Anden Krønikebog 18
1 Og Josafat havde Rigdom og Ære i Mangfoldighed, og han gjorde Svogerskab med Akab.
Jehoshaphat hi haona le jabolna'a bulhing setnin ananeitan ahi. Amahin numei kilah tona lamma Ahab to kisam kaina ananei lhonnin ahi.
2 Og der nogle Aar vare til Ende, drog han ned til Akab til Samaria, og Akab lod slagte smaat Kvæg og stort Kvæg i Mangfoldighed til ham og til det Folk, som var med ham, og han tilskyndede ham til at drage op til Ramoth i Gilead.
Kum phabep jouhin Samaria Ahab villin aga che suhin ahileh, Ahab in bongchal leh kelngoi athat nin ama leh ahin kilhon piho nehding chun nengtah in anagon peh in; chuleh Ramoth Gilead langa chetou dingin ana tem in ahi.
3 Thi Akab, Israels Konge, sagde til Josafat, Judas Konge: Vil du drage med mig til Ramoth i Gilead? Og han sagde til ham: Jeg vil være ligesom du, og mit Folk skal være ligesom dit Folk, og vi ville være med dig i Krigen.
Ahab lengpa chun Jehoshaphat jah’a chun Ramoth Gilead toh kidouna dinga hi neihung kitho pi ding ham anatin ahi. Jehoshaphat chun adonbut in, “Keile nang thakhat ihin, keimite jong nang mite ahin hiche galla chun nahung kithopi nange,” ati.
4 Fremdeles sagde Josafat til Israels Konge: Kære, adspørg i Dag Herrens Ord!
Chujongleh Jehoshaphat chun Israel lengpa komma chun aseijin, “Tunin Pathenin epi asei jem veohite ati”
5 Da samlede Israels Konge Profeterne, fire Hundrede Mænd, og sagde til dem: Skulle vi drage imod Ramoth i Gilead til Krig, eller skal jeg lade være? og de sagde: Drag op, og Gud skal give den i Kongens Haand.
Hichun Israel lengpan themgao jali akou khommin amaho chu adongin, “Keiho hi Ramoth – Gilead satna galkon na kachediu ham ahilouleh kacheda diuham?” ati. Hichun amaho chun, “Chetou jengun amaho chu Pathen in lengpa nangkhut a ahin pehdoh ding ahi,” atiuve.
6 Men Josafat sagde: Er her ikke endnu en Herrens Profet, at vi kunne spørge ham ad?
Ahinlah Jehoshaphat in, “Tua hi eihon idoh theiju themgao adang umlou hitam?” ati.
7 Og Israels Konge sagde til Josafat: Her er endnu en Mand, ved hvilken man kan adspørge Herren (men jeg hader ham, fordi han spaar ikke godt over mig, men alle sine Dage ondt), det er Mika, Jimas Søn; og Josafat sagde: Kongen sige ikke saa!
Israel lengpa chun Jehoshaphat kom’a, “Eihon idoh theiju Pakai themgao khatvang aumme, ahinlah keiman amahi kavetnom poi; ajeh chu amahin keidinga thilpha aseingai jipon, thilphalou ngen eisei peh ji ahi. Amachu Imla chapa Micaiah kitipa chu ahi. Hichun Jehoshaphat in, “Lengpa hiti chun thu seihih in,” ati.
8 Da kaldte Israels Konge ad en Kammertjener og sagde: Hent hurtigt Mika, Jimlas Søn!
Hiche phat chun Israel lengpan a sepai lamkai khat chu akouvin, Imla chapa Micaiah chu gangtah in gapuijin ati.
9 Og Israels Konge og Josafat, Judas Konge, sade hver paa sin Trone, iførte Kongedragt, og de sade paa en fri Plads foran Indgangen til Samarias Port; og alle Profeterne spaaede for deres Ansigt.
Israel lengpaleh Judah lengpa Jehoshaphat chu aleng von lhon cheh a akivon lhonin, Samaria khopi lutna kelkot lutna tollhang achun atou lhonin amasang lhonna themgao hochun gaothu aseijun ahi
10 Og Zedekias, Kna'anas Søn, havde gjort sig Jernhorn og sagde: Saa sagde Herren: Med disse skal du stange Syrerne, indtil de aldeles udryddes.
Zedekiah chun thih alan saki limin asemmin, Pakaiyin hitin aseije, “Nangman hiche saki hi namanna Syria mite chu nasuhmang ding ahi,” ati.
