< Anden Krønikebog 18 >

1 Og Josafat havde Rigdom og Ære i Mangfoldighed, og han gjorde Svogerskab med Akab.
Josaphat avait en abondance des richesses et de la gloire, et il s'allia par mariage avec Achab.
2 Og der nogle Aar vare til Ende, drog han ned til Akab til Samaria, og Akab lod slagte smaat Kvæg og stort Kvæg i Mangfoldighed til ham og til det Folk, som var med ham, og han tilskyndede ham til at drage op til Ramoth i Gilead.
Au bout de quelques années, il descendit auprès d'Achab. à Samarie, et Achab tua pour lui et pour le peuple qui était avec lui des brebis et des bœufs en grand nombre, et il l'engagea à monter à Ramoth-en-Galaad.
3 Thi Akab, Israels Konge, sagde til Josafat, Judas Konge: Vil du drage med mig til Ramoth i Gilead? Og han sagde til ham: Jeg vil være ligesom du, og mit Folk skal være ligesom dit Folk, og vi ville være med dig i Krigen.
Achab, roi d'Israël, dit à Josaphat, roi de Juda: " Viendras-tu avec moi à Ramoth-en-Galaad? " Josaphat lui répondit: " Il en sera de moi comme de toi, de mon peuple comme de ton peuple; nous irons l'attaquer avec toi. "
4 Fremdeles sagde Josafat til Israels Konge: Kære, adspørg i Dag Herrens Ord!
Josaphat dit au roi d'Israël: " Consulte maintenant, je te prie, la parole de Yahweh. "
5 Da samlede Israels Konge Profeterne, fire Hundrede Mænd, og sagde til dem: Skulle vi drage imod Ramoth i Gilead til Krig, eller skal jeg lade være? og de sagde: Drag op, og Gud skal give den i Kongens Haand.
Le roi d'Israël convoqua les prophètes, au nombre de quatre cents, et leur dit: " Irons-nous attaquer Ramoth-en-Galaad, ou m'en abstiendrai-je? " Ils répondirent: " Monte, et Dieu la livrera entre les mains du roi. "
6 Men Josafat sagde: Er her ikke endnu en Herrens Profet, at vi kunne spørge ham ad?
Mais Josaphat dit: " N'y a-t-il plus ici aucun prophète de Yahweh, par qui nous puissions l'interroger? "
7 Og Israels Konge sagde til Josafat: Her er endnu en Mand, ved hvilken man kan adspørge Herren (men jeg hader ham, fordi han spaar ikke godt over mig, men alle sine Dage ondt), det er Mika, Jimas Søn; og Josafat sagde: Kongen sige ikke saa!
Le roi d'Israël répondit à Josaphat: " Il y a encore un homme par qui l'on pourrait consulter Yahweh; mais je le hais, car il ne prophétise sur moi rien de bon, mais toujours du mal: c'est Michée, fils de Jemla. " Et Josaphat dit: " Que le roi ne parle plus ainsi! "
8 Da kaldte Israels Konge ad en Kammertjener og sagde: Hent hurtigt Mika, Jimlas Søn!
Alors le roi d'Israël, appelant un eunuque, lui dit: " Fais- venir de suite Michée, fils de Jemla. "
9 Og Israels Konge og Josafat, Judas Konge, sade hver paa sin Trone, iførte Kongedragt, og de sade paa en fri Plads foran Indgangen til Samarias Port; og alle Profeterne spaaede for deres Ansigt.
Le roi d'Israël et Josaphat, roi de Juda, étaient assis chacun sur son trône, revêtus de leurs habits royaux; ils étaient assis dans la place, à l'entrée de la porte de Samarie; et tous les prophètes prophétisaient devant eux.
10 Og Zedekias, Kna'anas Søn, havde gjort sig Jernhorn og sagde: Saa sagde Herren: Med disse skal du stange Syrerne, indtil de aldeles udryddes.
Sédécias, fils de Chanaana, s'était fait des cornes de fer, et il dit: " Ainsi dit Yahweh: Avec ces cornes tu frapperas les Syriens jusqu'à les exterminer. "
11 Og alle Profeterne spaaede saaledes og sagde: Drag op til Ramoth i Gilead og vær lykkelig, og Herren skal give den i Kongens Haand.
