Anden Krønikebog 18

1 Og Josafat havde Rigdom og Ære i Mangfoldighed, og han gjorde Svogerskab med Akab.

Hagi Jehosafati'a tusi feno ne' nemanige'za ra agi nemizageno, agra Ahapu mofa nemofonte ara erinemino, Ahapu'enema tragoteno mani'nia kea huhagerafi'ne.

2 Og der nogle Aar vare til Ende, drog han ned til Akab til Samaria, og Akab lod slagte smaat Kvæg og stort Kvæg i Mangfoldighed til ham og til det Folk, som var med ham, og han tilskyndede ham til at drage op til Ramoth i Gilead.

Hagi mago'a kafu evutegeno, Jehosafati'a Ahapu ome kenaku Sameria kumate vigeno Ahapu'a rama'a sipisipi afutamine bulimakao afutamine aheno Jehosafatine, agri'enema vaza vahetmina ne'zana krezamente'ne. Ana nehuno Ahapu'a Ramot-Gileati vahe'ma agranema eme tragomate'nageno ha' ome huzmantesigu Jehosafetina masavenke asami'ne.

3 Thi Akab, Israels Konge, sagde til Josafat, Judas Konge: Vil du drage med mig til Ramoth i Gilead? Og han sagde til ham: Jeg vil være ligesom du, og mit Folk skal være ligesom dit Folk, og vi ville være med dig i Krigen.

Israeli kini ne' Ahapu'a Juda kini ne' Jehosafatina antahigeno, Nagri'enena vananketa Ramot-Gileati kumate vahera hara ome huzmantegahu'o? higeno kenona huno, Nagrane sondia vahe'nimozanena kagri vahe mani'nonankita, tagra amne kagrira ome kaza huta hara hugahune hu'ne.

4 Fremdeles sagde Josafat til Israels Konge: Kære, adspørg i Dag Herrens Ord!

Hianagi Jehosafeti'a huno, Kotazana amama ha'ma hunaku'ma nehu'azana Ra Anumzamo'a na'ane hugahifi antahigeta keteta'e huno Israeli vahe kini ne' Ahapuna asami'ne.

5 Da samlede Israels Konge Profeterne, fire Hundrede Mænd, og sagde til dem: Skulle vi drage imod Ramoth i Gilead til Krig, eller skal jeg lade være? og de sagde: Drag op, og Gud skal give den i Kongens Haand.

Anage higeno Israeli vahe kini ne' Ahapu'a 400'a kasnampa vahetami zamavare atru huteno amanage huno zamasami'ne, Ramot-Gileati vahera hara ome huzmantenumpi, ome huozmante'nune? Anage'ma hige'za zamagra hu'za, Anumzamo'a kini ne'moka kazampi zmavrentegahianki, marerinka ome hara huzmanto hu'za hu'naze.

6 Men Josafat sagde: Er her ikke endnu en Herrens Profet, at vi kunne spørge ham ad?

Hianagi Jehosafati'a mago'ene huno, Ra Anumzamofo kasnampa vahera ama'age mani'nazafi, mago'a mani'nazagu zmantahigegahune huno hu'ne.

7 Og Israels Konge sagde til Josafat: Her er endnu en Mand, ved hvilken man kan adspørge Herren (men jeg hader ham, fordi han spaar ikke godt over mig, men alle sine Dage ondt), det er Mika, Jimas Søn; og Josafat sagde: Kongen sige ikke saa!

Anage higeno'a, Israeli vahe kini ne' Ahapu'a huno, Mago kasnampa nera Imla nemofo Mikaia mani'neankita antahigenunkeno, Anumzamofo avesira antahigeno kegahie. Hianagi Imala nemofo Mikaiana tusi navaresra hunentoa kasnampa ne' mani'ne. Na'ankure agra kasnampa kema hiana, nagri'ma nazeri havizahu kege nehie. Higeno Jehosafeti'a huno, Kini ne'moka, e'inahu kea osunka atregeno agra na'ane hugahifi antahimneno.

