< 1 Samuel 1 >
1 Og der var en Mand fra Ramathaim-Zofim fra Efraims Bjerg, og hans Navn var Elkana, en Søn af Jeroham, som var en Søn af Elihu, der var en Søn af Thobu, Efratiteren Zufs Søn.
Hagi mago nera Elkana'e nehia ne' mani'ne. Hagi ana nera Rama kumateti Efraemi naga'pinti nekino, nefa agi'a Jerohamu'e. Hagi negeho agi'a Elihu'e, agigomofo agi'a Tuhu'e.
2 Og han havde to Hustruer, den enes Navn var Hanna og den andens Navn Peninna; og Peninna havde Børn, men Hanna havde ingen Børn.
Hagi Elkana'a tare a' zanante'neankino magomofo agi'a Hanaki, magomo'a Penina'e. Hagi Penina'a mofavrea ante'neanki, Hana'a mofavre onte'ne.
3 Og denne Mand drog op af sin Stad aarlig for at tilbede og at ofre til den Herre Zebaoth i Silo; og der vare de to Elis Sønner, Hofni og Pinehas, Præster for Herren.
Hagi mago mago kafurera Elkana'a a' mofavre'a zamavareno atruhu seli mono noma Sailo me'nerega vuno, Hanavenentake Ra Anumzamofontera monora ome nehuno kresramana vutere hu'ne. Hagi ana knafina Ra Anumzamofo pristi nera Eli mani'neankino, tare mofavre'amokizni zanagi'a Hofanie'ene Finiasike. Hagi zanagra neznafana aza huke ana knafina pristi eri'zana eri'na'e.
4 Og det skete paa den Dag, at Elkana ofrede, da gav han Peninna, sin Hustru, og alle hendes Sønner og hendes Døtre deres Dele.
Hagi Elkana'ma ofama erino'ma egezama kresramnama vazanknarera Peninane maka ne'mofa'anena ana ofafintira ame'a refako huno zamitere hu'ne.
5 Men han gav Hanna een Del, som var dobbelt saa stor; thi han elskede Hanna, men Herren havde lukket til for hendes Liv.
Hianagi Hanana Ra Anumzamo'a rimpa erigigeno mofavrea onte'neanagi, Elkana'a avesinteno ante agofetu huno ofama nehifintira rama'a zantami amitere hu'ne.
6 Og hendes Modstanderinde opirrede hende ogsaa højligen for at opvække hendes Harme, fordi Herren havde lukket til for hendes Liv.
Hagi Ra Anumzamo'ma Hanama rimpama erigigeno mofavrema onte'nea zankura Penina'a kiza zokago ke hunteno, maka knafina azeri haviza hutere higeno, rimpamo'a ata negrigeno asunku zampi Hana'a manitere hu'ne.
7 Og saaledes skete det fra Aar til Aar, naar som helst hun gik op til Herrens Hus, opirrede hun hende saaledes, at hun græd og aad ikke.
Hagi kafune kafunema Ra Anumzamofo seli mono nontegama vuterema nehazageno'a, Penina'a Hanana ana kege huntetere nehuno, arimpa eri haviza nehigeno Hana'a zaviraneteno ne'zana onetere hu'ne.
8 Da sagde Elkana, hendes Mand, til hende: Hanna, hvorfor vil du græde? og hvorfor vil du ikke æde? og hvorfor har dit Hjerte saa ondt? er jeg dig ikke bedre end ti Sønner?
Ana'ma higeno'a neve' Elkana'a amanage hu'ne, Nahigenka ne'zana a'o nehankeno krimpa haviza nehigenka zavira netane? Kagra 10ni'a Mofavre antegahananagi antahintahikafina nagrikura kavesinantegahane.
9 Da stod Hanna op, efter at de havde ædt, og efter at de havde drukket i Silo; og Eli, Præsten, sad paa en Stol ved Dørstolpen af Herrens Tempel.