Et tous les prophètes prophétisaient de même, en disant: " Monte à Ramoth-en-Galaad et sois vainqueur, car Yahweh la livrera entre les mains du roi! "
12 Og Budet, som var gaaet bort for at kalde Mika, talte til ham, sigende: Se, Profeternes Ord ere som af een Mund gunstige for Kongen; kære, lad dit Ord og være som Ordet af een af dem, og tal gunstigt!
Le messager qui était allé appeler Michée lui parla en ces termes: " Voici que les paroles des prophètes sont unanimes pour annoncer du bien au roi; que ta parole soit donc conforme à celle de chacun d'eux: annonce du bien! " Michée répondit:
13 Da sagde Mika: Saa vist som Herren lever, det som min Gud siger, det vil jeg tale.
" Yahweh est vivant! Ce que mon Dieu dira, je l'annoncerai! "
14 Og han kom til Kongen, og Kongen sagde til ham: Mika, skulle vi drage imod Ramoth i Gilead til Krig, eller skal jeg lade være? Og han sagde: Drager op og værer lykkelige, og de skulle gives i eders Haand.
Lorsqu'il fut arrivé près du roi, le roi lui dit: " Michée, irons-nous attaquer Ramoth-en-Galaad, ou m'en abstiendrai-je? " Il répondit: " Montez, et soyez vainqueurs! car ils sont livrés entre vos mains. "
15 Og Kongen sagde til ham: Hvor mange Gange skal jeg besværge dig, at du intet siger mig uden Sandheden i Herrens Navn?
Et le roi lui dit: " Jusqu'à combien de fois t'adjurerai-je de ne me dire que la vérité au nom de Yahweh? "
16 Da sagde han: Jeg saa al Israel adspredt paa Bjergene som Faar, der ingen Hyrde have; og Herren sagde: Disse have ingen Herre, lad dem vende tilbage, hver til sit Hus med Fred.
Michée répondit: " Je vois tout Israël dispersé sur les montagnes, comme les brebis qui m'ont pas de berger; et Yahweh dit: Ces gens n'ont pas de maître: qu'ils retournent en paix, chacun dans sa maison. "
17 Da sagde Israels Konge til Josafat: Har jeg ikke sagt dig: Han spaar mig ikke godt, men ondt?
Le roi d'Israël dit à Josaphat: " Ne te l'ai-je pas dit? Il ne prophétise sur moi rien de bon, mais seulement du mal. "
18 Og han sagde: Hører derfor Herrens Ord: Jeg saa Herren sidde paa sin Trone, og al Himmelens Hær staaende ved hans højre og ved hans venstre Side;
Michée dit: " Ecoutez donc la parole de Yahweh! J'ai vu Yahweh assis sur son trône et toute l'armée du ciel se tenait à sa droite et à sa gauche.
19 og Herren sagde: Hvo vil overtale Akab, Israels Konge, at han skal drage op og falde ved Ramoth i Gilead? Og han sagde: Den ene sagde saa, og den anden sagde saa.
Et Yahweh dit: " Qui trompera Achab, roi d'Israël, pour qu'il monte à Ramoth-en-Galaad et qu'il y périsse? Ils répondirent l'un d'une manière, l'autre d'une autre.
20 Da gik en Aand ud og stod for Herrens Ansigt og sagde: Jeg vil overtale ham; og Herren sagde til ham: Hvormed?
Alors l'esprit vint se tenir devant Yahweh et dit: Moi, je le tromperai. Yahweh lui dit: Comment?
21 Og han sagde: Jeg vil gaa ud og være en løgnagtig Aand i alle hans Profeters Mund; og han sagde: Du skal overtale ham og ogsaa formaa det; gak ud og gør saaledes!
Il répondit: Je sortirai et je serai un esprit de mensonge dans la bouche de tous ses prophètes. Yahweh lui dit: Tu le tromperas, et tu en viendras à bout; sors et fais ainsi!
22 Og nu se, Herren har givet en løgnagtig Aand i disse dine Profeters Mund; men Herren har talt ondt over dig.
Voici donc que Yahweh a mis un esprit de mensonge dans la bouche de tes prophètes qui sont là. Et Yahweh a prononcé du mal sur toi. "
23 Da gik Zedekias, Kna'anas Søn, frem, og slog Mika paa Kinden og sagde: Hvor er den Vej, ad hvilken Herrens Aand er gaaet bort fra mig til at tale med dig?
