Anden Krønikebog 13

1 I Kong Jeroboams attende Aar, da blev Abia Konge over Juda.

Pea ko eni, ʻi hono hongofulu ma valu taʻu ʻoe tuʻi ko Selopoami naʻe hoko ʻa ʻApisa ke pule ki Siuta.

2 Han regerede tre Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Mikaja, Uriels Datter fra Gibea; og der var Krig imellem Abia og imellem Jeroboam.

Pea naʻe pule ia ʻi he taʻu ʻe tolu ʻi Selūsalema. Pea ko e hingoa ʻo ʻene faʻē foki ko Mikaia ko e ʻofefine ʻo Ulieli ʻo Kipea. Pea naʻe fetauʻaki ʻa ʻApisa mo Selopoami.

3 Og Abia begyndte Krigen med en Hær af vældige Krigsfolk, fire Hundrede Tusinde udvalgte Mænd; og Jeroboam rustede sig imod ham til Krig med otte Hundrede Tusinde udvalgte Mænd, vældige til Strid.

Pea naʻe teu ʻae tau ʻe ʻApisa ko e fuʻu kautau ʻoe kau tangata toʻa, ʻio, ko e kau tangata fili ʻe toko fā kilu: pea naʻe fokotuʻu foki ʻe Selopoami ʻae tau ke tali ia ko e tau tangata toʻa mālohi kuo fili ʻe toko valu kilu.

4 Og Abia stod frem paa Zemaraims Bjerg, som hører til Efraims Bjerge, og sagde: Hører mig, Jeroboam og Israel!

Pea naʻe tuʻu hake ʻa ʻApisa ki he moʻunga ko Simalemi, ʻaia ʻoku ʻi he moʻunga ko ʻIfalemi, ʻo ne pehē, “Fanongo kiate au, ʻa koe ko Selopoami, pea mo ʻIsileli, kotoa pē:

5 Burde det ikke eder at vide, at Herren, Israels Gud, har givet David Regeringen over Israel evindelig, ham og hans Sønner ved en Saltpagt?

‌ʻIkai ʻoku totonu ke mou ʻilo naʻe foaki ʻe Sihova ko e ʻOtua ʻo ʻIsileli ʻae puleʻanga ʻo ʻIsileli kia Tevita ke taʻengata, ʻio, kiate ia pea ki hono ngaahi foha ʻi he fuakava māsima?

6 Men Jeroboam, Nebats Søn, Salomos, Davids Søns, Tjener, rejste sig og affaldt fra sin Herre.

Ka kuo tuʻu hake ʻa Selopoami ko e foha ʻo Nipati, ko e tamaioʻeiki ʻa Solomone ko e foha ʻo Tevita, pea kuo ne angatuʻu ki hono ʻeiki.

7 Og løse Mænd, Belials Børn, samlede sig til ham og satte sig vældig op imod Roboam, Salomos Søn; thi Roboam var ung og blødhjertet, saa at han ikke kunde vise Styrke imod dem.

Pea kuo tānaki ʻo fakataha kiate ia ʻae kau tangata noa pē, ko e fānau ʻoe angakovi, pea kuo nau fakamālohiʻi ʻakinautolu kia Lehopoami ko e foha ʻo Solomone, ʻi he kei siʻi ʻa Lehopoami mo loto vaivai, pea naʻe ʻikai mafai ia ke tekeʻi ʻakinautolu.

8 Og nu tænke I, at I ville vise eders Styrke imod Herrens Rige, som er i Davids Sønners Haand, fordi I ere en stor Hob og have hos eder Guldkalve, som Jeroboam gjorde til Guder for eder.

Pea ko eni ʻoku mou mahalo te mou faʻa fai ke tauʻi ʻae puleʻanga ʻo Sihova ʻi he nima ʻoe ngaahi foha ʻo Tevita: pea ko e fuʻu kakai tokolahi ʻakimoutolu, pea ʻoku ʻiate kimoutolu ʻae ngaahi ʻuhiki pulu koula, ʻaia naʻe ngaohi ʻe Selopoami ko e ngaahi ʻotua moʻomoutolu.