8 Da kaldte Israels Konge ad en Kammertjener og sagde: Hent hurtigt Mika, Jimlas Søn!

Anage higeno Israeli vahe kini ne' Ahapu'a eri'za vahe'a hunteno, Ame hunka Imla ne'mofo Mikaiana ome avrenka eno.

9 Og Israels Konge og Josafat, Judas Konge, sade hver paa sin Trone, iførte Kongedragt, og de sade paa en fri Plads foran Indgangen til Samarias Port; og alle Profeterne spaaede for deres Ansigt.

Hanki Israeli kini ne' Ahapu'ene Juda kini ne' Jehosafatikea kini vahe zaza kukena huke tra'znire Sameria kuma kafante witi akru neharazare mani'nake'za, zamavuga ana kasnampa vahetmimo'za kasnampa kea hu'naze.

10 Og Zedekias, Kna'anas Søn, havde gjort sig Jernhorn og sagde: Saa sagde Herren: Med disse skal du stange Syrerne, indtil de aldeles udryddes.

Hagi Kenana nemofo Zedekai'a ainireti pazivetamina tro huteno amanage hu'ne, Ra Anumzamo'a amanage hie, Siria vahera ama'na pazivetaminteti zamahenka zamaretufenka nevunka, ome zamahe fri vagaregahane hie.

11 Og alle Profeterne spaaede saaledes og sagde: Drag op til Ramoth i Gilead og vær lykkelig, og Herren skal give den i Kongens Haand.

Anage hige'za mika kasnampa vahe'mo'za magozahu kasnampa kege nehu'za amanage hu'naze, marerinka Ramot-Giliati vahera hara ome huzmagatero. Na'ankure Ra Anumzamo'a kini ne'moka kazampi zamavarentegahie.

12 Og Budet, som var gaaet bort for at kalde Mika, talte til ham, sigende: Se, Profeternes Ord ere som af een Mund gunstige for Kongen; kære, lad dit Ord og være som Ordet af een af dem, og tal gunstigt!

Hagi Mikaiama asminaku'ma via eri'za ne'mo'a, Mikaiana asmino, ko, mika kasnampa vahe'mo'za Ahapuna knare kasnampa kegege'za eme asmi'naze. Hanki menina antahio, mago'a kasnampa vahe'mo'zama hu'nazankna hunka kini ne'moka hara agateregahane hunka ome asmio.

13 Da sagde Mika: Saa vist som Herren lever, det som min Gud siger, det vil jeg tale.

Hianagi Mikaia'a amanage hu'ne, Nagra kasefa huno mani'nea Ra Anumzamo'ma nasami'nea kege'za hugahue.

14 Og han kom til Kongen, og Kongen sagde til ham: Mika, skulle vi drage imod Ramoth i Gilead til Krig, eller skal jeg lade være? Og han sagde: Drager op og værer lykkelige, og de skulle gives i eders Haand.

Hagi Mikaia'ma kini ne' Ahapunte'ma ehanatigeno'a Ahapu'a antahigeno, Mikaiaga Ramot-Gileati kumate vahera hara ome huzmantegahufi hara ome huozmantegahue huno Ahapu'a antahigegeno, Mikaia'a huno, Vunka hara ome huzmanto. Na'ankure Ra Anumzamo'a ana maka vahera kazampi zamavarentegahie.

15 Og Kongen sagde til ham: Hvor mange Gange skal jeg besværge dig, at du intet siger mig uden Sandheden i Herrens Navn?

Hianagi kini ne' Ahapu'a Mikaiana asmino, Nama'a zupa Ra Anumzamofo agifina tamage hunka huvempa hunka nasamio nehugenka, kagra havige kasnampa kea nehane?

16 Da sagde han: Jeg saa al Israel adspredt paa Bjergene som Faar, der ingen Hyrde have; og Herren sagde: Disse have ingen Herre, lad dem vende tilbage, hver til sit Hus med Fred.

Huno higeno Mikaia'a anage hu'ne, Israeli vahe'mo'za kvazmimo omani sipisipimozama nehaza hu'za agonaramimpina panini hu'za vu'za eza nehazage'na ke'noe. Ana nehazageno Ra Anumzamo'a huno, Kvazmia omani'neanki, zamatrege'za nozmirega zamarimpa frune vu'za e'za hiho hu'ne.

