1 Timoteus 1
1 Paulus, Kristi Jesu Apostel efter Befaling af Gud, vor Frelser, og Kristus Jesus, vort Haab,
Ⱪutⱪuzƣuqimiz Hudaning wǝ ümidimiz Mǝsiⱨ Əysaning ǝmri bilǝn Əysa Mǝsiⱨning rosuli ⱪilip tǝyinlǝngǝn mǝnki Pawlustin
2 til Timotheus, sit ægte Barn i Troen: Naade, Barmhjertighed og Fred fra Gud Fader og Kristus Jesus vor Herre!
etiⱪad yolidiki ɵzümning sadiⱪ oƣlum bolƣan Timotiyƣa salam. Huda’Atimiz wǝ Rǝbbimiz Mǝsiⱨ Əysadin sanga meⱨir-xǝpⱪǝt, rǝⱨimdillik wǝ hatirjǝmlik bolƣay!
3 Det var derfor, jeg opfordrede dig til at blive i Efesus, da jeg drog til Makedonien, for at du skulde paabyde visse Folk ikke at føre fremmed Lære
Makedoniyǝ ɵlkisigǝ barƣanda, sǝndin ɵtünginimdǝk [xuni yǝnǝ ɵtünimǝnki], [xu yǝrdiki] bǝzi kixilǝrgǝ bid’ǝt tǝlimlǝrni ɵgǝtmǝnglar dǝp tapilixing üqün sǝn dawamliⱪ Əfǝsus xǝⱨiridǝ ⱪalƣin;
4 og ikke at agte paa Fabler og Slægtregistre uden Ende, som mere fremme Stridigheder end Guds Husholdning i Tro.
ularning ǝpsanilǝr wǝ ayiƣi yoⱪ nǝsǝbnamilǝrgǝ bǝnd bolmasliⱪini tapiliƣin; bular Hudaning etiⱪad arⱪiliⱪla ǝmǝlgǝ axurulidiƣan Ɵz ɵyigǝ bolƣan pilanini ilgiri sürmǝydu, bǝlki pǝⱪǝt bimǝnǝ talax-tartixlarni kǝltürüp qiⱪiridu, halas.
5 Men Paabudets Endemaal er Kærlighed af et rent Hjerte og af en god Samvittighed og af en uskrømtet Tro,
Əmdiliktǝ bizgǝ tapilanƣan tǝlimning muddiasi sap ⱪǝlb, pak wijdan wǝ sahtiliⱪsiz etiⱪadtin kelip qiⱪidiƣan meⱨir-muⱨǝbbǝttin ibarǝttur.
6 hvorfra nogle ere afvegne og have vendt sig til intetsigende Snak,
Bu ixlarda bǝzi kixilǝr qǝtnǝp, bimǝnǝ gǝplǝrni ⱪilixⱪa burulup kǝtti.
7 idet de ville være Lovlærere uden at forstaa, hverken hvad de sige, eller hvorom de udtale sig saa sikkert.
Ularning Tǝwrat ⱪanunining ɵlimasi bolƣusi bar; biraⱪ ular ɵzlirining nemǝ dǝwatⱪanliⱪini yaki ɵzlirining ⱨǝdǝp ⱪǝyt ⱪiliwatⱪan sɵzlirining nemǝ ikǝnlikini qüxǝnmǝydu.
8 Men vi vide, at Loven er god, dersom man bruger den lovmæssigt,
Əmdi bizgǝ mǝlumki, ǝgǝr kixilǝr Tǝwrat ⱪanunini ǝyni muddiasida ⱪollansa, u paydiliⱪtur.
9 idet man ved dette, at Loven ikke er sat for den retfærdige, men for lovløse og ulydige, ugudelige og Syndere, ryggesløse og vanhellige, for dem, som øve Vold imod deres Fader og Moder, for Manddrabere,
Qünki biz yǝnǝ xuni bilimizki, Tǝwrat ⱪanuni ⱨǝⱪⱪaniy adǝmlǝr üqün tüzülgǝn ǝmǝs, bǝlki ⱪanunƣa hilapliⱪ ⱪilƣuqilar wǝ boyni ⱪattiⱪlar üqün, ihlassizlar wǝ gunaⱨkarlar üqün, iplaslar wǝ kupurluⱪ ⱪilƣuqilar üqün, atisini ɵltürgüqilǝr wǝ anisini ɵltürgüqilǝr üqün, ⱪatillar,
10 utugtige, Syndere imod Naturen, Menneskerøvere, Løgnere, Menedere, og hvad andet dei er imod den sunde Lære,
buzuⱪluⱪ ⱪilƣuqilar, bǝqqiwazlar, adǝmlǝrni ⱪulluⱪⱪa buliƣuqilar, yalƣanqilar, ⱪǝsǝmhorlar üqün wǝ yaki saƣlam tǝlimlǝrgǝ zit bolƣan baxⱪa ⱨǝrⱪandaⱪ ⱪilmixlarda bolƣanlar üqün tüzülgǝn.