9 Have I ikke fordrevet Herrens Præster, Arons Sønner og Leviterne, og gjort eder selv Præster ligesom Folkene i Landene? hver den, som kommer for at fylde sin Haand med en ung Tyr og syv Vædre, han bliver Præst for dem, som ikke ere Guder.

‌ʻIkai kuo mou kapusi kituaʻā ʻae kau taulaʻeiki ʻa Sihova, ko e ngaahi foha ʻo ʻElone, mo e kau Livai, pea kuo mou ngaohi ʻae kau taulaʻeiki kiate kimoutolu ʻo hangē ko e kakai ʻoe ngaahi puleʻanga kehekehe? Pea ko ia fulipē ʻoku ʻalu atu ke fakatapui ia ʻe ia pe ʻaki ha pulu mui, mo e fanga sipitangata ʻe fitu, ʻe hoko leva ia ko e taulaʻeiki ʻokinautolu ʻoku ʻikai ko e ʻotua.

10 Men hvad os angaar, da er Herren vor Gud, og vi have ikke forladt ham; og Præsterne, som tjene Herren, Arons Børn og Leviterne, ere i Tjenesten;

Ka ko kinautolu, ko homau ʻOtua ʻa Sihova, pea naʻe ʻikai te mau liʻaki ia: pea ko e kau taulaʻeiki, ʻaia ʻoku ngāue kia Sihova, ko e ngaahi foha ʻo ʻElone, pea mo e kau Livai ʻoku nau fai pe ʻenau ngaahi ngāue:

11 og de antænde Brændofrene for Herren hver Morgen og hver Aften og Røgofferet af vellugtende Urter og sætte Skuebrødene paa det rene Bord og Guldlysestagen og dens Lamper, der tændes hver Aften; thi vi holde Herren vor Guds Skik, men I, I have forladt ham.

Pea ʻoku nau tutu kia Sihova ʻi he pongipongi kotoa pē mo e efiafi kotoa pē ʻae ngaahi feilaulau tutu mo e meʻa namu kakala: pea ʻoku nau ʻai ʻae mā ʻoe ʻao foki ki he palepale māʻoniʻoni; mo e tuʻunga maama koula mo hono ngaahi maama ʻo ia, ke tutu ʻi he efiafi kotoa pē: he ʻoku mau tauhi ʻae fekau ʻa Sihova ko homau ʻOtua; ka kuo mou liʻaki ia ʻekimoutolu.

12 Derfor se, med os, i Spidsen for os er Gud og hans Præster, og de stærktlydende Basuner, der skulle lyde imod eder; I, Israels Børn, strider ikke imod Herren, eders Fædres Gud; thi det skal ikke lykkes eder.

Pea, vakai, ʻoku ʻiate kimautolu moʻoni ʻae ʻOtua ko homau ʻEiki tau, mo ʻene kautaulaʻeiki ke nau fakaongo ʻae ngaahi meʻalea ke kalangaekina ʻae manavahē kiate kimoutolu ʻae fānau ʻa ʻIsileli, ʻoua naʻa mou tau kia Sihova ko e ʻOtua ʻo hoʻomou ngaahi tamai: koeʻuhi ʻe ʻikai te mou monūʻia.”

13 Men Jeroboam lod et Baghold gaa omkring for at komme bag paa dem, saa de selv vare foran Juda og Bagholdet bag dem.

Ka naʻe fai ʻe Selopoami ke hiki ʻae malumu mei honau tuʻa: ko ia naʻa nau ʻi he ʻao ʻo Siuta pea naʻe ʻi honau tuʻa ʻae malumu.

14 Og Juda saa sig om, og se, da var der Kamp foran dem og bag dem, og de raabte til Herren, og Præsterne blæste i Basunerne.

