Anden Krønikebog 19
1 Men Josafat, Judas Konge, kom tilbage til sit Hus med Fred til Jerusalem.
Judah manghai Jehoshaphat tah Jerusalem kah amah im la sading la mael.
2 Og Jehu, Hananis Søn, Seeren, gik ud imod ham og sagde til Kong Josafat: Skal du hjælpe den ugudelige og elske dem, som hade Herren? derfor er der Vrede over dig fra Herrens Ansigt.
Tedae Hanani capa khohmu Jehu tah a maelhmai hmuh hamla cet tih manghai Jehoshaphat te, “Halang te Bom hamla om a? BOEIPA kah a hmuhuet te na lungnah. Te dongah BOEIPA mikhmuh lamkah a thinhul he nang soah tla saeh.
3 Dog er der nogle gode Ting fundne hos dig, at du har borttaget Astartebillederne af Landet og beredet dit Hjerte til at søge Gud.
Tedae khohmuen lamkah Asherah te na hlup tih Pathen toem hamla na thinko na cikngae sak dongah na khuiah hno then la a hmuh uh,” a ti nah.
4 Saa blev Josafat i Jerusalem; og han drog ud igen iblandt Folket fra Beersaba indtil Efraims Bjerg og førte dem tilbage til Herren, deres Fædres Gud.
Te phoeiah Jehoshaphat tah Jerusalem ah kho a sak. Te phoeiah mael tih pilnam te Beersheba lamloh Ephraim tlang duela a hip phoeiah tah amih te a napa rhoek kah Pathen BOEIPA taengla a mael puei.
5 Og han beskikkede Dommere i Landet, i alle Judas faste Stæder, i hver Stad.
Judah kah aka cak khopuei boeih kah khopuei, khopuei ah khohmuen kah laitloek rhoek te a khueh.
6 Og han sagde til Dommerne: Ser til, hvad I gøre, thi I holde ikke Dom for et Menneske, men for Herren; og han er med eder i Dommens Handel.
Te phoeiah laitloek rhoek te, “Hlang ham pawt tih BOEIPA ham lai na tloek uh dongah mebang na saii khaw hmu uh. Nangmih taengah laitloeknah ol neh om coeng.
7 Derfor lader nu Herrens Frygt være over eder; tager eder i Agt, i hvad I gøre; thi der er ingen Uret hos Herren vor Gud, ej heller Persons Anseelse, ej heller Gavers Annammelse.
BOEIPA dongah birhihnah te nangmih ah om pawn saeh. Ngaithuen lamtah saii uh. Mamih kah Pathen BOEIPA tah dumlai neh, maelhmai dannah, kapbaih lohnah neh a om moenih,” a ti nah.
8 Tilmed beskikkede Josafat ogsaa i Jerusalem nogle af Leviterne og Præsterne og af Øversterne for Fædrenehusene iblandt Israel til at dømme i Herrens Sager og i Tvistigheder. Og de vendte tilbage til Jerusalem.
Te phoeiah Jehoshaphat loh Levi neh khosoih rhoek lamkah khaw, Israel kah a napa boeilu rhoek khui lamkah khaw BOEIPA kah laitloeknah ham neh tuituknah vaengkah ham Jerusalem ah a khueh bal tih Jerusalem la mael uh.
9 Og han bød dem og sagde: Gører saa i Herrens Frygt, trolig og med et retskaffent Hjerte!
Amih te khaw te a uen tih, “BOEIPA hinyahnah neh, uepomnah neh thinko rhuemtuet la bi saii uh tangloeng.
10 Og ved alle Tvistigheder, som komme for eder og fra eders Brødre, som bo i deres Stæder, imellem Blod og Blod, imellem Lov og Bud, Skikke og Forskrifter, skulle I paaminde dem, at de ikke blive skyldige for Herren, og der maatte komme en Vrede over eder og over eders Brødre; gører saa, da skulle I ikke blive skyldige.
Nangmih taengla aka pawk tuituknah boeih tah kho takuem kah, khosa na manuca taeng lamkah khaw, thii neh thii laklo ah, olkhueng neh olpaek bangla, oltlueh neh laitloeknah bangla amih te thuituen uh lamtah BOEIPA taengah boe uh boel saeh. Te dongah nangmih so neh na manuca soah a thinhulnah om ve. Te te na vai uh daengah ni na boe uh pawt eh.
11 Og se, Ypperstepræsten Amaria er over eder i alle Herrens Sager og Sebadja, Ismaels Søn, Fyrsten i Judas Hus, i alle Kongens Sager, saa ere og Leviterne Fogeder for eders Ansigt; værer frimodige og gører dette, og Herren skal være med den gode.
BOEIPA kah olka cungkuem dongah khosoih Amariah tah nangmih kah boeilu coeng ni ne. Manghai kah olka cungkuem dongah khaw Ishmael capa Zebadiah tah Judah imkhui kah rhaengsang la om coeng. Nangmih mikhmuh kah Levi rhoiboei rhoek khaw thaahuel uh lamtah saii uh. BOEIPA loh hnothen neh n'om puei saeh,” a ti nah.