11 efter den salige Guds Herligheds Evangelium, som er blevet mig betroet.
Bu tǝlimlǝr tǝxǝkkür-mubarǝkkǝ layiⱪ Bolƣuqi Hudaning manga amanǝt ⱪilƣan xan-xǝripini ayan ⱪilƣan hux hǝwǝrgǝ asaslanƣan.
12 Jeg takker ham, som gjorde mig stærk, Kristus Jesus, vor Herre, fordi han agtede mig for tro, idet han satte mig til en Tjeneste,
Manga küq-ⱪudrǝt bǝrgǝn, meni ixǝnqlik dǝp ⱪarap, Ɵz hizmitigǝ tǝyinligǝn Rǝbbimiz Mǝsiⱨ Əysaƣa tǝxǝkkür eytimǝnki,
13 skønt jeg forhen var en Bespotter og en Forfølger og en Voldsmand; men der blev vist mig Barmhjertighed, thi jeg gjorde det uvitterligt i Vantro.
U meni tǝyinlidi! — burun kupurluⱪ wǝ ziyankǝxlik ⱪilƣuqi, zalim bir adǝm bolsammu, manga rǝⱨim kɵrsitildi; qünki mǝn bu ixlarni nadanliⱪ wǝ etiⱪadsizliⱪtin ⱪilƣanidim.
14 Ja, vor Herres Naade viste sig overvættes rig med Tro og Kærlighed i Kristus Jesus.
Ⱨalbuki, Rǝbbimizning manga kɵrsǝtkǝn meⱨir-xǝpⱪiti ziyadilixip, Mǝsiⱨ Əysada bolƣan etiⱪad wǝ meⱨir-muⱨǝbbǝt wujudumƣa elip kirilixi bilǝn exip taxti.
15 Den Tale er troværdig og al Modtagelse værd, at Kristus Jesus kom til Verden for at frelse Syndere, iblandt hvilke jeg er den største.
16 Men derfor blev der vist mig Barmhjertighed, for at Jesus Kristus kunde paa mig som den første vise hele sin Langmodighed, til et Forbillede paa dem, som skulle tro paa ham til evigt Liv. (aiōnios g166)
Muxu sɵz ixǝnqlik wǝ ⱨǝr adǝm uni ⱪobul ⱪilixi tegixliktur — «Mǝsiⱨ Əysa gunaⱨkarlarni ⱪutⱪuzux üqün dunyaƣa kǝldi!». Mǝn gunaⱨkarlar iqidiki ǝng ǝxǝddiyisidurmǝn! Lekin dǝl xu sǝwǝbtin Mǝsiⱨ Əysaning ǝng ǝxǝddiy gunaⱨkar bolƣan meni, keyin Ɵzigǝ etiⱪad ⱪilip, mǝnggülük ⱨayatⱪa erixidiƣanlarƣa misal ⱪilip mǝndǝ Ɵzining barliⱪ sǝwr-taⱪitini ayan ⱪilixi üqün, manga rǝⱨim-xǝpⱪǝt kɵrsitilgǝndur. (aiōnios g166)
17 Men Evighedens Konge, den uforkrænkelige, usynlige, eneste Gud være Pris og Ære i Evighedernes Evigheder! Amen. (aiōn g165)
Əmdi mǝnggülük Padixaⱨⱪa, yǝni ɵlmǝydiƣan wǝ kɵz bilǝn kɵrgili bolmaydiƣan, birdinbir Hudaƣa ǝbǝdil’ǝbǝdgiqǝ ⱨɵrmǝt-izzǝt wǝ xan-xǝrǝp bolƣay! Amin! (aiōn g165)
18 Dette Paabud betror jeg dig, mit Barn Timotheus, ifølge de Profetier, som tilforn ere udtalte over dig, at du efter dem strider den gode Strid,
Əy, oƣlum Timotiy, burun sǝn toƣruluⱪ eytilƣan bexarǝtlik wǝⱨiylǝrgǝ asasǝn bu buyruⱪni sanga tapxurimǝn. Bu wǝⱨiylǝrni ⱪoral ⱪilip, etiⱪadta wǝ pak wijdaningda qing turup, güzǝl urux ⱪilƣaysǝn. Bǝzilǝr wijdanida pak turuxtin qǝtnǝp kǝtti, nǝtijidǝ ularning etiⱪadi huddi hada taxⱪa urulup ƣǝrⱪ bolƣan kemidǝk wǝyran boldi.
19 idet du har Tro og en god Samvittighed, hvilken nogle have stødt fra sig og lidt Skibbrud paa Troen;
20 iblandt dem ere Hymenæus og Aleksander, hvilke jeg har overgivet til Satan, for at de skulle tugtes til ikke at bespotte.
Humeneus wǝ Iskǝndǝrlǝr mana xundaⱪ kixilǝrdindur. Ularni kupurluⱪ ⱪilmasliⱪni ɵgǝnsun dǝp, Xǝytanning ilkigǝ tapxurdum.