11 Og alle Profeterne spaaede saaledes og sagde: Drag op til Ramoth i Gilead og vær lykkelig, og Herren skal give den i Kongens Haand.
Hitichun themgao ho jouse chun gaothu aseisoh keijun, Ramoth Gilead jonin chetouvun nalolhin diu ahi, ajeh chu Pakaiyin amaho chu lengpa khutna ahin pehlut ding ahi atiuve
12 Og Budet, som var gaaet bort for at kalde Mika, talte til ham, sigende: Se, Profeternes Ord ere som af een Mund gunstige for Kongen; kære, lad dit Ord og være som Ordet af een af dem, og tal gunstigt!
Micaiah kouva kisol pachun akom’a hitin aseijin, “Ven, themgao ho jouse chun lengpan gal ajo dingin aseisoh keijun ahi, nangman jong hitimachun seile chun phading ahi,” atipeh e.
13 Da sagde Mika: Saa vist som Herren lever, det som min Gud siger, det vil jeg tale.
Hichu Micaiah in adonbut in, “Hingjing Pakai minna kasei ahi, ka Pathen in asei seibou kaseiding ahi,” ati.
14 Og han kom til Kongen, og Kongen sagde til ham: Mika, skulle vi drage imod Ramoth i Gilead til Krig, eller skal jeg lade være? Og han sagde: Drager op og værer lykkelige, og de skulle gives i eders Haand.
Micaiah chu lengpa kom ahung lhun phat in, lengpan, “Micaiah Ramoth – Gilead na hi galsatna kache diuham ahilouleh kache dauva pha ham? tin adongin ahileh aman, “Cheovin galolhing tauvin amaho chun nangma khut-a pehdoh in umnante,” atipeh in ahi.
15 Og Kongen sagde til ham: Hvor mange Gange skal jeg besværge dig, at du intet siger mig uden Sandheden i Herrens Navn?
Hichun lengpan hitin aseije, “Micaiah nangkom mahi ijatvei Pakai minnin thudih seijin tia kangeh ding nahim?” atin ahi.
16 Da sagde han: Jeg saa al Israel adspredt paa Bjergene som Faar, der ingen Hyrde have; og Herren sagde: Disse have ingen Herre, lad dem vende tilbage, hver til sit Hus med Fred.
Hichun Micaiah in aseijin, “Keiman Israel tehi achingbei kelngoi banga molchung dunga akithe cheh-u kamui,” chuleh Pakaiyin hitin aseijin “Amaho hi lungmongin a incheh uva kileu hen,” ati.
17 Da sagde Israels Konge til Josafat: Har jeg ikke sagt dig: Han spaar mig ikke godt, men ondt?
Israel lengpa chun Jehoshaphat komma hitin aseije, “Amahin kakomma thilpha asei khapon, thilse jeng aseije kati hilouham?” atin ahi.
18 Og han sagde: Hører derfor Herrens Ord: Jeg saa Herren sidde paa sin Trone, og al Himmelens Hær staaende ved hans højre og ved hans venstre Side;
Hichun Micaiah in aseijin Pakaiyin hitin aseije, “Ngaijun Pakai chu alal touna – a atouvin van mite chu ajet aveijah adingun ahi.”
19 og Herren sagde: Hvo vil overtale Akab, Israels Konge, at han skal drage op og falde ved Ramoth i Gilead? Og han sagde: Den ene sagde saa, og den anden sagde saa.
“Pakai chun hitin aseijin, “Koipenin Ahab komma nacheova Ramoth – Gilead nakhu aga lhuhkam nadinga naga seipeh diu ham? Hichun vantil khatchun hitin aseijin achom khat nin thilchom aseijin ahi.
20 Da gik en Aand ud og stod for Herrens Ansigt og sagde: Jeg vil overtale ham; og Herren sagde til ham: Hvormed?
Hichun lhagao khat nin Pakai angsung ahin nailut nin keima chengtin galhem lhange ati, Pakaiyin i-nagalo ding ham? ati.
21 Og han sagde: Jeg vil gaa ud og være en løgnagtig Aand i alle hans Profeters Mund; og han sagde: Du skal overtale ham og ogsaa formaa det; gak ud og gør saaledes!
“Hichun aman keima chengting Ahab themgao jouse chu jou gaseisah ingkate ati, Pakaiyin chenlang hiti chun gabollin lang hung lolhing tan,” ati.
22 Og nu se, Herren har givet en løgnagtig Aand i disse dine Profeters Mund; men Herren har talt ondt over dig.
Hijeh chun veovin! “Pakaiyin a themgao jouse chu jou aseisah ahin, Pakaiyin naman thah nadinga asei sah ahibouve,” ati.