Pea ʻi he sio ki mui ʻa Siuta, vakai, naʻe ʻi honau ʻao ʻae tau, pea ʻi honau tuʻa: pea naʻa nau tangi kia Sihova, pea naʻe ifi ʻo fakaongo ʻe he kau taulaʻeiki ʻae ngaahi meʻalea.

15 Og Judas Mænd skrege, og det skete, der Judas Mænd skrege, da slog Gud Jeroboam og al Israel for Abias og Judas Ansigt.

Pea naʻe toki mavava ai ʻae kau tangata Siuta: pea ʻi he mavava ʻae kau tangata Siuta, naʻe hoko ʻo pehē, naʻe taaʻi ʻe he ʻOtua ʻa Selopoami mo ʻIsileli kotoa pē ʻi he ʻao ʻo ʻApisa mo Siuta.

16 Og Israels Børn flyede for Judas Ansigt, og Gud gav dem i deres Haand.

Pea naʻe hola ʻae fānau ʻa ʻIsileli mei he ʻao ʻo Siuta: pea naʻe fakatukutukuʻi ʻakinautolu ʻe he ʻOtua ki honau nima.

17 Og Abia og hans Folk slog dem med et stort Slag, og de ihjelslagne, som faldt af Israel, vare fem Hundrede Tusinde udvalgte Mænd.

Pea naʻe taaʻi ʻakinautolu ʻe ʻApisa mo hono kakai ʻi he tāmateʻi lahi: ko ia naʻe tāmate ai ʻoe kakai ʻIsileli, ʻae kau tangata fili, ʻe toko nima kilu.

18 Saa bleve Israels Børn ydmygede samme Tid, men Judas Børn bleve styrkede; thi de forlode sig fast paa Herren, deres Fædres Gud.

Naʻe pehē pe hono fakavaivai ʻae fānau ʻa ʻIsileli ʻi he kuonga ko ia, pea naʻe mālohi ʻo lavaʻi ʻe he fānau ʻa Siuta, ko e meʻa ʻi heʻenau tui kia Sihova ko e ʻOtua ʻo ʻenau ngaahi tamai.

19 Og Abia forfulgte Jeroboam og tog Stæder fra ham, nemlig Bethel med dens tilhørende Byer og Jesana med dens tilhørende Byer og Efron med dens tilhørende Byer.

Pea naʻe tuli ʻe ʻApisa ʻa Selopoami, ʻo ne maʻu meiate ia ʻae ngaahi kolo, ko Peteli mo hono ngaahi kolo, mo Sesana mo hono ngaahi kolo, mo ʻIfalemi mo hono ngaahi kolo ʻo ia.

20 Og Jeroboam kom ikke ydermere til Kræfter i Abias Dage, og Herren slog ham, saa han døde.

Pea naʻe ʻikai toe maʻu ʻe Selopoami ha mālohi ʻi he ngaahi ʻaho ʻo ʻApisa: pea naʻe taaʻi ia ʻe Sihova, pea pekia ia.

21 Men Abia blev mægtig og tog sig fjorten Hustruer og avlede to og tyve Sønner og seksten Døtre.

Ka naʻe fakaʻaʻau ʻo mālohi ʻa ʻApisa, pea fakamaʻu ia mo e uaifi ʻe toko hongofulu ma fā, pea naʻe tupu ʻiate ia ʻae foha ʻe toko uofulu ma toko ua, mo e ʻofefine ʻe toko hongofulu ma toko ono.

22 Men det øvrige af Abias Handeler, baade hans Veje og hans Ord, ere skrevne i Profeten Iddos Historie.

Pea ko hono toe ʻoe ngāue ʻa ʻApisa, mo ʻene ngaahi anga, mo ʻene ngaahi lea ʻikai kuo tohi ʻi he [tohi ]talanoa ʻoe palōfita ko Ito?