< Anden Krønikebog 10 >
1 Og Roboam drog til Sikem; thi al Israel var kommen til Sikem for at gøre ham til Konge.
Israel kaminawk boih mah Rehoboam to siangpahrang ah suek han caeh o boeh pongah, anih doeh Shekem ah caeh toeng.
2 Og det skete, der Jeroboam, Nebats Søn, hørte det — thi han var i Ægypten, hvorhen han var flygtet for Kong Salomos Ansigt — da kom Jeroboam tilbage fra Ægypten.
Solomon siangpahrang khae hoi Izip prae ah kacawn ving, Nebat capa Jeroboam mah to tamthang to thaih naah, Jeroboam loe Izip prae hoiah amlaem let.
3 Thi de sendte hen og kaldte ham; og Jeroboam kom og al Israel, og de talte til Roboam, sigende:
Israel kaminawk mah anih khaeah kami to patoeh moe, kawksak pongah, anih loe kaminawk hoi nawnto Rehoboam khaeah caeh moe, anih khaeah,
4 Din Fader gjorde vort Aag haardt; men let nu din Faders haarde Tjeneste og hans svare Aag, som han lagde paa os, saa ville vi tjene dig.
Nam pa mah kaicae hanah kazit hmuen ang phawsak; to pongah nam pa khaeah ka sak o ih karai parai tok hoi anih mah kaicae ang phawhsak ih kazit hmuen to anghoepsak lai ah; to tiah nahaeloe na tok to kang sak pae o han, tiah a naa o.
5 Og han sagde til dem: Om tre Dage saa kommer til mig igen; og Folket gik.
Rehoboam mah nihcae khaeah, Ni thumto pacoengah kai khae angzo o let ah, tiah a naa. Kaminawk loe amlaem o.
6 Og Kong Roboam raadførte sig med de ældste, som havde staaet for hans Fader Salomos Ansigt, der han var levende, og sagde: Hvorledes raade I at give dette Folk Svar tilbage?
Rehoboam siangpahrang mah, ampa Solomon hing naah, anih ih toksah kacoehtanawk khaeah, Hae kaminawk hae kawbangmaw ka pathim han, tiah poekhaih nang paek o thai han maw? tiah a naa.
7 Og de talte til ham, sigende: Vil du være dette Folk god og behage dem og tale gode Ord til dem, da blive de dine Tjenere alle Dage!
To ih kaminawk mah, Hae kaminawk nuiah tahmenhaih na tawnh moe, nihcae palung anghoehaih lok na thuih pae nahaeloe, nihcae loe nang ih tamna ah ni om o poe tih, tiah a naa o.
8 Men han forlod de ældstes Raad, som de raadede ham, og raadførte sig med de unge, som vare opvoksede med ham, de, som stode for hans Ansigt.
Toe Rehoboam loe kacoehtanawk mah paek ih kahoih poekhaih to talawk ai ah, angmah hoi nawnto qoeng tahang ampuinawk ih lok to tahngai lat.
9 Og han sagde til dem: Hvad raade I, at vi skulle give dette Folk for Svar tilbage, som talte til mig, sigende: Gør du os det Aag lettere, som din Fader lagde paa os?
Anih mah to kaminawk khaeah, Hae kaminawk mah nam pa mah kaicae han phawhsak ih kazit hmuen to anghoepsak lai ah, tiah ang naa o pongah, nihcae ih lok to kawbangmaw ka pathim han, poekhaih nang paek o thai tih maw? tiah a naa.
10 Og de unge, som vare opvoksede med ham, talte til ham, sigende: Saa skal du sige til det Folk, som talte til dig og sagde: Din Fader gjorde vort Aag svart, men gør du os det lettere, — saa skal du sige til dem: Min Lillefinger skal være tykkere end min Faders Lænder.
Anih hoi nawnto qoeng tahang kaminawk mah, anih khaeah, Nang khaeah, nam pa mah kaicae han phawhsak ih kazit hmuen anghoepsak lai ah, tiah kathui kaminawk khaeah, Ka banca loe pa ih kaengkaeh pongah thah kue.
