1 Tessalonikerne 3

1 Derfor, da vi ikke længer kunde udholde det, besluttede vi at lades alene tilbage i Athen,

Hanki tamagri'ma eme tamegesuna tavesizamo'a, marerigeta manigama nosuta, knarema haniana, Atens kumate manigahune hu'none.

2 og vi sendte Timotheus, vor Broder og Guds Tjener i Kristi Evangelium, for at styrke eder og formane eder angaaende eders Tro,

Ana nehuta nerafu Timoti'a, Anumzamofo eriza ne'mo Kraisi Knare Musenkemofo eriza e'neria ne'mo, eme tamamentinti tamazeri hanavenetino, tamazeri hanaveti kea tamasaminogu hunte'none.

3 for at ingen skulde blive vankelmodig i disse Trængsler; I vide jo selv, at dertil ere vi bestemte.

Tagri'ma tavesiana, mago'amotma amama tagrama e'neruna knazankura antahigna osiho. Tamagra antahinaze, tagrikura knazana erigahaze hu'naza vahe mani'none.

4 Thi ogsaa da vi vare hos eder, sagde vi eder det forud, at vi skulde komme til at lide Trængsler, som det ogsaa er sket, og som I vide.

Na'ankure tamage huta tamagra nema ko'ma mani'neta tamasami vava huta, knazampina ufregahune huta hunonankino, ana knazamo'a, antahinaza kante fore huno evu'ne.

5 Derfor sendte ogsaa jeg Bud, da jeg ikke længer kunde udholde det, for at faa Besked om eders Tro, om maaske Fristeren skulde have fristet eder, og vor Møje skulde blive forgæves.

E'ina agafare nagrama avega antena manigama nosuna, reramatagamahu ne'moma reramatga huzanku koro nehu'na, tagrama eri'zama tamagripima eri'nona erizamo amnezankna huzanku, tamamentinti eme kenogu nagra Timoti hunte'noe.

6 Men nu, da Timotheus er kommen til os fra eder og har bragt os godt Budskab om eders Tro og Kærlighed og om, at I altid have os i god Ihukommelse, idet I længes efter at se os, ligesom vi efter eder;

Hianagi menina Timoti'a tagrite eno, tamagrama tamamentinti nehutma ovesinte avesintema nehaza zankura, musenke eme nerasamino, antahi so'ema humanerantaza zanku'ene, tamagrima tamagenaku nehunankna hutma, tagrima tagenakuma nehaza zankura eme tasamine.

7 saa ere vi af den Grund, Brødre! blevne trøstede med Hensyn til eder under al vor Nød og Trængsel, ved eders Tro.

Ama'na agafare, nenfugta vahe'mo'zama knazama tamiza tatazampima unefronkeno'a, tamagrama tamentintima hu'naza zamo maka knazantifina tazeri hanavenetie.

8 Thi nu leve vi, naar I staa fast i Herren.

Na'ankure tagrama menima tasimu erita mani'nonana, tamagrama Ramofompi hanavetitama mani'naza zamo higeta tasimura erita mani'none.

9 Thi hvilken Tak kunne vi bringe Gud for eder til Gengæld for al den Glæde, hvormed vi glæde os over eder for vor Guds Aasyn,

Tagra Anumzamofo susu hunentone. Tamagrama hazazamo higeta, Anumzamofo avurera tagra musena nehune.

10 idet vi Nat og Dag inderligt bede om at maatte faa eder selv at se og raade Bod paa eders Tros Mangler?

Hanine zagenena tamavufima tamagezankura nunamuna hanavetita huvava nehuta, tamamentintifima atupama hu'nesazana, tagra tamazeri hanavetigahune.

11 Men han selv, vor Gud og Fader, og vor Herre Jesus Kristus styre vor Vej til eder!

Menina tagri Nerafa Anumzamo'ene, Jisasi Rantimokea vanuna kana taveri hanaketa tamagritega vugahune.

12 Men eder lade Herren vokse og blive overvættes rige i Kærligheden til hverandre og til alle, ligesom vi have den til eder,

Tagri'ma tavesiana, Ramo'a vahe'ma avesinte avu'ava zana eri aviteramantesigetma aviteta maninetma, magoke magokemotma ovesinte avesinte nehutma, tamagri'ma tamavesi neramantonaza hutma, ana miko vahera tamavesizmanteho.

13 saa at han styrker eders Hjerter og gør dem udadlelige i Hellighed for Gud og vor Fader i vor Herres Jesu Tilkommelse med alle hans hellige!

E'ina hu'neankino, Jisasi'a maka Naga'anema esia knarera tamazeri hanavetina, maka hazenketamia omnena, ruotge huta nemanita, manifatgo nehuta, Anumza Nafatimofo avurera hazenketamia omanegahie. Tamage.