1 Timoteus 6
1 Alle de, som ere Trælle under Aag, skulle holde deres egne Herrer al Ære værd, for at ikke Guds Navn og Læren skal bespottes.
Soa re te songa hanao ty tompo’e ho mañeva asiñe o ambanen-jokam-pañondevozañeo, soa tsy injeñe ty tahinan’ Añahare naho o fañòhañeo.
2 Men de, der have troende Herrer, maa ikke ringeagte dem, fordi de ere Brødre, men tjene dem desto hellere, fordi de, som nyde godt af deres gode Gerning, ere troende og elskede. Lær dette, og forman dertil!
Le o aman-tompo mpiatoo, ehe tsy haketra’e ty asiñe ama’e katao mpilongo, fe antsake te itoroñañe soa, amy te mpiato kokoañe o mpitraoke amy vokatseio. Ianaro naho osiho.
3 Dersom nogen fører fremmed Lære og ikke holder sig til vor Herres Jesu Kristi sunde Ord og til den Lære, som stemmer med Gudsfrygt,
Aa naho eo ty mañoke raha hafa, tsy miantoke ty venten-tsaontsy nitsarae’ i Talèntika Iesoà Norizañey, naho ty fañòhañe milahatse aman-Kake,
4 han er opblæst, skønt han intet ved, men er syg for Stridigheder og Ordkampe, hvoraf kommer Avind, Kiv, Forhaanelser, ond Mistanke
ie mpibohaboha naho bahimo, mitolom-pañontane raha mampitrabike, mpifandietse saontsy, le mivariñ’ am-piriàñe, naho ali-troke naho teratera vaho kilily,
5 og idelige Rivninger hos Mennesker, som ere fordærvede i Sindet og berøvede Sandheden, idet de mene, at Gudsfrygten er en Vinding.
ie mifamotepotetse tsy vente’e am’ondaty aman-kilala vìlañeo, o kòake tsy aman-katòo, vaho atao’e te fanontonam-bara ty fañambenan-Kake.
6 Vist nok er Gudsfrygten sammen med Nøjsomhed en stor Vinding.
Toe mampiraorao ty fañorihañe Hake an-kaehake.
7 Thi vi have intet bragt ind i Verden, det er da aabenbart, at vi ej heller kunne bringe noget ud derfra.
Amy te tsy eo ty nindesen-tikañe ami’ty voatse toy, vaho tsy eo ty hindesen-tika hiakatse ama’e.
8 Men naar vi have Føde og Klæder, ville vi dermed lade os nøje.
Ie aman-ko kamaeñe naho saroñe tika, le tsy iereñañe.
9 Men de, som ville være rige, falde i Fristelse og Snare og mange ufornuftige og skadelige Begæringer, som nedsænke Menneskene i Undergang og Fortabelse;
Fe mijoñe am-panjiziañe naho am-pandrike naho am-pipaian-katsivokarañe naho amo raha mavoiñe mampijoro t’indaty an-karotsahañe naho an-koromahañe ao ze misalala ho mpañaleale.
10 thi Pengegridskheden er en Rod til alt ondt; og ved at hige derefter ere nogle farne vild fra Troen og have gennemstunget sig selv med mange Smerter.
Toe vaha’ ze atao haratiañe i hatea varay, le fa nisitak’ amy fatokisañey ty ila’ o mañiriñe azeo, ie mampitsipo-batañe an-kaoreañe maro.
11 Men du, o Guds Menneske! fly disse Ting; jag derimod efter Retfærdighed, Gudsfrygt, Tro, Kærlighed, Udholdenhed, Sagtmodighed;
Aa ihe, zatovon’ Añahare, ibotitsiho le heaño ty havantañañe, ty fañorihañe Hake, ty figahiñañe, ty fikokoañe, ty fifeahañe vaho ty hamoràn-troke.
12 strid Troens gode Strid, grib det evige Liv, til hvilket du er bleven kaldet og har aflagt den gode Bekendelse for mange Vidner. (aiōnios g166)
Mifanehafa amy aly soa’ i fatokisañeiy, tambozoro i haveloñe nainai’e nikanjiañe azoy, i nitaroñe’o soa añatrefam-balolombeloñe màroy. (aiōnios g166)
13 Jeg byder dig for Guds Aasyn, som holder alle Ting i Live, og for Kristus Jesus, som vidnede den gode Bekendelse for Pontius Pilatus,
Le afantoko ama’o am-pivazohoan’ Añahare mpameloñe ze he’e naho Iesoà Norizañe nitaroñe o talili-soa aolo’ i Pontio Pilatoo,
14 at du holder Budet uplettet, ulasteligt indtil vor Herres Jesu Kristi Aabenbarelse,
ty hambena’o tsy aman-kandra ndra fitsikoañe i nafantokey, ampara’ ty fitotsaha’ i Talèntika Iesoà Norizañey,
15 hvilken den salige og alene mægtige, Kongernes Konge og Herrernes Herre skal lade til Syne i sin Tid;
fa an-tsa do’e ty hampibentara’ i Tsitongerè tokañe andriañeñey, Mpanjaka’ o mpanjakao, Talèn-talè,
16 han, som alene har Udødelighed, som bor i et utilgængeligt Lys, hvem intet Menneske har set, ikke heller kan se; ham være Ære og evig Magt! Amen! (aiōnios g166)
Ie avao ro tsy aman-kamodoañe, mimoneñe an-kazavàñe tsy lefe harineañe, mboe tsy niisa’ ondaty naho tsy mete isaheñe; ama’e ty asiñe naho ty haozarañe nainai’e. Amena. (aiōnios g166)
17 Byd dem, som ere rige i den nærværende Verden, at de ikke hovmode sig, ej heller sætte Haab til den usikre Rigdom, men til Gud, som giver os rigeligt alle Ting at nyde; (aiōn g165)
Lilio o mpañaleale ami’ty haveloñe toio ty tsy hiebotsebotse, tsy hiato vara tsy azo antoke, fa aman’ Añahare veloñe mpandogologo amantika ze hene mahaehake antikañe. (aiōn g165)
18 at de gøre godt, ere rige paa gode Gerninger, gerne give, meddele
Le ty hanao soa, t’ie ho mpañaleale am-pitoloñan-tsoa, matarike, naho veka’e hanolotse,
19 og saaledes opsamle sig selv en god Grundvold for den kommende Tid, for at de kunne gribe det sande Liv.
mamandroñe manantañe soa mihaja ho amy añey, hamejañe i toe haveloñey.
20 O, Timotheus! vogt paa den betroede Skat, idet du vender dig bort fra den vanhellige, tomme Snak og Indvendingerne fra den falskelig saakaldte Erkendelse,
O Timoty! ambeno i nafantoke ama’oy, iholiaro ze rehake borosode naho kòake naho o fifandierañe tsy vente’e atao hilalao.
21 hvilken nogle have bekendt sig til og ere afvegne fra Troen. Naaden være med dig!
Ie niantofa’ ty ila’e le fa nandrìke amo fatokisañeo. Hasoa ama’o. Amena
