< Anden Krønikebog 19 >

1 Men Josafat, Judas Konge, kom tilbage til sit Hus med Fred til Jerusalem.
Pea naʻe liliu atu ʻa Sihosafate ko e tuʻi ʻo Siuta, ʻi he fiemālie ki hono fale ki Selūsalema.
2 Og Jehu, Hananis Søn, Seeren, gik ud imod ham og sagde til Kong Josafat: Skal du hjælpe den ugudelige og elske dem, som hade Herren? derfor er der Vrede over dig fra Herrens Ansigt.
Pea naʻe ʻalu kituaʻā ʻa Sehu ko e foha ʻo Hanani ko e tangata kikite ke fakafetaulaki kiate ia, ʻo ne pehē ki he tuʻi ko Sihosafate, “He ʻoku totonu kiate koe ke tokoni ki he taʻeangafakaʻotua? Pea ke ʻofa kiate kinautolu ʻoku fehiʻa kia Sihova? Ko ia kuo hoko ai ha houhau meia Sihova kiate koe.
3 Dog er der nogle gode Ting fundne hos dig, at du har borttaget Astartebillederne af Landet og beredet dit Hjerte til at søge Gud.
Ka ko e moʻoni ʻoku ai ʻae ngaahi meʻa lelei siʻi ʻoku ʻilo ʻiate koe, koeʻuhi ʻi hoʻo ʻave ʻae ngaahi vao tapu mei he fonua, pea kuo ke teuteu ho loto ke kumi kia Sihova.”
4 Saa blev Josafat i Jerusalem; og han drog ud igen iblandt Folket fra Beersaba indtil Efraims Bjerg og førte dem tilbage til Herren, deres Fædres Gud.
Pea naʻe nofo ʻa Sihosafate ʻi Selūsalema: pea toe ʻalu atu ia ki he kakai kotoa pē mei Peasipa ʻo aʻu ki he moʻunga ko ʻIfalemi, ʻo ne liliu ʻakinautolu kia Sihova ko e ʻOtua ʻo ʻenau ngaahi tamai.
5 Og han beskikkede Dommere i Landet, i alle Judas faste Stæder, i hver Stad.
Pea naʻe fakanofo ʻe ia ʻae kau fakamaau ʻi he fonua ʻi he ngaahi kolotau kotoa pē ʻo Siuta ʻi he kolo taki taha kotoa pē.
6 Og han sagde til Dommerne: Ser til, hvad I gøre, thi I holde ikke Dom for et Menneske, men for Herren; og han er med eder i Dommens Handel.
Pea naʻa ne pehē ki he kau fakamaau, “Vakai ki he meʻa ʻoku mou fai: he ʻoku ʻikai te mou fakamaau maʻae tangata, ka kia Sihova, ʻaia ʻoku ʻiate kimoutolu ʻi he fakamaau.
7 Derfor lader nu Herrens Frygt være over eder; tager eder i Agt, i hvad I gøre; thi der er ingen Uret hos Herren vor Gud, ej heller Persons Anseelse, ej heller Gavers Annammelse.
Ko ia tuku ke ʻiate kimoutolu ʻae manavahē kia Sihova: pea vakai pea fai ia: he ʻoku ʻikai ha angahia ʻia Sihova ko hotau ʻOtua, pe ha filifilimānako kakai, pe ha maʻu meʻaʻofa.”
8 Tilmed beskikkede Josafat ogsaa i Jerusalem nogle af Leviterne og Præsterne og af Øversterne for Fædrenehusene iblandt Israel til at dømme i Herrens Sager og i Tvistigheder. Og de vendte tilbage til Jerusalem.
Pea naʻe fakanofo foki ʻe Sihosafate ʻi Selūsalema, ʻae niʻihi ʻoe kau Livai, pea mo e kau taulaʻeiki, mo e niʻihi ʻi he tuʻukimuʻa ʻoe kau mātuʻa ʻo ʻIsileli, koeʻuhi ke fai ʻae fakamaau ʻa Sihova, pea ki he ngaahi fakakikihi, ʻi heʻenau liu mai ki Selūsalema.
9 Og han bød dem og sagde: Gører saa i Herrens Frygt, trolig og med et retskaffent Hjerte!
Pea naʻe fekau pau ʻe ia kiate kinautolu ʻo pehē, “Ke mou fai pehē pe ʻi he manavahē kia Sihova, ʻo angatonu pea ʻi he loto haohaoa.
10 Og ved alle Tvistigheder, som komme for eder og fra eders Brødre, som bo i deres Stæder, imellem Blod og Blod, imellem Lov og Bud, Skikke og Forskrifter, skulle I paaminde dem, at de ikke blive skyldige for Herren, og der maatte komme en Vrede over eder og over eders Brødre; gører saa, da skulle I ikke blive skyldige.
Pea ko e meʻa ia kotoa pē ʻe ʻomi kiate kimoutolu ʻi homou ngaahi kāinga ʻoku nofo ʻi honau ngaahi kolo, ʻi he fetāmateʻaki, pe ʻi he fono mo e fekau, mo e ngaahi tuʻutuʻuni, ke mou valoki ʻakinautolu ke ʻoua naʻa nau fai angahala kia Sihova, ke hoko ai ʻae houhau kiate kimoutolu, pea ki homou kāinga: mou fai ia, pea ʻe ʻikai te mou fai hala.
11 Og se, Ypperstepræsten Amaria er over eder i alle Herrens Sager og Sebadja, Ismaels Søn, Fyrsten i Judas Hus, i alle Kongens Sager, saa ere og Leviterne Fogeder for eders Ansigt; værer frimodige og gører dette, og Herren skal være med den gode.
Pea vakai, ko ʻAmalia ko e taulaʻeiki lahi, ʻoku pule ia kiate kimoutolu ʻi he ngaahi meʻa kotoa pē ʻia Sihova: pea pule ʻa Sepatia ko e foha ʻo ʻIsimeʻeli, ko e pule ʻoe fale ʻo Siuta, ʻi he ngaahi meʻa ʻae tuʻi: pea ko e kau Livai foki ko e ngaahi matāpule ʻi homou ʻao. [Mou ]fai loto mālohi, pea ʻe kau ʻa Sihova mo e angalelei.”

< Anden Krønikebog 19 >