Anden Krønikebog 15
1 Og Asaria, Odeds Søn — over ham kom Guds Aand.
Hudaning Roⱨi Odǝdning oƣli Azariyaning üstigǝ qüxti.
2 Og han gik ud imod Asa og sagde til ham: Hører mig, Asa og al Juda og Benjamin! Herren er med eder, fordi I ere med ham, og dersom I søge ham, skal han lade sig finde af eder, men om I forlade ham, skal han forlade eder.
Xuning bilǝn u Asa bilǝn kɵrüxüxkǝ qiⱪip uningƣa: — I Asa, pütkül Yǝⱨudalar wǝ Binyaminlar, manga ⱪulaⱪ selinglar! Silǝr Pǝrwǝrdigar bilǝn billǝ bolƣininglarda, Umu silǝr bilǝn billǝ bolidu. Silǝr Uni izlisǝnglar U silǝrgǝ tapⱪuzulidu; lekin silǝr Uningdin waz kǝqsǝnglar U silǝrdin waz keqidu.
3 Og der var mange Dage for Israel, da de vare uden sand Gud og uden Præst, som underviste dem, og uden Lov.
Israillar uzun künlǝrgiqǝ ⱨǝⱪiⱪiy Huda, tǝlim beridiƣan kaⱨin wǝ ⱪanun-ǝⱨkamlardin juda bolup yürdi;
4 Og de omvendte sig i deres Nød til Herren, Israels Gud, og søgte ham, og han lod sig finde af dem.
Lekin ular ⱪiyinqiliⱪta ⱪalƣan waⱪitlarda Israilning Hudasi Pǝrwǝrdigarƣa ⱪaytip, Uni izdidi wǝ U ularƣa ɵzini tapⱪuzdi.
5 Men i hine Tider havde ingen Fred, naar han gik ud, og naar han gik ind; thi et stort Bulder gik over alle Indbyggerne i Landene,
U waⱪitlarda qiⱪip-kirip turƣanlarƣa ⱨeq aramliⱪ bolmiƣan, qünki ⱨǝrⱪaysi ǝl-yurtlar malimanqiliⱪ iqidǝ turatti.
6 og de bleve sønderknuste, Folk imod Folk, og Stad imod Stad; thi Gud forfærdede dem med alle Haande Angest.
Huda ularni ⱨǝrhil ⱪiyinqiliⱪ-malimanqiliⱪ iqidǝ ⱪaldurƣaqⱪa, mǝmlikǝt bilǝn mǝmlikǝt, xǝⱨǝr bilǝn xǝⱨǝr ɵzara soⱪuxup wǝyran boldi.
7 Men I, værer frimodige og lader ikke eders Hænder synke; thi der er Løn for eders Gerning.
Lekin silǝr bolsanglar, ⱪǝysǝr bolunglar, mǝzmut turup ⱪolliringlarni boxatmanglar, qünki ǝmǝlliringlarning ǝjir-inami bardur, dedi.
8 Der Asa hørte disse Ord og Profeten Odeds Profeti, blev han frimodig og borttog Vederstyggelighederne fra det ganske Judas og Benjamins Land og fra de Stæder, som han havde indtaget af Efraims Bjerg, og fornyede Herrens Alter, som var foran Herrens Forhal.
Asa bu gǝplǝrni wǝ Odǝd pǝyƣǝmbǝr bǝrgǝn bexarǝtni angliƣanda u dadillixip, pütün Yǝⱨuda wǝ Binyamin zeminlirida, xundaⱪla Əfraimning taƣliⱪ rayonlirida ⱪolƣa qüxürgǝn ⱨǝrⱪaysi xǝⱨǝrlǝrdiki yirginqlik butlarni yoⱪatti wǝ yǝnǝ Pǝrwǝrdigarning ɵyidiki aywan aldida turƣan Pǝrwǝrdigar ⱪurbangaⱨini yengibaxtin yasatti.
9 Og han samlede al Juda og Benjamin og de fremmede hos dem af Efraim og af Manasse og af Simeon; thi mangfoldige af Israel gik over til ham, der de saa, at Herren hans Gud var med ham.
