Anden Krønikebog 2
1 Og Salomo sagde, at han vilde bygge Herrens Navn et Hus og sit Rige et Hus.
Sulayman Pǝrwǝrdigarning namiƣa atap bir ɵy ⱨǝm padixaⱨliⱪi üqün bir orda selix niyitigǝ kǝldi.
2 Og Salomo talte halvfjerdsindstyve Tusinde Mænd til Lastdragere og firsindstyve Tusinde til at fælde Træer paa Bjerget og tre Tusinde og seks Hundrede til Opsynsmænd over dem.
Xuningdin keyin Sulayman yǝtmix ming adǝmni ⱨammalliⱪⱪa, sǝksǝn ming adǝmni taƣda tax kesixkǝ, üq ming altǝ yüz kixini nazarǝtqilikkǝ tǝyinlidi.
3 Og Salomo sendte til Huram, Kongen i Tyrus, og lod ham sige: Ligesom du gjorde imod David, min Fader, og sendte ham Ceder til at bygge sig et Hus at bo i, saa gør og imod mig!
Sulayman Tur padixaⱨi Ⱨuramƣa adǝm ǝwǝtip: «Ɵzliri atam Dawutning turalƣusi bolsun dǝp orda selixiƣa kedir yaƣiqi yǝtküzüp bǝrgǝn idiliƣu, mangimu xundaⱪ ⱪilƣayla.
4 Se, jeg vil bygge Herren min Guds Navn et Hus, og hellige det for ham til at bringe Røgoffer for Herrens Ansigt med Røgelse af kostelige Urter og til bestandigt at fremlægge Skuebrød og til Brændofre, om Morgenen og om Aftenen, paa Sabbaterne og Nymaanederne og paa Herrens, vor Guds, bestemte Tider; dette skal evindelig paahvile Israel.
Mana, mǝn ǝmdi Pǝrwǝrdigar Hudayimning namiƣa atap bir ɵy salmaⱪqimǝn; ɵy uning aldida huxbuy yeⱪix, «tǝⱪdim nanlar»ning üzülmǝy ⱪoyuluxi, ⱨǝrküni ǝtǝ-ahxamlirida, xabat künliridǝ, yengi ayning birinqi künidǝ wǝ Pǝrwǝrdigar Hudayimiz bekitip bǝrgǝn ⱨeyt-ayǝmlǝrdǝ kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪlarning sunuluxi üqün bolidu. Bu ixlar Israil hǝlⱪigǝ mǝnggülük bir bǝlgilimǝ bolidu.
5 Og det Hus, som jeg vil bygge, skal være stort; thi vor Gud er større end alle Guderne.
Mǝn salmaⱪqi bolƣan ɵy ajayip ⱨǝywǝtlik bolidu; qünki bizning Hudayimiz ⱨǝmmǝ ilaⱨlardin üstündur.
6 Dog, hvo formaar med sin Kraft at bygge ham et Hus? thi Himlene og Himlenes Himle kunne ikke rumme ham; og hvad er jeg, at jeg skulde bygge ham et Hus, uden til at bringe Røgelse for hans Ansigt?
Lekin asmanlar wǝ asmanlarning üstidiki asmanmu Uni siƣduralmaydiƣan tursa, kim Uningƣa ɵy salalisun? Mǝn kim idim, ⱪandaⱪmu Uningƣa ɵy saldurƣudǝk ⱪudrǝtkǝ igǝ bolay? Mǝn pǝⱪǝt Uning aldida ⱪurbanliⱪlarni kɵydürgüdǝkla adǝmmǝn, halas!
7 Saa send mig nu en kyndig Mand til at arbejde i Guld og i Sølv og i Kobber og i Jern og i Purpur og Skarlagen og blaat uldent, og en, som forstaar at gøre udskaaret Arbejde, og som kan være sammen med de kyndige Mænd, som ere hos mig i Juda og i Jerusalem, hvilke David, min Fader, har beskikket.
Əmdi ɵzliri manga atam Dawut Yǝⱨudada wǝ Yerusalemda tǝyyarlap ⱪoyƣan ustilar bilǝn billǝ ixlǝx üqün, altun-kümüxtǝ, mis wǝ tɵmürdǝ ixlǝxkǝ pixxiⱪ, sɵsün, toⱪ ⱪizil wǝ kɵk rǝnglik yip ixlǝxkǝ puhta ⱨǝm nǝⱪⱪaxliⱪni bilidiƣan bir ustamni ǝwǝtkǝyla.
8 Og send mig Cedertræ, Fyrretræ og Hebentræ fra Libanon; thi jeg ved, at dine Tjenere forstaa at hugge Træer paa Libanon; og se, mine Tjenere skulle være med dine Tjenere,
Ⱨǝm manga Liwandin kedir, arqa-ⱪariƣay wǝ sǝndǝl dǝrǝhlirini yǝtküzüp bǝrgǝn bolsila; qünki ɵzlirining hizmǝtkarlirining Liwanda yaƣaqni kesixkǝ ustiliⱪini bilimǝn; mana, manga kɵplǝp yaƣaqlarni tǝyyarlap berix üqün mening hizmǝtkarlirim ɵzlirining hizmǝtkarliri bilǝn billǝ ixlisun; qünki mǝn salidiƣan ɵy intayin ⱨǝywǝtlik wǝ ajayib karamǝt bolidu.
9 og det for at berede mig Tømmer i Mangfoldighed; thi det Hus, som jeg vil bygge, skal være stort og vidunderligt.