23 Da gik Zedekias, Kna'anas Søn, frem, og slog Mika paa Kinden og sagde: Hvor er den Vej, ad hvilken Herrens Aand er gaaet bort fra mig til at tale med dig?
Hichun Chenaanah chapa Zedekiah chun anailut nin angeiphe abeh pih in, itih a chu Pakai lhagaovin keima eidalhah a nangkomma thu asei ham?” ati.
24 Og Mika sagde: Se, du skal se det paa den Dag, naar du gaar ind fra et Kammer i et andet for at skjule dig.
Micaiah chun adonbut in “Tomlam a nalhailut’a naga kisel teng hetannate!” atipehin ahi.
25 Da sagde Israels Konge: Tager Mika og fører ham tilbage til Amon, Stadens Befalingsmand, og til Joas, Kongens Søn,
Hichun Israel lengpan a sepai lamkai komma chun, man inlang khopi vaihompa leh leng chapa Joash kommah ga pelut tan ati.
26 og siger: Saa siger Kongen: Sætter denne i Fængsels Hus og bespiser ham med Trængsels Brød og Trængsels Vand, indtil jeg kommer tilbage med Fred.
Amani komma chun songkulla akoilhon ding keima damsella kahung kilekit kahsen anehding changlhah themkhat toh twi themkhat anapeo vin ati.
27 Og Mika sagde: Dersom du kommer tilbage med Fred, da har Herren ikke talt ved mig; og han sagde: Hører, I Folk alle sammen!
Micaiah in asamjah jengin, nangma nahung kile poupouleh Pathen in keikomma thu aseilou hiding ahi! ati. “Chuleh aman Avella umho kommachun hiche kasei hi jasoh keijun,” ati.
28 Saa drog Israels Konge og Josafat, Judas Konge, op imod Ramoth i Gilead.
Hiche jouchun Israel lengpan Ahab leh Judah lengpa Jehoshaphat chu, Ramoth – Gilead khopi chu abulu dingin akondoh lhontai.
29 Og Israels Konge sagde til Josafat: Jeg vil forklæde mig og gaa i Kampen, men tag du dine egne Klæder paa; og Israels Konge forklædte sig, og de gik i Kampen.
Ahab chun Jehoshaphat kommah hitin aseijin, “Galmunna ilut tengleh nangin lengvon kivon nin lang, ken vonchom kivon inge,” ati. Hichun Israel lengpa chun vonchom aki vonnin gal munnah aluttan ahi.
30 Men Kongen af Syrien bød de Øverste for Vognene, som han havde, og sagde: I skulle ikke stride imod liden eller stor, uden imod Israels Konge alene.
Syria lengpa chun sakol kangchunga tou gallam kai hochu Israel lengpa bou atup diuvin thu apen ahi.
31 Og det skete, der de Øverste for Vognene saa Josafat, da sagde de: Han er Israels Konge; og de omringede ham for at stride; men Josafat raabte, og Herren hjalp ham, og Gud tilskyndede dem til at vende sig fra ham.
Hijeh chun Jehoshaphat lengpa chu amu phatnun Israel lengpa ahisah sohkeijun, anokhum tauvin ahi. Ahinlah Jehoshaphat chu apeng jah in ahileh, Pakaiyin ahuhdoh in ama nokhumho chu adalhah sah tan ahi.
32 Og det skete, der de Øverste for Vognene saa, at det ikke var Israels Konge, da vendte de tilbage fra ham.
Sakol kangchunga tou lamkai hochun ama chu Israel lengpa ahilou ahedoh tauvin adalha tauve.
33 Og en Mand spændte Buen paa Lykke og Fromme og skød Israels Konge imellem Remmene og Panseret; da sagde han til Køresvenden: Vend din Haand om og før mig ud af Hæren; thi jeg er saaret.
Ahinlah Syria sepai khatnin thalchang khatchu agah donkapmin ahileh, Israel lengpa galvon kikah – a chun akaplut khatan ahi, hichun asakol kangtalai tolpa komma chun kakitong khatai galmunna kon in neitol doh tan atin ahi.
34 Og Kampen tog til paa den samme Dag, og Israels Konge blev staaende i Vognen over for Syrerne indtil Aftenen; og han døde ved den Tid, da Solen gik ned.
Hiche ni chun galkisat chu akhoh cheh jengin, Israel lengpa vangchu sakol kangtalai chunga aoplhatan, nilhah lang geijin Syria te lang chu angan nilhum kon in athitai.
