudaƣa ⱪarxi qiⱪip, taki bügüngǝ ⱪǝdǝr Yǝⱨudaning ⱨɵkümranliⱪidin ayrilip turdi. Yǝⱨoram ata-bowilirining Hudasi Pǝrwǝrdigarni taxliƣini üqün Libnaⱨliⱪlarmu xu qaƣda uningƣa ⱪarxi qiⱪip uning ⱪolidin ayrilip qiⱪti.
11 Han gjorde ogsaa Høje paa Judas Bjerge og forførte Indbyggerne i Jerusalem til at bole, ja han drev Juda dertil.
Uning üstigǝ, Yǝⱨoram yǝnǝ Yǝⱨudaning taƣlirida «yuⱪiri jaylar»ni yasitip, Yerusalemda turuwatⱪanlarni buzuⱪqiliⱪⱪa putlaxturdi, Yǝⱨudalarnimu xundaⱪ azdurdi.
12 Og der kom en Skrivelse til ham fra Elias, Profeten, hvori han sagde: Saa siger Herren, din Fader Davids Gud: Fordi du ikke har vandret i din Fader Josafats Veje, ej heller i Asas, Judas Konges, Veje;
Xu waⱪitlarda Iliyas pǝyƣǝmbǝr tǝripidin yezilƣan bir mǝktup Yǝⱨoramƣa tǝgdi, uningda mundaⱪ deyildi: «Sening bowang Dawutning Hudasi Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: «Sǝn atang Yǝⱨoxafatning yollirida mangmay, xuningdǝk Yǝⱨuda padixaⱨi Asaningmu yollirini tutmay,
13 men du har vandret i Israels Kongers Vej og forført Juda og Jerusalems Indbyggere til at bole efter Akabs Hus's Bolerier, og du tilmed har ihjelslaget dine Brødre af din Faders Hus, hvilke vare bedre end du:
bǝlki Israil padixaⱨlirining yollirida mengip, Yǝⱨudalarni wǝ Yerusalemda turuwatⱪanlarni huddi Aⱨab jǝmǝtidikilǝr buzuⱪqiliⱪlar ⱪilƣandǝk buzuⱪqiliⱪlarƣa putlaxturƣanliⱪing üqün, xundaⱪla atangning jǝmǝtidikilǝrni, yǝni ɵzüngdin yahxi bolƣan iniliringni ⱪǝtl ⱪilƣining üqün,
14 Se, derfor skal Herren slaa dit Folk og dine Børn og dine Hustruer og alt dit Gods med stor Plage
Pǝrwǝrdigar sening hǝlⱪingni, hotun bala-qaⱪiliringni wǝ barliⱪ mal-mülkünggǝ alamǝt zor zǝrb bilǝn uridu.
15 og dig selv med mange Smerter, ved en Sygdom i dine Indvolde, indtil dine Indvolde gaa ud formedelst Smerten, der skal vare fra Dag til Dag.
U senimu eƣir wabalar bilǝn urup, üqǝy-baƣringni eƣir kesǝlgǝ muptila ⱪiliduki, kesiling kündin küngǝ eƣirlixip, üqǝyliring eⱪip qiⱪidu»» deyilgǝnidi.
16 Saa opvakte Herren imod Joram Filisternes Aand og de Arabers, som bo ved Siden af Morianerne.
Keyinki waⱪitlarda Pǝrwǝrdigar Filistiylǝrning wǝ Efiopiylǝrning yenidiki Ərǝblǝrning roⱨini Yǝⱨoramƣa ⱪarxi ⱪozƣatti.
17 Og de droge op i Juda og brøde ind derudi og bortførte alt Godset, som fandtes i Kongens Hus og tilmed hans Sønner og hans Hustruer; og han beholdt ikke en Søn tilovers uden Joakas, den yngste af hans Sønner.
Xuning bilǝn ular Yǝⱨuda zeminiƣa zǝrb ⱪilip besip ɵtti wǝ padixaⱨ ordisidiki barliⱪ mal-mülükni bulang-talang ⱪilip, oƣulliri bilǝn hotunlirini tutⱪun ⱪilip elip kǝtti; ular kǝnji oƣli Yǝⱨoaⱨazdin bɵlǝk oƣulliridin birinimu ⱪaldurmidi.
18 Og efter alt dette plagede Herren ham i hans Indvolde med Smerte, saa at der var ingen Lægedom.
Bu wǝⱪǝdin keyin Pǝrwǝrdigar Yǝⱨoramni urup, üqǝylirini saⱪaymas eƣir kesǝlgǝ giriptar ⱪildi.
19 Og det holdt ved fra Dag til Dag, og ved Enden af det andet Aar, da gik hans Indvolde ud under hans Sygdom, saa at han døde i gruelige Smerter; og hans Folk brændte intet til hans Ære, saaledes som de havde gjort for hans Fædre.
Wǝ xundaⱪ boldiki, uning kesili kündin-küngǝ eƣirlixip, ikki yil waⱪit ɵtüxkǝ az ⱪalƣanda, kesǝllik tüpǝylidin üqǝyliri texilip qüxti, u tolimu azablinip ɵldi; uning hǝlⱪi ata-bowilirini izzǝtlǝp ularƣa huxbuy yaⱪⱪandǝk, uningƣa ⱨeqⱪandaⱪ huxbuy yeⱪip olturmidi.
20 Han var to og tredive Aar gammel, der han blev Konge, og regerede otte Aar i Jerusalem, og han vandrede saa, at ingen havde Længsel efter ham, og de begrove ham i Davids Stad, men ikke iblandt Kongernes Grave.
Yǝⱨoram tǝhtkǝ qiⱪⱪan qeƣida ottuz ikki yaxta idi; u Yerusalemda sǝkkiz yil sǝltǝnǝt ⱪildi wǝ u dunyadin kǝtkǝndǝ ⱨeqkim uningƣa ⱪayƣu-ⱨǝsrǝt qǝkmidi. Halayiⱪ uni «Dawut xǝⱨiri»gǝ dǝpnǝ ⱪildi, lekin padixaⱨlar ⱪǝbristanliⱪiƣa dǝpnǝ ⱪilmidi.