Hagi mago zupa Sailo kumate mani'ne'za ne'zane tinema nevagaretazageno, Hana'a otino nunamu hunaku mono nontega vu'ne. Hagi ana knarera pristi ne' Eli'a Ra Anumzamofo seli mono nonpima ufre kahante pristi vahe'ma nemaniza trate mani'ne.
10 Og hun var beskeligen bedrøvet i Sjælen, og hun bad ydmygeligen til Herren og græd saare.
Hagi Hana'a rama'a asunku nehuno zavira neteno agu'areti huno Ra Anumzamofontega nunamuna nehuno,
11 Og hun lovede et Løfte og sagde: Herre Zebaoth, om du ser til din Tjenestekvindes Elendighed og kommer mig i Hu og ikke glemmer din Tjenestekvinde og giver din Tjenestekvinde mandlig Sæd: Da vil jeg give ham til Herren for alle hans Livsdage, og der skal ingen Ragekniv komme paa hans Hoved.
Ra Anumzamofontega amanage huno huvempagea hu'ne, Ra Anumzana hanavenentake hu'namoka eri'za akamo'na natazana negenka, kasunku hunantenka ne' mofavrea nami'nanke'na, ete ana mofavrea Ra Anumzamoka kagri kaminenkeno, mika zupa kagrane manigahie. Hagi ana mofavrema Ra Anumzamokare'ma azeri ruotge hu avame'zama mesiana, azokara oharetfa hugahie.
12 Og det skete, der hun længe havde bedet for Herrens Ansigt, da tog Eli Vare paa hendes Mund.
Hagi Hanama antahintahifima nunamuma huno Ra Anumzamofoma antahinegegeno'a Eli'a ana a'mofo agipi keteno mani'ne.
13 Thi Hanna talede i sit Hjerte, hendes Læber rørte sig blot, men hendes Røst hørtes ikke; derfor holdt Eli hende for at være drukken.
Hana'a antahintahifi nunamuna nehigeno, agi'mo'a kaza hianagi nunamuma hia agerura Eli'a ontahi'ne. Ana'ma hia zankura Eli'a agesama antahiana Hana'a akati ne'neno negi ne'negahie huno hu'ne.
14 Og Eli sagde til hende: Hvor længe vil du være drukken? bortskaf din Vin fra dig!
Anage nehuno Eli'a amanage hu'ne, Aka ti nenenka neginenananki aka tima nenanazana atro.
15 Og Hanna svarede og sagde: Det er ikke saa, min Herre; jeg er en Kvinde, som er hart bedrøvet i Aanden, og jeg har ikke drukket Vin eller stærk Drik; men jeg har udøst mit Hjerte for Herrens Ansigt.
Hianagi Hana'a kenona'a amanage hu'ne, ra ne'moka nagra anara osu'noanki, nagu'afina knaza me'nege'na ana knazani'a eri'na Ra Anumzamofontega eme huama nehue.
16 Agt ikke din Tjenestekvinde ligesom en Belials Datter; thi jeg har hidindtil talet af min Klages og min Harmes Mangfoldighed.
Hagi nagrikura havi are hunka kagesa antahionamio, nagra nasuzampine, nata zampi mani'ne'na nunamuna nehue.
17 Og Eli svarede og sagde: Gak hen med Fred! og Israels Gud skal give dig din Begæring, som du begærede af ham.
Higeno Eli'a kenona amanage hu'ne, Israeli vahe Anumzamo'a antahigana zana amane kamigahianki, krimpa fru nehunka vuo.
18 Og hun sagde: Lad din Tjenestekvinde finde Naade for dine Øjne! Da gik Kvinden sin Vej og aad, og hendes Ansigt var ikke ydermere bedrøvet.
Higeno Hana'a huno, ra ne'moka eri'za akamo'na antahinamio, huno Elina nesamino vuno ne'zana ome neneno, mago'ene asuzampina omani'ne.
19 Og de stode tidlig op om Morgenen, og der de havde tilbedet for Herrens Ansigt, da vendte de tilbage og kom til deres Hus i Rama; og Elkana kendte Hanna sin Hustru, og Herren kom hende i Hu.