11 Nu da, min Fader lagde eder et svart Aag paa, men jeg vil gøre eders Aag svarere; min Fader tugtede eder med Svøber, men jeg vil tugte eder med Skorpioner.
Pa mah ang phawh o sak ih kazit hmuen pongah kazit kue hmuen to kang phawh o sak han; pa mah quiboeng hoiah ang boh o, kaimah loe sataai hoiah kang boh o han, tiah thui paeh, tiah a naa o.
12 Da kom Jeroboam og alt Folket til Roboam paa den tredje Dag, som Kongen havde talt og sagt: Kommer igen til mig paa den tredje Dag!
Siangpahrang mah, Ni thumto pacoengah angzo o let ah, tiah thuih ih lok baktih toengah, Jeroboam hoi anih kaminawk boih loe, Rehoboam khaeah caeh o let.
13 Og Kongen svarede dem haardt, og Kong Roboam forlod de ældstes Raad.
Siangpahrang loe kacoehtanawk mah paek ih kahoih poekhaih to la ai pongah, nihcae to lok kaham hoiah pathim,
14 Og han talte til dem efter de unges Raad og sagde: Min Fader gjorde eders Aag svart, men jeg vil gøre det svarere; min Fader tugtede eder med Svøber, men jeg vil tugte eder med Skorpioner.
thendoengnawk mah paek ih poekhaih baktih toengah, Kam pa mah kazit hmuen ang phawh o sak, toe kai mah loe hmuen kazit kang thap o aep han; kam pa mah quiboeng hoiah ang boh o, kai mah loe sataai hoiah kang boh o han, tiah a naa.
15 Og Kongen hørte ikke Folket; thi Aarsagen var fra Gud, for at Herren kunde stadfæste sit Ord, som han havde talt ved Siloniten Ahia til Jeroboam, Nebats Søn.
Tipongah maw siangpahrang mah kaminawk ih lok tahngai pae ai tih nahaeloe, Sithaw mah Shiloh acaeng Ahijah patohhaih rang hoiah Nebat capa Jeroboam khaeah thuih ih Angraeng ih lok akoep han ih ni to tiah oh.
16 Der al Israel saa, at Kongen ikke vilde høre dem, da gav Folket Kongen et Svar tilbage og sagde: Hvad Del have vi i David? og: Vi have ingen Lod i Isajs Søn; Israel! drag til dine Telte; se nu til dit Hus, o David! Saa gik al Israel til sine Telte, hver især.
Siangpahrang mah nihcae ih lok tahngai pae ai, tiah Israel kaminawk boih mah panoek o naah, siangpahrang khaeah, David khaeah taham timaw ka tawnh o vop, Jesse capa khaeah qawktoep han koi tidoeh ka tawn o ai, Aw Israel acaengnawk, nangmacae ohhaih ahmuen ah amlaem o ah, David, nangmah ih im to nangmah khenzawn ah, tiah a naa o. To pongah Israel kaminawk loe angmacae ohhaih ahmuen ah amlaem o boih.
17 Dog Israels Børn, som boede i Judas Stæder, over dem regerede Roboam.
Toe Judah vangpuinawk thungah kaom Israel acaengnawk loe Rehoboam mah uk.
18 Da sendte Kong Roboam Hadoram, som var Rentemester, men Israels Børn stenede ham med Stene, saa at han døde; men Kong Roboam brugte al sin Styrke til at komme op i Vognen for at fly til Jerusalem.
Siangpahrang Rehoboam mah tamut cong hanah Hadoram to patoeh naah, Israel acaengnawk mah anih to thlung hoiah vah o mat; toe siangpahrang Rehoboam angmah to loe angmah ih hrangleeng thungah karangah akun moe, Jerusalem ah cawnh ving.
19 Saa faldt Israel af fra Davids Hus indtil denne Dag.
To pongah vaihni ni khoek to Israel kaminawk mah David imthung takoh to misatuk o.