Anden Krønikebog 19
1 Men Josafat, Judas Konge, kom tilbage til sit Hus med Fred til Jerusalem.
Kane Jehoshafat ruodh Juda noduogo ode Jerusalem kongima,
2 Og Jehu, Hananis Søn, Seeren, gik ud imod ham og sagde til Kong Josafat: Skal du hjælpe den ugudelige og elske dem, som hade Herren? derfor er der Vrede over dig fra Herrens Ansigt.
Jehu janen ma wuod Hanani nodhi mondo orom kode kendo nonyiso ruoth niya, “Bende dikony joricho kendo iher jogo mochayo Jehova Nyasaye? Mirimb Jehova Nyasaye ni kuomi nikech isetimo ma.
3 Dog er der nogle gode Ting fundne hos dig, at du har borttaget Astartebillederne af Landet og beredet dit Hjerte til at søge Gud.
Kata kama nitiere ber moko kuomi nikech isegolo e piny sirni milamo mag Ashera kendo chunyi bende iseketo mondo omany Nyasaye.”
4 Saa blev Josafat i Jerusalem; og han drog ud igen iblandt Folket fra Beersaba indtil Efraims Bjerg og førte dem tilbage til Herren, deres Fædres Gud.
Jehoshafat nodak Jerusalem, nochako owuok kendo kolimo joge koa Bersheba nyaka chop piny gode matindo mag Efraim kendo kojiwo chunygi mondo gidwog ir Jehova Nyasaye ma Nyasach kweregi.
5 Og han beskikkede Dommere i Landet, i alle Judas faste Stæder, i hver Stad.
Noketo jongʼad bura e piny, e mier duto madongo mag Juda mochiel gohinga.
6 Og han sagde til Dommerne: Ser til, hvad I gøre, thi I holde ikke Dom for et Menneske, men for Herren; og han er med eder i Dommens Handel.
Nonyisogi niya, “Paruru malongʼo gima utimo, nikech ok ungʼad bura gi nying dhano to ungʼado e nying Jehova Nyasaye man kodu e seche mungʼadoe bura.
7 Derfor lader nu Herrens Frygt være over eder; tager eder i Agt, i hvad I gøre; thi der er ingen Uret hos Herren vor Gud, ej heller Persons Anseelse, ej heller Gavers Annammelse.
Emomiyo tiuru ka luoro mar Nyasaye ni kodu. Ritreuru ka ungʼado bura nimar kuom Jehova Nyasaye ma Nyasachwa onge tim marach kata dewo wangʼ kata chulo asoya.”
8 Tilmed beskikkede Josafat ogsaa i Jerusalem nogle af Leviterne og Præsterne og af Øversterne for Fædrenehusene iblandt Israel til at dømme i Herrens Sager og i Tvistigheder. Og de vendte tilbage til Jerusalem.
Bende e Jerusalem, Jehoshafat noketo jo-Lawi, jodolo kaachiel gi jotend anywola moko mag jo-Israel mondo ongʼad bura e nying Jehova Nyasaye kendo mondo gikel kwe e tungni. Kendo negidak Jerusalem.
9 Og han bød dem og sagde: Gører saa i Herrens Frygt, trolig og med et retskaffent Hjerte!
Nochikogi kama, Nyaka uti tijeu gi adiera kendo gi chunyu duto ka uluoro Jehova Nyasaye.
10 Og ved alle Tvistigheder, som komme for eder og fra eders Brødre, som bo i deres Stæder, imellem Blod og Blod, imellem Lov og Bud, Skikke og Forskrifter, skulle I paaminde dem, at de ikke blive skyldige for Herren, og der maatte komme en Vrede over eder og over eders Brødre; gører saa, da skulle I ikke blive skyldige.
Kuom wach moro amora mane okel e nyimu gi joweteu modak e mier, bedni en wach nek kata weche moko mag chik, yorene kata weche mag buchene to nyaka usiemgi ni kik giketh e nyim Jehova Nyasaye, ka ok kamano to mirimbe nobi kuomu kod kuom joweteu. Kutimo ma, to ok unutim richo.
11 Og se, Ypperstepræsten Amaria er over eder i alle Herrens Sager og Sebadja, Ismaels Søn, Fyrsten i Judas Hus, i alle Kongens Sager, saa ere og Leviterne Fogeder for eders Ansigt; værer frimodige og gører dette, og Herren skal være med den gode.
“Amaria jadolo maduongʼ ema notelnu e weche duto mag Jehova Nyasaye, to Zebadia wuod Ishmael ma jatend dhood Juda to notelnu e weche duto mag ruoth, to jo-Lawi noti kaka jotelo kuomu. Tiuru ka un gi chir, kendo Jehova Nyasaye obed gi jogo matimo maber.”
