1 Tessalonikerne 2
1 I vide jo selv, Brødre! at vor Indgang hos eder ikke har været forgæves;
Mbuli mbumuzi lwanu, bakwesu, kuti kuza kwesu kuli ndinywe tekwali kwabiyo.
2 men skønt vi, som I vide, forud havde lidt og vare blevne mishandlede i Filippi, fik vi Frimodighed i vor Gud til at tale Guds Evangelium til eder under megen Kamp.
Naabi mbuli mbumuzi, mikuba chiindi twakafwabisigwa akujatwa chakuusa kuFilipi, twakasima muliLeza wesu kwambula mumakani mabotu aaLeza mukombozeka kwinji.
3 Thi vor Prædiken skyldes ikke Bedrag, ej heller Urenhed og er ikke forbunden med Svig;
Nkambo kakukombelezya kwesu tetwaka zwa kukubisya, mbuli nakwakazwa kukusalalamikuba kulweeno.
4 men ligesom vi af Gud ere fundne værdige til at faa Evangeliet betroet, saaledes tale vi, ikke for at behage Mennesker, men Gud, som prøver vore Hjerter.
Kwinda mbuli mbutwakazumininwa aLeza, akusyomeka kumakani mabotu, lino tulambula, chakutabotezya muntu, pesi Leza ngonguwe uyoolanga myoyo yesu.
5 Thi vor Færd var hverken nogen Sinde med smigrende Tale — som I vide — ej heller var den et Skalkeskjul for Havesyge — Gud er Vidne;
Elyo takwe nitwaka belesya majwi akuyosya, mbuli mbumuzi, na amuzee zowakuvumba butangazu Leza mukkamboni wesu.
6 ikke heller søgte vi Ære af Mennesker, hverken af eder eller af andre, skønt vi som Kristi Apostle nok kunde have været eder til Byrde.
Na tuyandula bulemu buzwa kubantu, nikuba kuzwa kulindinywe, na ba apositolo aabami.
7 Men vi færdedes med Mildhed iblandt eder. Som naar en Moder ammer sine egne Børn,
Ikwinda, twakaba batete akti kanumbuli banyina bawumbulizya bana babo.
8 saaledes fandt vi, af inderlig Kærlighed til eder, en Glæde i at dele med eder ikke alene Guds Evangelium, men ogsaa vort eget Liv, fordi I vare blevne os elskelige.
Munzila eeyi twakali kumuyanda. Twakabotelwa kwabana andinywe kakutali kumani aaLeza luzutu pesi alimwi abuumi bwesu. Mbuli kuti mwakati mwaba bayandwi kulindiswe.
9 I erindre jo, Brødre! vor Møje og Anstrengelse; arbejdende Nat og Dag, for ikke at være nogen af eder til Byrde, prædikede vi Guds Evangelium for eder.
Mbuli mbumuyeya, bakwesu, milimu yesu amamanino. Mansiku asikati twakali kubeleka kuti tuatabi mukuli kulumwi awumwi akati kanu. Mbuli mbutwaka kambawuka makani mabotu aaLeza.
10 I ere Vidner, og Gud, hvor fromt og retfærdigt og ulasteligt vi færdedes iblandt eder, som tro;
Inywe mulibakkamboni, alimwi aaLeza mbuli mbwasalala, mbwaluleme, achakutaba amulandu, yakuba imponeno kuli ndinywe nimusyoma.
11 ligesom I vide, hvorledes vi formanede og opmuntrede hver enkelt af eder som en Fader sine Børn
Munzila njiyeeyo mulizi mbutwakalibede kuli umwi awumwi wanu, mbuli wisi kubana bakwe, ndamusiya akumumbulizya akumukombelezya
12 og besvore eder, at I skulde vandre Gud værdigt, ham, som kaldte eder til sit Rige og sin Herlighed.
kuti mweende munzila iyeelede yaLeza, umwita kubwami akubulemu.
13 Og derfor takke ogsaa vi Gud uafladelig, fordi, da I modtoge Guds Ord, som I hørte af os, toge I ikke imod det som Menneskers Ord, men som Guds Ord (hvad det sandelig er), hvilket ogsaa viser sig virksomt i eder, som tro.
Nkambo kakaako alimwi tilumba Leza lyoonse, kuti na mwatambula ijwi lyaLeza eelyo ndimwakamvwa kuzwa kuli ndiswe, temwakalitambula anga lyakazwa kumunt, pesi mbuli akakasimpe, ndijwi lyaLeza alimwi lila aamulimui mulindinywe nimusyoma.
14 Thi I, Brødre! ere blevne Efterfølgere af Guds Menigheder i Judæa i Kristus Jesus, efterdi ogsaa I have lidt det samme af eders egne Stammefrænder, som de have lidt af Jøderne,
Alimwi bakwesu mwakaba basikwiiya bambungano zyaLeza zili muJudiya muliKkilisito Jesu. Nkikaako alimwi mwakafwabisigwa muzintu zikozyene kuzwa kubantu banyika yanu, mbuli mbubakachita kuzwa kumaJuda.
15 der baade ihjelsloge den Herre Jesus og Profeterne og udjoge os og ikke behage Gud og staa alle Mennesker imod,
Bakajaya antoomwe Mwami Jesu abansimi alimwi bakatutandila anze. tababotezyi Leza. Kwinda, Kukazyanya abantu boonse.
16 idet de forhindre os i at tale til Hedningerne til deres Frelse, for til enhver Tid at fylde deres Synders Maal; men Vreden er kommen over dem fuldtud.
Batukasya kwambula abaMasi kuti bafutulwe. Impindu njakuti lyoonse bakali kuzuzya zibi zyabo kusikila kumamanino.
17 Men vi, Brødre! som en stakket Tid have været skilte fra eder i det ydre, ikke i Hjertet, vi have gjort os des mere Flid for at faa eders Ansigt at se, under megen Længsel,
Pesi iswe bakwesu, twakali pambukene andinywe kwachiindi chifwifwi mubuntu peepe mumoyo. Twakalipeda loko, achiyandisyo chipati kuti tubone masyu anu.
18 efterdi vi have haft i Sinde at komme til eder, jeg, Paulus, baade een og to Gange, og Satan har hindret os deri.
Mbokunga twakali kuyanda kusika kulindinywe - ichonzyo me - Pawulo, lumwi alubo - pesi Satani wakatwimikizya.
19 Thi hvem er vort Haab eller vor Glæde eller vor Hæderskrans, naar ikke ogsaa I ere det for vor Herre Jesus Kristus i hans Tilkommelse?
Nkaambo ninzi bulangizi bwesu na kubotelwa, na musini wakulisumpula kunembo lyaMwami Jesu kukuboola kwakwe? Tensi nduwe?
20 I ere jo vor Ære og Glæde.
Mbokunga uli bulemu, alukondo lwesu.