17 Da sagde Israels Konge til Josafat: Har jeg ikke sagt dig: Han spaar mig ikke godt, men ondt?

Anagema higeno'a Israeli kini ne'mo'a, Jehosafatina asmino, ko'ma kasmi'na ama ne'mo'a knare kasanampa kea osugahianki, nagri'ma nazeri havizahu kasnampa kege hugahie hu'na kasami'noe.

18 Og han sagde: Hører derfor Herrens Ord: Jeg saa Herren sidde paa sin Trone, og al Himmelens Hær staaende ved hans højre og ved hans venstre Side;

Hagi anagema nehakeno'a Mikaia'a huno, Ra Anumzamofonkea antahio, Ra Anumzamo'a kini tra'are monafina mani'negeno, maka monafinka ankero vahe'mo'za Anumzamofona tamaga kazigane, hoga kaziganena mani'nazage'na ke'noe.

19 og Herren sagde: Hvo vil overtale Akab, Israels Konge, at han skal drage op og falde ved Ramoth i Gilead? Og han sagde: Den ene sagde saa, og den anden sagde saa.

Ra Anumzamo'a amanage hu'ne, Iza Israeli kini ne' Ahapuna ome revatga hanigeno Ramot-Gileatia marerinige'za ahegahaze? Anage higeno magoke magokemo'a agra'a antahintahi'a huama hutere hu'ne.

20 Da gik en Aand ud og stod for Herrens Ansigt og sagde: Jeg vil overtale ham; og Herren sagde til ham: Hvormed?

Anage hazageno, mago avamu'mo'a Ra Anumzamofo avuga eotino amanage hu'ne, Nagra ome revatga hugahue higeno, Ra Anumzamo'a huno inankna hunka ome revatga hugahane? huno antahigegeno,

21 Og han sagde: Jeg vil gaa ud og være en løgnagtig Aand i alle hans Profeters Mund; og han sagde: Du skal overtale ham og ogsaa formaa det; gak ud og gør saaledes!

agra amanage hu'ne, nagra vu'na maka kasnampa vahetmimofo zamagipina havige naneke ome antegahue. Anagema higeno'a Ra Anumzamo'a huno, revatgama hanana kegura tamage hane huno hugahianki, vunka kema hanazana ome huo huno hunte'ne.

22 Og nu se, Herren har givet en løgnagtig Aand i disse dine Profeters Mund; men Herren har talt ondt over dig.

E'ina hu'negu menina antahio, Ra Anumzamo'a havigema hu vahe'ma revatga hu avamu maka kasnampa vaheka'aramimofo zamagipina ante'ne. Na'ankure Ra Anumzamo'a kagrikura hazenke erigahane huno hunte'ne.

23 Da gik Zedekias, Kna'anas Søn, frem, og slog Mika paa Kinden og sagde: Hvor er den Vej, ad hvilken Herrens Aand er gaaet bort fra mig til at tale med dig?

Anage'ma higeno'a, Kenana ne'mofo Zedekaia'a eno Mikaiana ameragente eme rupro hunemino amanage hu'ne, Inankna huno Ra Anumzamofo Avamu'mo'a nagrira natreno kagritega vuno nanekea ome kasami'ne?

24 Og Mika sagde: Se, du skal se det paa den Dag, naar du gaar ind fra et Kammer i et andet for at skjule dig.

Higeno Mikaia'a kenona huno, Antahio, henkama ha' vahe'mo'zama ha'ma eme hurante'nagenka nomofo agu'afi hunaragintepinka ome frakinka umani'nenka, tamage hu'ne hunka antahigahane.

