1 Timoteus 5

1 En gammel Mand maa du ikke skælde paa, men forman ham som en Fader, unge Mænd som Brødre,

tvaM prAcInaM na bhartsaya kintu taM pitaramiva yUnazca bhrAtRniva

2 gamle Kvinder som Mødre, unge som Søstre, i al Renhed.

vRddhAH striyazca mAtRniva yuvatIzca pUrNazucitvena bhaginIriva vinayasva|

3 Ær Enker, dem, som virkelig ere Enker;

aparaM satyavidhavAH sammanyasva|

4 men om en Enke har Børn eller Børnebørn, da lad dem først lære at vise deres eget Hus skyldig Kærlighed og gøre Gengæld imod Forældrene; thi dette er velbehageligt for Gud.

kasyAzcid vidhavAyA yadi putrAH pautrA vA vidyante tarhi te prathamataH svIyaparijanAn sevituM pitroH pratyupakarttuJca zikSantAM yatastadevezvarasya sAkSAd uttamaM grAhyaJca karmma|

5 Men den, som virkelig er Enke og staar ene, har sat sit Haab til Gud og bliver ved med sine Bønner og Paakaldelser Nat og Dag;

aparaM yA nArI satyavidhavA nAthahInA cAsti sA IzvarasyAzraye tiSThantI divAnizaM nivedanaprArthanAbhyAM kAlaM yApayati|

6 men den, som lever efter sine Lyster, er levende død.

kintu yA vidhavA sukhabhogAsaktA sA jIvatyapi mRtA bhavati|

7 Forehold dem ogsaa dette, for at de maa være ulastelige.

ataeva tA yad aninditA bhaveyUstadartham etAni tvayA nidizyantAM|

8 Men dersom nogen ikke har Omsorg for sine egne og især for sine Husfæller, han har fornægtet Troen og er værre end en vantro.

yadi kazcit svajAtIyAn lokAn vizeSataH svIyaparijanAn na pAlayati tarhi sa vizvAsAd bhraSTo 'pyadhamazca bhavati|

9 En Enke kan udnævnes, naar hun er ikke yngre end tresindstyve Aar, har været een Mands Hustru,

vidhavAvarge yasyA gaNanA bhavati tayA SaSTivatsarebhyo nyUnavayaskayA na bhavitavyaM; aparaM pUrvvam ekasvAmikA bhUtvA

10 har Vidnesbyrd for gode Gerninger, har opfostret Børn, har vist Gæstfrihed, har toet helliges Fødder, har hjulpet nødlidende, har lagt sig efter al god Gerning.

sA yat zizupoSaNenAtithisevanena pavitralokAnAM caraNaprakSAlanena kliSTAnAm upakAreNa sarvvavidhasatkarmmAcaraNena ca satkarmmakaraNAt sukhyAtiprAptA bhavet tadapyAvazyakaM|

11 Men afvis unge Enker; thi naar de i kødelig Attraa gøre Oprør imod Kristus, ville de giftes

kintu yuvatI rvidhavA na gRhANa yataH khrISTasya vaiparItyena tAsAM darpe jAte tA vivAham icchanti|

12 og have saa den Dom, at de have sveget deres første Tro.

tasmAcca pUrvvadharmmaM parityajya daNDanIyA bhavanti|

13 Tilmed lære de, idet de løbe omkring i Husene, at være ørkesløse, og ikke alene ørkesløse, men ogsaa at være sladderagtige og blande sig i uvedkommende Ting, idet de tale, hvad der er utilbørligt.

anantaraM tA gRhAd gRhaM paryyaTantya AlasyaM zikSante kevalamAlasyaM nahi kintvanarthakAlApaM parAdhikAracarccAJcApi zikSamANA anucitAni vAkyAni bhASante|

14 Derfor vil jeg, at unge Enker skulle giftes, føde Børn, styre Hus, ingen Anledning give Modstanderen til slet Omtale.

ato mameccheyaM yuvatyo vidhavA vivAhaM kurvvatAm apatyavatyo bhavantu gRhakarmma kurvvatAJcetthaM vipakSAya kimapi nindAdvAraM na dadatu|

15 Thi allerede have nogle vendt sig bort efter Satan.

yata itaH pUrvvam api kAzcit zayatAnasya pazcAdgAminyo jAtAH|

16 Dersom nogen troende Kvinde har Enker, da lad hende hjælpe dem, og lad ikke Menigheden bebyrdes, for at den kan hjælpe de virkelige Enker.

aparaM vizvAsinyA vizvAsino vA kasyApi parivArANAM madhye yadi vidhavA vidyante tarhi sa tAH pratipAlayatu tasmAt samitau bhAre 'nAropite satyavidhavAnAM pratipAlanaM karttuM tayA zakyate|

17 De Ældste, som ere gode Forstandere, skal man holde dobbelt Ære værd, mest dem, som arbejde i Tale og Undervisning.

ye prAJcaH samitiM samyag adhitiSThanti vizeSata IzvaravAkyenopadezena ca ye yatnaM vidadhate te dviguNasyAdarasya yogyA mAnyantAM|

18 Thi Skriften siger: „Du maa ikke binde Munden til paa en Okse, som tærsker‟; og: „Arbejderen er sin Løn værd.‟

yasmAt zAstre likhitamidamAste, tvaM zasyamarddakavRSasyAsyaM mA badhAneti, aparamapi kAryyakRd vetanasya yogyo bhavatIti|

19 Tag ikke imod noget Klagemaal imod en Ældste, uden efter to eller tre Vidner.

dvau trIn vA sAkSiNo vinA kasyAcit prAcInasya viruddham abhiyogastvayA na gRhyatAM|

20 Dem, som synde, irettesæt dem for alles Aasyn, for at ogsaa de andre maa have Frygt.

aparaM ye pApamAcaranti tAn sarvveSAM samakSaM bhartsayasva tenApareSAmapi bhIti rjaniSyate|

21 Jeg besværger dig for Guds og Kristi Jesu og de udvalgte Engles Aasyn, at du vogter paa dette uden Partiskhed, saa du intet gør efter Tilbøjelighed.

aham Izvarasya prabho ryIzukhrISTasya manonItadivyadUtAnAJca gocare tvAm idam AjJApayAmi tvaM kasyApyanurodhena kimapi na kurvvana vinApakSapAtam etAna vidhIn pAlaya|

22 Vær ikke hastig til at lægge Hænder paa nogen, og gør dig ikke delagtig i andres Synder; hold dig selv ren!

kasyApi mUrddhi hastAparNaM tvarayA mAkArSIH| parapApAnAJcAMzI mA bhava| svaM zuciM rakSa|

23 Drik ikke længere bare Vand, men nyd lidt Vin for din Mave og dine jævnlige Svagheder.

aparaM tavodarapIDAyAH punaH puna durbbalatAyAzca nimittaM kevalaM toyaM na pivan kiJcin madyaM piva|

24 Nogle Menneskers Synder ere aabenbare og gaa forud til Dom; men for nogle følge de ogsaa bagefter.

keSAJcit mAnavAnAM pApAni vicArAt pUrvvaM keSAJcit pazcAt prakAzante|

25 Ligeledes ere ogsaa de gode Gerninger aabenbare, og de, som det forholder sig anderledes med, kunne ikke skjules.

tathaiva satkarmmANyapi prakAzante tadanyathA sati pracchannAni sthAtuM na zaknuvanti|