< Anden Krønikebog 16 >

1 I Asas Regerings seks og tredivte Aar drog Baesa, Israels Konge, op imod Juda og byggede Rama for ikke at tilstede Asa, Judas Konge, at nogen drog ud eller kom ind.
E higa mar piero adek gabich mar loch Asa, Baasha ruodh Israel nodhi kedo kod Juda kendo nochielo Rama motegno mondo ogengʼ ni ngʼato angʼata kik wuogi kata donji e piny Asa ruodh Juda.
2 Men Asa tog Sølv og Guld af Herrens Hus's og Kongens Hus's Liggendefæ og sendte til Benhadad, Kongen af Syrien, som boede i Damaskus, og lod sige:
Eka Asa nokawo fedha gi dhahabu e kuonde keno mag hekalu mar Jehova Nyasaye kaachiel gi mago manokano e ode moorogi ne Ben-Hadad ruodh Aram manodak Damaski.
3 Der er en Pagt imellem mig og imellem dig og imellem min Fader og imellem din Fader; se, jeg sender dig Sølv og Guld, drag hen, gør til intet din Pagt med Baesa, Israels Konge, at han maa drage op fra mig.
Nowachone niya, “Winjruok mondo obedie kindi koda mana kaka nobedo e kind wuonwa gi wuonu. Aoroni mich mag fedha gi dhahabu, koro keth winjruok mantie e kindi gi Baasha ruodh Israel mondo mi owe kedo koda.”
4 Og Benhadad adlød Kong Asa og sendte de Hærførere, som han havde, imod Israels Stæder, og de slog Ijon og Dan og Abel-Maim og alle Nafthalis Forraadsstæder.
Ben-Hadad noyie gi Ruoth Asa kendo nooro jotende mag lweny mondo omonj mier madongo mag Israel. Negiloyo Ijon, gi Dan kod Abel Maim kaachiel gi mier mag madongo mag keno mag Naftali.
5 Og det skete, der Baesa hørte (Jet, da lod han af med at bygge Rama og lod sit Arbejde høre op.
Kane Baasha owinjo mano, nochungo gero Rama kendo nojwangʼo tije.
6 Da tog Kong Asa hele Juda med sig, og de toge Stenene bort fra Rama tillige med Tømmeret der, som Baesa havde bygget med, og han byggede dermed Geba og Mizpa.
Eka Ruoth Asa nokelo jo-Juda duto kendo negikawo kite duto kod yiende mane Baasha osebedo katiyogo Rama kendo notiyo kodgi kuom gero Geba kod Mizpa.
7 Og paa den samme Tid kom Hanani, Seeren, til Asa, Judas Konge, og sagde til ham: Fordi du forlod dig fast paa Kongen af Syrien og forlod dig ikke fast paa Herren din Gud, derfor er Kongen af Syriens Hær undsluppen fra din Haand.
E ndalogo Hanani janen nobiro ir Asa ruodh Juda mowachone niya, “Nikech nigeno kuom ruodh Aram ma ok kuom Jehova Nyasaye ma Nyasachi, jolweny mag ruodh Aram osetony oa e lweti.
8 Vare ikke Morianerne og Libyerne en stor Hær med saare mange Vogne og Ryttere? dog, der du forlod dig fast paa Herren, gav han dem i din Haand.
Donge jo-Kush kod jo-Libya ne ni kod jolweny motegno man kod geche lweny mangʼeny kod joriemb farese? To kane igeno kuom Jehova Nyasaye, to nochiwogi e lweti.
9 Thi Herrens Øjne skue omkring paa al Jorden, og han viser sig stærk i at hjælpe dem, hvis Hjerte er helt med ham; du handlede daarligt i denne Sag; thi fra nu af skal der være Krig imod dig.
Nimar wenge Jehova Nyasaye ngʼiyo piny duto koni gi koni mondo ojiw joma chunygi oyie kuome chutho. Isetimo gima ofuwo omiyo chakre sani ibiro bedo gi lweny.”
10 Men Asa blev fortørnet paa Seeren og satte ham i Fængsels Hus, thi han blev vred paa ham for dette; og Asa fortrykte nogle af Folket paa den samme Tid.
Asa ne iye owangʼ gi janen nikech wachni, nokecho kode ahinya mokete e twech. To bende e ndalogo Asa nochako sando jomoko malit.
11 Og se, Asas Handeler, de første og de sidste, se, de ere skrevne i Judas og Israels Kongers Bog.
Weche mag loch Asa kar, chakruokgi nyaka gikogi, ondikgi e kitap ruodhi mag Juda kod Israel.
12 Og Asa blev syg i sine Fødder i sin Regerings ni og tredivte Aar, indtil hans Sygdom tog til over Maade; og selv i sin Sygdom søgte han ikke Herren, men Lægerne.
E higa mar piero adek gochiko mar loch Asa, tuo nogoye gi e tiende, kendo kata obedo ni tuoneno ne lich to e tuoneno ne ok omanyo kony ir Jehova Nyasaye to mana kuom jothieth.
13 Og Asa laa med sine Fædre og døde i sin Regerings et og fyrretyvende Aar.
Asa notho moyweyo kod kwerene e higa mar piero angʼwen gi achiel mar lochne,
14 Og de begrove ham i hans Gravsted, som han havde ladet grave i Davids Stad, og de lagde ham paa et Leje, som man havde fyldt med alle Slags vellugtende Urter, sammensatte paa Kunstens Vis ved en Blanding, og de brændte saare meget ham til Ære.
kendo negi yike e liel mane okunyo e Dala Maduongʼ mar Daudi. Negipiele e kitanda mopongʼ kod gik mangʼwe ngʼar moruw maber kendo negiloso magenga maduongʼ ka imiyego duongʼ.

< Anden Krønikebog 16 >