Mais Sédécias, fils de Chanaana, s'étant approché, frappa Michée sur la joue, et dit: " Par quel chemin l'esprit de Yahweh est-il sorti de moi pour te parler? "
24 Og Mika sagde: Se, du skal se det paa den Dag, naar du gaar ind fra et Kammer i et andet for at skjule dig.
Michée répondit: " Voici que tu le verras en ce jour-là où tu iras de chambre en chambre pour te cacher. "
25 Da sagde Israels Konge: Tager Mika og fører ham tilbage til Amon, Stadens Befalingsmand, og til Joas, Kongens Søn,
Le roi d'Israël dit: " Prenez Michée, et amenez-le à Amon, gouverneur de la ville, et à Joas, fils du roi.
26 og siger: Saa siger Kongen: Sætter denne i Fængsels Hus og bespiser ham med Trængsels Brød og Trængsels Vand, indtil jeg kommer tilbage med Fred.
Vous leur direz: Ainsi dit le roi: Mettez cet homme en prison et nourrissez-le du pain d'affliction et de l'eau d'affliction, jusqu'à ce que je revienne en paix. "
27 Og Mika sagde: Dersom du kommer tilbage med Fred, da har Herren ikke talt ved mig; og han sagde: Hører, I Folk alle sammen!
Et Michée dit: " Si vraiment tu reviens en paix, Yahweh n'a point parlé par moi. " Il ajouta: " Entendez, vous tous, peuples! "
28 Saa drog Israels Konge og Josafat, Judas Konge, op imod Ramoth i Gilead.
Le roi d'Israël et Josaphat, roi de Juda, montèrent à Ramoth-en-Galaad.
29 Og Israels Konge sagde til Josafat: Jeg vil forklæde mig og gaa i Kampen, men tag du dine egne Klæder paa; og Israels Konge forklædte sig, og de gik i Kampen.
Le roi d'Israël dit à Josaphat: " Je veux me déguiser pour aller au combat; mais toi, revêts-toi de tes habits. " Et le roi d'Israël se déguisa, et ils allèrent au combat.
30 Men Kongen af Syrien bød de Øverste for Vognene, som han havde, og sagde: I skulle ikke stride imod liden eller stor, uden imod Israels Konge alene.
Le roi de Syrie avait donné un ordre aux chefs de ses chars, en ces termes: " Vous n'attaquerez ni petit ni grand, mais seulement le roi d'Israël. "
31 Og det skete, der de Øverste for Vognene saa Josafat, da sagde de: Han er Israels Konge; og de omringede ham for at stride; men Josafat raabte, og Herren hjalp ham, og Gud tilskyndede dem til at vende sig fra ham.
Quand les chefs des chars virent Josaphat, ils dirent: " C'est le roi d'Israël; et ils l'entourèrent pour l'attaquer. Josaphat poussa un cri et Yahweh le secourut, et Dieu attira d'auprès de lui les Syriens.
32 Og det skete, der de Øverste for Vognene saa, at det ikke var Israels Konge, da vendte de tilbage fra ham.
Quand les chefs des chars virent que ce n'était pas le roi d'Israël, ils se détournèrent de lui.
33 Og en Mand spændte Buen paa Lykke og Fromme og skød Israels Konge imellem Remmene og Panseret; da sagde han til Køresvenden: Vend din Haand om og før mig ud af Hæren; thi jeg er saaret.
Alors un homme tira de son arc au hasard et atteignit le roi d'Israël entre les jointures et la cuirasse. Le roi dit à celui qui conduisait le char: " Tourne, et fais-moi sortir du camp, car je suis blessé. "
34 Og Kampen tog til paa den samme Dag, og Israels Konge blev staaende i Vognen over for Syrerne indtil Aftenen; og han døde ved den Tid, da Solen gik ned.
Le combat devient violent ce jour-là. Le roi d'Israël était tenu debout sur son char en face des Syriens, jusqu'au soir, où il mourut vers le coucher du soleil.

< Anden Krønikebog 18 >