< Anden Krønikebog 17 >

1 Og Josafat, hans Søn, blev Konge i hans Sted og befæstede sig imod Israel.
I kraloval Jozafat syn jeho místo něho, a zmocnil se Izraele.
2 Og han lagde en Krigshær i alle Judas faste Stæder og satte Befalingsmænd i Judas Land og i Efraims Stæder, som hans Fader Asa havde indtaget.
I osadil lidem válečným všecka města hrazená v Judstvu, a postavil stráž v zemi Judské a v městech Efraim, kteráž byl zdobýval Aza otec jeho.
3 Og Herren var med Josafat; thi han vandrede i sin Fader Davids første Veje og søgte ikke Baalerne;
A byl Hospodin s Jozafatem; nebo chodil po cestách Davida otce svého prvních, aniž hledal modl.
4 men han søgte sin Faders Gud og vandrede i hans Bud og ikke efter Israels Gerning.
Ale Boha otce svého hledal, a v přikázaních jeho chodil, aniž následoval skutků lidu Izraelského.
5 Og Herren stadfæstede Riget i hans Haand, og al Juda gav Josafat Skænk; og han havde Rigdom og Ære i Mangfoldighed.
I utvrdil Hospodin království v ruce jeho, a dal všecken lid Judský dary Jozafatovi, tak že měl bohatství a slávy hojně.
6 Og der hans Hjerte blev modigt paa Herrens Veje, da borttog han fremdeles Højene og Astartebillederne af Juda.
A nabyv udatného srdce k cestám Hospodinovým, zkazil přesto také i výsosti a háje v Judstvu.
7 Og i sin Regerings tredje Aar udsendte han sine Fyrster: Ben Hail og Obadja og Sakarja og Nethaneel og Mikaja for at lære i Judas Stæder;
Léta pak třetího království svého poslal knížata svá: Benchaile, Abdiáše, Zachariáše, Natanaele a Micheáše, aby učili v městech Judských.
8 og med dem Leviterne: Semaja og Nethania og Sebadja og Asael og Semiramoth og Jonathan og Adonia og Tobia og Tob-Adonia, Leviterne; og med dem Elisama og Joram, Præsterne.
A s nimi Levíty: Semaiáše, Netaniáše, Zebadiáše, Azaele, Semiramota, Jonatana, Adoniáše, Tobiáše a Tobadoniáše, Levíty, a s nimi Elisama a Jehorama, kněží,
9 Og de lærte i Juda, og de havde Herrens Lovbog med sig, og de droge omkring i alle Judas Stæder og lærte iblandt Folket.
Kteříž učili v Judstvu, majíce s sebou knihu zákona Hospodinova. Chodili pak vůkol po všech městech Judských, vyučujíce lid.
10 Og Frygt for Herren kom over alle Landenes Riger, som laa trindt omkring Juda, saa at de ikke strede imod Josafat.
I byl strach Hospodinův na všech královstvích zemí, kteréž byly vůkol Judstva, tak že nebojovali proti Jozafatovi.
11 Og af Filisterne bragte nogle Josafat Skænk og Sølvafgiften; ogsaa Araberne bragte ham smaat Kvæg, syv Tusinde og syv Hundrede Vædre og syv Tusinde og syv Hundrede Bukke.
Nýbrž i Filistinští přinášeli Jozafatovi dary a berni uloženou. Arabští také přiháněli jemu dobytky, skopců po sedmi tisících a sedmi stech, též kozlů po sedmi tisících a sedmi stech.
12 Saa tiltog Josafat overmaade i Magt, og han byggede Slotte og Forraadsstæder i Juda.
I prospíval Jozafat, a rostl až na nejvyšší, a vystavěl v Judstvu zámky a města k skladům.
13 Og han havde meget at gøre i Judas Stæder og Krigsmænd, vældige til Strid, i Jerusalem.
A práci mnohou vedl při městech Judských, muže pak válečné a slovoutné měl v Jeruzalémě.
14 Og dette var deres Tal efter deres Fædres Hus: I Juda vare Øverster over tusinde, Adna den Øverste, og med ham vare tre Hundrede Tusinde, vældige til Strid.
A tento jest počet jich po domích otců jejich: Z Judy knížata nad tisíci: Adna kníže, a s ním udatných rytířů třikrát sto tisíc.
15 Og næst ham var Johanan den Øverste, og med ham vare to Hundrede og firsindstyve Tusinde.
A po něm Jochanan kníže, a s ním dvě stě a osmdesát tisíc.
16 Og næst ham var Amasia, Sikris Søn, Herrens frivillige, og med ham vare to Hundrede Tusinde, vældige til Strid.
Po něm Amaziáš syn Zichrův, kterýž se dobrovolně byl oddal Hospodinu, a při něm dvakrát sto tisíc mužů udatných.
17 Og af Benjamin var Eljada, en vældig Mand til Strid, og med ham vare to Hundrede Tusinde, udrustede med Bue og Skjold.
Z Beniamina pak muž udatný Eliada, a s ním lidu zbrojného s lučišti a pavézami dvakrát sto tisíc.
18 Og næst ham var Josabad, og med ham vare hundrede og firsindstyve Tusinde, bevæbnede til Strid.
A po něm Jozabad, a s ním sto a osmdesát tisíc způsobných k boji.
19 Disse tjente Kongen foruden dem, som Kongen havde lagt i de faste Stæder i al Juda.
Ti sloužili králi, kromě těch, kteréž byl osadil král po městech hrazených po všem Judstvu.

< Anden Krønikebog 17 >