Anden Krønikebog 19
1 Men Josafat, Judas Konge, kom tilbage til sit Hus med Fred til Jerusalem.
Judah siangpahrang Jehosaphat loe kamongah angmah im Jerusalem ah amlaem let.
2 Og Jehu, Hananis Søn, Seeren, gik ud imod ham og sagde til Kong Josafat: Skal du hjælpe den ugudelige og elske dem, som hade Herren? derfor er der Vrede over dig fra Herrens Ansigt.
Tahmaa Jehu Hanani capa loe anih tongh hanah caeh, siangpahrang Jehosaphat khaeah, Sithaw panoek ai kami to na bomh moe, Angraeng hnuma kami to na palung han maw? Hae hmuen pongah, Angraeng palungphuihaih na nuiah oh.
3 Dog er der nogle gode Ting fundne hos dig, at du har borttaget Astartebillederne af Landet og beredet dit Hjerte til at søge Gud.
Toe Asherah thingnawk to prae thung hoiah na vah boih moe, na palungthin hoiah Angraeng to na pakrong, to loe kahoih na sak ih hmuen ah oh, tiah a naa.
4 Saa blev Josafat i Jerusalem; og han drog ud igen iblandt Folket fra Beersaba indtil Efraims Bjerg og førte dem tilbage til Herren, deres Fædres Gud.
Jehosaphat loe Jerusalem vangpui ah oh; kaminawk thung hoiah Beersheba hoi Ephraim mae karoek to a caeh moe, kaminawk to ampanawk ih Angraeng Sithaw khaeah amlaemsak let.
5 Og han beskikkede Dommere i Landet, i alle Judas faste Stæder, i hver Stad.
Prae thung boih hoi sipae kaom Judah vangpuinawk boih ah, lokcaekkungnawk to a suek.
6 Og han sagde til Dommerne: Ser til, hvad I gøre, thi I holde ikke Dom for et Menneske, men for Herren; og han er med eder i Dommens Handel.
Lokcaekkungnawk khaeah, Na sak o ih hmuen pongah acoe oh; nangcae loe kami han lok na caek o ai, Angraeng han ih ni lok na caek o, lok na caek o naah, Anih loe nangcae khaeah oh.
7 Derfor lader nu Herrens Frygt være over eder; tager eder i Agt, i hvad I gøre; thi der er ingen Uret hos Herren vor Gud, ej heller Persons Anseelse, ej heller Gavers Annammelse.
Sithaw zithaih nangcae nuiah om nasoe; aicae Angraeng Sithaw loe sakpazaehaih om ai; mikhmai khethaih doeh tawn ai moe, tamquta hoi tangqum lakhaih doeh tawn ai pongah, acoehaih hoiah lokcaek oh, tiah a naa.
8 Tilmed beskikkede Josafat ogsaa i Jerusalem nogle af Leviterne og Præsterne og af Øversterne for Fædrenehusene iblandt Israel til at dømme i Herrens Sager og i Tvistigheder. Og de vendte tilbage til Jerusalem.
Jehosaphat loe Jerusalem kaminawk maeto hoi maeto lokpung naah raemh hanah, Angraeng ih daan patukkung, Levi acaeng, qaima hoi Israel acaeng zaehoikung kacoehtanawk to Jerusalem vangpui ah a suek; nihcae loe Jerusalem vangpui ah oh o.
9 Og han bød dem og sagde: Gører saa i Herrens Frygt, trolig og med et retskaffent Hjerte!
Nihcae khaeah, Angraeng zithaih hoi oep kaom ah toksak moe, poekhaih palungthin boih hoiah toksak hanah lok a paek.
10 Og ved alle Tvistigheder, som komme for eder og fra eders Brødre, som bo i deres Stæder, imellem Blod og Blod, imellem Lov og Bud, Skikke og Forskrifter, skulle I paaminde dem, at de ikke blive skyldige for Herren, og der maatte komme en Vrede over eder og over eders Brødre; gører saa, da skulle I ikke blive skyldige.
Vangpui thung kaom nam nawkamyanawk khae hoi angzo, kami athii palonghaih, lokpaekhaih hoi patukhaih, khokhanhaih hoi lokcaekhaih pongah, Angraeng koeh ai ih hmuen sak pazae o moeng han ai ah, acoehaih lok to thui pae oh, to tih ai nahaeloe nangcae hoi nam nawkamyanawk nuiah palungphuihaih to pha moeng tih. Hae hmuen hae na sak o nahaeloe, zaehaih na loih o tih.
11 Og se, Ypperstepræsten Amaria er over eder i alle Herrens Sager og Sebadja, Ismaels Søn, Fyrsten i Judas Hus, i alle Kongens Sager, saa ere og Leviterne Fogeder for eders Ansigt; værer frimodige og gører dette, og Herren skal være med den gode.
Khenah, Angraeng hoi kasaeng hmuen pongah qaima Amariah loe nangcae zaehoikung ah om tih; Judah acaeng zaehoikung, Ishmael capa Zebadiah loe siangpahrang hoi kasaeng hmuen pongah nangcae ukkung ah om tih; Levi acaengnawk loe nangcae hmaa ah toksah kami ah om o tih; misahoihaih hoiah toksah oh; Angraeng loe hmuen kahoih sah kaminawk hoi nawnto om tih, tiah a naa.
