< 1 Tessalonikerne 5 >

1 Men om Tid og Time, Brødre! have I ikke nødig, at der skrives til eder;
Lékin i qérindashlar, silerge shu ishlarning waqitliri we zamanliri toghrisida yézishimning hajiti yoq.
2 thi I vide selv grant, at Herrens Dag kommer som en Tyv om Natten.
Chünki özünglar obdan bilisiler, Rebning küni xuddi kéchide kirgen oghrining kélishige oxshash [tuyuqsiz] kélidu.
3 Naar de sige: „Fred og ingen Fare!‟ da kommer Undergang pludselig over dem ligesom Veerne over den frugtsommelige, og de skulle ingenlunde undfly.
Emdi kishiler «[Dunya] tinch-aman boluwatidu» dep turghanda, xuddi hamilidar ayalning tolghiqi ushtumtut tutqinidek, halaket ularning béshigha tuyuqsiz chüshidu; shuning bilen ular uningdin qéchip qutulalmaydu.
4 Men I, Brødre! I ere ikke i Mørke, saa at Dagen skulde overraske eder som en Tyv.
Lékin siler, i qérindashlar, qarangghuluqta turghuchilar emessiler; shuning bilen u kün silerni oghridek chöchütüp kelmeydu.
5 Thi I ere alle Lysets Børn og Dagens Børn, vi ere ikke Nattens eller Mørkets Børn.
Chünki siler hemminglar yoruqluqning perzentliri, kündüzning perzentliridursiler; biz kéchige tewe yaki qarangghuluqqa mensup emesmiz.
6 Saa lader os da ikke sove ligesom de andre, men lader os vaage og være ædrue!
Shuning üchün bashqa hemmisidek uxlimayli, belki segek we salmaq bolayli.
7 Thi de, som sove, sove om Natten, og de, som beruse sig, ere berusede om Natten.
Chünki uxlaydighanlar kéchisi uxlaydu, mest bolidighanlarmu kéchisi mest bolidu.
8 Men da vi høre Dagen til, saa lader os være ædrue, iførte Troens og Kærlighedens Panser og Frelsens Haab som Hjelm!
Biraq özimiz kündüzge mensup bolghandin kéyin, salmaq bolayli, kökrikimizge étiqad we méhir-muhebbetni sawut qilip, béshimizgha nijatqa baghlan’ghan ümidni dubulgha qilip kiyiwalayli;
9 Thi Gud bestemte os ikke til Vrede, men til at vinde Frelse ved vor Herre Jesus Kristus,
chünki Xuda bizni Öz ghezipige uchritish üchün emes, belki Rebbimiz Eysa Mesih arqiliq nijatqa érishtürüsh üchün tallap békitken.
10 som døde for os, for at vi, hvad enten vi vaage eller sove, skulle leve sammen med ham.
U biz üchün öldi — meqsiti, hayat qélip oyghaq tursaqmu yaki [ölümde] uxlighan bolsaqmu, bizning Uning bilen bille hayatta bolushimiz üchündur.
11 Formaner derfor hverandre og opbygger den ene den anden, ligesom I ogsaa gøre.
Shuning üchün, hazir qiliwatqininglargha oxshash, bir-biringlarni dawamliq righbetlendürüp, bir-biringlarning [étiqadini] qurunglar.
12 Men vi bede eder, Brødre! at I skønne paa dem, som arbejde iblandt eder og ere eders Forstandere i Herren og paaminde eder.
Emdi i qérindashlar, aranglarda japaliq ishlewatqan we Rebde silerge yétekchilik qilip, nesihet bériwatqanlarni qedirlishinglarni ötünimiz.
13 og agte dem højlig i Kærlighed for deres Gernings Skyld. Holder Fred med hverandre!
Bu xizmetliri üchün ularni chongqur hörmet we méhir-muhebbet bilen qedirlenglar. Bir-biringlar bilen inaq ötünglar.
14 Og vi formane eder, Brødre! paaminder de uskikkelige, trøster de modfaldne, tager eder af de skrøbelige, værer langmodige imod alle!
Emma, i qérindashlar, silerdin shunimu ötünimizki, tertipsiz yürgenlerge nesihet béringlar, yüreksizlerni righbetlendürünglar, ajizlargha yar-yölek bolunglar we hemme ademge sewrichan bolunglar.
15 Ser til, at ingen gengælder nogen ondt med ondt; men stræber altid efter det gode, baade imod hverandre og imod alle.
Héchqaysinglar yamanliqqa yamanliq qilmasliqqa köngül bölünglar, bir-biringlargha we barliq kishilerge hemishe yaxshiliq qilishqa intilinglar.
16 Værer altid glade,
Herdaim shadlininglar.
17 beder uafladelig,
Toxtimay dua qilinglar.
18 takker i alle Forhold; thi dette er Guds Villie med eder i Kristus Jesus.
Herqandaq ishta teshekkür éytinglar. Chünki mana bular Xudaning Mesih Eysada silerge qaratqan iradisidur.
19 Udslukker ikke Aanden,
Rohning otini öchürmenglar.
20 ringeagter ikke Profetier,
Aranglarda peyghemberlerche yetküzülgen bésharetlik sözlerni kemsitmenglar;
21 prøver alt, beholder det gode!
hemme gepni tekshürüp ispatlap körünglar; durus bolsa uni ching tutup [qoldin bermenglar].
22 Holder eder fra det onde under alle Skikkelser!
Yamanliqning herqandaq sheklidin özünglarni yiraq tutunglar.
23 Men han selv, Fredens Gud, helliggøre eder ganske og aldeles, og gid eders Aand og Sjæl og Legeme maa bevares helt og holdent, uden Dadel i vor Herres Jesu Kristi Tilkommelse!
Xatirjemlikning Igisi bolghan Xuda Özi silerni özül-késil pak-muqeddes qilghay, Rebbimiz Eysa Mesih qayta kelgüche pütkül rohinglar, jéninglar we téninglarni eyibsiz saqlighay.
24 Trofast er han, som kaldte eder, han skal ogsaa gøre det.
Silerni Chaqirghuchi bolsa sadiq-wapadur, U uni jezmen ada qilmay qalmaydu.
25 Brødre! beder for os!
Qérindashlar, biz üchün dua qilinglar.
26 Hilser alle Brødrene med et helligt Kys!
Hemme qérindashlar bilen pak söyüshler bilen salamlishinglar.
27 Jeg besværger eder ved Herren, at dette Brev maa blive oplæst for alle de hellige Brødre.
Men Rebde silerge shuni jiddiy tapilaymenki, bu xetni [shu yerdiki] hemme muqeddes qérindashlargha oqup béringlar!
28 Vor Herres Jesu Kristi Naade være med eder!
Rebbimiz Eysa Mesihning méhir-shepqiti silerge yar bolghay!

< 1 Tessalonikerne 5 >