25 Da sagde Israels Konge: Tager Mika og fører ham tilbage til Amon, Stadens Befalingsmand, og til Joas, Kongens Søn,

Anagema higeno'a, Israeli vahe kini ne' Ahapu'a huno, Mikaiana avreta rankumama kegavama hu'nea gavana ne' Amoninte'ene nenamofo Joasainte vuta,

26 og siger: Saa siger Kongen: Sætter denne i Fængsels Hus og bespiser ham med Trængsels Brød og Trængsels Vand, indtil jeg kommer tilbage med Fred.

kini ne'mo'a amanage hie huta ome hiho, Ama nera kinafi avrenteneta mago zana omita bretine tinke'za aminkeno neneno mani'nena, hara ome hute'na ete a'neno huno hie huta ome asamiho.

27 Og Mika sagde: Dersom du kommer tilbage med Fred, da har Herren ikke talt ved mig; og han sagde: Hører, I Folk alle sammen!

Anante Mikaia'a amanage hu'ne, Hapinti'ma onkahesagenkama kagrama knare hunka esanke'na Ra Anumzamo'a nagripina huvazino kasnampa kea osu'ne hu'na hugahue. Hagi ama nanekea maka vahe'mota antahio!

28 Saa drog Israels Konge og Josafat, Judas Konge, op imod Ramoth i Gilead.

Higeno Israeli vahe kini ne' Ahapu'ene Juda vahe kini ne' Jehosafatikea sondia vahe'zania zamavareke Ramot-Gileati mareri'na'e.

29 Og Israels Konge sagde til Josafat: Jeg vil forklæde mig og gaa i Kampen, men tag du dine egne Klæder paa; og Israels Konge forklædte sig, og de gik i Kampen.

Hagi Israeli vahe kini ne' Ahapu'a amanage huno Jehosafatinkura hu'ne, Nagra amne vahe kna hu'na ha' kukena hu'na hapi ufregahue. Hanki kagra kini vahe kukena hunka vuo, huno nesmino agra amne kukena huno hapina ufre'ne.

30 Men Kongen af Syrien bød de Øverste for Vognene, som han havde, og sagde: I skulle ikke stride imod liden eller stor, uden imod Israels Konge alene.

Hagi Siria vahe kini ne'mo'a, karisifi maniza ha'ma nehaza sondia vahete kva vahetminkura huno, Ruga'a vahe'enena hara osuta, Israeli kini ne'ke'za hara hunteho.

31 Og det skete, der de Øverste for Vognene saa Josafat, da sagde de: Han er Israels Konge; og de omringede ham for at stride; men Josafat raabte, og Herren hjalp ham, og Gud tilskyndede dem til at vende sig fra ham.

Anage'ma hige'za nevu'za Jehosafatima ome nege'za Israeli vahe kini nere hu'za nehu'za rukrahe hu'za avariri'naze. Hianagi Jehosafati'a kezatino, Ra Anumzamoka naza huo higeno, Anumzamo'a aza huno zamazeri rukrahe hige'za atre'za rurega vu'naze.

32 Og det skete, der de Øverste for Vognene saa, at det ikke var Israels Konge, da vendte de tilbage fra ham.

Hagi karisifima mani'za e'naza sondia vahe'mo'zama kazama Israeli kini nerompage ru ne'ma nege'za, avarari'zama nevazaretira ome atre'za rukrahe hu'za e'naze.

33 Og en Mand spændte Buen paa Lykke og Fromme og skød Israels Konge imellem Remmene og Panseret; da sagde han til Køresvenden: Vend din Haand om og før mig ud af Hæren; thi jeg er saaret.

Hianagi mago sondia ne'mo'a fatufatu huno kevea ahetreno nevuno, mago kevema ahetreana nozame ahehe kna ha kukenamofo kankmumpinti aheraponeno Israeli vahe kini nera amimizafi ahe'ne. Ana higeno kini ne'mo'a karisima erino'ma nevia nekura huno, hago ra hazenke eruanki hapintira ete rukrahe hunka navrenka vuo.

34 Og Kampen tog til paa den samme Dag, og Israels Konge blev staaende i Vognen over for Syrerne indtil Aftenen; og han døde ved den Tid, da Solen gik ned.

Ana knazupa hara hu'za nevazageno, Israeli kini nera karisifi amagena rentinti huntazageno Siria vahe'ma mani'nazarega avugosa hunte'neno mani'negeno vuno kinaga omesegeno fri'ne.