< Anden Krønikebog 19 >

1 Men Josafat, Judas Konge, kom tilbage til sit Hus med Fred til Jerusalem.
Hina bagade Yihosiafa: de da se mae nabawane, ea Yelusaleme diasua hahawane buhagi.
2 Og Jehu, Hananis Søn, Seeren, gik ud imod ham og sagde til Kong Josafat: Skal du hjælpe den ugudelige og elske dem, som hade Herren? derfor er der Vrede over dig fra Herrens Ansigt.
Balofede dunu ea dio amo Yihiu, da e ba: musa: asili, ema amane sia: i, “Di adi dawa: bela: ? Di da wadela: i hamosu dunu fidimu amola dunu amo da Hina Gode higasa, amo ilima gamu da defeala: ? Dia hamobeba: le, Hina Gode da dima ougisa.
3 Dog er der nogle gode Ting fundne hos dig, at du har borttaget Astartebillederne af Landet og beredet dit Hjerte til at søge Gud.
Be dia hou amo ganodini da fonobahadi noga: i hou gala. Bai di da uda ogogosu ‘gode’ Asila ema sia: ne gadoma: ne loboga hamoi liligi huluane gugunufinisi dagoi. Amola di da Gode Ea hanai hou amo fa: no bobogemusa: logo hogosu.”
4 Saa blev Josafat i Jerusalem; og han drog ud igen iblandt Folket fra Beersaba indtil Efraims Bjerg og førte dem tilbage til Herren, deres Fædres Gud.
Yihosiafa: de da Yelusalemega esalu. Be e da eso bagohame amoga Yuda soge ganodini, ea fi dunu ba: musa: sofe ahoasu. Ea soge da ga (south) Biasiba moilai bai bagade asili Ifala: ime soge ga (north) gala. E da ea fi dunu ilia aowalalia Hina Godema bu sinidigima: ne ilima sia: i.
5 Og han beskikkede Dommere i Landet, i alle Judas faste Stæder, i hver Stad.
E da Yuda gagili sali moilai bai bagade afae afae amo ganodini fofada: su dunu ilegei.
6 Og han sagde til Dommerne: Ser til, hvad I gøre, thi I holde ikke Dom for et Menneske, men for Herren; og han er med eder i Dommens Handel.
E da ilima amane hamoma: ne sia: i, “Dilia gebewane amola dawa: iwane fofada: su hou hamoma. Dilia da osobo bagade dunu ilegeiba: le, hame fofada: sa. Be dilia da Hina Gode Ea ilegeiba: le, fofada: sa. Amola dilia da fofada: sea, Hina Gode da dili esala.
7 Derfor lader nu Herrens Frygt være over eder; tager eder i Agt, i hvad I gøre; thi der er ingen Uret hos Herren vor Gud, ej heller Persons Anseelse, ej heller Gavers Annammelse.
Hina Godema nodoma amola dawa: iwane hamoma! Bai ninia Hina Gode da ogogosu hou amola hano suligi hou amola hina: fima baligili asigi hou, amo huluane Gode Ea higa: i hodosa.”
8 Tilmed beskikkede Josafat ogsaa i Jerusalem nogle af Leviterne og Præsterne og af Øversterne for Fædrenehusene iblandt Israel til at dømme i Herrens Sager og i Tvistigheder. Og de vendte tilbage til Jerusalem.
Yihosiafa: de da Yelusaleme ganodini fofada: su hawa: hamoma: ne, Lifai fi dunu, gobele salasu dunu amola eno mimogo dunu, ilegei. Yuda dunu da Hina Gode Ea Sema wadela: beba: le o soge sia: ga gegeiba: le, amo dunu da fofada: su hou hamosu.
9 Og han bød dem og sagde: Gører saa i Herrens Frygt, trolig og med et retskaffent Hjerte!
Yihosiafa: de da ilima amane hamoma: ne sia: i, “Dilia Hina Godema nodonewane hawa: hamoma. Dilia hawa: hamosu huluane amo ganodini, Ea hamoma: ne sia: i noga: le fa: no bobogema.
10 Og ved alle Tvistigheder, som komme for eder og fra eders Brødre, som bo i deres Stæder, imellem Blod og Blod, imellem Lov og Bud, Skikke og Forskrifter, skulle I paaminde dem, at de ikke blive skyldige for Herren, og der maatte komme en Vrede over eder og over eders Brødre; gører saa, da skulle I ikke blive skyldige.
Dilia fi dunu da medole legesu hou o eno Gode Ea Sema giadofasu hou dilima fofada: musa: masea, ilia Hina Godema wadela: le hamosa: besa: le, ilia fofada: su ganodini hou noga: idafa hamoma: ne, ilima olelema. Dilia agoane hame hamosea, Hina Gode Ea ougidafa hou ba: mu. Be dilia hawa: dawa: iwane hamosea, se hame nabimu.
11 Og se, Ypperstepræsten Amaria er over eder i alle Herrens Sager og Sebadja, Ismaels Søn, Fyrsten i Judas Hus, i alle Kongens Sager, saa ere og Leviterne Fogeder for eders Ansigt; værer frimodige og gører dette, og Herren skal være med den gode.
Gobele salasu ouligisudafa, A:malaia da Godema sia: ne gadosu fofada: su amola Gode Ea Sema amoma fofada: su amo huluane ouligimu. Amola Yuda fi eagene ouligisudafa, Sebadaia (Isiama: iele egefe), e da dunudafa ilia osobo bagade fofada: su hou ouligimu. Amola Lifai fi dunu, da fofada: su ganodini sia: i liligi huluane didili hamoma: ne ouligimu. Mae beda: iwane, amo hamoma: ne sia: i liligi didili hamoma! Amola Hina Gode da moloidafa hou amoma gama: mu.”

< Anden Krønikebog 19 >