Hagi anante nanterana maka naga'mo'za oti'za Ra Anumzamofo avuga monora hute'za, ete kumazamirega Rama vu'naze. Hagi Elkana'a nenaro Hanana anteno masegeno, Ra Anumzamo'a Hana'ma nunamuma hu'nea zanku antahimi'ne.
20 Og det skete, der Aaret var omme, da undfangede Hanna og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Samuel; thi jeg, sagde hun, har begæret ham af Herren.
Ana higeno Hana'a amu'ene huno ne' mofavre kasenteno, Ra Anumzamofo antahigogeno namie nehuno, Samueli'e huno agi'a antemi'ne.
21 Og Manden, Elkana, drog op og alt hans Hus at ofre til Herren det aarlige Offer og sit Løfte.
Hagi anante kafurera Elkana'a a' mofavre'ane kafugu kafugu'ma Ra Anumzamofontega kre sramana nevazaza hu'za kresramana nevu'za, huvempa kema hu'nea kema eri knare hanagu Sailo kumate vu'naze.
22 Men Hanna drog ikke op; thi hun sagde til sin Mand: Jeg vil bie, indtil Barnet bliver afvant, da vil jeg føre ham hen, at han skal ses for Herrens Ansigt, og han skal blive der evindelig.
Hianagi Hana'a zamagranena marerino ovu nemanino amanage huno nevena asami'ne, Mofavremo'ma amima atresanige'na avre'na vanugeno Ra Anumzamofo nompi umani vava hugahie.
23 Og Elkana, hendes Mand, sagde til hende: Gør det, som er godt for dine Øjne; bliv, indtil du har afvant ham, kun at Herren vil stadfæste sit Ord! Saa blev Kvinden hjemme og gav sin Søn at die, indtil hun afvante ham.
Higeno Elkana'a kenona'a hunteno kagrama antahisankeno knare'ma haniaza hunka maninenka mofavre amina neminka azeri ra huo. Hagi mani'negeno Ra Anumzamofonte'ma huvempage hu'nana zana kazeri knare hanie. Higeno Hana'a ovu mani'neno mofavrea kegava huso'e nehigeno, ra huno amina atre'ne.
24 Og hun førte ham op med sig, der hun havde afvant ham, med tre Okser og een Efa Mel og en Flaske Vin, og hun førte ham til Herrens Hus i Silo; og Drengen var endnu liden.
Hagi ana mofavremo'ma rama huno amima netregeno'a osi mofavre mani'neanagi nerera'a nevreno, 3'a kafu hu'nea bulimakaonki, 10ni'a kilo hu'nea flauaki, mago tafempi waini tina e'nerino, ana mofavrenena avreno Ra Anumzamofo nontega Sailo kumate marerino vu'ne.
25 Og de slagtede Oksen, og de førte Drengen til Eli.
Hagi ana bulimakaoma ahegite'za, ana mofavrea avre'za Elinte vu'naze.
26 Og hun sagde: Hør mig, min Herre, saa vist som din Sjæl lever, min Herre, jeg er den Kvinde, som stod her hos dig for at bede ydmygelig til Herren.
Hana'a amanage huno Elina asami'ne, ranimoke, ko'ma tava'onire'ma amare'ma mani'nankena'ma, Ra Anumzamofoma antahige'noa a' oe.
27 Jeg bad ydmygelig om denne Dreng; og Herren har givet mig min Begæring, som jeg begærede af ham.
Ama mofavrea nunamu hu'na Ra Anumzamofo antahigogeno nunamuni'ama antahinamino nami'nea mofavre.
28 Derfor har jeg ogsaa skænket ham til Herren alle de Dage, han skal være til, thi han er begæret af Herren; og de tilbade der for Herren.
Ana hu'negu menina ama mofavrea Ra Anumzamofo ami vagaroankino mani'noma vania knafina Ra Anumzamofo vahere huno manino vugahie. Na'ankure ana mofavremo'a Ra Anumzamofo nompi mika kna mani'neno, Ra Anumzamofo eri'zana erigahie. Higeno agra anampi Ra Anumzamofo agi erisga hu'ne.