1 Tessalonikerne 2
1 I vide jo selv, Brødre! at vor Indgang hos eder ikke har været forgæves;
Manuca rhoek namamih loh na ming uh, nangmih taengah ka kunnah te a tlongtlai la a om moenih.
2 men skønt vi, som I vide, forud havde lidt og vare blevne mishandlede i Filippi, fik vi Frimodighed i vor Gud til at tale Guds Evangelium til eder under megen Kamp.
Na ming uh vanbangla Philipi ah ka yook uh tih n'neet uh dongah Pathen kah olthangthen te muep thingthuelnah khuiah nangmih taengah thui ham mamih kah Pathen rhangneh ka sayalh uh.
3 Thi vor Prædiken skyldes ikke Bedrag, ej heller Urenhed og er ikke forbunden med Svig;
Kaimih kah thahphohnah tah tholhhiknah lamkah moenih, rhongingnah lamkah moenih, tuengkhuepnah nen moenih.
4 men ligesom vi af Gud ere fundne værdige til at faa Evangeliet betroet, saaledes tale vi, ikke for at behage Mennesker, men Gud, som prøver vore Hjerter.
Tedae Pathen lamloh a n'soepsoei tih n'tangnah vanbangla olthangthen he ka thui uh van. Hlang rhoek kah kolo ham pawt tih mamih kah thinko aka soepsoei Pathen kah kolo la ka thuiuh.
5 Thi vor Færd var hverken nogen Sinde med smigrende Tale — som I vide — ej heller var den et Skalkeskjul for Havesyge — Gud er Vidne;
Palawhnah olka neh ka om uh noek moenih. Na ming uh vanbangla mueituengnah mailai neh halhkanah a om pawt khaw, Pathen tah laipai la om coeng.
6 ikke heller søgte vi Ære af Mennesker, hverken af eder eller af andre, skønt vi som Kristi Apostle nok kunde have været eder til Byrde.
Hlang lamkah thangpomnah ka toem uh moenih. Nangmih lamkah moenih, hlang tloe lamkah bal moenih.
7 Men vi færdedes med Mildhed iblandt eder. Som naar en Moder ammer sine egne Børn,
Khrih kah caeltueih vanbangla hnorhih neh kan nan uh thai. Tedae a coeng thai atah cacun loh a ca rhoek a yuhyam bangla nangmih lakli ah cahmang la ka om uh.
8 saaledes fandt vi, af inderlig Kærlighed til eder, en Glæde i at dele med eder ikke alene Guds Evangelium, men ogsaa vort eget Liv, fordi I vare blevne os elskelige.
Nangmih kah lungloeinah van bangla nangmih taengah Pathen kah olthangthen bueng pawt tih kaimih kah thintlo la na om uh coeng dongah hinglu khaw amah la doedan ham ka lungtlun uh.
9 I erindre jo, Brødre! vor Møje og Anstrengelse; arbejdende Nat og Dag, for ikke at være nogen af eder til Byrde, prædikede vi Guds Evangelium for eder.
Manuca rhoek, kaimih kah thakthaenah neh patangnah te poek uh. Nangmih taengah Pathen kah olthangthen ka hoe uh vaengah nangmih khat khaw thinrhih sak pawt ham khoyin khothaih bi ka saii uh.
10 I ere Vidner, og Gud, hvor fromt og retfærdigt og ulasteligt vi færdedes iblandt eder, som tro;
Nangmih neh Pathen tah laipai la na omuh. A cimcaih neh a dueng vanbangla aka tangnah nangmih taengah khaw cuemthuek lam ni ka om uh.
11 ligesom I vide, hvorledes vi formanede og opmuntrede hver enkelt af eder som en Fader sine Børn
Na ming uh van te ta. Nangmih khat rhip te pa pakhat loh a ca rhoek a hloep bangla kan hloepuh.
12 og besvore eder, at I skulde vandre Gud værdigt, ham, som kaldte eder til sit Rige og sin Herlighed.
Nangmih te a ram neh thangpomnah khuila aka khue Pathen kah a tingtawk la na caeh uh ham nangmih te kan suem uh tih ka laipai uh.
13 Og derfor takke ogsaa vi Gud uafladelig, fordi, da I modtoge Guds Ord, som I hørte af os, toge I ikke imod det som Menneskers Ord, men som Guds Ord (hvad det sandelig er), hvilket ogsaa viser sig virksomt i eder, som tro.
He dongah khaw Pathen te phat ka uem uh bal. Kaimih lamkah olthang na doe uh te Pathen kah olka ni, hlang kah olka moenih. Tedae Pathen kah Ol la rhep a om dongah na doe uh. Te tah aka tangnah nangmih khuiah khaw tueng.
14 Thi I, Brødre! ere blevne Efterfølgere af Guds Menigheder i Judæa i Kristus Jesus, efterdi ogsaa I have lidt det samme af eders egne Stammefrænder, som de have lidt af Jøderne,
Manuca rhoek nangmih tah Judea ah aka om tih Khrih Jesuh ah Pathen hlangboel rhoek kah mueiloh la na om uh. Nangmih khaw amah pilnam lamloh amih Judah taengkah bangla amah la na patang uh.
15 der baade ihjelsloge den Herre Jesus og Profeterne og udjoge os og ikke behage Gud og staa alle Mennesker imod,
Boeipa Jesuh neh tonghma rhoek te khaw a ngawn uh. Mamih khaw n'hnaemtaek uh. Pathen khaw a kolo uh pawh. Hlang boeih te khaw a kingkalh uh.
16 idet de forhindre os i at tale til Hedningerne til deres Frelse, for til enhver Tid at fylde deres Synders Maal; men Vreden er kommen over dem fuldtud.
Amamih kah tholh te a tomthap taitu vanbangla namtom rhoek te daem saeh tila thui ham khaw kaimih te n'haek uh. Tedae amih te kosi loh a bawt duela a tlak thil coeng.
17 Men vi, Brødre! som en stakket Tid have været skilte fra eder i det ydre, ikke i Hjertet, vi have gjort os des mere Flid for at faa eders Ansigt at se, under megen Længsel,
Manuca rhoek aw kaimih he a tue khohnin kolkalh ham nangmih mikhmuh lamkah n'tuiphih uh coeng dae thinko ah m'phih uh moenih. Nangmih maelhmai hmuh ham bahoeng hoehhamnah neh ka haam uh khungdaeng coeng.
18 efterdi vi have haft i Sinde at komme til eder, jeg, Paulus, baade een og to Gange, og Satan har hindret os deri.
Te dongah nangmih taengah pawk ham ka ngaih uh. Kai Paul rhoerhoe vai hnavoei khaw ka cai dae Satan loh kaimih n'tomta.
19 Thi hvem er vort Haab eller vor Glæde eller vor Hæderskrans, naar ikke ogsaa I ere det for vor Herre Jesus Kristus i hans Tilkommelse?
Mamih kah ngaiuepnah neh omngaihnah neh hoemdamnah rhuisam tah unim? Jesuh amah a lonah dongah mamih Boeipa hmaiah nangmih van pawt nim?
20 I ere jo vor Ære og Glæde.
Nangmih tah kaimih kah thangpomnah neh omngaihnah la na om uh.
