1 Tessalonikerne 3
1 Derfor, da vi ikke længer kunde udholde det, besluttede vi at lades alene tilbage i Athen,
Kanan joulou helu ahung hi phat in, keima ho chang Athens a umden dingin kakigel lhatauve.
2 og vi sendte Timotheus, vor Broder og Guds Tjener i Kristi Evangelium, for at styrke eder og formane eder angaaende eders Tro,
Chule Timothy hi nang ho vil ding in kahinsol tauve. Ama hi isopiu le Christa Kipana Thupha seiphong naa Pathen na katoh khompiu ahiye. Aman nang ho nahatsah uva, natahsan nauva natil khouna dinguva kahinsolu ahi.
3 for at ingen skulde blive vankelmodig i disse Trængsler; I vide jo selv, at dertil ere vi bestemte.
Chule nanghon hahsatna nato chung changuva chu lung olmo tah a naum louna dinguva navetup dinguva ama kahinsolu ahi. Keiho vang hiti hahsatna ho toh mong dinga eikigonguva ahi ti naheuve.
4 Thi ogsaa da vi vare hos eder, sagde vi eder det forud, at vi skulde komme til at lide Trængsler, som det ogsaa er sket, og som I vide.
Keihon kaumpipet jenguva jong hahsatna hung lhungloi jeng thei ahi tia kahilchah nau chu, nahet banguvin, amahon ahinboldoh jeng tauve.
5 Derfor sendte ogsaa jeg Bud, da jeg ikke længer kunde udholde det, for at faa Besked om eders Tro, om maaske Fristeren skulde have fristet eder, og vor Møje skulde blive forgæves.
Hiti chu ahijeh a, kathoh joulou phata, natahsan nau det jinga hinam ti kaphotchet nomjeh a Timothy kahinsol anahi. Achuti louleh alhempa chun nanghoa aphapen chu akilahdoh a chule kanatohnau hi mohseh bep hitam tia tija'a um kanahi ahi.
6 Men nu, da Timotheus er kommen til os fra eder og har bragt os godt Budskab om eders Tro og Kærlighed og om, at I altid have os i god Ihukommelse, idet I længes efter at se os, ligesom vi efter eder;
Hinlah tun Timothy ahung lhungin, nangho tahsan le ngailut thu ahung lhuttai. Amahin keihon kahung vilnau thudol chu kipahtah in nageldoh jingun chule keihon nangho kamunom tobangun nanghon jong neimu nomuve ti thulhut aneiye.
7 saa ere vi af den Grund, Brødre! blevne trøstede med Hensyn til eder under al vor Nød og Trængsel, ved eders Tro.
Hitihin kasopi deitahte, nangho tahsannaa nahat jing jaluvin, keihon hahsatna le gimbolna kathoh laitah jenguvin jong hatah in nei tilkhouvun ahi.
8 Thi nu leve vi, naar I staa fast i Herren.
Nangho Pakaiya nadin det jingu kahet jalun keiho hinna thah eipeuve.
9 Thi hvilken Tak kunne vi bringe Gud for eder til Gengæld for al den Glæde, hvormed vi glæde os over eder for vor Guds Aasyn,
Nangho jeh a Pathen iti kathangvah u hitam! Pathen angsunga kalutnauva keiho hi, nangho jal hin hapan kakipah uve.
10 idet vi Nat og Dag inderligt bede om at maatte faa eder selv at se og raade Bod paa eders Tros Mangler?
Pathen in eikimuto sah kit uva nanghoa tahsan a-onglai chu dipdimna dinga nangho dinga sunle jana tao jinga kahiuve.
11 Men han selv, vor Gud og Fader, og vor Herre Jesus Kristus styre vor Vej til eder!
I-Pau Pathen le I-Pakaiyu Yeshua Christa chun nahenguva eihin puiloi jeng tauhen.
12 Men eder lade Herren vokse og blive overvættes rige i Kærligheden til hverandre og til alle, ligesom vi have den til eder,
Keihon nangho kangailutnau alon letset tobang'in, Pakaiyin nangho khatle khat kingailutna le mijouse ngailutna chu khansah hen chule longlet doh hen.
13 saa at han styrker eders Hjerter og gør dem udadlelige i Hellighed for Gud og vor Fader i vor Herres Jesu Tilkommelse med alle hans hellige!
Hichea kon hin, nangho I-Pakaiyu Yeshua amithengte jouse toh ahungkit niteng, I-Pau Pathen angsunga nadin tenguleh, aman nalungu hatsah hen, nolna beiyin koihen chule athengin hinkoi hen. Amen.