10 Og se, jeg vil give dine Tjenere, som hugge og fælde Træerne, tyve Tusinde Kor stødt Hvede og tyve Tusinde Kor Byg og tyve Tusinde Bath Vin og tyve Tusinde Bath Olie.
Mana, mǝn ɵzlirining yaƣaq kesidiƣan hizmǝtkarliriƣa yigirmǝ ming kor buƣday, yigirmǝ ming kor arpa, yigirmǝ ming bat xarab, yigirmǝ ming bat zǝytun meyi berimǝn» — dedi.
11 Da lod Huram, Kongen af Tyrus, sige i et Brev, han sendte til Salomo: Fordi Herren elsker sit Folk, har han sat dig til Konge over dem.
Turning padixaⱨi Ⱨuram Sulaymanƣa jawabǝn mǝktup yollap: «Pǝrwǝrdigar Ɵz hǝlⱪini sɵygǝqkǝ U ɵzlirini ularning üstigǝ padixaⱨ ⱪildi» — dedi.
12 Fremdeles sagde Huram: Lovet være Herren, Israels Gud, som har gjort Himmelen og Jorden, at han gav Kong David en viis Søn, som har Forstand og Klogskab, som skal bygge Herren et Hus og sit Rige et Hus!
Ⱨuram yǝnǝ: «Asman-pǝlǝk bilǝn yǝr-zeminni yaratⱪan Israilning Hudasi Pǝrwǝrdigarƣa Ⱨǝmdusana bolƣay! Qünki U padixaⱨ Dawutⱪa yorutulƣan, pǝm-parasǝtlik, Pǝrwǝrdigar üqün bir ɵy, uning padixaⱨliⱪi üqün bir orda salalaydiƣan bir danixmǝn oƣul bǝrdi.
13 Saa sender jeg nu en viis Mand, som har Forstand, nemlig Huram-Abi;
Mana mǝn ⱨazir ɵzlirigǝ ⱨünǝrdǝ kamalǝtkǝ yǝtkǝn, ǝⱪil-parasǝt bilǝn yorutulƣan, Ⱨuram-Abi degǝn bir adǝmni ǝwǝtǝy.
14 han er Søn af en Kvinde iblandt Dans Døtre, og hans Fader er en Mand fra Tyrus, og han forstaar at arbejde i Guld og i Sølv, i Kobber, i Jern, i Sten og i Træ, i Purpur, i blaat uldent og i kosteligt Linklæde og i Skarlagen og at gøre alle Haande udskaaret Arbejde og at udtænke alle Haande Kunstværker, som opgives ham, at han kan være sammen med dine kyndige Mænd, med min Herre Davids, din Faders, kyndige Mænd.
Uning anisi Dan ⱪǝbilisilik bir ayal, atisi Turluⱪ ikǝn. U altun, kümüx, mis, tɵmür, taxlar, yaƣaqqiliⱪ ixliriƣa maⱨir, sɵsün, toⱪ ⱪizil, aⱪ wǝ kɵk rǝnglik yip ixlǝxkǝ puhta, ⱨǝrhil nǝⱪⱪaxliⱪ ixliriƣimu usta, tapxurulƣan ⱨǝrⱪandaⱪ layiⱨigǝ amalini ⱪilalaydu. Bu kixi ɵzlirining ⱨünǝrwǝnliri bilǝn wǝ atiliri bolƣan hojam Dawutning ⱨünǝrwǝnliri bilǝn billǝ ixlisun.
15 Saa sende nu min Herre Hveden og Bygget, Olien og Vinen til sine Tjenere, som han har sagt.
Əmdi hojam tilƣa alƣan buƣday, arpa, may wǝ xarab bolsa, bularni ɵz hizmǝtkarliriƣa yǝtküzüp bǝrgǝyla.
16 Og vi ville hugge Træerne paa Libanon efter alt, som du behøver, og vi ville føre dem til dig i Flaader paa Havet ned til Jafo, og du skal føre dem op til Jerusalem.
Biz bolsaⱪ siligǝ ⱪanqǝ kerǝk bolsa Liwanda xunqǝ yaƣaq kesip, sal ⱪilip baƣlap, dengiz arⱪiliⱪ Yoppaƣa yǝtküzüp berimiz; andin sili u yǝrdin Yerusalemƣa toxup kǝtsilǝ bolidu» dedi.
17 Og Salomo talte alle de fremmede Mænd, som vare i Israels Land, efter den Tælling, som David, hans Fader, havde optaget over dem, og der bleve fundne hundrede og tre og halvtredsindstyve Tusinde og seks Hundrede.
Atisi Dawut Israil zeminida turuxluⱪ yaⱪa yurtluⱪlarni sanaⱪtin ɵtküzgǝndǝk, Sulaymanmu ularni sanaⱪtin ɵtküzdi. Ular jǝmiy bir yüz ǝllik üq ming altǝ yüz adǝm qiⱪti.
18 Og han beskikkede halvfjerdsindstyve Tusinde af dem til Lastdragere og firsindstyve Tusinde til at hugge paa Bjerget og tre Tusinde og seks Hundrede til Opsynsmænd, som skulde holde Folket til Arbejde.
U ulardin yǝtmix ming kixini ⱨammalliⱪⱪa, sǝksǝn ming kixini taƣda tax kesixkǝ wǝ ix ⱪiliwatⱪanlar üstidin nazarǝt ⱪilip turuxⱪa üq ming altǝ yüz kixini tǝyinlidi.