U barliⱪ Yǝⱨudalar wǝ Binyaminlarni, xuningdǝk ularning arisida olturaⱪlaxⱪan barliⱪ Əfraimiy, Manassǝⱨiy, Ximeoniy musapirlirini yiƣdi (qünki nurƣun Israillar Asaning Hudasi Pǝrwǝrdigarning uning bilǝn billǝ ikǝnlikini kɵrgǝn bolup, Israildin qiⱪip Asa tǝrǝpkǝ ɵtkǝnidi).
10 Og de samlede sig til Jerusalem, i den tredje Maaned i Asas Regerings femtende Aar.
Asaning sǝltǝnitining on bǝxinqi yili üqinqi ayda ular Yerusalemƣa yiƣildi.
11 Og de ofrede til Herren samme Dag af det Bytte, som de havde ført hjem, syv Hundrede Øksne og syv Tusinde Faar.
Xu küni ular elip kǝlgǝn jǝng ƣǝnimǝtliridin yǝttǝ yüz buⱪa wǝ yǝttǝ ming ⱪoyni Pǝrwǝrdigarƣa atap ⱪurbanliⱪ ⱪildi.
12 Og de indgik Pagten om at søge Herren, deres Fædres Gud, af deres ganske Hjerte og af deres ganske Sjæl.
Ular yǝnǝ ata-bowilirining Hudasi bolƣan Pǝrwǝrdigarni pütün ⱪǝlbi wǝ bütün jeni bilǝn izdǝxkǝ bir ǝⱨdǝ tüzüxti;
13 Og hver, som ikke vilde søge Herren, Israels Gud, skulde dødes, baade liden og stor, baade Mand og Kvinde.
ǝⱨdidǝ, Israilning Hudasi bolƣan Pǝrwǝrdigarni izdimigǝn ⱪeri-yax, ǝr-ayal demǝy ⱨǝmmisi ɵltürülsun, deyildi.
14 Og de tilsvore Herren med høj Røst og med Frydeskrig og med Basuner og med Trompeter.
Ular yuⱪiri awaz bilǝn warⱪirax wǝ kanay ⱨǝm burƣa qelix bilǝn Pǝrwǝrdigarƣa ⱪǝsǝm berixti.
15 Og al Juda var glad over Eden; thi de havde svoret af deres ganske Hjerte og søgte ham med deres ganske Villie, og han lod sig finde af dem; og Herren skaffede dem Rolighed trindt omkring.
Pütkül Yǝⱨuda jamaiti iqkǝn ⱪǝsimidin xadlandi; qünki ular pütün ⱪǝlbi bilǝn ⱪǝsǝm iqkǝn bolup, Pǝrwǝrdigarni tolimu tǝlmürüp izdidi; wǝ U ularƣa Ɵzini tapⱪuzdi. Pǝrwǝrdigar ularƣa tɵt ǝtrapida aramliⱪ ata ⱪildi.
16 Og Kong Asa afsatte ogsaa sin Moder Maaka, at hun ikke skulde være Dronning, fordi hun havde gjort sig et grueligt Billede af Astarte, og Asa udryddede hendes gruelige Billede og stødte det smaat og opbrændte det ved Kedrons Bæk.
Asa padixaⱨ yǝnǝ qong anisi Maaⱪaⱨni yirginqlik bir «axeraⱨ» tüwrükni yasiƣini üqün hanixliⱪ mǝrtiwisidin qüxürüwǝtti. Asa bu yirginqlik butni kesip, ayaƣ astida qǝylidi wǝ Kidron jilƣisida kɵydürüwǝtti.
17 Men Højene toges ikke bort af Israel, dog var Asas Hjerte retskaffent alle hans Dage.
«Yuⱪiri jaylar» yoⱪitilmisimu, Asaning ⱪǝlbi [Pǝrwǝrdigarƣa] pütünlǝy beƣixlanƣanidi.
18 Og han førte de Ting, som hans Fader havde helliget, og det, som han selv havde helliget, ind i Guds Hus, Sølv og Guld og Kar.
Ⱨǝm atisi ⱨǝm u ɵzi Pǝrwǝrdigarƣa atap yasiƣan nǝrsilǝrni, jümlidin kümüx bilǝn altunni wǝ türlük ⱪaqa-ⱪuqilarni Hudaning ɵyigǝ kǝltürdi.
19 Og der var ingen Krig indtil det fem og tredivte Aar af Asas Regering.
Xu waⱪittin tartip taki Asaning sǝltǝnitining ottuz bǝxinqi yiliƣiqǝ urux bolup baⱪmidi.
